Administrativ rekurs: Forskelle mellem versioner

Er spørgsmålet om rekurs ikke reguleret ved lov eller en anden gyldig bestemmelse, findes der en række ulovbestemte principper om rekurs der gælder på lovniveau.<ref group=note>Den konkrete [[retskilde]]mæssige betegnelse for disse ulovbestemte principper varierer, f.eks. referer [[Folketingets Ombudsmand]] til de udfyldende regler om undersøgelse, nova, og prøvelsens omfang som [[retsgrundsætning]]er jf. FOB 2008.360, s. 366, 2. sp., mens Revsbech m.fl. betegner den ulovbestemte rekursadgang i den hierarkisk organiserede forvaltning som en [[retssædvane]] jf. Revsbech m.fl., s. 304.</ref><ref>Revsbech m.fl., s. 304; FOB 2008.360, s. 366, 2. sp.</ref> Centralt er princippet om, at afgørelser truffet af en forvaltningsmyndighed der indgår i en hierarkisk myndighedsstruktur, kan påklages til en højere myndighed og dermed i sidste ende til ministeren ansvarlig for den pågældende forvaltningsgren.<ref>Revsbech m.fl., s. 304.</ref> Undtagelser hertil er kommunale afgørelser, der ikke kan påklages til statslige myndigheder uden udtrykkelig lovhjemmel, og afgørelser truffet af nævn og råd, der af lovgiver bevidst er holdt udenfor den hierarkiske over/underordnelsesstruktur og derfor ikke kan påklages uden lovhjemmel.<ref>Revsbech m.fl., s. 305–306; FOB 2001.302; Christensen, s. 213–214.</ref>