Telegrafi: Forskelle mellem versioner

I mange lande havde man et offentligt telegrafiselskab, således atså borgerne kunne kommunikere ved at sende og modtage telegrammer. I Danmark blevvar dette varetaget afdet Statstelegrafen under [[P&T]] Post- & Telegrafvæsenet.<ref>https://historiskatlas.dk/@55.6804750,12.5781040,16z</ref> DisseTelegrammer kunne bringes ud til private relativt hurtigt med et telegrambud (oftest stikirenddreng) eller med ved førstkommende postomdeling. Havde man derfor en formodning om hvor folkmodtageren opholdteopholdt sig eller indenfor nærmeste fremtid ville opholde sig (arbejdsplads, butik, hotel, bekendtes adresse) kunne man derfor sende korte beskeder relativt hurtigt, på tværs af landsdele og landegrænser og på havet.<ref>https://www.festbogen.dk/leksikon/telegram</ref>

Telegrammer var indtil slutningen af 1980'erne den hurtigste og ikke mindst sikreste måde at kommunikere på i mange lande. Lande som indienIndien havde telegramtjenester så sent som 2013, hvor der ved lukningen stadigtstadig var kunder, som sendte 20 telegrammer dagligt.<ref>https://nyheder.tv2.dk/nyheder/her-sender-de-verdens-sidste-telegram</ref>

I Danmark eksisterede Statstelegrafen indtiltil 1990.

[[Radio]]: [[Guglielmo Marconi]] afsendte og modtog et radiosignal for første gang i [[1895]], og fire år senere sendte han signaler over den [[Engelske Kanal]]. Nu behøvedes der ikke længere en telegrafledning mellem afsender og modtager; [[skib]]e til havs kunne nu have en telegraf om bord. Det viste sig især nyttigt i nødsituationer.

For at sænke omkostningerne forsøgte opfindere at automatisere hele processen med at kode, overføre og afkode meddelelserne. Et sådant system kaldet [[telex]] blev i [[1930'erne]] brugt i statens kontorer i [[Tyskland]] og var en triumf for tysk effektivitet. Samtidigt udviklede [[Bell Labs|Bell laboratorierne]] deres eget system, kaldet TWX (Teletype Wide-area eXchange). Den [[ASCII]]-kode, der bruges i [[computer]]e i dag, er en variant af koden fra TWX-systemet.