Taastrup Nykirke: Forskelle mellem versioner

'''Taastrup Nykirke''' fra 1907 er bygget i en klassisk norditaliensk stil, og kirken har indvendigt en hel unik udsmykning i en gennemført [[Skønvirke|skønvirkestilskønvirke]]stil. Kirkens udsmykning er et tidstypisk billede af skønvirkekunsten, da den var på det højeste. Kirken fremstår i dag med næsten hele sin oprindelige udsmykning.

Kunstmaler [[C.N. Overgaard]] (1851-1929), som blandt andet  var kendt for sine arbejder på [[Frederiksborg Slot]] og i [[Marmorkirken]], var et af de mange bysbørn, som siden 1902 havde været engageret i kirkeprojektet. Han fik derfor næsten frie hænder, og derfor kunne  han udfolde sig ud i [[Skønvirke|skønvirkekunstenskønvirke]]kunsten. Helt frem til 1918 udførte [[C.N. Overgaard]] løbende udsmykningsarbejder i kirken. Han er mesteren bag udsmykningen af det hvælvede kor- og skibsloft, galsmalerierne, bænkene, pulpiturerne, gelænderet, altertavlen, alteret, krucifikset og den oprindelige alterdug. Desuden skænkede C.N. Overgaard kirken kirkeskibet “Betania” og de tre glasmalerier “Den gode hyrde” sammen med Fabrikant Hugo Dorph og købmand Joh. F. Hansen.

Prædikestolen og koret var oprindelig på samme højde, men på grund af problemer med udsynet fra pulpiturerne hævede arkitekten koret markant, så alle kunne se. Døbefonten blev placeret på gulvet foran prædikestolen. På alteret stod oprindelig et krucifiks af [[C.N. Overgaard|C.N. Overgaard,]], men det blev flyttet i 1915, og er nu placeret over korbuen. I 1915 tegnede han en altertavle, der blev skåret af billedskærer N.  Hansen og malet af ham selv. Altertavlen hænger nu på skibets nordvæg ved vestindgangen. De to figurer, “Peter med nøglerne” og “Paulus med sværdet” på pulpituret, er skåret af billedhugger [[Charles Lindstrøm]] (1867-1938). Døbefonten er udført af stenhuggerne Hans og Jørgen Larsen, som også har udført vestportalens [[tympanon]] “Veronikas svededug”.

Omkring 1900 kom der en stor befolkningstilvækst omkring Taastrup Stationsby. Det skyldes den nye jernbanestation i Taastrup. Byens borgere begynder at efterspørge en kirke i nærområdet, så de kunne undgå at gå helt til Høje Taastrups kirke, der ligger ca. 2,5  km væk. Kunstmaler [[C.N. Overgaard]] fremlægger tegninger til en kirke den 8. marts 1902 på et repræsentantskabsmøde i Kommunalforeningen. Mødet blev afholdt på Taastrup Nykro. Forslaget blev vedtaget, og en komité blev nedsat til at gennemføre projektet..

Oprindeligthed hed kirken Taastrup Kirke og var det officielle navn, men det blev snart almindeligt, at kalde den Taastrup Nykirke, men det er aldrig officielt blevet stadfæstet. Kirkens navneskift er nævnt på den nye kirkeklokke fra 1923, hvor man omsmeltede den lille klokke til en stor klokke, som bærer følgende tekst: De Smithske Støberier i Aalborg til Taastrup Kirke støbtes jeg i 1907 og omstøbtes og blev gjort større til Taastrup Nykirke aar 1923.

I 1985 blev kirkens nye bygninger taget i brug. Arkitekt Tyge Arnfeld var den ledende arkitekt bag udvidelsen. Kirkens sydvæg og tårn indgår på en spændende måde i murværket. Tilbygningerne rummer kirketjenerkontor, køkken, undervisnings- og mødelokaler, depotrum samt toiletter. Det lyse gangareal omkring atriumgården bliver bl.a. brugt til udstillinger.

Stenen på Kirkevej er til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Stenen blev afsløret den 25. december 1920 af krigsinvalid arbejdsmand Niels Rasmussen fra ­Taastrup. Stenen er lavet efter en tegning af arkitekt [[Holger Jacobsen|Holger ­Jacobsen]]. Billedhugger Hansen-Glem, Roskilde, indhuggede Sønderjyllands og konge­rigets våbenskjolde under en krone. Stenen blev skænket af den daværende landbrugsminister, senere statsminister, godsejer Madsen-Mygdal, Edelgave i Smørum.

Kirkegården blev taget i brug i 1909. Arkitekt [[Holger Jacobsen]] havde tegnet et oplæg til et kirkegårdsanlæg, hvor gangene udgik fra en cirkel. Men det blev forkastet, og  man anlagde i stedet for lige hovedgange. Kirkegården er siden blev udvidet flere gange. I 1960’erne fik kirkegården en sådan udstrækning, at den når fra Kirkevej i syd til Ingemannsvej i nord.

Den hidtil seneste udvidelse sker i 1997, hvor kirken erhverver en strækning langs Taastrup Hovedgade. Området blev udlagt dels til græs-urnegrave, hvor der er mulighed for en mindeplade på den enkelte grav,  og dels som en anonym urnefællesgrav.

Der blev også etableret flere parkeringspladser i den del af området, der ligger ud til Taastrup Hovedgade.

I kirkegårdens hjørne i nordvest ud mod Grundvigtsvej og Ingemannsvej er der en cirkulær urnehave. Den er fra 1980’erne og er et brud med kirkegårdens øvrige rette linierlinjer, men den passer alligevel godt ind i helheden.

Langs hegnet ud til Grundtvigsvej har man oprettet et lapidarium (lapis = sten). Her sætter kirkegården gravsten, som kunne være interessante for nutiden - men også for eftertiden.

Den ene kaldes “Fuglen”, men har offielt ingen titel som andre af [[Erik Heide|Erik Heides]]s skulpturer. Den består af en rødbrun fugl i støbejern, med opslåede vinger. Den sidder på en todelt sten af sort svensk granit, som  er en diabas.

'''[[C.N. Overgaard|C.N. Overgaards]]s gravsted.''' Et af de meget store famlie­gravsteder på kirkegården er kunstmaler [[C.N. Overgaard|C.N. Overgaards]]s (1851-1929) familiegravsted. Han var kunsteren der udsmykkede kirkens indre med [[Skønvirke|skønvirkekunstskønvirke]]kunst. Overgaard har selv tegnet gravstenen, som også er i ren skønvirke stil.

'''[[Ludvig Hegner|Ludvig Hegners]]s gravsten.''' Gravstenen fremstår i gotisk stil. Kontrabasspiller, kapelmusicus og komponist [[Ludvig Hegner]] (1851-1923) var Taastrup Nykirkes første organist. Som en gave til kirken ved indvielsen i 1907, ville han spille gratis i de næste syv år.

'''[[Helmuth Neumanns]] gravsten'''. Helmuth Neumann (1911-1944) var en friheds­kæmper fra Taastrup. Han blev skudt af tyskerne, da han forsøgte at hjælpe politiet med at flygte den 19. september 1944 fra Amalienborg Slot. På hans gravsten står følgende tekst: “Ingen kender dagen før solen gaar ned”.

'''[[Anders Bjørn Storgaards]]''' '''gravsten.''' Konstabel Anders Bjørn Storgaard (1986-2008) fra Den Kongelige Livgarde blev dræbt i kamp da en nedgravet, improviseret spræng­ladning eksploderede. På gravstenen står der følgende tekst: “Faldet i kamp for freden i Helmand, ­Afghanistan”.