Nævningeting: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
m Tilføjet en ekstra kilde til kapitel "Omkostninger", der fremhæver en ny vinkel i betydningen for offentligheden, at omkostninger i USA motivere en offentlig kommission til at indgå forlig som standard, i stedet for at kræve en part dømt.
Linje 62:
Udover de omkostningsforskelle, der er i de grundliggende indretninger i retssystemer, såsom hvorvidt taberen skal betale for vinderes sagsomkostninger, er det typisk langt mere omkostningsfuldt at føre en retssag, hvor en jury har den sagsafgørende funktion. Omkostningerne har flere årsager. Dels skal der under hele forløbet tages hensyn til at juryen ikke har juridiske erfaringer eller forståelse, og at mange emner derfor skal forklares mere grundlæggende, samt skal der eventuelt hyres dyre eksperter eller andre eksterne personer som vidner<ref name=":1" />. Derudover tager det derfor også langt længere tid at fremlægge en sag i retten på denne måde, hvilket også giver store omkostninger<ref name=":2" />. Dels fordi der typisk er særlige regler for "vidners" udtalelser, da alle kan indkaldes som vidner, der udtaler sig til juryen, og som advokaten, der indkalder et vidne, frit kan tilspørge. Her vil modpartens advokater forsøge at begrænse vidnets indflydelse, ved at gribe ind, og bede dommeren tage stilling til, om der er en overtrædelse af de mange regler, der begrænser, hvad et vidne må udtale sig om. Dette sker ved det velkendte opråb "objection" fra engelsksprogede film. Denne proces tager også væsentlig længere tid, og er markant mere omkostningsfulds, end det kendes fra det danske retssystem<ref name=":2" />.
 
Da det økonomiske omfang af dommen, eksempelvis erstatning, bliver fratrukket fra sagens omkostninger fra den vindende part, er gevinsten typisk begrænset, af det meget dyre sagsforløb. Der findes ingen klare tal for omfanget generelt, men ældre undersøgelser specifikt om sager om produkt ansvar fra USA, fastslår at ca. 70% af erstatningsbeløbet dækkede omkostningerne ved sagerne. D.v.s. at af en erstatnings størrelse på 100.000, vil 70.000 være brugt på sagsomkostninger, og 30.000 ville være "overskuddet"<ref>Retssager i USA og alternativer hertil - Martensen Wright (2008) s.12. digitalt udgivet på Yumpu (2013): <nowiki>https://www.yumpu.com/da/document/view/18100150/retssager-i-usa-og-alternativer-hertil-martensen-wright</nowiki></ref>. I en sag fra 2014 ligeledes fra USA, hvor olieindustrien var sigtet for et samlet forurenende læk i en given periode, kom det frem at den offentlige kommission havde indgået forlig, for et foruroligende lavt beløb, der vakte opsigt og skabte debat. Grunden var at kommissionen "typisk indgår forlig for en tiendedel af det sagsøgte beløb"<ref>"North Dakota" - ''Last Week tonight'' (2015) HBO, 11 oktober 2015. Kan ses offentlig på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=jYusNNldesc&t</ref>. Dette viser igen det store omkostninger ved at føre sagen til ende, siden en kommission fra det offentlige "typisk indgår forlig". Foruden de økonomiske fordele, er der også den fordel for den anklagede i en given sag, hvori der indgås forlig, at parten ikke bliver dømt. Dette kan eksempelvis benyttes i [[PR]], hvor et virksomhed eller institution kan forsvare sig med at havde indgået et forlig, eller aldrig være dømt for en given sag. Udsagn der har en meget anderledes opfattelse i offentligheden, end at være dømt, selvom sagen af parterne, der var involveret i den, opfatter den som havde en skyldig eller uskyldig part.
 
== Se også ==