|
Kommunen er beliggende i et kuperede [[morænelandskab]] med højder op til 57 m. Markerne er typisk adskilt ved [[levende hegn]] (også ''læhegn'' eller ''knick'' på tysk). Jordbunden er lerholdig med nogen mose. Fra vest passerer den lille Grimså (''Grimsau'') både Skørdrup og Stoltebøl for at munde få km senere nord for Kappel i [[Slien]]. Syd for Stoltebøl ved Sønderskov er der et mindre skovområde (''Drølt Skov'' eller ''Drülter Holz''). Skoven hører under [[Drølt]] gods og drives efter anerkendte principper for bæredygtig [[skovbrug]]<ref>[http://gut-druelt.de/forst.html Drølt Gods: ''Über das Drülter Holz'']</ref>.
Kommunen består mestendels af spredtliggende gårde og hussamlinger samt enkelte landsbyer. Der kan bl. a. nævnes Damstedmark (''Dammstedtfeld'')<ref>M. Mørk Hansen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger'', Kjøbenhavn 1864, 2. bind, s. 404</ref>, Drølt eller Drylt<ref name="Johannes Kok 1867">Johannes Kok: ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. bind, København 1867, s. 112</ref> (''Drült''), Fuglsang (''Vogelsang''), Fuglsangeng (''Vogelsangwiese''), Fuglsangmark (''Vogelsangfeld''), Gulde, Guldeholt (''Guldeholz''), Gråkjær el. Graakjær<ref>M. Mørk Hansen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger'', Kjøbenhavn 1864, 2. bind, s. 405</ref> (''Graukjer''), Havregaardsvang (''Habergaarwang''), [[Hvidkilde (Sydslesvig)|Hvidkilde]] (''Wittkiel''), Hvidkildegaard (''Wittkielhof''), Levshøj (''Levshöh''), Markskel<ref>Johannes Kok: ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. bind, København 1867, s. 271</ref> (''Marschall''), Skørdrup (''Schörderup''), Skørdrupmark (''Schörderupfeld''), Skørdrupmølle, Skræpperyde eller Skræppery<ref name="ReferenceA">Johannes Kok: ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. bind, København 1867, s. 353</ref> (afledt af ''[[skræppe]]-'' eller ''[[krat]]-''<ref>[https://www.shz.de/lokales/flensburger-tageblatt/von-marschall-nach-schrepperie-id1600281.html Flensburger Tageblatt: ''Von Marschall nach Schrepperie'']</ref> og -''ryde'', ''Schrepperie''), Spanbro (''Spannbrück''), Stenneshøj (''Stenneshöh''), Stoltebølhegn (''Stoltebüllheck''), Stoltebølholt (''Stoltebüllholz''), Sønderskov (''Sünnerschau'') og godset [[Drølt]] (tidl. ''Trølegaard'', ''Drült''). Skræpperyde strækker sig til både Stoltebøl og [[Eskeris]] kommuner.
== Historie ==
Stoltebøl er første gang nævnt 1438. Stednavnet henføres til tillægsordet ''stolt''<ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, s. 624</ref>. Skørdrup er dokumenteret 1438, byen nævntes dog allerede som [[Krongods|krongods]] i [[Kong Valdemars Jordebog|jordebogen]]. Forleddet er måske samme ord, som haves i gl.da. ''Skyrebroder, Skursmand, Skursnævn'' (af [[oldnordisk]] ''skȳra''≈forklære), hvorved forstås en slags bestillingsmand i et lag, en foged eller lignende. Stednavnet kan også henføres oldnordisk ''skȳrr'' (≈klar, ren)<ref>Johannes Kok: ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. bind, København 1867, s. 355</ref>. Stednavneforsker Laur sætter navnet i forbindelse med en forhenværende å-navn ''Skyra'', som henføres til oldnordisk ''skor(a)'' (≈kløft, gennemskæring, indsnit) eller dansk ''skyre'' (≈høst)<ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, s. 583</ref>. Gulde er første gang nævnt 1460. Stednavnet henføres til jordens frugtbarhed (guld) eller til gulblomstrende planter<ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, s. 296</ref>. Drølt er første gang nævnt 1460. Navnet henføres til oldnordisk ''drȳgja'' i betydning ''drøj, stor, tæt''<ref> name="Johannes Kok: ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. bind, København 1867, s. 112<"/ref>. Navnet Hvidkilde er første gang dokumenteret 1357. Forleddet ''Hvid-'' henføres enten til farven ''hvid'' eller til ''ved'' (ga.da. ''with'', oldnordisk ''viðr'') i betydning ''skov''. Hvidkilde beskriver altså enten en hvid kilde eller en [[Kilde (vand)|vandkilde]] i skoven<ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, s. 705</ref>. Skræpperyde er første gang nævnt 1687. Navnet henføres til plantenavnet [[skræppe]]<ref name="ReferenceA"/><ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, s. 584</ref><ref>Johannes Kok: ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. bind, København 1867, s. 353</ref>. Landsbyen Markskel betegner et grænseskel ([[oldnordisk]]: ''markskil''). Fuglsang hørte under godset [[Rundtoft|Runtoft]]<ref>Jens Peter Trap: ''Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig'', Kjøbenhavn 1864, s. 534</ref>.
== Våben ==
|
