Valsemølle: Forskelle mellem versioner

Selve maleværket, det apparat, på hvilket kornet sønderdeles, var helt op til 1880 [[kværn|stenkværne]], oprindeligt lod man kværnens sten løbe så tæt på hinanden som muligt på hinanden (platmølleri), men omkring 1850 gik man i stor udstrækning over til det såkaldte højmølleri, hvor kornet underkastes flere på hinanden følgende passager gennem kværnen med mellemliggende sigtninger. Et særligt karakteristisk træk ved højmølleriet var, at der til at begynde med holdtes en vis afstand mellem stenene; en afstand, som gradvis formindskedes, efterhånden som sønderdelingen af kornet skred frem. Ved højmølleriet bliver skallen i langt mindre grad end ved platmølleriet malet ud til et pulver, der er så fint, at det kan passere igennem gennem [[Sigte (si)|melsigterne]]. Med samme meludbytte bliver melet således mere skalfrit, når man anvender højmølleri.