|
}}
[[Image:Ringwraith sculpture in Whitcoulls, Wellington.jpg|thumb|200px|Live-size model af en Nazgul på hans sorte hest]]
'''Nazgûl''' (også kaldet '''Ringånderne''' eller bare '''de Ni''') er en gruppe af onde ridderemørkeriddere fra fantasy-romanen [[Ringenes Herre]] af den engelske forfatter [[J.R.R. Tolkien]]. De var ni menneskekonger, der hver blev skænket en af [[magtens ringe]], og i deres begær efter magt faldt de hurtigt ind under [[Sauron]]s kontrol, og på et tidspunkt i midten af den[[Solens andenAnden Alder]] alder(SOAA) dukkede de for første gang op som de viljeløse ånder ''Nazgûl'', Saurons loyale tjenere og viljeløse slaver. Deres eksistens afhang af Sauron og ringens eksistens.
== Før Ringenes Herre ==
Nazgûl optræder først omkring 2.SOAA, alderår 2251<ref name="RHB2">Ringenes Herre, Appendiks B, 2. alder</ref>, ca. 700 år efter at ringene var blevet smedet. De var Saurons vigtigste og mest magtfulde tjenere, men efter at Sauron blev besejret ved afslutningen af 2.SOAA, forsvandt også Nazgûl.
Omkring 3.[[Solens alderTredje Alder]] (SOTA) år 1100, opdager [[Istari]], at en ond magt har slået sig ned i [[Dol Guldur]] - det viser sig at være Nazgûls næstkommanderende, ''Khamul''. Omkring år 1300 optræder Nazgul igen åbenlyst og trænger ind i [[Angmar]], og i år 1409 begyndte de at angribe [[Arnor]]. Nazguls anfører kaldes herefter "Heksekongen affra Angmar" eller bare "Heksekongen". Herefter er der næsten konstant krig mellem Angmars rige og Arnor, der langsomt går under og splittes op i flere enkelte riger.
I "Slaget ved Fornost" blev Heksekongens styrker besejret af styrker fra [[Gondor]] og [[Kløvedal (Ringenes Herre)|Kløvedal]]. Heksekongen flygtede og elveren [[Glorfindel]] udtalte den berømte spådom "ingen mand skal fælde ham".<ref>Ringenes Herre, Appendiks A, I. De Numenoreanske konger, 4. Gondor og Anarions efterkommere</ref>. HanNazgûl-lederen drog herefter til [[Mordor]] og begyndte her at organisere Saurons styrker. I år 2000 belejrede de byen [[Minas Ithil]], som de indtog efter 2to år og togstjal tårnets [[palantir]]. Herefter kaldtes byen for ''Minas Morgul''.
*År 2845: Dværgen Thrain tages til fange i Dol Guldur, og den sidste af dværgenes syv ringe tages fra ham.
*År 2850 : Trænger [[Gandalf]] ind i Dol Guldur og opdager , at det var Sauron der holdt til der. I bøgerne sker dette ikke samtidigt med Bilbos rejse ., sådan som det er beskrevetvises i filmen. ▼
▲2850 Trænger [[Gandalf]] ind i Dol Guldur og opdager at det var Sauron der holdt til der. I bøgerne sker dette ikke samtidigt med Bilbos rejse. sådan som det er beskrevet i filmen.
== Ringenes Herre ==
I år 3018 sender Sauron Nazgul ud for at hente herskerringen[[Herskerringen]], som Gollum har fortalt er at finde hos "Sækker" i "Herredet". De rider til Herredet og forfølger Frodo til Bukland, hvor de mister sporet af ham.<ref>Ringenes Herre, 1. bog, Kapitel 3-4</ref> De finder ham igen i landsbyen Bri, hvor det lykkes hobbitterne at skjule sig og undgå at blive overfaldet - dog rammes hobitten [[Meriadoc Brændebuk]] af rytternes "sorte ånde".<ref>Ringenes Herre, 1. bog, Kapitel 10: Traver</ref> De finder og angriber Frodo og hans venner på [[Amon SulVindhøj]], hvor det lykkes dem at stikke Frodo med en morgul -kniv fyldt med trolddom. De jages væk af [[Aragorn]], men forfølger igen Frodo indtil vadestedetVadestedet over floden "Bruinen". Her bliver de ramt af en magisk fremkaldt oversvømmelse, deres heste omkommer og de forsvinder for en tid.<ref>Ringenes Herre, 1. bog, Kapitel 11-12</ref>
Undervejs fra Herredet til [[Kløvedal (Ringenes Herre)|Kløvedal]] passerer Frodo og hans venner [[Dyssehøje]] hvor de tages til fange af en dyssegæst. De befries og får nogle gamle våben fra dyssen - [[Tom Bombadil]] fortæller om disse våben: "disse klinger var smedet for mange år siden af mændene fra Vesternæs, de var Den sorte Herres fjender, men de blev overvundet af den onde konge i Carn Dum i landet Angmar" - den konge var netop Heksekongen.<ref>Ringenes Herre, 1. bog, Kapitel 8: Tåge over Dyssehøje</ref>
I år 3019 dukker Nazgul op igen, nu ridende på "vingede bæster". Ringens Broderskab ser dem af og til passere højt oppe - første gang lykkes det [[Legolas]] at nedskyde en med sin bue fra [[Lorien]]<ref>Ringenes Herre, 2. bog, Kapitel 9: Den store flod</ref>. I filmen ser man Heksekongen (eller en anden NazgulNazgûl) forsøge at få ringen fra Frodo i [[Osgiliath]], men i bogen dukker Nazgul ''ikke'' op, mens Frodo er hos Faramir. DeRingånderne nævnes også af og til af orker, der tydeligvis både beundrer og frygter NazgulNazgûl.
Først ved slaget på Pelennorsletten viser NazgulNazgûl deres fulde styrke. De forfølger Faramir og hans kompagni fra Osgiliath til Minas Tirith. Sidenhen udfordrer Heksekongen Gandalf direkte, men inden kampen kan indledes forstyrres han af [[Rohan]]s hornsignaler.
Til sidst optræder Heksekongen i direkte kamp mod Meriadoc og prinsesse [[Éowyn]] af Rohan. Det lykkes Meriadoc at stikke heksekongenHeksekongen i knæet med netop det sværd han fik på dyssehøjeDyssehøje. Dette gav Eowyn lejlighed til at give Heksekongen dødsstødet. Således blev han dræbt af en kvinde og en hobbit og derved var Glorfindels profeti opfyldt - at "ingen mand skal fælde ham". Både Meriadoc og Eowyn må efterfølgende en tur påi hospitalet[[lazaret]]tet, fordi de er ramt af "den sorte ånde".<ref>Ringenes Herre, 5. bog, Kapitel 6: Slaget på Pelennorsletten</ref>
NazgulNazgûl spiller herefter ikke nogen videre rolle i fortællingen. Da Sauron opdager, at Frodo er på vej for at smide herskerringenHerskerringen i dommedagsspalterneDommedagsspalterne, sender han de resterende 8 Nazgul efter ham, men for sent. Ringen ødelægges da [[Gollum]] falder i dommedagsspalterneDommedagsspalterne, og herefter ødelægges både Sauron og bærerne af de ringe, der var underlagt herskerringenHerskerringen.
== Referencer ==
| 