Gudelige vækkelser: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kaare (diskussion | bidrag) m Balle -> Balles; Lærerbog -> Lærebog; wiki; fjerner HTML-kode |
|||
Linje 14:
===Pietismen===
Vækkelsen var først og fremmest en pietistisk vækkelsebevægelse med rødder i det man kan kalde en mere elitær [[pietisme]] i hoffet og præstestanden. Vækkelsen kan karakteriseres som en slags
Den elitære pietisme påvirkede vækkelsen først og fremmest gennem [[Erik Pontoppidan]]s [[katekismus]] og [[Kingo]]s salmebog og gennem forskellig former for andagtslitteratur. Dette var med til at påvirke ikke bare deres tro, men også deres sprogbrug.
Den [[herrnhutiske Brødremenighed]] fik i 1745 særlige privilegier til at rejse omkring og holde småmøder i det stille. Dette privilegium havde de stadigvæk og deres stille virke var med virkende faktor til vækkelsens begyndelse.
Linje 20:
== Vækkelsens historie ==
Her følger en kort gennemgang af vækkelsens forskellige faser fra dens begyndelse i begyndelsen af 1800-tallet og indtil splittelsen i 1860
===Første fase: Vækkelsens grotid (1800-1830)===
Fra 1745 var det tilladt for forkyndere fra den [[Herrnhutiske Brødremenighed]] (de såkaldte emissærer) at rejse omkring og holde møder for lukkede kredse. Det lokale arbejde var dog meget bundet på deres tilstedeværelse, så de fleste samlinger smuldrede hen, når de rejste. Fra århundredeskiftet begyndte almuen selv at tage initiativ - der mærkes en utilfredshed overfor emissærerne, for hvorfor virke i det stille. Bibelen var for god til at holde for sig selv.
Denne tid var meget præget af de personer, der var toneangivende på det sted, og så også af de forhold, de levede under. Her en kort gennemgang af to af vækkelsens centrummer.
===Vejle-Horsens-egnen===
Disse vakte blev efterfølgende kaldt for
===Fyn===
Linje 36:
Udgangspunktet for bevægelsen var [[Kerteminde]], hvor en af hovedkræfterne var [[Kristen Madsen]]. Hvor vækkelsen i [[Vejle]]-[[Horsens]] egnen nærmest ikke nåede ud over det lokale sogn, så tog folk fra denne vækkelse afsted på regulære missionsrejser, når arbejdet på deres gårde ellers tillod det. En af de flittige rejsende var hvad man kunne kalde Kristen Madsens arvtager, [[Peder Larsen Skræppenborg]].
===Anden fase: Vækkelsens gennembrud (1830-40)===
Forsamlingsbevægelsen gjorde sig gældende overfor myndighederne. Man var selvbevidst og ofte provokerende. [[Forordning]]er og [[tilhold]] blev ofte overtrådt bevidst. De omrejsende [[lægmandsprædikant]]er var rene tilløbsstykker, og det var kun få egne, der var uberørt.
Linje 42:
Der rejstes en generel kritik af [[statskirke]]n og dens præster (også dem, der i deres øjne var rettroende). Peter Larsen Skræppenborg og med ham andre ønskede et brud med statskirken, ud fra holdningen, at lægfolket nok kunne klare sig uden præsterne.
Vækkelsesbevægelsen fik mere og mere frihed. I 1839 Christian den 8. lod forsamlingsfriheden fra Fyn gælde i hele Danmark. I samme år
Også i 1839 begyndte [[Babtisme|baptisterne]] for alvor at markere sig i Danmark (både som resultat af mission og selvgroende tanker). Mange af de vaktes ledere tog afstand til baptisterne, men de stod svagt, da mange vakte havde sympati for baptisternes understregning af den personlige omvendelse konkretiseret i dåben.
På trods af den stigende frihed blev mange baptister tvangsdøbt i 1840
===Tredje fase: Vækkelsen splittes (1840-65)===
Der havde hele tiden været forskellige vægtlægning på teologiske ting. Dette blev mere og mere tydeligt for i denne periode at skabe to religiøse retninger med hver deres leder: [[Andreas Ravn]] (de grundtvigske) og [[Anders Stubkjær]] (de
1850
I 1860
I 1865 var det derfor slået fast, at tiden med den løse folkebevægelse var forbi og var samlet i i hvert fald to forskellige kirkelige retninger: Grundtvigianerne og [[Indre Mission]].
== Resultat og videreføring ==
Kirkeligt resulterede bevægelsen i de to retninger, grundtvigianerne og Indre Mission. Men der kom også et anderledes svar på pietismens problem om forholdet mellem statskirken og de
[[Kategori:Kristendom]]
| |||