Dværgkaskelotter: Forskelle mellem versioner

50 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
Flere links. K. sima (synonym K. simus) er lille dværgkaskelot (se f.eks. https://denstoredanske.lex.dk/kaskelotter)
m (Fjernede Kategori:Hvaler; Tilføjede Kategori:Tandhvaler ved hjælp af Hotcat)
(Flere links. K. sima (synonym K. simus) er lille dværgkaskelot (se f.eks. https://denstoredanske.lex.dk/kaskelotter))
| orden = [[Cetartiodactyla]]
| familie = Kogiidae
| familie_autoritet = [[Theodore Gill|Gill]], 1871
| underinddeling = * [[Almindelig dværgkaskelot]] (''Kogia breviceps'')
* [[Lille dværgkaskelot]] (''Kogia sinussima'')
| underinddeling_rang = Arter
}}
'''Dværgkaskelotter (Kogiidae)''' er en familie af [[tandhvaler]] med mindst to eksisterende arter: [[almindelig dværgkaskelot]] og [[lille dværgkaskelot]]. Det er blevet foreslået, at den almindeligelille dværgkaskelot (''K.Kogia sima)'' dækker over mindst to genetisk unikke arter.<ref>{{Cite journal|last=Chivers|first=S. J.|last2=Leduc|first2=R. G.|last3=Robertson|first3=K. M.|last4=Barros|first4=N. B.|last5=Dizon|first5=A. E.|date=2005-10-01|title=Genetic Variation of Kogia Spp. with Preliminary Evidence for Two Species of Kogia Sima|journal=Marine Mammal Science |language=en|volume=21|issue=4|pages=619–634|doi=10.1111/j.1748-7692.2005.tb01255.x|issn=1748-7692|citeseerx=10.1.1.222.2209}}</ref> Der findes desuden et antal uddøde slægter. Som navnet antyder har de mange anatomiske ligheder med den egentlige [[kaskelothval|kaskelot]], såsom et firkantet hoved og meget lille underkæbe, men er meget mindre i størrelse.<ref>{{Cite book|title=Marine mammals of the world|last=A.|first=Jefferson, Thomas|publisher=United Nations Environment Programme|others=Leatherwood, Stephen., Webber, Marc A., United Nations Environment Programme., Food and Agriculture Organization of the United Nations.|year=1993|isbn=978-9251032923|location=Rome|pages=64|oclc=30643250}}</ref> Kraniet er relativt mindre end for kaskelotten og rygfinnen mere fremtrædende. Dværgkaskelotter er også kendetegnet ved at have en farvetegning bagved øjet, der kan minde om gællespalten hos en haj.<ref>{{Cite book|title=A field guide to the mammals of Central America & Southeast Mexico|last=Reid|first=Fiona|date=2009|publisher=Oxford University Press|year=|isbn=978-0195343229|edition=2nd|location=Oxford|pages=301|oclc=237402526}}</ref>
 
'''Dværgkaskelotter (Kogiidae)''' er en familie af tandhvaler med mindst to eksisterende arter: almindelig dværgkaskelot og lille dværgkaskelot. Det er blevet foreslået, at den almindelige dværgkaskelot (''K. sima)'' dækker over mindst to genetisk unikke arter.<ref>{{Cite journal|last=Chivers|first=S. J.|last2=Leduc|first2=R. G.|last3=Robertson|first3=K. M.|last4=Barros|first4=N. B.|last5=Dizon|first5=A. E.|date=2005-10-01|title=Genetic Variation of Kogia Spp. with Preliminary Evidence for Two Species of Kogia Sima|journal=Marine Mammal Science |language=en|volume=21|issue=4|pages=619–634|doi=10.1111/j.1748-7692.2005.tb01255.x|issn=1748-7692|citeseerx=10.1.1.222.2209}}</ref> Der findes desuden et antal uddøde slægter. Som navnet antyder har de mange anatomiske ligheder med den egentlige kaskelot, såsom et firkantet hoved og meget lille underkæbe, men er meget mindre i størrelse.<ref>{{Cite book|title=Marine mammals of the world|last=A.|first=Jefferson, Thomas|publisher=United Nations Environment Programme|others=Leatherwood, Stephen., Webber, Marc A., United Nations Environment Programme., Food and Agriculture Organization of the United Nations.|year=1993|isbn=978-9251032923|location=Rome|pages=64|oclc=30643250}}</ref> Kraniet er relativt mindre end for kaskelotten og rygfinnen mere fremtrædende. Dværgkaskelotter er også kendetegnet ved at have en farvetegning bagved øjet, der kan minde om gællespalten hos en haj.<ref>{{Cite book|title=A field guide to the mammals of Central America & Southeast Mexico|last=Reid|first=Fiona|date=2009|publisher=Oxford University Press|year=|isbn=978-0195343229|edition=2nd|location=Oxford|pages=301|oclc=237402526}}</ref>
 
