Undtagelsestilstand: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Asger (diskussion | bidrag) +{{km}} |
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
||
Linje 5:
Nogle lande har lovgivning om, hvornår en undtagelsestilstand kan erklæres, og om hvilke rettigheder tilstanden kan have indflydelse på. Det er ikke tilfældet i Danmark.
Inden for [[Folkeretten]] findes reglerne om militærets overtagelse af den udøvende og lovgivende magt i en militært besat stat eller et besat område i [[Haager Landkrigsreglementet]]s §§ 42 - 56. Et eksempel på benyttelse af disse regler var den af tyskerne indførte undtagelsestilstand i Danmark i august 1943. Da Danmark og Tyskland formelt ikke var i krig måtte den tyske øverstkommanderende, general [[Hermann von Hanneken]], nøjes med at erklære, at undtagelsestilstanden var indført i Haager Landkrigsreglementets ånd, hvilket i den danske udgave af hans proklamation fejlagtigt blev oversat til, at undtagelsestilstanden var indført i henhold til landkrigsreglementet.{{
[[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]], som Danmark har tiltrådt, udpeger nogle regler omkring undtagelsestilstand. Artikel 15 siger kort at en nation kan træffe forholdsregler der fraviger de normale [[Menneskerettighederne|menneskerettigheder]], hvis dens eksistens er truet. Det kræves at [[Europarådet]] holdes underrettet, og visse menneskerettigheder kan aldrig fraviges (f.eks. beskyttelse mod vilkårlig [[drab]], beskyttelse mod [[tortur]], mm.). <ref>Artikel 15 i Den europæiske Menneskerettighedskonvention om
Linje 24:
(Forsvarsloven).</ref>
Det er blandt [[jurist]]er en almindelig antagelse, at regeringen i situationer, som truer statens eksistens, har ret til at erklære undtagelsestilstand uden [[Folketinget]]s medvirken. Man taler om statens [[nødret]], i parallel til den nødret som [[straffeloven]]s § 14 giver almindelige borgere.{{
Danmark var under [[besættelsen]] [[1940]]-[[1945]] i undtagelsestilstand i flere omgange.
* Den [[29. august]] [[1943]] erklærede den tyske øverstkommanderende Danmark i militær undtagelsestilstand som følge af de udbredte [[strejke]]r og civile uroligheder, som blev kaldt [[Augustoprøret]]. Undtagelsestilstanden varede indtil den [[5. oktober]].{{
* Den [[26. juni]] [[1944]] blev der som følge af [[Folkestrejken]] erklæret civil undtagelsestilstand i [[København]], med [[spærretid]] og mere. Det førte til yderligere uroligheder, og en militær undtagelsestilstand blev erklæret den [[1. juli]]. Undtagelsestilstanden varede nogle dage.{{
* Den [[19. september]] 1944 blev der erklæret politimæssig undtagelsestilstand, mens det danske [[politi]] blev opløst og frataget sin myndighed.{{
Der har ikke efter besættelsen været erklæret undtagelsestilstand i Danmark. I de tilfælde, hvor begrebet er blevet brugt i medierne, f.eks. i forbindelse med "slaget om [[Byggeren]]" i [[1980]] og [[18. maj-urolighederne]] i [[1993]] har politiets forholdsregler holdt sig inden for de beføjelser, som politiet har i forbindelse med opretholdelsen af orden og sikkerhed, herunder ret til at forbyde eller opløse forsamlinger under åben himmel, ret til at sprede opløb og ret til at forbyde adgang til bestemte områder og til at fjerne personer, som ikke overholder et sådant forbud. Politiet må desuden anvende magt, herunder bruge skydevåben, stave, tåregas, peberspray samt hunde hvis det er nødvendigt for at gennemtvinge overholdelsen af diverse påbud og forbud. De nærmere bestemmelser er nu samlet i Lov om politiets virksomhed<ref>Lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed med senere ændringer og tilføjelser.
</ref>
| |||