Åreladning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Typo fixing, typos fixed: vædske → væske ved brug af AWB
Omtale i oldtiden.
Linje 1:
[[Fil:BloodlettingPhotoBlood_letting.jpg|thumb|Åreladning i 1860[[middelalderen]].]]
[[Fil:BloodlettingPhoto.jpg|thumb|Åreladning i [[1860]].]]
'''Åreladning''' (''Venaesectio, Phlebotomia, Flebotomi'') er en [[medicinsk]] [[behandlingsmetode]], der, selvom den i dag stort set er afskaffet, stadig bruges i enkelte tilfælde. Den var et af de kraftigste midler, man havde i den tidlige [[lægekunst]]. Behandlingen blev anvendt til pludselig at fjerne en del af [[blod]]et fra en [[patient]], og bestod i at man åbnede en [[blodåre]]. Metoden kunne foretages på enhver af de blodårer, der ligger nær [[hud]]en, men man foretrak dog nogle bestemte af dem, som for eksempel på [[fodryg]]gen (jf. [[Ludvig Holberg|Holbergs]] ''Barselstuen'') eller på [[hals]]en (især ved [[betændelse]]sagtige tilstande i [[hoved]]et, navnlig i [[hjerne]]n). Men i de allerfleste tilfælde benyttede man dog en af de store, overfladiske blodårer i albuebøjningen (navnlig ''[[Vena mediana]]'') til åreladning.
'''Åreladning''' (''venaesectio, phlebotomia, flebotomi'') er en [[medicinsk]] behandlingsmetode, der stadig bruges i enkelte tilfælde. Behandlingen er kendt fra [[oldtiden]] og omtalt af blandt andre [[Hippokrates]], [[Galenos]], [[munk]]en [[Beda]] og [[Henrik Harpestreng]]. Hensigten var gennem tapning af [[patient]]ens [[blod]] at genoprette balancen mellem de fire kropsvæsker. Åreladning blev anvendt mod de fleste sygdomme.<ref>https://snl.no/%C3%A5relatingsutstyr</ref> Ifølge Hippokrates snittede [[skyter|skytiske]] [[nomade]]r sig bag ørerne, når de fik ledsmerter af [[ridning]] (den gang kendte man ikke [[stigbøjle]]r).<ref>https://www.museion.ku.dk/en/2009/04/hippokrates-og-areladning/</ref>
 
==Historisk==
Åreladning havde sin lægelige baggrund i læren om de [[Humoralpatologi|fire temperamenter]], udtrykt ved de fire legemsvæsker (blod, [[lymfe]], lys og mørk [[galde]]). Så sent som i første halvdel af [[1800-tallet]] benyttede både læger og menigmand sig af åreladning i stort omfang. Man så i blodudtømmelsen et renselsesmiddel for legemet, et middel til at blive af med de "onde safter", og dengang var det almindeligt at lade sig årelade én eller to gange om året, enten man fejlede noget eller ej. I byerne kunne man tidligere blive åreladt af den lokale [[barber]], men på landet som oftest af [[smed]]en).
 
Man åbnede en [[blodåre]] med et skarpt instrument som en [[kniv]] eller sneppert.<ref>https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sneppert</ref> I [[Holberg]]s ''Barselstuen'' åbnes en åre på fodryggen, men i de allerfleste tilfælde benyttede man dog en af de store, overfladiske blodårer i [[albue]]bøjningen (navnlig ''vena mediana'').
 
==Moderne brug==
Selvom man er kommet frem til, at teknikken ikke længere er virkningsfuld, i den historiske kontekstvirkningsløs, bruges det dog stadig ved behandling af enkelte sygdomme, typisk hvor man ønsker at nedbringe en forhøjet blodprocent, som for eksempel ved [[hæmokromatose]] (forhøjet jernindhold i blodet),<ref>{{Cite web|url=https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/blod/sygdomme/oevrige-blodsygdomme/haemokromatose/|title=Hæmokromatose|last=Hans Carl Hasselbalch|date=|work=Patienthåndbogen|publisher=Sundhed.dk|accessdate=2018-02-20}}</ref>, eller [[polycythæmia vera]] (en blodkræftsygdom).<ref name'sundhed'>{{Cite web|url=https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/blod/sygdomme/oevrige-blodsygdomme/polycythaemia-vera/|title=Polycythæmia vera|author=[[Sundhed.dk]]|accessdate=2020-07-28}}</ref>
 
===Teknik===
Åreladningen foregår ved at man tapper op til 500 ml blod fra en [[vene]] i [[albuebøjning]]enalbuebøjningen. På grund af mængden er det vigtigt, at man samtidig tilfører 500 ml væske i form af [[saltvand]] og eventuelt et jerntilskud.<ref name='auh'>{{Cite web|url=https://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/center-for-medfodte-hjertesygdomme/voksne-med-medfodt-hjertesygdom/behandlinger/areladning/|title=Åreladning/venesectio - behandling af voksne med medfødte hjertesygdomme|author=[[Aarhus Universitetshospital]]|accessdate=2020-07-28}}</ref>
 
== Kilder ==
{{Reflist|2}}
 
== Se også ==