Administrativ rekurs: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Om klagefrister ved ulovbestemt rekurs |
Påbegyndelse af afsnittet om skrevne rekursregler |
||
Linje 7:
==== Skrevne regler ====
{{Afsnit bør udvides|dato=2020}}
Der findes mange eksempler i dansk ret på skrevne regler der regulerer spørgsmålet om rekurs, og Revsbech beskriver en tendens i retning af at rekursordninger lovreguleres, frem for baseres på den ulovbestemte rekursadgang beskrevet nedenfor.<ref>Revsbech m.fl., s. 299.</ref>
Skrevne regler om rekurs kan angå spørgsmålet om hvorvidt og til hvem der kan rekurreres. Sådanne regler kan være lovfæstelser af den rekursadgang der allerede gælder på ulovbestemt grundlag eller begrænsninger heri. Et eksempel på afskæring af rekursadgangen er [[pasloven]]s § 2 a, stk. 3, der bestemmer at politiets afgørelser efter § 2 a, stk. 1 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Et eksempel på en regel der fraviger den rekursordning, der gælder på ulovbestemt grundlag, er [[Miljøbeskyttelsesloven|miljøbeskyttelseslovens]] § 91, stk. 1, der bestemmer at afgørelser truffet af hhv. kommunalbestyrelsen og miljø- og fødevareministeren kan påklages til [[Miljø- og Fødevareklagenævnet]]. Efter de ulovbestemte regler om rekurs ville kommunale afgørelser truffet efter loven ikke kunne indbringes for en statslig myndighed, og miljø- og fødevareministeren ville være sidste instans i myndighedshierarkiet.<ref name=":1" />
==== Ulovbestemte principper ====
{{Afsnit bør udvides|dato=2020}}
[[Fil:Hierarchisches Modell.svg|thumb|Afgørelser truffet af en myndighed i en hierarkisk myndighedsstruktur kan, medmindre andet er bestemt, rekurreres til en højere myndighed.]]
Er spørgsmålet om rekurs ikke reguleret ved lov eller en anden gyldig bestemmelse, findes der en række ulovbestemte principper om rekurs der gælder på lovniveau.<ref group=note>Den konkrete [[retskilde]]mæssige betegnelse for disse ulovbestemte principper varierer, f.eks. referer [[Folketingets Ombudsmand]] til de udfyldende regler om undersøgelse, nova, og prøvelsens omfang som [[retsgrundsætning]]er jf. FOB 2008.360, s. 366, 2. sp., mens Revsbech m.fl. betegner den ulovbestemte rekursadgang i den hierarkisk organiserede forvaltning som en [[retssædvane]] jf. Revsbech m.fl., s. 304.</ref><ref>Revsbech m.fl., s. 304; FOB 2008.360, s. 366, 2. sp.</ref> Centralt er princippet om, at afgørelser truffet af en forvaltningsmyndighed der indgår i en hierarkisk myndighedsstruktur, kan påklages til en højere myndighed og dermed i sidste ende til ministeren ansvarlig for den pågældende forvaltningsgren.<ref name=":1">Revsbech m.fl., s. 304.</ref> Undtagelser hertil er kommunale afgørelser, der ikke kan påklages til statslige myndigheder uden udtrykkelig lovhjemmel, og afgørelser truffet af nævn og råd, der af lovgiver bevidst er holdt udenfor den hierarkiske over/underordnelsesstruktur og derfor ikke kan påklages uden lovhjemmel.<ref group="note">Somme tider vil rekursbegræsningen fremgå udtrykkeligt af det pågældende organs hjemmelslov, jf. eks. § 3, stk. 3 i lov om [[Planklagenævnet]], der bestemmer at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Imidlertid kan det også udledes af nævnets karakter jf. FOB 2001.302.</ref><ref>Revsbech m.fl., s. 305–306; FOB 2001.302; Christensen, s. 213–214.</ref>
Udnyttelse af administrativ rekurs har som udgangspunkt ikke [[opsættende virkning]], men det antages, at både den myndighed der rekurreres til og førsteinstansen har ''mulighed for'' at tillægge klagen opsættende virkning, og førsteinstansen kan ved udstedelse af den oprindelige afgørelse bestemme, at eventuelle klager skal have opsættende virkning.<ref>Revsbech m.fl., s. 327–328.</ref>
Line 26 ⟶ 29:
=== Kildefortegnelse ===
{{Refbegin}}'''Bøger'''
* Bent Christensen, ''Nævn og råd'' (G.E.C. Gads Forlag 1958)
* Karsten Revsbech m.fl., ''Forvaltningsret – Almindelige emner'' (6. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016)
'''Love, bekendtgørelser mv.'''
* Miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 1218/2019 som ændret ved lov nr. 61/2020, lov nr. 645/2020, lov nr. 807/2020 og 808/2020)
* Pasloven (lovbekendtgørelse 76/2017 som ændret ved lov nr. 1542/2018 og 167/2020)
* Lov om Planklagenævnet (lov nr. 1658/2016)
'''Retspraksis, administrativ praksis og ombudsmandsudtalelser'''
| |||