Dværgkaskelotter færdes i små grupper og er sjældent i overfladen. Dette antages at være for at undgå rovdyr, særligt [[spækhugger]]e.<ref>{{Cite journal|last=Morisaka|first=T.|last2=Connor|first2=R. C.|date=2007-07-01|title=Predation by killer whales (Orcinus orca) and the evolution of whistle loss and narrow-band high frequency clicks in odontocetes|journal=Journal of Evolutionary Biology|language=en|volume=20|issue=4|pages=1439–1458|doi=10.1111/j.1420-9101.2007.01336.x|pmid=17584238|issn=1420-9101}}</ref> De dykker dybt, antageligt mindst 500 m og lever primært af blæksprutter.<ref name=":1">{{Cite journal|last=Staudinger|title=Foraging ecology and niche overlap in pygmy (Kogia breviceps) and dwarf (Kogia sima) sperm whales from waters of the U.S. mid-Atlantic coast|doi=10.1111/mms.12064|pages=626–655|issue=2|volume=30|language=en|journal=Marine Mammal Science|date=2014-04-01|first=Michelle D.|first4=D.|last4=Ann Pabst|first3=William A.|last3=McLellan|first2=Ryan J.|last2=McAlarney|issn=1748-7692}}</ref>Dværgkaskelotter har som de eneste tandhvaler en "blæksæk", som er en udposning på endetarmen og som indeholder flere liter flydende rød afføring. <ref name="Bloodworth 1–12">{{Cite journal|last=Bloodworth|first=Brian E.|last2=Odell|first2=Daniel K.|date=2008-10-09|title=Kogia breviceps (Cetacea: Kogiidae)|journal=Mammalian Species|volume=819|issue=819|pages=1–12|doi=10.1644/819.1|issn=0076-3519|doi-access=free}}</ref> På samme måder som [[blæksprutter]] kan dværgkaskelotter således udsende en sky af "blæk", for at forvirre eller afskrække rovdyr. <ref name=":5">{{Cite web|url=http://www.nmfs.noaa.gov/pr/species/mammals/whales/dwarf-sperm-whale.html|title=Dwarf Sperm Whale ''(Kogia sima)'' :: NOAA Fisheries|last=Fisheries|first=NOAA|website=www.nmfs.noaa.gov|language=en-us|access-date=2017-11-22|date=2017-05-05}}</ref>
 
== Systematik ==
Der er uenighed om dværgkaskelotterne hører hjemme i [[Kaskelotter|kaskelotfamilien]] eller de skal have deres egen familie. Forskning baseret på [[mitokondrielt DNA]] peger på et tæt forhold mellem Kogiidae og [[kaskelothval]], <ref name=":2">{{Cite journal|last=May-Collado|first=Laura|last2=Agnarsson|first2=Ingi|title=Cytochrome b and Bayesian inference of whale phylogeny|journal=Molecular Phylogenetics and Evolution|volume=38|issue=2|pages=344–354|doi=10.1016/j.ympev.2005.09.019|pmid=16325433|year=2006}}</ref> hvilket også understøttes af anatomien af de lydproducerende strukturer i hovedet, navnlig tilstedeværelsen af et spemacetorgan. <ref>{{cite journal |last1=Clarke |first1=M.R. |title=Production and control of sound by the small sperm whales, Kogia breviceps and K. sima and their implications for other cetacea |journal=Journal of the Marine Biological Association of the United Kingdom |date=2003 |volume=83 |pages=241-263}}</ref> Andre [[Fylogenetisk systematik|fylogenetiske]] resultater peger på et tættere forhold mellem dværgkaskelotter og [[næbhvaler]] og andre igen på slægtskab med [[Gangesfloddelfin]] (''Platanista)''.<ref>{{Cite journal|last=Verma|first=Sunil Kumar|last2=Sinha|first2=Ravindra Kumar|last3=Singh|first3=Lalji|title=Phylogenetic position of Platanista gangetica: insights from the mitochondrial cytochrome b and nuclear interphotoreceptor retinoid-binding protein gene sequences|journal=Molecular Phylogenetics and Evolution|volume=33|issue=2|pages=280–288|doi=10.1016/j.ympev.2004.06.018|pmid=15336663|year=2004}}</ref>
 
== Referencer ==