Administrativ rekurs: Forskelle mellem versioner
Påbegyndt. Artiklens indledning er jurisdiktionsneutral, mens specifikke retssystemer behandles i et særskilt afsnit. Bliver afsnittene senere for lange kan de udskilles til særskilte artikler, f.eks. "Administrativ rekurs i Danmark". |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 26. dec. 2020, 23:34
Administrativ rekurs er betegnelsen for muligheden og proceduren for at påklage en forvaltningsmyndigheds afgørelse til en anden forvaltningsmyndighed. Muligheden og proceduren for rekurs, samt retsvirkningerne heraf, varierer imellem retssystemer.
Administrativ rekurs i specifikke retssystemer
Danmark
Dansk ret indeholder både rekursordninger baseret på skrevne regler, og rekurs baseret på ulovbestemte principper.
Skrevne regler
Ulovbestemte principper
Dette afsnit bør udvides. |
Er spørgsmålet om rekurs ikke reguleret ved lov eller en anden gyldig bestemmelse, findes der en række ulovbestemte principper om rekurs der gælder på lovniveau.[note 1][1] Centralt er princippet om, at afgørelser truffet af en forvaltningsmyndighed der indgår i en hierarkisk myndighedsstruktur, kan påklages til en højere myndighed og dermed i sidste ende til ministeren ansvarlig for den pågældende forvaltningsgren.[2] Undtagelser hertil er kommunale afgørelser, der ikke kan påklages til statslige myndigheder uden udtrykkelig lovhjemmel, og afgørelser truffet af nævn og råd, der af lovgiver bevidst er holdt udenfor den hierarkiske over/underordnelsesstruktur og derfor ikke kan påklages uden lovhjemmel.[3]
Udnyttelse af administrativ rekurs har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, men det antages, at både den myndighed der rekurreres til og førsteinstansen har mulighed for at tillægge klagen opsættende virkning, og førsteinstansen kan ved udstedelse af den oprindelige afgørelse bestemme, at eventuelle klager skal have opsættende virkning.[4]
Kilder
Noter
- ^ Den konkrete retskildemæssige betegnelse for disse ulovbestemte principper varierer, f.eks. referer Folketingets Ombudsmand til de udfyldende regler om undersøgelse, nova, og prøvelsens omfang som retsgrundsætninger jf. FOB 2008.360, s. 366, 2. sp., mens Revsbech m.fl. betegner den ulovbestemte rekursadgang i den hierarkisk organiserede forvaltning som en retssædvane jf. Revsbech m.fl., s. 304.
Kildehenvisninger
Kildefortegnelse
Bøger
- Karsten Revsbech m.fl., Forvaltningsret – Almindelige emner (6. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016)
Retspraksis, administrativ praksis og ombudsmandsudtalelser
- FOB 2008.360