m →top: Typo fixing, typos fixed: bl. a. → bl.a., f. eks. → f.eks. ved brug af AWB
Linje 4:
Kirken er opført i 1200-tallet af [[mursten]]. Den er første gang dokumenteret i skriftlige kilder i 1240. Det nuværende [[tårn]] med [[sadeltag]] blev bygget i 1400-tallet. Våbenhuset (lighuset) i granit er ligedeles fra senmiddelalderen. Omkring 1700 blev kirken udvidet. Under udvidelsesarbejder blev der opdaget et
beholder med tre små sølvmønter, på hvis ene side var et [[Dannebrog|Dannebrogskors]]skors og på den anden stod ''[[Valdemar den Store|Valdemar. Rex Dan. et Norv]]''<ref>M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topographiske bemærkninger'', 1. bind, Kjøbenhavn 1863, s. 305</ref>. I kirkens [[apsis]] er de romanske rundbuevinduer bevaret, mens vinduerne i [[Kor (kirkedel)|koret]] og skibet allerede er udformet med gotisk spidsbue. Af kirken interiøret kan bl.a. nævnes kirkens alter fra 1643, som er opført i en overgangsstil mellem [[renæssance]] og [[barok]]. Den trefløjede [[altertavle]] er udført af Bonden Johan fra Stedeſand og viser scener fra Jesu liv med den sidste nadver i centrum og f.eks. Jesus i [[Getsemane]], Jesu tornekroning, vejen til korset og korsfæstelsen i de øvrige felter. I den katolske tid havde kirken fem altere. [[Prædikestol|Prædikestolen]]en fra omkring 1630 er udført i senrenæssance-stil. Relifferne på stolen viser Jesu fødsel, død, korsfæstelse, opstandelse, himmelfart og dommedagene. Søjlefigurerne illustrerer de kristne [[Dyd|dyderdyd]]er. [[Døbefont|Døbefonten]]en fra kirkens opføreslestiden er udført i [[Gotland|gotlandskgotland]]sk [[kalksten]]. Orglet er fra 1735. Instrumentet er placeret på det 1678 opførte [[pulpitur]]. I Kirkens nordside er en confitentskuffe for at tilmelde sig nadveren. Ved udgangen findes en [[fattigbøsse]] (kirkeblok) til indsamling af [[Almisse|almisseralmisse]]r.
Kirken var stedet, hvor i juni 1426 repræsentanter fra Amrum, Før, Sild, Viding Herred (Horsbøl Herred), Bøking Herred og fra tre strandske herreder (Pelvorm, Beltring- og Viriks Herred) vedtog den såkaldte Syvherreders-Vedtægt, der kodificerede den hidtil mundtligt overleverede nordfrisiske retstradition.
