Brest-Litovsk-freden: Forskelle mellem versioner

Brest-Litovsk fredsaftalen varede kun otte og en halv måned. Tyskland gav afkald på traktaten og brød [[Diplomati|diplomatiske forbindelser]] med [[RSFSR]] den 5. november 1918, på grund af sovjetiskesovjetisk revolutionær propaganda. Det [[Osmanniske Rige]] brød traktaten efter blot to måneder eftersenere ved at invadere den nyoprettede [[Den demokratiske republik Armenien|demokratiske republik Armenien]] i maj 1918. Efter den tyske kapitulation, annullerede den Alrussiske centrale eksekutivkomité (VTsIK) traktaten den 13. november 1918, (VTsIKs beslutning blev trykt i ''[[Pravda]]'' næste dag). I året efter våbenstilstanden trak den tyske hær sine besættelsestropper enhederud fraaf de landerlande, de havde opnået kontrollen over på baggrund af fredsaftalen, og efterlod et magttomrum som forskellige kræfter efterfølgende forsøgt at udfylde. I [[Rapallotraktaten]], der blev indgået i april 1922, accepterede Tyskland ophävelsenophævelsen af fredsaftalen, og de to magter blev enige om at opgive alle krigsrelaterede territoriale og økonomiske krav mod hinanden.

Brest-Litovsk fredsaftalen markerede en betydelig afståelse af områder som bolsjevikkerne kontrollerede eller kunne gøre krav på som effektiv efterfølger af [[det russiske imperium]]. Mens Finlands og Polens uafhængighed allerede i princippet var blevet accepteret af dem, skabte tabet af Ukraine og de baltiske lande, set fra bolsjevikkernes synsvinkel, farlige baser af anti-bolsjevikisk militæraktivitet i den efterfølgende [[russiske borgerkrig]] (1918 – 20). Faktisk var mange russiske nationalister og nogle revolutionære rasende over bolsjevikkernebolsjevikkernes accept af fredsaftalen og gik sammen om at bekæmpe dem. Ikke-russere, der beboede de landområder som det bolsjevikiske Rusland mistede som følge af fredsaftalen, så forandringerne som en mulighed for at oprette uafhængige stater undenuden bolsjevikisk styre. Umiddelbart efter underskrivelsen af traktaten, flyttede Lenin den [[Russiske SFSR|Russiske Føderative Sovjetrepublik]]<nowiki/>s regering fra [[Sankt Petersborg]] til [[Moskva]]<ref>[http://query.nytimes.com/mem/archive-free/pdf?_r=1&res=9A02E0DF103BEE3ABC4E52DFB5668383609EDE "LENINE’S MIGRATION A QUEER SCENE"], ''[[The New York Times]]'', March 16, 1918</ref>.

Den regionensRegionens skæbne og placeringen af [[Sovjetunionen]]s endelige vestlige grænse, blev afklaret i voldelige og kaotiske kampe i løbet af de næste tre et halvt år. Den [[polsk-sovjetiske krig]] var især bitter og sluttede afmed [[Riga-freden]] i 1921. Selv om det meste af Ukraine faldt under bolsjevikkernes kontrol og endte med at blive en de sovjetiske republikker, blevforblev Polen og de [[baltiske lande]] som selvstændige stater. Denne situation varede indtil 1939. Som en konsekvens af den [[Molotov-Ribbentrop-pagten]] flyttede Sovjetunionen sine grænser mod vest med [[Felttoget i Polen i 1939|invasionen Polen]] og [[Vinterkrigen|Finland]] i 1939, og anekteringen af de [[baltiske lande]] og [[Bessarabien]] i 1940. Dermed omstødtes næsten alle de territoriale tab ved Brest-Litovsk freden, bortset fra det ubesejrede Finland.