Forskel mellem versioner af "1. verdenskrig"

2 bytes tilføjet ,  for 2 måneder siden
m
→‎1918: typos
m (→‎1917: typo + link)
m (→‎1918: typos)
At tyskerne nu fik frigjort store tropperessourcer gav dem en forhåbning om, at de ville kunne ændre tingenes tilstand på vestfronten, hvor de tyske stillinger var blevet stadig mere sårbare pga. mangel på soldater. [[Den tyske forårsoffensiv]] blev indledt den 21. marts 1918 og blev sat ind i området lige præcis mellem de britiske og franske tropper. Angrebet overrumplede Ententen, og tyskerne nåede de næste fire måneder gennem fortsatte angreb langt ind i Frankrig, før offensiven løb tør for kræfter. De tyske generaler havde satset alt på dette sidste angreb, og de tyske tropper havde ikke meget at sætte imod med, da briterne, franskmændene og de nyankomne amerikanske soldater i løbet af august 1918 indledte modoffensiven. Den 14. august bedømte den øverste tyske hærledelse situationen til at være udsigtsløs. De tyske fronter begyndte at falde sammen, og den 29. september bad de tyske generaler Ludendorff og Hindenburg den tyske kejser om at forhandle om fred. Den amerikanske præsident [[Woodrow Wilson]] ville dog kun forhandle med en demokratisk-sindet regering, og Ententen nægtede derfor forhandling med den tyske kejser. Tyskland nægtede at forhandle fred på disse betingelser.
 
I slutningen af oktober faldt den tyske alliancepartner Østrig-Ungarn dog fuldstændig sammen og blev opløst i forskellige nydannede stater, der alle søgte fred med Ententen. I Tyskland brød der nu også uroligheder ud over den fortsatte krigsførelse, og kansler prins [[Maximilian von Baden]] bekendtgjorde derfor egenhændigt kejserens aftrædelse og overlod regeringsmagten til det tyske socialdemokrati under [[Friedrich Ebert]]. Den 11. november kl. 5 om morgenen underskrev begge parter en våbenhvile med Tysklands ultimative overgivelse til følge og et løfte om snarlig fredsforhandling. Af historiske årsager ønskede man, at krigen sluttede d. 11. dag i den 11. måned klokken 11:00. Derfor skulle de krigstrætte soldater fortsat kæmpe videre indtil dette tidspunkt i 1918<ref>Flemming Madsen Poulsen: ''Golfkrigen 1990-91 – Ørkenstorm'', side 33 i 'Hvilken slags fred?'-kapitlet, 1997, Gyldendal, ISBN 87-00-30178-7</ref>. Dagen er indstiftet som [[Våbenstilstandsdagen]], en [[Mærkedag|international mindedag]].
 
==== Freden ====
Artikel 156 i traktaten overførte det tyske herredømme over [[Shandong]] i [[Kina]] til [[Japan]] i stedet for til Kina. Det kinesiske raseri over denne artikel førte til demonstrationer og stiftelsen af den kulturelle bevægelse kendt som [[4. maj-bevægelsen]].
 
Krigen mellem verdens stormagter 1914-1918 stårstod som århundredets største katastrofe. Blodbadet på slagmarken – 10 millioner døde og lige så mange lemlæstede – oversteg enhver prognose. Også blandt de fredsforkæmpere som siden århundredeskiftet havde advaret mod krigen. Det økonomiske kaos, som fulgte, var helt forskelligt fra det, man kendte til i tidligere krigs- og efterkrigstider. Det militære forløb af krigen med stivnede fronter uden bevægelse i årevis afveg ligeledes fra tidligere krige. Og de politiske konsekvenser – tre kejserrigers fald, fuldstændig ommøblering af europakortet og en revolutionær stormflod blandt kontinentets arbejdermasser – var overhovedet ikke tænkt mulig – hverken af socialister eller nationalister.
 
Det var sådan set forudsigeligt, at en krig ville bryde ud i sommeren 1914, og at den fik karakter af stormagtskonflikt pga. det alliancemønster, der siden århundredskiftet var cementeret mellem magterne. Baggrunden var umiddelbart den indre uro blandt Østrig-Ungarns undertrykte nationaliteter. Da habsburgertronfølgeren efter tidens stil blev skudt af en serbisk attentatmand i Sarajevo den 28. juni 1914, regnede Østrig-Ungarn med og fik støtte fra sin alliancepartner Tyskland. Dette berømte mord på det østrig-ungarske tronfølgerpar i Sarajevo i sommeren 1914 udnyttedes til at formulere et fast krav til Serbien og dermed hele den ene blok. Kort tid efter er krigen en realitet, og med flere store slag i både Øst og Vest kæmpes der om hver en meter af Europa. Efter en blodig skyttegravskrig trænges Centralmagterne langsomt tilbage og med USA's indtrædelse i krigen på ''Ententens'' side tipper magten – trods Ruslands udtrædelse af krigen.
* [[Slaget ved Verdun]] februar-december 1916 er også kendt som et af de blodigste slag nogensinde.
 
Den største militærkirkegård i området er [[Ossuaire de Douaumont]] også kaldet [[Benhuset]]. På kirkegården ligger ca. 300.000 ukendte franske og tyske soldater begravet.
På kirkegården ligger ca. 300.000 ukendte franske og tyske soldater begravet.
 
* [[Søslaget ved Jylland]] juni 1916, også kaldet Skagerrakslaget, var det vigtigste søslag i krigen, og med 258 deltagende skibe det største i verdenshistorien.
* [[Slaget ved Somme]] indledt af englænderne den 1. juli 1916 for at aflaste franskmændene ved Verdun. Ingen afgørelse, men store tabstal for begge sider.
 
* [[3.Ypres]] 31.juli til 10.november 1917 indledt afenglænderneaf englænderne for at fratage Tyskland ubåds baser på den belgiske kyst og fratage dem de vigtige højdedrag omkring Ypres. Endte med store tab til de engelske og [[ANZAC]] tropper.
 
* [[Slaget ved Cambrai]] 1917, hvor kampvogne for første gang i verdenshistorien indsættes ''en masse''.
* [[Slaget ved Caporetto]] oktober 1917. Den tyske og østrigske hær får tvunget den italienske flere hundrede kilometer tilbage, og Italien er ved at træde ud af krigen.
 
* [[Den tyske forårsoffensiv]] marts-juli 1918. iI et sidste desperat forsøg på at vinde krigen lykkes det tyskerne med hjælp fra de frisatte tropper fra østfronten at trænge langt ind i Frankrig, før offensiven går i stå.
 
* [[Slaget ved Belleau Wood]] juni 1918, første alvorlige ilddåb for de nyankomne amerikanske tropper, der formåede at holde de tyske tropper tilbage. De amerikanske soldater var dygtige skytter og havde gå-på-mod, modsat de efterhånden apatiske europæiske tropper.<ref>side 97 i kapitlet ''Yankee'erne kommer'' i ''Det Store Opgør''</ref>
1.158

redigeringer