Hydrogenbinding: Forskelle mellem versioner

[[Billede:Wasserstoffbrückenbindungen-Wasser.svg|thumb|Hydrogenbindinger i vand. <span style="font-size:80%;">Grå&nbsp;kugler er brintatomer ([[brint|H]]), de røde er iltatomer ([[ilt|O]]). Stregerne mellem <chem>H</chem> og <chem>O</chem> er [[kovalent binding|kovalente bindinger]] i samme [[molekyle]], og de prikkede streger er hydrogenbindinger mellem H og O i nabomolekyler.</span>]]

En '''hydrogenbinding''' er en slags [[intermolekylær kraft|tiltrækkende kraft]] imellem molekyler]] (eller dele af molekyler),. en binding somBindingen dannes imellem et svagt [[elektropositivitet|elektropositivt]] [[brint|hydrogenatom]] og et af de [[Elektronegativitet|elektronegative]] [[atom]]er som [[ilt]], [[kvælstof]] eller [[fluor]]. For at hydrogentatomet kan være elektropositivt, skal det være [[Kovalent binding|kovalent bundet]] til et elektronegativt atom.

Hydrogenbindinger kan dannes imellem forskellige molekyler, eller imellem forskellige atomer i det samme molekyle. I [[DNA]] er det f.eks. hydrogenbindinger imellem [[basepar]]rene, der holder de to strenge sammen, og i [[protein]]er er hydrogenbindingerne med til at definere og holde sammen på den rumlige struktur.

Hydrogenbindinger varierer i styrke fra meget svage (1-2 [[Joule|kJ]]/mol) til ekstremt stærke (150 kJ/mol), så stærke at de ikke kan skelnes fra en kovalent binding, som f.eks. i ionen HF₂<supchem>HF2^-</supchem>. Nogle typiske værdier er: