Wikipedia

Thailand: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎Officielle helligdage 2021: Opdaterer med specielle ekstra fridage i 2021.
m Typo fixing, typos fixed: ialt → i alt (2), medlemsskab → medlemskab ved brug af AWB
Linje 131:
[[Fil:Ayutthaya Thailand.jpg|thumb|right|upright=1.3|Ruinerne af den gamle by, [[Ayutthaya]].]]
<!-- Anvender upright=1.3 af hensyn til optimeret mobilvisning af billeder -->
Ayutthayas beliggenhed – tilstrækkeligt langt nede ad floden [[Chao Phraya]] til, at byen kunne modtage oceangående [[skib]]e – var fordelagtig, både for kontrol med riget og for handel med omverdenen. Nogle forskere mener, at byen ved midten af 1600-tallet var verdens største. I 1500-tallet begyndte [[Europa|europæerne]] at vise interesse for Sydøstasiens rigdomme. [[Portugal|Portugiserne]] var de første til at etablere et handelshus i Ayutthaya, og inden længe blev der indgået handelsaftaler med andre stormagter. Eftersom handel i større målestok ikke var en naturlig del af den lokale kultur, var de fleste købmænd kinesere – og sådan er det stadig i Thailand.
 
Ayutthaya-kongeriget blev snart klemt mellem de europæiske stormagter, der kæmpede om herredømmet i området, først og fremmest [[Frankrig|franskmænd]], [[Storbritannien|briter]] og [[Nederland|hollændere]]. Kongerne søgte at tilgodese europæernes krav ud fra et ønske om at bevare landets selvstændighed. Der var [[diplomati]]ske forbindelser mellem Ayutthaya og det franske hof i [[Versailles]], og [[kong Narai]] (konge fra [[1656]] til [[1688]]) ansatte en [[Grækenland|græsk]] [[opdagelsesrejsende]] som [[minister]]. Men da de europæiske [[missionær]]er blev for ivrige i deres forsøg på at omvende Ayutthayas [[buddhisme|buddhister]] til [[kristendom]]men, blev franskmændene smidt ud fra byen. De næste cirka 150 år var portene lukket mod Vesten. Ayutthayas ressourcer svandt ind, og kongemagten blev svækket. Det lykkedes nabolandet Burma at erobre hovedstaden i 1767, og Ayutthaya blev jævnet med jorden.
Linje 141:
'''Siam''' var rigets udenlandske navn fra 1782 til [[1939]], hvor det skiftede til ''Kongeriget Thailand'', men for en kort periode fra [[1946]] til [[1948]] atter til ''Det Kongelige Kongerige Siam'' (Royal Kingdom of Siam, thai: พระราชอาณาจักรสยาม), for igen at skifte navn til Kongeriget Thailand. Folket havde imidlertid altid kaldt landet for ''Mueang Thai''. Der er flere udlægninger af oprindelsen til navnet Siam. En udlægning er, at det kan stamme fra [[sanskrit]]-ordet Śyāma (der betyder "mørk" eller "brun"). En anden forklaring er, at navnet skyldes en misforståelse blandt [[Portugal|portugisiske]] søfarere, der sidst i 1400-taller, under Ayutthaya-perioden, havde spurgt, hvorfra folket (eliteklassen) oprindeligt kom, og da de fik svaret ''Xian'' (i [[Kina]]), blev det opfattet og nedskrevet som ''Siam''.<ref>Chris Baker and Pasuk Phongpaichit: ''A History of Thailand'', side 8. [[Cambridge University Press]], 2005. ISBN 978-0-521-81615-1</ref>
 
De første [[Chakri-konge]]r havde held til at styrke Siam over for Burma og truslen om kolonisering fra de europæiske stormagter. Landets beliggenhed gjorde det efterhånden til en stødpude mellem briterne i vest og franskmændene i øst, og selvstændigheden blev opretholdt med diplomatisk snilde og afgivelse af visse landområder. Samtidig fik udlændinge større frihed i landet. Kongerne [[Mongkut]] (Rama IV) og [[Chulalongkorn af Siam|Chulalongkorn]] ([[1868]]-[[1910]], Rama V) viste interesse for teknik og vestlige ideer, og Chulalongkorn fik siden tilnavnet ''det moderne Thailands fader''. Han afskaffede det gamle sakdina-system, moderniserede [[forvaltning]]en og indførte statslig [[skole]][[undervisning]].
 
Velstanden i Siam steg i de første årtier af 1900-tallet som følge af øget produktion og [[eksport]] af [[ris]] steg. Bangkok udviklede sig til et vigtigt handelscentrum. Spændingerne steg mellem kongemagten og den efterhånden indflydelsesrige [[bureaukrati]]ske elite, der i 1912 forsøgte et kup mod kongen. Tyve år senere gjorde et ublodigt kup en ende på enevælden.
Linje 147:
=== 1932-revolutionen og ophør af enevælde ===
[[Fil:พระบรมราชานุสาวรีย์ พระบรมรูปทรงม้า.jpg|thumb|upright=1.3|Rama den Femtes rytterstatue foran [[Dusit-paladset]] (''Dusit Palace'') i Bangkok (2014).|alt=]]
Ved [[daggry]] den [[24. juni]] [[1932]] samledes en gruppe af progessive militærofficerer og bureaukrater, der kaldte sig "Folkets parti" (en: ''Peoples Party'', th:''[[Khana Ratsadon]]''<ref name=KhanaRatsadon>[http://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1274715/funeral-books-shed-light-on-peoples-party Funeral books shed light on People's Party | Bangkok Post: opinion]</ref>), foran [[Dusit-paladset]] i Bangkok, med støtte fra militæret. Lederen var hærens øverstkommanderende, [[Phraya Phahon Phonphayuhasena]], som havde uddannet sig til [[ingeniør]] i [[Danmark]]. Phahon stillede sig med front mod den kongelige tronsal og proklamerede, at kongens enevældige regering af landet var forbi. Kong [[Prajadhipok]] (Rama VII) var den pågældende dag ude for at spille golf i [[Hua Hin]], hvor en række af kongelige sommerpaladser ligger. Kongen indvilgede senere samme dag i at opgive enevælden. Siam blev derved til [[konstitutionelt monarki]], og dagen blev udnævnt som ''Nationaldag''.<ref name="20170415khaosod">[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/04/15/1932-revolution-plaque-important/ WHY WAS THE 1932 REVOLUTION PLAQUE SO IMPORTANT? (Khaosod English, 15-04-2017, hentet 15-04-2017)]</ref> Siden fik tilhængerne af kongedømmet, royalisterne, mere magt og ændrede datoen for landets nationaldag fra: Først fra [[24. juni]] til [[5. december]], kong [[Bhumibol Adulyadej]]s fødselsdag, siden til [[10. december]], som siden hvert år er blevet fejret som ''[[Forfatning|Konstitutionsdag]]'' (Constitution Day), svarende til den danske Grundlovsdag.
 
=== Militært styre 1932-1973 ===
Kong Prajadhipoks abdicererde i [[1935]], da han ikke vil underskrive en ny forfatning, hvorefter den kun ni år gamle [[Ananda Mahidol]] anerkendtes som konge af Siam. De ansatte i statforvaltningen var uddannet i Europa og udgjorde sammen med [[militær]]et efterhånden landets samfundselite. Marskal [[Phibun Songkhram]], der var en stor beundrer af [[Hitler]], tiltvang sig gradvis magten og blev [[diktator]] i december 1938 og lod samfundet indrette efter europæisk [[fascisme|fascistisk]] forbillede. Det var Phibun, der i [[1939]] ændrede landets navn fra Siam til Thailand. Under [[2. verdenskrig]] samarbejdede Thailand med [[Japan]], og den japanske [[Okkupation|besættelse]] af landet blev derfor meget mild. Efterhånden som krigslykken vendte for japanerne, voksede utilfredsheden med styret i den thailandske befolkning, og Phibun blev afsat i [[1944]] af en [[USA]]-støttet modstandsbevægelse.
 
Efterkrigstiden var urolig. I 1946 blev den unge [[Bhumibol Adulyadej|Bhumibol]] konge, efter storebroderen, kong Anandas pludselige død. Formelt var [[demokrati]]et genindført, men de [[politisk parti|politiske partier]] var svage, og militæret erobrede atter magten ved et kup i [[1947]]. Året efter var landets tidligere diktator Phibun – der med nød og næppe havde undgået at blive stillet for retten for [[krigsforbrydelse]]r – tilbage som landets leder. Samtidig sørgede [[Koreakrigen]] for, at Thailands [[økonomi]] kom ind i en gunstig udvikling. [[USA]] indledte et omfattende militært og økonomisk bistandsprogram, da man i Washington betragtede de thailandske [[general]]er som en bastion mod den [[kommunisme|kommunistiske]] trussel i Sydøstasien.
 
I [[1957]] forsøgte Phibun at styrke sin stilling ved at gennemføre et valg, hvor [[valgfusk]] dog var så åbenlys, at regeringens valgsejr også blev dens fald. General [[Sarit Thanarat]] overtog magten og indledte en ny [[diktatur]]periode med vægt på traditionelle, nationale værdier. Den økonomiske udvikling fortsatte, Japan foretog store investeringer i landet, og den eskalerende krig i [[Vietnam]] gavnede Thailands udenrigshandel. USA fik lov at etablere militærbaser i landet og udbyggede ved den lejlighed vejnettet og anden [[infrastruktur]] i den forsømte østlige del af Thailand.
Linje 281:
 
=== Indenrigspolitik ===
Siden Thailand i 1932 overgik fra 700 års enevælde til konstitutionelt monarki, har landet oplevet 17 militærkup. Men de fleste af kuppene har været ublodige, og målet har ofte været en omfordeling af magten og ikke en drastisk ændring i landets politik. Militæret har dog altid haft en stor indflydelse på beslutningerne, selv i demokratiske perioder.
 
De politiske partier har ofte været opbygget omkring en leder med stærk personlig udstråling snarere end på politiske programmer. I senere tid var der faktisk kun to partier i parlamentet, der kunne siges at have et egentligt program: det liberalkonservative Demokratisk Parti (Pak Prachatipat), der lededes af fhv. premierminister [[Chuan Leekpai]], og det reformvenlige [[Sociale Handlingsparti]] (Pak Kit Sangkhom). Efter urolighederne i 1992 dannede Chatichai Choonhavan partiet National Udvikling (Chart Pattana), mens det højreorienterede Thainationen (Chart Thai) var erhvervsledernes parti.
 
[[Monarki]]et er en stabiliserende faktor i landets indenrigspolitik. Kongen har stor ''uformel'' indflydelse, fordi Thailands monark altid er blevet tillagt en mere eller mindre guddommelig rolle. [[Bhumibol Adulyadej|Kong Bhumibol]] har flere gange taget afgørende skridt til løsning af konflikter.
 
Under 1980'erne og 1990'ernes økonomiske vækst er en politisk bevidst [[middelklasse]] vokset frem, særligt i Bangkok, hvor væksten også mærkes tydeligst. Sammen med de intellektuelle og studerende er denne middelklasse den stærkeste drivkraft for en [[demokrati]]sering af landet.
 
Thailand har ikke tilsluttet sig [[Flygtningekonventionen|Flygtningekonventionen fra 1951]], og Thailands indvandringslov skelner ikke mellem flygtninge, asylansøgere og ulovlige indvandrere.<ref name="20180120_Aljazeera">[http://www.aljazeera.com/indepth/features/bangkok-somali-refugees-persecuted-living-fear-180120094817942.html Bangkok's Somali refugees persecuted and living in fear]. [[Aljazeera]], 20-01-2018, hentet 21-01-2018.</ref>
 
I 1997 og 1998 kredsede indenrigspolitiken om følgerne af den alvorlige [[Kristen i Sydøstasien 1997|økonomiske krise]], der ramte Sydøstasien i sommeren 1997. Forud for krisen var gået en voldsom valgkamp op til parlamentsvalget i november 1996, hvor Partiet for Ny Stræben sikrede sig 125 pladser i parlamentet – hovedsageligt ved at købe sig til stemmer hos de fattige i nordøst. Det Demokratiske Parti fik 123 mandater, de fleste vundet i hovedstaden. Som ventet blev Chaovalit regeringsleder for en ny koalition, denne gang med seks partier. For at puste nyt liv i landets økonomi blev den respekterede [[teknokrat]] [[Amnuay Viravan]] udnævnt til [[finansminister]]. Men det lykkes ham ikke at overbevise regeringspartierne om, at det var nødvendigt at gennemføre reformer og stramninger. Derfor var landet totalt uforberedt, da krisen ramte.
 
Allerede i løbet af foråret havde der været folkelige protester mod de stadigt ringere forhold for landets fattige. Regeringen svarede igen ved at [[censur]]ere den del af pressen, der udtalte sig kritisk om dens politik.
Linje 297:
Samtidigt foregik der en anden vigtig politisk proces, nemlig forsøget på at få samlet flertal til endnu en forfatningsreform, som endelig skulle give Thailand et demokratisk lovgrundlag. Den blev vedtaget med stort flertal i september 1997.
 
Chaovalit havde selv været meget kritisk over for den nye reform, og eftersom regeringens håndtering af den økonomiske krise blev voldsomt kritiseret, valgte han at gå af som premierminister i november 1997. Der var ingen af koalitionspartnerne, der var parate til at overtage regeringsansvaret, og det blev i stedet endnu engang Det Demokratiske Partis leder, Chuan Leekpai, der blev premierminister i en nydannet koalitionsregering.
 
Trods al den elendighed, den økonomiske krise har ført med sig, gav den også indirekte grund til optimisme på demokratiets vegne: Selvom det var en oplagt situation at udnytte til et militærkup, har generalerne ikke spillet med musklerne under krisen. Hæren synes at have accepteret en mindre rolle i landets politiske liv.
 
Valget i januar 2001 gav overvældende sejr til oppositionspartiet Thai Rak Thai (TRT) og førte til dannelse af en ny flertalskoalitionsregering med TRTs leder og grundlægger, telekommunikationsmilliardæren [[Thaksin Shinawatra]], som ny premierminister. Regeringen fokuserede særligt på den økonomiske politik, og på at indfri de populære løfter, som i sin tid bragte den til magten. Ydermere styrkede TRT sin stilling ved at fusionere med flere småpartier og derved opnået absolut majoritet i Repræsentanternes Hus. Premierminister Thaksin nød betydelig folkelig popularitet, men regeringen blev udsat for stigende kritik for manglende gennemsigtighed, ligesom forholdet mellem regeringen og de uafhængige medier, samt visse [[NGO]]'er, prægedes af udtalt gensidig mistillid.
 
Fraset, at man fra thailandsk side i 2000 genoptog anvendelse af [[dødsstraf]], samt at der i forbindelse med politiets forsøg på at begrænse det meget betydelige [[narkotika]]problem fremkom anklager om overdreven voldsanvendelse under premierminister Thaksin Shinawatras narkotika-kampagne, er menneskerettighedssituationen, set i et regionalt perspektiv, fortsat relativ god.
Linje 364:
94 procent af befolkningen har en [[smartphone]] ([[2020]]-tal), 50 procent en [[Personlig computer|PC]], 33 procent en [[Tablet (computer)|tablet]] og 15 procent et [[smartur]]. 400.000 [[husstand]]e indeholder ''smart udstyr''. Thailændere er i 2020 på en global andenplads, efter [[Filippinerne]] som tidsmæssigt største forbrugere af [[mobiltelefon]], og globalt nummer fem for brug af Internet, gennemsnitligt 4 timer og 57 minutter om dagen. På tværs af alle enheder er Internet-forbruget ni timer om dagen.<ref name="20200224-nation">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30382735 |title=Thais rank 2nd for time spent on mobile phones, 5th for overall Internet usage |work=[[The Nation Thailand]] |date=24. februar 2020 |accessdate=25. februar 2020}}</ref>
 
I [[2014]] havde Thailand 26 millioner [[Internet]] opkoblinger, i 2020 har 75 procent af nationens flere end 60 millioner indbyggere adgang til Internettet, det globale gennemsnit er 59 procent. Regeringen forbereder overgang til udbredt digital kommunikation og økonomi, blandt andet med et effektivt [[4G]] mobilnetværk, et kommende [[5G]] og løbende planer om at installere internetadgangspunkter i alle landdistrikternes landsbyer, for at undgå en digital opdeling. Desuden har Thailand tiltrukket voksende international interesse som et regionalt knudepunkt for digitale virksomheder, på grund af landets fordelagtige geografiske placering i centrum af det sydøstlige Asien. I 2020 har 90 procent af internebrugerne søgt eller købt produkter [[online]], heraf 69 procent via mobiltelefon. Onlinesalg udgør 135,7 [[milliard]]er [[baht]] (~30 milliarder [[DKK]] pr. februar 2020). 33 procent betaler med [[kreditkort]] og 25 procent med [[digital pung]] (e-wallet).<ref name="20200224-nation" /><ref name="20141114_nation">[http://www.nationthailand.com/business/30247713 Govt unveils themes for 'digital economy' plan]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 14-11-2014.</ref><ref>[http://www.nationthailand.com/opinion/30329715 Why Zuckerberg needs to come here]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 20-10-2017, hentet 20-10-2017.</ref><ref name="20200224-nation" />
 
En thailænder bruger i 2020 gennemsnitligt to timer og 55 minutter om dagen på [[sociale medier]], 99 procent af brugerne ser også video. De mest populære websteder er [[Google]], [[Facebook]] og [[YouTube]]. De mest populære thailandske sider er ''[[Pantip.com|Pantip]]'' og ''[[Sanook]]''. De mest anvendte sociale medier er Facebook med 95 procent, Youtube med 94 procent, [[Instagram]] med 65 procent og [[Twitter]] med 55 procent. Desuden det i [[Østasien]] udbredte [[socialt netværk|sociale netværk]], ''[[Line (socialt netværk)|Line]]'', af Japansk oprindelse, som bruges af 85 procent.<ref name="20200224-nation" /> Tidligere lå Facebook på andenpladsen efter Line indtil 2017, hvor brugertallet steg til omkring to tredjedele af befolkningen, hvilket placerede Thailand på 9.pladsen over lande med højeste antal Facebook-brugere. Ifølge data fra ''We Are Social and Hootsuite'' er Bangkok, Facebooks mest aktive by, med omkring 1,5 % af alle det sociale medies knap 2 milliarder brugere, målt over en 30-dages periode.<ref>[http://tech.thaivisa.com/bangkok-has-the-largest-number-of-active-facebook-users-in-the-world/20965/ Bangkok has the largest number of active Facebook users in the world]. ''[[The Nation (Thailand)|Thaivisa]] ThaiTech'', 12-04-2017, hentet 13-04-2017.</ref> For mange thailændere, og asiater i det hele taget, er Facebook synonymt med Internettet. Når en [[smartphone]] købes, vil [[sælger]]en ofte oprette en Facebook-konto for [[kunde]]n, hvor [[app]]'en er åbningen til ''Nettet'', og ''Messenger'' fungerer som kommunikation isf. [[E-mail]], og delte opslag er såvel [[nyhed]]er som [[link]] til andre informationer. Forståelse af udbredelsen af især Facebook, men også Line-netværket, er vigtig, for at forstå regeringens [[medieoverovervågning]] af især Facebook, men også andre sociale medier som [[Youtube]], der deles flittigt på Facebook.<ref>[http://www.thisisinsider.com/facebook-cant-cope-with-the-world-its-created-2017-11 Facebook can't cope with the world it's created]. [[Insider]] News, 12-11-2017, hentet 17-11-2017.</ref>
Linje 393:
 
==== Strenge straffe ====
De to hidtil længste kendte straffe er henholdsvis 30 år og 35 år. De 30 år blev idømt en 48-årig mand ved en militærdomstol i Bangkok i august 2015 for 6 Facebook-opslag – for i fire tilfælde i september 2013, og to gange i november 2014, at have skrevet krænkende opslag om monarkiet – da tiltalte erkendte sig skyldig, var det en halvering af straffen på 6 x 10 år. Sidst i april, 2017, blev en velkendt kritiker, 57-årige Prawet Prapanukul, anholdt af militæret i sit Bangkok-hjem, og efterfølgende stillet for en domstol med anklager om 10 tilfælde af kongelig ærekrænkelse, det højeste antal nogen hidtil er anklaget for, og med en straframme på 150 års fængsel. Han blev i juni 2015 dømt til 35-års fængsel for en falsk Facebook-profil med 10 majestætsfornærmende poster, straffen var reduceret fra 70 år som følge af erkendt skyld.<ref>[http://prachatai.org/english/node/7194 Military court breaks record with 35-year jail term for lèse majesté (Prachathai English, 09-06-2017, hentet 09-06-2017)]</ref><ref>[http://englishnews.thaipbs.or.th/military-court-hands-down-30-years-jailterm-on-lese-majeste-offender Military court hands down 30 years jailterm on lese majeste offender (Thai PBS 07-08-2015)]</ref><ref>[http://www.dr.dk/nyheder/udland/mand-skal-30-aar-i-faengsel-fornaerme-thailands-konge Mand skal 30 år i fængsel for at fornærme Thailands konge (DR-nyheder 07-08-2015)]</ref> <ref>[https://www.yahoo.com/news/thai-may-face-150-jail-sentence-royal-defamation-134207025.html Thai may face 150-year jail sentence for royal defamation (Yahoo News/AFP, 03-05-2017, hentet 04-05-2017)]</ref>
 
==== Afbrydelse af radio og TV ====
Militærjuntaen forbød [[Live (begivenhed)|live-dækning]] af kong Bhumibol, Rama IXs [[kremering]] den [[26. oktober]], 2017, hvor kun regeringens [[tv-program]] må videresendes. Folk blandt de op til 300.000 tilskuere, der overværer ceremonien, og de omkring 40.000, der kan følge selve paraden, må tage [[video]] og [[billede]]r med deres [[mobiltelefon]]er, men mobil-signalerne vil være afbrudt på dele af ceremonipladsen. Det er ulovligt for [[massemedie]]r at videreformidle andres live-dækning af kremeringsceremonien. Journalister får ikke adgang til selve ceremoniområdet, men samles i et auditorium på det nærliggende Thammasat-universitet.<ref>[https://www.bangkokpost.com/news/general/1339578/royal-cremation-live-coverage-by-reporters-banned Royal cremation live coverage by reporters banned]. [[Bangkok Post]], 09-10-2017, hentet 09-10-2017.</ref>
 
[[BBC]] har ved flere lejligheder haft kontrovers med styret siden militærjuntaen overtog magten, blandt andet i forbindelse med kritisk dækning af, at to engelske statsborgere angiveligt var blevet [[svindel|svindlet]] fra deres [[virksomhed]] og [[ejendom]] i [[Phuket]] i 2015. Efterfølgende blev BBCs syddøstasiens korrespondent, Jonathan Head, frataget pas og udrejsemulighed i februar 2017 og anklaget for [[ærekrænkelse]], hvilket kan medføre fem års fængsel.<ref>[https://www.theguardian.com/world/2017/feb/23/bbc-journalist-faces-defamation-charge-in-thailand BBC journalist faces defamation charge in Thailand (The Guardian, 23-02-2017, hentet 09-03-2017)]</ref> Anklagen blev imidlertid frafaldet ved første retsmøde i Phuket den [[24. august]] 2017.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30324755 Thai lawyer drops defamation suit against BBC reporter (The Nation, 24-08-2017, hentet 25-08-2017)]</ref> Og under dækningen af processionen med afdøde kong [[Bhumibol Adulyadej]]s båre fra ''Siriraj Hospital'' til ''[[Grand Palace]]'' blev transmissionen afbrudt flere gange, da myndighedernes censor ikke var enige i kommentatorens udtalelser.<ref>[http://www.khaosodenglish.com/featured/2016/10/16/govt-deplores-foreign-media-coverage-bbc-coverage-blocked/ GOVT DEPLORES FOREIGN MEDIA COVERAGE, BBC COVERAGE BLOCKED (Khaosod Englihs, 16-10-2016, hentet 09-03-2017)]</ref> ''[[BBC World Service]]'' har siden 1997, hvor den tidligere [[Storbritannien|engelske]] [[koloni]] [[Hong Kong]] blev overdraget til [[Kina]], transmitteret deres [[Censur|ucensurede]] asiatiske nyheder på 29 forskellige sprog fra en [[kortbølge]]sender i [[Nakhon Sawan]], 240 &nbsp;km nord for Bangkok. Der er stadig mange områder, hvor nyheder via kortbølgeradio er en vigtig informationskilde. Den 20-årige lejeaftale på ejendommen med senderen udløb den [[1. januar]] 2017, hvorefter BBC standsene [[radioudsendelse]]rne. BBC gav ikke nærmere oplysninger om, hvorfor forhandlingerne var brudt sammen, men to kilder har efterfølgende nævnt, at netværkets thai-sprogede tjeneste var blevet et ømt punkt, hvilket dog først kom frem i marts måned. Thailands royalistiske etablissement skulle være blevet opbragt over en profil af den ny konge, [[Vajiralongkorn|Maha Vajiralongkorn]], som BBCs Thai tjeneste offentliggjorde i oktober, kort efter kong Bhumibol Adulyadejs død.<ref>[http://www.themalaymailonline.com/world/article/bbcs-thai-transmission-towers-fall-silent-as-junta-talks-falter BBC’s Thai transmission towers fall silent as junta talks falter (Malay Mail Online, 08-03-2017, hentet 09-03-2017)]</ref> Det thailandske udenrigsministerium bekræftede at lejeaftalen var ophørt med udgangen af [[december]] 2016, men sagde, at det var BBC, der havde trukket sig fra forhandlingerne, der for øvrigt var indledt så sent, den [[21. december]], at man ikke kunne nå at blive færdige med en ny aftale inden den gamle udløb, da en ny aftale skulle sikre Thailand maksimale fordele, og aftalen skulle være overensstemmende med thailandske love og regler.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30308488 BBC unilaterally decided to pull out of broadcast station deal: Foreign Ministry (The Nation, 09-03-2017, hentet 10-03-2017)]</ref>
 
==== Demokratidag og 1932-revolutionen ====
Linje 480:
Der er strenge straffe for såvel besiddelse af, som handel med narkotika. [[Cannabis (rusmiddel)|Cannabis]] (hash, marihuana) – samt tidligere det thailandske rusmiddel ''[[Kratom]]''{{efn|name=kratom|
''Mitragyna speciosa'', kendt som ''kratom'', er et sydøstasiatisk tropisk stedsegrønt træ i [[Arabicakaffe|kaffefamilien]]. Kratom er blevet brugt i [[Naturopati|traditionelle lægemidler]] og har [[Opioider|opioide]] egenskaber.
}} – er kategoriseret som den mildeste kategori-5 narkotika, men straffes alligevel med op til 1 års fængsel eller 20.000 baht (cirka 4.000 DKK) i bøde, eller begge dele, for besiddelse eller indtagelse. Kratom blev slettet fra narkotikalisten den [[27. december]], [[2019]], da det kan anvendes medicinsk, lige som [[Hamp (slægt)#Cannabis indica|Cannabis indica]],<ref name="2019-kratom">{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30379916 |title=Kratom leaves dropped from narcotics list |work=[[The Nation Thailand]] | date=27. december 2019 |accessdate=4. januar 2020 |language=en}}</ref> tillige blev [[Hamp (slægt)|cannabis planter]] – [[Blad (plantedel)|blad]], [[stængel]], [[Rod (plantedel)|rod]] – fjernet fra listen i [[november]] [[2020]], hvis de er tilladt til lovlig medicinsk dyrkning.<ref name="20201126-TNA">{{cite news |url=https://tna.mcot.net/english-news-590167 |title=Cannabis Removed from Drug List |work=[[Thai News Agency]] |date=25. november 2020 |accessdate=26. november 2020 |language=en |archiveurl=https://web.archive.org/web/20201126170532/https://tna.mcot.net/english-news-590167 |archivedate=26. november 2020 |deadurl=no}}</ref> Større mængder betegnes som distribution og straffes med op til 10-års fængsel og 200.000 baht (cirka 40.000 DKK) i bøde, eller begge dele, ved under 10 [[Kilogram|kg]]. For besiddelse over 10 &nbsp;kg er straframmen op til 15-års fængsel eller 1,5 mio. baht (cirka 300.000 dkk) i bøde, eller begge dele; ved kratom dog højst 2-års fængsel og 200.000 baht (cirka 40.000 DKK) i bøde.
 
Anden kategori-5 narkotika er hallucinerende svampedrik (benævnt ''magic mushroom'' eller ''mushroom shake''), der er populært blandt unge på visse turistdestinationer, for eksempel [[Koh Phangan]] og ved øens månedlige [[Full Moon Party]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://www.tripadvisor.co.za/ShowTopic-g293915-i3686-k2002656-What_is_magic_mushroom_shakes-Thailand.html |title=What is magic mushroom shakes??? |work=[[TripAdvisor]] |date=maj 2008 |accessdate=21. oktober 2018}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://zway2go.com/full-moon-party/ |title=Koh Phangan’s Full Moon Party |work=Amazing Worl |date=6. marts 2017 |accessdate=21. oktober 2018}}</ref>
Linje 501:
 
==== Danskere med lange thailandske narkotikadomme ====
I [[2001]] sad der fire [[Danmark|danske]] langtidsfanger, dømt for narkotika, i thailandske fængsler, Thomas Darbo (siden [[1991]]), Bo Nannestad (siden [[1993]]), Dan Rexen (siden [[1995]]) og Ann Beverly Bland (siden 1995). Sidstnævnte Bland, var sammen med sin datter A'a'me Nahmet blevet anholdt i Bangkoks ''[[Don Mueang]]'' lufthavn med 306 g heroin og siden idømt 25 års fængsel. Da datteren tillige havde [[USA|amerikansk]] statsborgerskab, kunne hun grundet [[udvekslingsaftale]] med [[USA]] overflyttes til straf der, og hun blev efterfølgende hurtigt prøveløsladt.<ref>{{cite news |url=https://www.bt.dk/nyheder/narkodoemts-boen-til-margrethe-hjaelp-mig |title=Narkodømts bøn til Margrethe: Hjælp mig |author=MICHAEL RASTRUP SMITH |work=[[BT]] |date=9. februar 2001 |accessdate=22. oktober 2018}}</ref> [[Udenrigsminister]] [[Mogens Lykketoft]] besøgte Thailand, for at opnå en aftale om de danske langtidsfanger, og anmodede om benådning af ''kvinden'', der var kræftsyg.<ref>{{cite news |url=https://jyllands-posten.dk/indland/ECE3309978/Lykketoft-f%C3%A5r-ikke-danske-fanger-med-hjem-fra-Thailand/ |title=Lykketoft får ikke danske fanger med hjem fra Thailand |work=[[Jyllands-Posten]] |date=8. februar 2001 |accessdate=22. oktober 2018}}</ref> Bo Nannestad, Thomas Darbo og Beverly Ann Bland blev i maj 2001 idømt 15 års fængsel af danske [[domstol]]e, lovens strengeste narkotikastraf efter anmodning fra deres forsvarer, advokat [[Thomas Rørdam (højesteretsdommer)|Thomas Rørdam]], for med en lang straf at få en udlevering i stand til afsoning i dansk fængsel, i stedet for "under kummerlige forhold" i Thailand. Forud var gået syv års forhandlinger om en udveksling af fanger til afsoning i hjemlandet. Nannestad og Darbo havde domme på 30-års og 40-års fængsel, sidstnævnte nedsat fra livstid i forbindelse med kongens 50-års jubilæum.<ref>{{ cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/indland/haard-narkodom-mildne-thailand |title=Hård narkodom for at mildne Thailand |work=[[DR]]-nyheder |date=8. maj 2001 |accessdate=22. oktober 2018}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/indland/danskere-loeslades-fra-faengsel-i-bangkok |title=To danskere løslades fra fængsel i Bangkok |date=11. juli 2001 |accessdate=22. oktober 2018}}</ref> 53-årige kræftsyge Beverly Ann Bland kom imidlertid ikke til at afsone i Danmark, da kong [[Bhumibol Adulyadej|Bhumipol]] benådede hende, og hun blev løsladt som fri.<ref>{{cite news |url=https://ekstrabladet.dk/112/article4363578.ece |title=Thailand benåder dansk kvinde |author=Jakob L. Falhof |work=[[Ekstra Bladet]] |date=30. maj 2001 |accessdate=22. oktober 2018}}</ref> Da thailandske myndigheder forlanger, at mindst otte år af straffen afsones i et thailandsk fængsel, kunne Rexen – der først havde fået dødsdom for smugling af 2,2 &nbsp;kg heroin, senere livstid, og derefter nedsat til 40 år – tidligst anmode om overflytning i [[2003]]{{efn|name=Rexen|
Der er ingen umiddelbar medieomtale af Dan Rexens videre skæbne.
}}, mens Nannestad og Darbo hurtigt kunne [[Prøveløsladelse|prøvesløslades]] efter deres ankomst til Danmark i [[september]], 2001, da de havde afsonet 2/3 af deres 15-årige fængselsstraf.<ref>{{cite news |url=https://jyllands-posten.dk/indland/ECE3325673/Danske-fanger-hjem-til-l%C3%B8sladelse/ |title=Danske fanger hjem til løsladelse |author=JESPER STEIN LARSEN |work=[[Jyllands-Posten]] |date=4. september 2001 |accessdate=22. oktober 2018}}</ref>
Linje 530:
[[Fil:Thailand_Topography.png|thumb|right|Thailands topografi.]]
 
Thailand har et areal på 513.120 &nbsp;km<sup>2</sup>, hvilket gør det til [[Verdens landes arealer|verdens 50. største land]]. Det er en smule mindre en [[Yemen]] og lidt større en [[Spanien]].<ref name=CIA />
 
I nord er landskabet kuperet, og de højeste [[bjerg]]e er omkring 2.500 meter høje. Bjergkæderne og bakkerne er gennemskåret af frodige [[flod]]dale. Den nordøstlige del af landet består af [[Khoratsletten]] (Koratsletten), oftest blot kaldt ''[[Isaan]]'' eller ''Isaan-plateauet'', der nærmest er indrammet af bjerge med vest og syd og [[Mekong]]floden på de andre sider. Bortset fra områderne nær floden er Koratsletten ikke særlig frodig.
Linje 541:
 
* Højeste bjerg: [[Inthanon]] (2.576 meter over havet)
* Største ø: [[Phuket]] (570 &nbsp;km²)
* Vigtigste floder: [[Chao Phraya]], [[Mekong]]
 
Linje 562:
 
* Gennemsnitstemperatur/døgnet: [[Bangkok]] 25&nbsp;°C (december), 30&nbsp;°C (april)
* Gennemsnitsnedbør/måned: [[Bangkok]] 7 &nbsp;mm (december), 306 &nbsp;mm (september)
 
Det er meget sjældent, at [[Tropisk storm|tropiske storme]] og [[Orkan|tyfoner]] går i land i Thailand. Sidste gang, en større tropisk storm ramte landet, var i [[1962]], hvor stormen "Harriet" kostede omkring 900 mennesker livet. Den i blandt andre danske medier ganske omtalte storm "Pabuk" (som betyder "[[ferskvandsfisk]]") over den sydlige del af landet og nogle populære turistmål i [[januar]] [[2019]], blev ikke så slem, som myndighederne havde varslet, med kun fire rapporterede dødsfald og mindre materielle skader, der dog udgjorde ødelæggelser for over 3 [[milliard]]er baht. Den eneste tyfon, der nogensinde har ramt Thailand, var "Gay" i [[1989]], hvor cirka 800 mennesker omkom.<ref>{{cite news |url=https://www.bt.dk/udland/stormen-pabuk-draeber-to-aeldre-og-en-fisker-i-thailand |title=Stormen Pabuk dræber to ældre og en fisker i Thailand |work=[[BT]] |date=6. januar 2019 |accessdate=6. januar 2019}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/news/2019/01/07/pabuk-leaves-4-dead-billions-of-baht-in-damage/ |title=PABUK LEAVES 4 DEAD, BILLIONS OF BAHT IN DAMAGE |author=Jintamas Saksornchai |work=[[Khaosod]] English |date=7. januar 2019 |accessdate=7. januar 2019}}</ref>
Linje 580:
Thailand er verdens 11.største fødevareproducent ([[2020]]).<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30393017 |title=Opec urges Thailand to hike exports and prevent global food shortage |work=[[The Nation Thailand]] |date=15. august 2020 |accessdate=16. august 2020 |language=en}}</ref> Nationen har overordnet gode makroøkonomiske balancer, herunder overskud på handelsbalancen, en begrænset offentlig gældsætning, der under militærstyret fra [[2014]] blev reduceret til knap 6 [[billion]]er [[Thailandske baht|baht]] (1,2 billion [[DKK]]) svarende til cirka 42 procent af [[BNP]] i [[2016]]<ref>[http://englishnews.thaipbs.or.th/public-debts-dropped-5-92-trillion-baht-dec-31/ Public debts dropped to 5.92 trillion baht as of Dec 31 (Thai PBS, 25-02-2017, hentet 25-02-2017)]</ref>, lav inflation, samt en stabil valutareserve, der i februar, [[2017]] var på [[USD]] 169 [[Milliard|mia.]] Tilsammen med en guldbeholdning på knap USD 6 mia. og USD 2 mia. i andre specielle positioner, udgjorde de internationale reserver i alt USD 177 mia. (cirka 1,2 billion DKK)<ref>[http://www.nationthailand.com/EconomyAndTourism/30305918 The country’s fiscal position remains strong, Prayut says (The Nation, 08-02-2017)]</ref>. I 2016 nåede Thailands overskud på løbende poster et rekord højt beløb på 48,2 mia. USD (omkring 300 mia. DKK), svarende til cirka 10 procent af landets bruttonationalprodukt.<ref>[https://asia.nikkei.com/Markets/Currencies/Thailand-s-record-current-account-surplus-adds-muscle-to-baht Thailand's record current-account surplus adds muscle to baht]. ''[[Nikkei 225|Nikkei Asian Review]]'', 14-10-2017, hentet 16-10-2017.</ref> For [[2020]] blev den offentlige gæld dog budgetteret at stige til 42,8 procent af BNP.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/30376678 |title=Cabinet okays Bt894 bn worth of public debt for 2020 |work=[[The Nation Thailand]] |date=25. september 2019 |accessdate=25. september 2019}}</ref> I [[august]] havde [[Thailand under coronaviruspandemien|coronaviruspandemien]] imidlertid tvunget nationen til at låne 214 milliarder baht (cirka 42 milliarder DKK) til at dække underskud, hvorved den samlede gælde kom til at udgøre 8,21 billioner baht (cirka 1,6 billion DKK), 51,64 procent af BNP. Staten fjernede samtidig gælden i [[Betalingsstandsning|konkursrbeskyttede]] [[Thai Airways International|Thai Airways]] fra regnskabet, da selskabet var overgået til privateje.<ref>{{cite news |url=https://www.reuters.com/article/health-coronavirus-thailand-borrowing/thailand-approves-6-9-bln-borrowing-plan-for-revenue-shortfall-from-covid-19-idUSL4N2FK2BF |title=Thailand approves $6.9 bln borrowing plan for revenue shortfall from COVID-19 |author=Orathai Sriring |author2=Panarat Thepgumpanat |work=[[Reuters]] |date=18. august 2020 |accessdate=19. august 2020 |language=en}}</ref> Pr. [[30. september]] var gælden faldet til 49,34 procent af BNP.<ref>{{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1194416-outstanding-public-debt-amounts-to-4934-per-cent-of-gdp/ |title=Outstanding public debt amounts to 49.34 per cent of GDP |work=[[The Nation Thailand]] |date=28. november 2020 |accessdate=29. november 2020 |language=en |archiveurl=https://web.archive.org/web/20201128035313/https://www.nationthailand.com/news/30398734 |archivedate=28. november 2020 |deadurl=no}}</ref> Til sammenligning udgjorde den gennemsnitlige offentlige gæld i [[EU]]-landene 77,8 procent ved udgangen af 2019.<ref>{{cite web |url=https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Government_finance_statistics/da#:~:text=I%20EU%2D27%20faldt%20den,Gr%C3%A6kenland%20ved%20udgangen%20af%202019. |title=Statistikker over offentlige finanser |work=[[Eurostat]] |accessdate=29. november 2020}}</ref>
 
Seks år i træk, [[2015]]-[[2020]], lå Thailand nr. 1 på ''[[Bloomberg L.P.|Bloombergs]] Miserable Index'', som det mindst ''miserable'' (elendige) land, lav [[arbejdsløshed]] og lav [[inflation]] er blandt de afgørende faktorer. De følgende fire lande var til sammenligning i 2020: 2)[[Singapore]], 3)[[Japan]], 4)[[Schweiz]] og 5)[[Malaysia]]<ref>{{cite news |url=https://www.bloomberg.com/news/articles/2020-08-06/misery-ranking-will-show-u-s-getting-worse-versus-rest-of-world |title=U.S. Worse Off Than Russia, Mexico in 2020 Economic Misery Ranking |author= Catarina Saraiva |author2=Michelle Jamrisko |work=[[Bloomberg L.P.]] |date=6. august 2020 |accessdate=18. august 2020 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=http://thainews.prd.go.th/en/news/print_news/TCATG190521095320600 |title=Thailand remains least miserable economy - Bloomberg |author=Tanakorn Sangiam & Tarin Angskul |work=[[NNT]] National News Bureau of Thailand |date=21. maj 2019 |accessdate=21. maj 2019 |language=en}}</ref><ref name="20170306PBS">{{cite news |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/thailand-ranks-least-miserable-country-third-year-row/ |title=Thailand ranks the least miserable country for the third year in a row |work=[[Thai PBS]] |date=06-03-2017 |accessdate=07-03-2017 |language=en}}</ref> Trods dette vurderer [[Verdensbanken]], at det vil tage 20 år, før Thailand kan betragtes som et land med høj indkomst. Verdensbanken konkluderer, at der i 2017 er næsten 7,1 millioner ekstremt [[fattigdom|fattige]] med en dagsinkomst på mindre end $6,2 om dagen, svarende til 218 baht (cirka 44 kroner), 20 % af disse menes at leve lige over [[fattigdomsgrænse]]n. Det drejer sig især om bønder i de nordlige og nordøstlige områder, samt de tre sydligste provinser.<ref>[http://englishnews.thaipbs.or.th/world-bank-says-thailand-will-take-20-years-gain-high-earning-status-country/ World Bank says Thailand will take 20 years before it can be considered a country with high earning (Thai PBS, 14-03-2017, hentet 14-03-2017)]</ref> I 2017 registrede regeringen cirka 11 mio. personer som havende lavindkomst, hvilket er under 100.000 baht (ca. 20.000 DKK) om året. Disse personer modtog et ''velfærdskort'', et [[chipkort]] til en værdi af omkring 1.800 baht (cirka 360 DKK) om måneden, kort giver gratis transport op til 500 baht (100 DKK) med Bangkoks bus og toglinjer, samt 1.300 baht (cirka 260 DKK) andre ydelser over hele landet.<ref>[http://www.nationthailand.com/breakingnews/30327250 10 million low-income people to receive welfare cards]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 20-09-2017, hentet 20-09-2017.</ref> 1,31 millioner husstande, svarende til 5,04 procent af det samlede antal husstande, blev opgjort som værende i fattigdom i [[2019]], et fald fra 1,85 millioner husstande, eller 7,64 procent, i [[2018]]. Antallet steg under [[Thailand under coronaviruspandemien|coronaviruspandemien]] i 2020, især blandt folk med arbejde i [[Turisme|turistsektoren]] og [[selverhvervende]].<ref name="20201117-BK-poverty" />
 
Thailands samhandel med Danmark udgjorde i 2017 en eksport til Danmark på 2,7 mia DKK, og en import fra Danmark på 2,5 mia. DKK, første år den danske eksport til Thailand oversteg 2 mia. kroner.<ref>[https://www.facebook.com/dkinthailand/photos/a.182427981797364.38734.113160135390816/2025200377520106/?type=3&theater Outstanding results within trade between Denmark and Thailand]. ''Den Danske Ambassade i Bangkok'', 16-03-2018, hentet 16-03-2018.</ref>
Linje 599:
I takt med industrialiseringen har mønsteret i Thailands udenrigshandel også forandret sig grundlæggende. Før bestod eksporten næsten udelukkende af produkter fra landbrug og [[fiskeri]]. Nu kommer fire femtedele af de eksporterede varer fra produktionsindustrien. Det er [[tøj]], elektriske apparater, [[computer]]e og andre lettere industrivarer samt [[fisk]] og [[skaldyr]]. Samtidig er importen steget, og dens sammensætning afspejler industrialiseringen i landet: indførelse af maskiner, industrikomponenter og råvarer er det, der er steget mest. Importen af rene forbrugsvarer er også steget i de senere år.
 
Efter en længere årrække med årlige vækstrater på ca. 8% blev Thailand i 1997 ramt af en hård økonomisk krise, med underskud på [[betalingsbalance]]ns løbende poster, et markant fald i valutareserverne og en [[udlandsgæld]] på USD 90 mia. til følge. I 1999 og 2000 forekom Thailand at være på vej tilbage mod stabil økonomisk vækst, men udviklingen stagnerede i 2001 som følge af mindsket efterspørgsel på Thailands primære eksportmarkeder, USA og Japan.
 
Udviklingen i 2002 og første halvår i 2003 er imidlertid særdeles positiv med opjusterede væksttal på 4½-6%. Udover stigende eksport er baggrunden herfor bl.a. regeringens succes med at stimulere den interne efterspørgsel via gennemførelsen af en ekspansiv finanspolitik, løsning af gældsproblemerne i den finansielle sektor samt fortsatte udenlandske investeringer i Thailand.
 
=== Naturressourcer og energi ===
Linje 614:
Thailand har en af Asiens største fiskeflåder, der mere end fordoblede fangstmængden fra 1980 til 1995. Det skyldtes aftaler med Burma, [[Indonesien]], [[Bangladesh]], [[Indien]] og [[Oman]], som gav Thailand lov til at fiske inden for disse landes [[søgrænse]]r. Der er færre fisk end tidligere langs de thailandske kyster. Den største vækst i fiskesektoren har været inden for [[Ægte reje|rejeopdræt]], hvor Thailands globale eksport udgør ca. 500.000 [[ton]]s i 2017. Thailand eksporterer mange frosne og [[Konservesdåse|konserverede]] (dåse) fiskeprodukter, halvdelen sælges til USA, men også Japan, Frankrig og [[Italien]] er store importører. Med 80 procent af verdensmarkedet er Thailand den største eksportør af [[tun]]fisk på dåse.<ref name="20180205_nation-fish">[http://www.nationthailand.com/politics/30337941 Poor enforcement of labour law still harming fishing industry]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 05-02-2018, hentet 05-02-2018.</ref>
 
Thailand regnes for at være verdens tredjestørste fiskeeksportør (2017), men er under kritik for dels at [[overfiske]] – indenfor nationens eget farvand er fiskefangsten gået 85% ned i løbet af 50 år – og for at anvende såkaldte "[[Menneskehandel|slavearbejdere]]" ([[trafficking]]) i fiskeflåden, hvis økonomi er baseret på billig arbejdskraft fra nabolande som Burma (Myanmar) og Cambodja, ofte [[illegal (udtryk)|illegale]] [[fremmedarbejder]]e. Flere end 300.000 personer arbejder i fiskeindustrien. Der omtales 18-timer lange arbejdsdage og unge mænd og drenge ned til 13-års alderen, der kan være kommet i tro om bedre arbejdsforhold og løn, som lovet af agenter, eller direkte [[menneskehandel|menneskehandlet]], som det har været nævnt i flere rapporter og adskillige thailandske avisartikler. 90% af fiskeindustriens i alt 650.000 arbejdere (2017) er migrantarbejdere. Myndighederne forsøger at stramme op ved at indføre registrering af udenlandsk arbejdskraft og regulering af arbejdsforholdene i fiskeindustrien. Problemerne er imidlertid størst på den del af flåden, som er uden for myndighedernes direkte kontrol, da den fisker i internationalt farvand, der kan være så langt væk som ud for [[Afrika]].<ref name="20180205_nation-fish" /><ref>[http://www.thaivisa.com/forum/topic/803667-overfishing-in-thailand-leads-to-boat-slavery/ Overfishing in Thailand Leads to Boat Slavery]. [[The Nation (Thailand)|Thaivisa]] News 26-02-2015.</ref><ref>[http://www.nationthailand.com/politics/30337941 Poor enforcement of labour law still harming fishing industry]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 05-02-2018, hentet 05-02-2018.</ref><ref name="20180205_nation-fish" /><ref name="20180329_reuters-fish">[https://af.reuters.com/article/commodities07News/idAFL8N1R520U Fishermen long for justice as Thailand comes under UN scrutiny]. [[Reuters]], 29-03-2018, hentet 29-03-2018.</ref>
 
[[EU]] havde en periode Thailand på den såkaldte "watch list" for ''illegalt, urapapporteret og unreguleret fiskeri'' (IUU), da EU mente at landet ødelagde maritime ressourcer og økosystemer, misbrugte arbejdstagere om bord på fiskerbåde og undlod at levere nødvendige faciliteter til arbejdstagere.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30327551 Fishing fleet fights for survival amid EU pressure]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 25-09-2017, hentet 25-09-2017.</ref> I [[januar]] [[2019]] besluttede [[Europa-Kommissionen]] at fjerne Thailand fra listen, som anerkendelse af de fremskridt, der var sket til forhindring af illegalt og urapporteret fiskeri.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://thainews.prd.go.th/en/news/print_news/TCATG190118091019948 |title=Fisheries Dept: bright future in local fisheries |author=Na-ark Rojanasuvan |work=[[NNT]] (National News Bureau of Thailand) |date=18. januar 2019 |accessdate=19. januar 2019}}</ref> Fra [[15. februar]] til [[15. maj]] lukkes den 27.000 [[kvadratkilometer]] store [[Thailandbugten]] (Golf of Thailand) årligt for fiskeri, så det [[marin]]e liv får mulighed for revitalisering.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1084521-annual-closure-of-the-gulf-of-thailand-feb-15-may-15/ |title=Annual closure of the Gulf of Thailand - Feb 15-May 15|author=National New Bureau of Thailand |work = [[Thaivisa]] |date=15. februar 2019 |accessdate=17. februar 2019}}</ref> [[FN]] efterforsker Thailands fiskeindustri for manglende justits, og lønninger under den regeringsfastsatte minimumsløn på cirka 9,000 baht (1.800 DKK) om måneden.<ref name="20180329_reuters-fish" />
Linje 636:
=== Landbrug ===
[[Fil:Rice harvest car in Thailand.jpg|thumb|upright=1.3|alt=|Hvor rishøst tidligere var håndarbejde, er den mange steder i de senere år blevet effektiviseret med [[Mejetærsker|maskiner]] (foto fra 2004).]]
Thailand er et stort [[landbrug]]sland, og indtil [[1980'erne]] var landbruget rygraden i økonomien. I [[1950'erne]] var der plantet ris på 88 procent af den opdyrkede jord. Siden [[1960]] er landbrugets andel af bruttonationalproduktet, BNP, faldet fra 40 procent til kun 10 procent i [[1996]]. Det betyder nu ikke, at landbrugsproduktionen ikke er vigtigt, set med internationale øjne. Bortset fra [[Vietnam]] er Thailand [[Asien]]s eneste nettoeksportør af levnedsmidler, og verdens største eksportør af [[ris]], [[maniokrod]], [[Majs|søde majs]] (sweet corn, fra [[2018]]<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG190125111315003 |title=Thailand becomes world’s No 1 exporter of sweet corns |work=[[NNT]] (National News Bureau of Thailand) |date=25. januar 2019 |accessdate=31. januar 2019}}</ref>) og [[Latex|gummi]], hvor eksporten udgør 40% af verdens naturgummi til primært bildæk,<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://in.reuters.com/article/us-thailand-floods/thailand-approves-1-billion-in-measures-to-help-farmers-in-flood-hit-south-idINKBN15M1DK |title=Thailand approves $1 billion in measures to help farmers in flood-hit south |work=[[Reuters]] |date=8. februar 2017 |accessdate=8. februar 2017}}</ref> samt verdens næststørste eksportør af [[sukker]].<ref name="20170821-Nation" />
 
Det totale opdyrkede areal udgør 60,49 millioner rai (1 rai = 1600 [[kvadratmeter]]), svarende til 9,68 millioner [[hektar]] (2020-tal).<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1170130-despite-drought-agricultural-output-continues-to-climb/ |title=Despite drought, agricultural output continues to climb |work=[[The Nation Thailand]] |date=26. juni 2020 |accessdate=26. juni 2020}}</ref> Landbruget, især risbønderne, er i en vis udstrækning [[subsidier]]et af staten.<ref name="20170821-Nation" /> I [[2018]] gav regeringen en arealstøtte til ris på 1.000 [[baht]] (cirka 200 [[DKK]]) pr. rai (thailandsk [[flademål]] på 1.600 [[kvadratmeter]]), svarende til 6.250 baht (cirka 1.250 DKK) pr. [[hektar]].<ref name="20181015-Nation">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/business/30356425 |title=Sugar industry must swallow bitter pill |author=Wichit Chaitrong |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=15. oktober 2018 |accessdate=23. oktober 2018}}</ref> Til sammenligning har dansk landbrug også en ''hektarstøtte'' finansieret af [[EU]], hvor grundbetaling ved planteavl typisk udgør omkring 1.280 [[DKK|kroner]].<ref>{{cite web |url=http://www.sagro.dk/raadgivning/deltidslandbrug/lynvejledningen/planteavl/enkeltbetalingsordning-ha-stoette |title=Enkeltbetalingsordning (HA-støtte) |work=Sagro |accessdate=23. oktober 2018}}</ref> I gennemsnit producerer en rai rismark cirka 250 [[Kilogram|kg]] uafskallet riskorn, svarende til et udbytte på omkring 1,5 ton pr. hektar. Ved en kilopris på 10 baht bliver det til 3.500 baht (cirka 700 DKK) pr. rai, inklusive arealstøtte, eller knap 22.000 baht (cirka 4.400 DKK) pr. hektar. Sukkerrør vil derimod producere omkring 12 ton pr. rai og med en pris på 800 baht pr. ton kunne indbringe 9.600 baht (cirka 1.900 DKK), svarende til 75 ton pr. hektar og 60.000 baht (cirka 12.000 DKK). Sukker støttes med 50 baht (10 DKK) pr. ton af regeringen, dog højst op til 5.000 ton pr. landbrug.<ref name="20181015-Nation" /> I [[2012]] blev der produceret 20 mio. tons ris.
 
Fra at være verdens største riseksportør overtog [[Indien]] denne position i [[2019]] med 9,77 millioner tons, mens Thailands eksport af ris udgjorde 7,58 millioner tons, efterfulgt af Vietnam med 6,37 millioner tons. Trods thailands "Hom Mali"-ris er anerkendt som førende kvalitet på rismarkedet, er risbønderne stadig blandt nationens fattigste. Der er i alt 60 millioner rai, svarende til 9,6 millioner hektar, rismarker ([[2020]]-tal), men udbyttet er lavt i forhold til Vietnam, hvor det kan være dobbelt så højt, mellem 800 og 1000 &nbsp;kg pr. rai. [[Bangkok Post]] angiver 450 &nbsp;kg pr. rai, andre kilder har tidligere nævnt 250 &nbsp;kg. Trods høj markedspris på ris er bøndernes afregningspris lav, hvilket skyldes mellemhandlere og [[rismølle]]r. Regeringen overvejer at indføre registrering af rishandlere, så bønderne kan få en større andel af handelsprisen.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1930988/hard-days-ahead-for-rice |title=Hard days ahead for rice |work=[[Bangkok Post]] |date=8. juni 2020 |accessdate=8. juni 2020}}</ref>
 
En landbrugs [[husstand]] havde i 2018 en gennemsnitsindtægt på 197.373 baht (cirka 40.000 DKK), en stigning på 22 % i forhold til 2017, og et forbrug på 122.890 baht (cirka 25.000 DKK). Hver person havde i gennemsnit en årsindkomst på 74.483 baht (cirka 15.000 kroner).<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG190620163254648 |title=Agriculture Ministry’s survey: Farmers earn more income |work=NNT, National News Buerau of Thailand |date=20. juni 2019 |accessdate=21. juni 2019}}</ref> Omkring 40 procent af bønderne regnes for [[Fattigdom|fattige]] med en månedsindtægt på 4.750 baht (2019, cirka 1.000 DKK; mindstelønnen er på omkring 8.000 baht, cirka 1.700 DKK), hvorfor nogle flytter til større byer for at arbejde.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/30376321 |title=Young people spending beyond their means: BoT governor |work=[[The Nation Thailand]] |date=17. september 2019 |accessdate=18. september 2019}}</ref>
Linje 648:
[[Mælk]]eproduktionen består af tre daglige partier, 1.300 tons til skolemælk, 700 tons til [[kommerciel]]t salg og 1.400 ton til fremstilling af [[Tørmælk|mælkepulver]]. Der er omkring 30.000 mælkebønder i Thailand.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30369840 |title=Milk to be dumped in protest against new rules |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=23. maj 2019 |accessdate=23. maj 2019}}</ref> Den thailandske mælkeproduktion skyldes i vid udstrækning [[Danmark|danskeren]] [[Gunnar Søndergaard]], der skabte virksomheden ''[[Thai-Danish Milk]]'' i slutningen af [[1950'erne]]. Gården, der tillige inkluderer [[mejeri]] og [[landbrugsskole]], ligger knap 150 [[kilometer]] [[nord]] for [[Bangkok]], den blev senere til et [[DANIDA|Danida-projekt]].<ref>{{cite news |url=https://folkebladetlemvig.dk/artikel/m%C3%A6lkemanden-fra-thailand-er-g%C3%A5et-bort-2016 |title=Mælkemanden fra Thailand er gået bort |author=Kim Krasuld |work=[[Lemvig Folkeblad]] |date=29. december 2016 |accessdate=23. maj 2019}}</ref>
 
Bønderne og deres familier udgjorde i 2017 cirka 15 millioner individer, svarende til omkring 23 % af hele befolkningen.<ref name="20170821-Nation">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/politics/30324379 |title=Farmers still need income support, says Kittiratt |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=21. august 2018 |accessdate=21. august 2017}}</ref> Lønningerne og prisniveauet i Thailand er steget i takt med væksten i landets økonomi, og sammenlignet med andre asiatiske lande er det ved at blive dyrt at producere i Thailand. Desuden sluger udvidelsen af industrien og infrastrukturen mere og mere af landbrugsjorden.
 
=== Frugtavl ===
Linje 681:
Produktionen af bl.a. [[bil]]er, [[tekstil]]er og [[elektronik]] har været inde i en rivende udvikling, og selvom krisen i 1997 bremsede stigningen noget, varerede det ikke længe, før Thailand blev medlem af de såkaldte [[NIC-lande]] (Newly Industrialized Country) for nylig industrialiserede lande.<ref>[http://www.investopedia.com/terms/n/newly-industrialized-country.asp Newly Industrialized Country]. NIC, hentet 12-06-2017.</ref>
 
Meget af produktionen er koncentreret i områderne omkring Bangkok og Ayutthaya, hvor de bedste udskibningsmulighder, elektricitet og uddannet arbejdskraft findes.
 
Industrialiseringsprocessen begyndte for alvor i 1960'erne, hvor industrien kun stod for 7 % af [[BNP]]. I dag udgør den omkring halvdelen. Tekstil- og levnedsmiddelindustrien var oprindeligt de vigtigste sektorer, mens automobiler og elektronik er kommet til, især computer tilbehør og [[harddisk]]e, hvor bl.a. [[Seagate]] og [[Western Digital]] har deres produktion i Thailand, sidstnævnte udvider med yderlige 2.500 arbejdspladser i 2017 og en eksport på 35 mia. thb (cirka 7 mia. DKK).<ref>[http://www.nationthailand.com/corporate/30317835 US hard-disk-drive producer expanding Thai operation to create 2,500 jobs]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 12-06-2017, hentet 12-06-2017.</ref> <!-- MÅ VÆRE UAKTUELT 2017 men udviklingen inden for tekstilbranchen forhindres af, at udbuddet på verdensmarkedet er enormt, og at bl.a. EU og USA har sat handelshindringer i vejen for den thailandske eksport. --> Desuden er smykker en stor eksportvare. Verdens største fabrik for smykker, såmænd danske [[Pandora (virksomhed)|Pandora]], ligger i Thailand i ''[[Gemopolis Industrial Estate]]'' ved Bangkok. I [[2017]] havde Pandora flere end 13.000 medarbejdere i Thailand, hvor endnu en fabrik i Chiang Mai åbnede, når denne nye produktionsfacilitet er fuldt udbygget i [[2019]], forventes det samlede antal at blive 20.000 ansatte. I alt investerede Pandora 1.8 mia. DKK i ny produktionskapacitet<ref>[http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/166351/artikel.html Pandoras ny fabrik i Chiang Mai]. [[Dagbladet Børsen]], 23-03-2017, hentet 12-06-2017.</ref><ref>[https://dancham.or.th/5780-2/ PANDORA Production on capacity expansion program in Thailand]. ''Danish-Thai Chamber of Commerce'', 19-04-2017, hentet 27-04-2018.</ref><ref>[https://www.business.dk/detailhandel/pandora-faar-otte-aars-skattefritagelse-i-thailand Pandora får otte års skattefritagelse i Thailand]. ''[[Berlingske]] Business'', 01-11-2016, hentet 27-04-2018.</ref> Danske [[Ecco Sko]] har også en stor fabrik i Thailand. If. Den Danske Ambassade i Bangkok har flere end 100 danske virksomheder etableret sig i Thailand og samlet skabt mere end 54.000 arbejdspladser, bl.a. indenfor fremstilling og udvikling af maskineri, transport og logistik, energi og miljø, og design og kreative industrier, samt konsulentvirksomhed.<ref>[https://www.facebook.com/dkinthailand/photos/a.182427981797364.38734.113160135390816/2084526228254187/?type=3&theater Did you know that there are over 100 Danish companies in Thailand?] ''Embassy of Denmark in Bangkok'' off. [[Facebook]] side, 27-04-2018, hentet 27-04-2018.</ref>.
 
Fremstilling af [[bil]]er og [[Motorcykel|motorcykler]] tog fart i [[1990'erne]] og det første årti af det ny årtusinde. I 2015 blev der produceret 1.913.002 biler, hvoraf 1.204.895 blev [[eksport]]eret, samt 1.807.325 motorcykler, hvor de 349.878 blev sendt ud af landet. Produktionen udgjorde cirka 12 % af BNP.<ref name="2017_aseanup">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://aseanup.com/thailand-automotive-industry-overview/ |title=Thailand automotive industry overview |accessdate=12. juni 2017}}</ref> I [[2018]] blev der produceret 2.167.000 biler, hvoraf 1.020.000 blev eksporteret.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30377544 |title=Year's car production target cut by 150,000 to 2 million units |work=[[The Nation Thailand]] |date=19. oktober 2019 |accessdate=19. oktober 2019}}</ref> Følgende bilmærker fremstilles i Thailand: [[BMW]], [[Chevrolet]] ([[General Motors]], GM lukker i [[2020]], fabrikken overtages af [[Kina|kinesiske]] ''[[Great Wall Motor|Great Wall]]'')<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news|url=https://www.bangkokpost.com/business/1859429/gm-to-withdraw-from-thailand-this-year |title=GM to withdraw from Thailand this year |work=[[Bangkok Post]] |author=PIYACHART MAIKAEW |date=17. februar 2020 |accessdate=17. februar 2020}}</ref>, [[Honda]], [[Isuzu]], [[Mitsubishi]], [[Nissan Motor|Nissan]], [[Suzuki]], [[Toyota]], [[RMA Group]] ([[Ford]], [[Mazda]]), [[Mercedes-Benz]], [[MG (bilmærke)|MG]] ([[SAIC-CP]]), og [[Volkswagen]] (VW).<ref name="2017_aseanup"/> Desuden er der en stor produktion af reservedele og tilbehør. Også legendariske [[Harley Davidson]] motorcykler annoncerede i maj 2017, at de åbner en fabrik i Thailand i løbet af 2018 for produktionen til det asiatiske [[stillehavet|stillehavsområde]].<ref>[http://www.foxbusiness.com/markets/2017/05/23/harley-davidson-building-factory-in-thailand.html Harley-Davidson building factory in Thailand]. [[Fox News Channel|Fox Business]], 23-05-2017, hentet 12-06-2017.</ref>
Linje 743:
[[Fagforening]]er har været forbudt i Thailand under forskellige militærregimer, men i dag findes der godt 1.000 fagforeninger i landet. Paraplyorganisationerne Thai Trade Union Congress og National Congress of Thai Labour er de største.
 
[[Arbejdsløshed]]en har igennem årevis ligget på få procent, [[2011]]-[[2016]] på 1,3 %, og i [[2017]] 1,08% med en forventning om at falde til under 1%, hvor [[underbeskæftigelse]]n er faldet i takt med industrialiseringen, og et stigende problem har været mangel på veluddannet arbejdskraft, samt arbejdskraft i det hele taget.<ref name="20170306PBS" /><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/thailands-unemployment-rate-go-1/ |title=Thailand’s unemployment rate to go below |work=[[Thai PBS]] |date=2. maj 2017 |accessdate=2. maj 2017}}</ref> Det anslås at 13 mio. thailandske arbejdere behøver opgradering til faglært niveau (2018).<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/Economy/30336600 |title=13m need training for economic upgrade, experts say |work= [[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=19. januar 2018 |accessdate=19. januar 2018}}</ref> Som følge af [[Thailand under coronaviruspandemien|coronaviruspandemien]] i [[2020]] steg arbejdsløsheden kortvarigt til omkring 10 procent.<ref>{{sprogikon|th|thai}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30389095?utm_source=homepage&utm_medium=internal_referral |title='Thai unemployment at nearly 10 per cent' due to Covid-19 |work=[[The Nation Thailand]] |date=5. juni 2020 |accessdate=7. juni 2020}}</ref> I [[Kvartal|tredje kvartal]] 2020 blev arbejdsløsheden opgjort til 740.000 personer, svarende til 1,9 procent, den samlede arbejdsstyrke udgjorde 37,9 millioner.<ref name="20201117-BK-poverty">{{cite news| url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/2020663/11-4m-families-risk-poverty |title=11.4m families risk poverty |author=CHATRUDEE THEPARAT |work=[[Bangkok Post]] |date=17. november 2020 |accessdate=19. november 2020 |language=en}}</ref>
 
==== Migrantarbejdere ====
I 2017 blev antallet af registrerede [[Gæstearbejder|migrantarbejdere]] – især fra nabolandene [[Myanmar]] (Burma), [[Cambodja]] og [[Laos]] – opgjort til cirka 2,7 millioner, desuden skønnedes der at være ca. 2 millioner uregistrede [[gæstearbejder]]e. Det er udlændinge forbundet med straf at arbejde uden tilladelse, samt thailændere at hyre uregistreret udenlandsk arbejdskraft. Straframmen blev skærpet i 2017 med op til fem års fængsel og op til 1 [[million]] [[baht]] (cirka 200.000 [[DKK]]) i [[bøde]], hvilket frygtedes at medføre mangel på arbejdskraft, hvis de mange uregistrerede arbejdere forlod landet.<ref name="20170701_nation">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30319593 |title=Law on migrant workers delayed |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=1. juli 2017 |accessdate=1. juli 2017}}</ref> Adskilligere titusinde uregistrerede migranter forlod Thailand i forbindelse med lovens ikrafttræden i juli måned, især [[fiskeindustri]]en klagede over mangel på arbejdskraft. I [[Samut Sakhon]]-provinsen, hvor der er flest fiskeindustrivirksomheder, kom flere end 2.000 virksomheder til at mangle arbejdere, efter mindst 20.000 burmere rejste hjem. I forvejen led branchen under, at mange migranter valgte at arbejde i andre erhverv, der kunne betale højre løn.<ref name="20170705_pbs-fish">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/fisheries-industry-remains-hardest-hit-labour-shortage/ |title=Fisheries industry remains hardest hit by labour shortage |work=[[Thai PBS]] |date=5. juli 2017 |accessdate=6. juli 2017}}</ref> Regisreringsperioden blev forlænget til udgangen af [[juni]], [[2018]], men mangel på apparatur til [[Regnbuehinden (iris)|iris-scanning]] for identifikation af migranter, forsinkede registreringerne, så der i begyndelsen af [[marts]] kun var redegjort for knap 1 million, hvoraf næsten 80 % kom fra Myanmar, 15 % fra Cambodja og 5 % fra Laos, mens omkring 700.000 fremmedarbejdere fortsat skønnedes uregistreret.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30340272 |title=Prayut threatens to arrest mass of migrant workers |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=6. marts 2018 |accessdate=6. marts 2018}}</ref> Fremmedarbejdere fra nabolandene udfører fortrinsvis ufaglært arbejde, herunder som bygningsarbejdere, og i hotel- og restaurationsbranchen. Andre udlændinge, især vesterlændinge, arbejder i erhverv med behov for højere kvalifikationer, heraf også en del som [[skolelærer]]e i både offentlige, som private skoler. Der var 11.200 udenlandske skolelærere pr. [[oktober]] [[2020]], hvoraf de største grupper var 4.360 fra [[Filippinerne]], 1.569 [[brite]]r, 1.143 fra [[USA]] og 778 [[kinesere]].<ref>{{cite news |url=https://www.komchadluek.net/news/regional/445461 |title="ครูต่างชาติ"อยู่ในไทยกว่า11,200 คน"จับกัง1"เตือน ร.ร.รัฐ-เอกชน ต้องยื่นขออนุญาตทำงานไม่มียกเว้น |work=Komchadluek |date=7. oktober 2020 |accessdate=8. oktober 2020 |language=th}}</ref>
 
I [[september]] [[2019]] blev antallet af migrantarbejdere opgjort til lidt over 3 millioner (3.090.825), hvoraf 2,8 millioner (2.816.241) kom fra Cambodja, Laos, Myanmar og [[Vietnam]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/30377865 |title=Academics urge govt to boost labour rights protection in response to GSP suspension |author=Wichit Chaitrong |work=[[The Nation Thailand]] |date=30. oktober 2019 |accessdate=30. oktober 2019}}</ref> I [[december]] [[2020]] var der 2.482.256 registrerede migrantarbejde, det var midt under [[ Thailand under coronaviruspandemien|coronaviruspandemien]]. Ifølge Mekong Migration Networks (MMN) var der anslået 4 millioner arbejdere, hovedsageligt fra Myanmar. Imidlertid estimererede uofficielle optegnelser, at antallet kunne være så højt som 6 millioner, når arbejdere fra Cambodja og Laos blev inkluderet.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/2039215/migrant-workers-need-better-welfare |title=Migrant workers need better welfare |author=KAVI CHONGKITTAVORN |work=[[Bangkok Post]] |date=22. december 2020 |accessdate=22. december 2020 |language=en}}<!-- Bangkok Post tillader ikke arkivering på archive.org --></ref>
 
==== Trafficking ====
Linje 766:
 
==== Husholdningsgæld ====
[[Husholdningsgæld]]en er blandt [[Asien]]s højeste og udgjorde 79,9 [[procent]] af [[BNP]] pr. [[Kvartal|4. kvartal]] 2019,<ref>{{cite news |url=https://www.reuters.com/article/thailand-economy-loans/thai-household-debt-levels-to-rise-even-further-cbank-gov-idUSL4N2HD1JH |title=Thai household debt levels to rise even further - c.bank gov |work=[[Reuters]] |date=22. oktober 2020 |accessdate=23. oktober 2020 |language=en}}</ref> stort set uændret fra 79,8 procent i [[2016]]. Nem adgang til forbrugslån via [[kreditkort]] er medvirkende til den høje husstandgæld, hvorfor regeringen i 2017 sænkede den tilladte maksimum [[rente]] fra 20 procent til 18 procent, og reducerede mulighed for at lavindkomster under 30.000 baht om måneden, kan optage nye lån højere end tilsvarende 1½ måneds indkomst, samt højst have tre lånkonti. Folk optager og akkumulere lån fra en yngre alder end tidligere. Dårlige kreditkort-lån udgør 3,8 procent, mens dårlige låntagere for almindelige forbrugslån er på 2,9 procent.<ref>{{cite news |url=http://www.reuters.com/article/thailand-cenbank-loans-idUSL3N1KH1YJ |title=Thailand tightens credit-card rules to battle high household debt |work=[[Reuters]] |date=26. juli 2017 |accessdate=26. juli 2017 |language=en}}</ref> 96 procent af arbejderne har gæld, der i gennemsnit udgør 140.000 baht (ca. 28.000 DKK) pr. husstand i april 2018. 65,4 procent af lånene var legitime eller officielle, til en årlig gennemsnitsrente på 10,6 procent, men de resterende 34,6 procent var uorganiserede lån, bl.a. hos ''[[lånehaj]]er'', hvor renten kan være helt op til 20 procent om måneden.<ref>{{cite news |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/labourers-still-heavy-debts/ |title=Labourers still in heavy debts |work=[[Thai PBS]] |date=28. april 2018 |accessdate=28. april 2018 |language=en}}</ref>
 
=== Privatøkonomi ===
Linje 856:
[[Fil:RiverKwaiBridge Train.JPG|thumb|upright=1.3|Tog på vej over den berømte [[Broen over floden Kwai|Riwer Kwai Bro]] ved [[Kanchanaburi]] (2005). Broen er en del af den såkaldte "[[Dødens jernbane]]" (Death Railway). "Kwai" er for øvrigt en skrivefejl af oversættelsen "khwae" fra thai-skrifttegn til latinske bogstaver, khwae betyder biflod.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30344696 Kanchanaburi to seek recognition of Death Railway as a World Heritage Site]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 06-05-2018, hentet 06-05-2018.</ref>|alt=]]
==== Jernbaner ====
Thailands net af [[jernbane]]r, kanaler og veje udgår fra [[Bangkok]]. Herfra går der fire jernbanelinjer med nord, nordøst, øst og syd. [[Sporvidde]]n er såkaldt ''metre gauge'' ([[meterspor]]), hvor sporbredden er 1.000 [[millimeter|mm]] – til sammenligning er den danske sporvidde ''[[normalspor]]'' på 1.435 &nbsp;mm. Den første strækning fra Bangkok til [[Nakhon Ratchasima]] åbnede i [[1890]]. Jernbanerne, ''State Railway of Thailand'', drives af Staten.<ref>[http://www.railway.co.th/home/viewcontent.aspx?id=railway-history&lang=EN Railway of Thailand History (hentet 26-03-2017)]</ref> Jernbanelinjerne er enkeltsporet, men under udbygning til dobbeltspor på flere strækninger.
 
[[Fil:Eastern & Oriental Express passenger cars, Kuala Lumpur.jpg|thumb|upright=1.3|[[Eastern & Oriental Express]] på [[Kuala Lumpur]]s gamle banegård i [[Malaysia]]. Baneetrækningen går fra [[Chiang Mai]] til [[Singapore]] via [[Bangkok]] og Kuala Lumpur (2007).|alt=]]
Foruden de statsdrevne jernbaner, opererer det private selskab, Belmond Ltd., siden [[1993]] ''[[Eastern & Oriental Express]]'' på strækningen mellem [[Singapore]]-Bangkok-[[Chiang Mai]], samme selskab der viderefører den legendariske [[Orientekspressen|Orientekspres]] i Europa.<ref>[https://www.goway.com/eastern-oriental-express/eastern-oriental-express/history/ Eastern & Oriental Express - History (hentet 26-03-2017)]</ref><ref>[https://www.belmond.com/eastern-and-oriental-express/luxury-train-travel Eastern and Oriental Express (hentet 26-03-2017)]</ref>
 
Seks [[Højhastighedsjernbane i Thailand|højhastigheds-strækninger]] er under bygning eller planlægning, to i samarbejde med [[Japan]] fra Bangkok til [[Chiang Mai]] og til [[Phitsanulok]], samt to i samarbejde med [[Kina]] til Nakhon Ratchasima og derefter videre via [[Udon Thani]] til [[Vientiane]] i [[Laos]], hvorfra der påtænkes forbindelse til Kina og [[Europa]]. Airport link blev i marts [[2018]] godkendt til udvidelse med højhastigheds tog mellem Bangkoks to internationale lufthavne, Don Mueang og Suwarnabhumi, og videre til U-Tapao lufthavnen syd for [[Pattaya]] i [[Rayong]], rejsetiden for sidstnævnte strækning forventes at blive 45 minutter. Den resterende planlagte strækninger til [[Hua Hin]] er et privat projekt i en tidlig planlægningsfase. Den 650 [[km]] lange strækning til Chiang Mai bliver angiveligt af omkostningshensyn reduceret til 200 [[km/t]], i stedet for oprindeligt påtænkte 300 &nbsp;km/t.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30310297 Govt going ahead with high-speed railway plan (The Nation, 25-03-2017, hentet 26-03-2017)]</ref><ref>[https://asia.nikkei.com/Politics-Economy/International-Relations/Thailand-looks-at-slower-bullet-train-to-cut-costs Thailand looks at slower bullet train to cut costs]. [[Nikkei Asia Review]], 18-01-2018, hentet 19-01-2018.</ref><ref>[https://www.reuters.com/article/us-thailand-economy-railway/thailand-approves-7-2-billion-high-speed-rail-project-to-link-airports-idUSKBN1H319F Thailand approves $7.2 billion high-speed rail project to link airports]. [[Reuters]], 27-03-2018, hentet 28-03-2018.</ref><ref>[https://news.sanook.com/5837222/ ครม. เคาะสร้างรถไฟความเร็วสูงเชื่อม 3 สนามบิน จากอู่ตะเภา - กทม. ใช้เวลาไม่เกิน 45 นาที]. (Thai) ''Sanook!'', 27-03-2018, hentet 28-03-2018.</ref> Grundet manglende private [[investor]]er, især fra Japan, der også skal levere [[teknologi]]sk [[know-how]], er strækningen til Phitsanulok og Chiang Mai, samt en videreførsel fra U-Tapao til [[Trat]] sat i beri i [[september]] [[2019]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/three-high-speed-train-projects-shelved-due-to-lack-investor-interest/ |title=Three high-speed train projects shelved due to lack investor interest |work=[[Thai PBS]] |date=27. september 2019 |accessdate=27. september 2019}}</ref>
 
I forbindelse med de ny højhastighedsbaner bygges i Bangkok en ny [[hovedbanegård]], ''[[Bang Sue Central Station]]'', der bliver [[Sydøstasien]]s største. [[Banegård]]en er planlagt til åbning i [[2020]] og vil erstatte ''Hua Lamphong'' hovedbanegården, der har været i brug siden [[1916]].<ref>[https://www.thaivisa.com/forum/topic/1040992-largest-train-station-in-southeast-asia-to-open-in-bangkok/ Largest train station in Southeast Asia to open in Bangkok]. [[ThaiVisa]] News, 02-06-2018, hentet 02-06-2018.</ref>
Linje 868:
Bangkoks [[havn]] blev for et par årtier siden udvidet med containerhavnen [[Laem Chabang]], der ligger på østsiden af bugten, men kapaciteten er stadig ikke høj nok.
 
De 10.000 &nbsp;km vandveje – hovedsageligt [[flod]]en [[Chao Phraya]] og [[kanal]]erne på den centrale slette – spiller stadig en vis rolle for transporten, men vejene er de vigtigste. De forbinder efterhånden alle egne af landet og omfatter i alt mere end 50.000 &nbsp;km.
 
==== Vejnet og køretøjer ====
Linje 874:
[[Hovedvej]]snettet er et af de bedste i [[Sydøstasien]], og selv om det vedvarende udbygges, er det alligevel utilstrækkeligt. Særligt i og omkring Bangkok er behovet for bedre veje stort, fordi byen har bredt sig ukontrolleret.
 
Der er planlagt 6.612 &nbsp;km nye [[Motorvej|motor-hovedveje]] i perioden [[2017]]-[[2036]], svarende til i gennemsnit omkring en [[kilometer]] ny [[motorvej]] om dagen. Den første strækning, M6, fra [[Bang Pa-in]] til [[Nakhon Ratchasima]] (Korat) forventes åbnet i slutningen af [[2020]], senere forlænges motorvejen til [[Nong Kai]] ved grænsen til [[Laos]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://www.doh-motorway.com/wp-content/uploads/pdf/Final-Information-Memorandum-M6-31012018.pdf |title=Public Private Partnerships for Operation and Maintenance (O&M) Bang Pa-In – Nakhon Ratchasima (M6) Intercity Motorway Project] |work=Department of Highways |accessdate=18. april 2018}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://www.doh-motorway.com/en/ |title=Intercity Motorway helps connect local businesses and improve quality of life |work=Department of Highways |accessdate=18. april 2018}}</ref>
 
Pr. [[31. december]], [[2019]], var antallet af registrerede køretøjer 40.712.043, heraf 27.749.524 [[benzin]]<nowiki/>drevne og 11.294.017 [[diesel]]<nowiki/>drevne. I alt var der 2.854 [[Elbil|elektriske drevne køretøjer]] indregistreret, hvor 117 var elektrisk drevne [[bus]]ser, mens antallet af elektriske [[Hybridbil|hybridkøretøjer]] og [[Hybridbil|plug-in hybrider]] udgjorde 153.184. Der var tillige 53.407 [[naturgas]] drevne køretøjer og 313.440 gasdrevne.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30381453 |title=Electric vehicles to be levied lower registration tax |work=[[The Nation Thailand]] |date=2. februar 2020 |accessdate=3. februar 2020}}</ref>
Linje 897:
Mellem 4 og knap 8 % af trafikulykker i Thailand, målt over en 5-årig periode fra 2004 til 2010, skyldtes alkohol-kørsel.<ref>[http://www.chiangraitimes.com/thailand-has-the-third-highest-road-fatality-rate-in-the-world.html Thailand has the Third Highest Road Fatality Rate in the World]. [[Chiangrai Times]], 12-06-2013, hentet 15-03-2017.</ref> [[Alkoholpromille]]grænsen er 0,50 (50 milligramme percent), ligesom den danske,<ref>[http://englishnews.thaipbs.or.th/car-drivers-tested-50-milligrame-percent-alcohol-will-not-covered-insurance/ Car drivers tested with over 50 milligrame percent alcohol will not be covered by insurance]. [[Thai PBS]], 15-03-2017, hentet 15-03-2017.</ref> dog blev promillegrænsen sat ned til 0,20 for unge under 20 år, den 1. juni, 2017.<ref>[http://www.thairath.co.th/content/958775 บังคับแล้ว ผู้ขับขี่อายุไม่ถึง 20 มีแอลกอฮอล์เกิน 20 มก. ถือว่าเมา]. [[Thai Rath]], 01-06-2017, hentet 01-06-2017.</ref>
 
I marts 2017 blev trafiksikkerhedsreglerne skærpet ved et dekret fra militærjuntaen, især med fokus på brug af [[sikkerhedssele]]r, betaling af trafik-[[bøde]]r, og forholdene omkring [[minibus]]-transport, som er et foretrukkent rejsemiddel blandt thaier, men desværre også involveret i mange alvorlige ulykker. Der var 39,6 millioner registrerede [[motorkøretøj]]er i 2017, hvilket var en stigning på 30 % i løbet af fem år, hertil kom et ukendt antal uregistrerede køretøjer. 20 millioner af motorkøretøjerne var motorcykler. <ref name="bbc20171901">[http://www.bangkokpostbbc.com/news/general/1220025/databaseworld-toasia-control-traffic-fines38660283 DatabaseLife toand controldeath trafficon finesThailand's lethal roads]. [[Bangkok PostBBC]], 24-03-2017World News, hentet 2419-0301-2017.</ref><ref name="bbc20171901">[http://www.bbcbangkokpost.com/news/worldgeneral/1220025/database-asiato-38660283control-traffic-fines LifeDatabase andto deathcontrol ontraffic Thailand's lethal roadsfines]. [[BBCBangkok Post]], World News24-03-2017, 19hentet 24-0103-2017.</ref>
 
===== Eliteklassen slipper for strenge straffe =====
Linje 926:
Thailand er ikke alene blevet er populært [[turist]]mål for de omkring 135.000 danskere, der besøgte landet i [[2017]], men stort set for turister fra hele [[verden]]. Næsten 124.000 danskerne kom som turister, og flere end 6.000 har valgt at bo der fast. Antallet af danske thailandsrejsende toppede med omkring 170.000 i 2012 og årene frem.<ref name="20180904_bkkamb">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://www.facebook.com/dkinthailand/photos/a.182427981797364/2313992818640859/?type=3&theater |title=Danes and Thais love to pack their suitcases... |work=Embassy of Denmark in Bangkok |date=4. september 2018 |accessdate=4. september 2018}}</ref><ref>''[https://www.thaiguide.dk/omth/gen/danskeretilth.html Danskere på ferie i Thailand]''. Thaiguide.dk. 11. marts 2013. Hentet 7. august 2018.</ref><ref>''[http://thailandrundt.dk/antallet-danske-turister-thailand-uforandret/ Antallet af danske turister i Thailand uforandret]''. Thailandrundt.dk. 24. nomber 2016. Hentet 7. august 2018.</ref> De vigtigste turistmål er [[Bangkok]], [[Chiang Mai]], [[Hua Hin]], [[Krabi]]-området, [[Pattaya]] og [[Phuket]], samt [[Koh Samui]] og naboøer. Tre thailandske [[by]]er ligger på den prestigefulde [[Euromonitor International]]s Top 25-liste i [[2017]] over verdens mest besøgte byer: [[Bangkok]] på andenpladsen med 21,2 mio. besøgende med mindst en overnatning i [[2016]], Phuket på 11. pladsen med 10,6 mio. besøgende, og Pattaya på 24.pladsen 7,3 mio. besøgende.<ref>[https://ekstrabladet.dk/ferie/ny-kaaring-her-er-verdens-mest-besoegte-byer/6905942 Ny kåring: Her er verdens mest besøgte byer]. [[Ekstra Bladet]], 08-11-2017, hentet 10-11-2017.</ref><ref>[http://edition.cnn.com/travel/article/top-tourist-destinations-2017/index.html The top tourist destinations in 2017]. [[CNN]] travel, 08-11-2017, hentet 10-11-2017.</ref><ref>[http://go.euromonitor.com/World-Travel-Market-2017-Thank-You-2.html?aliId=135430578 Top 100 City Destinations Ranking, WTM London 2017 Edition]. [[Euromonitor International]], 06-11-2017, hentet 10-11-2017.</ref> De samme tre byer er med i ''[[Mastercard]]’s Global Destination Cities Index'' (GDCI) 2018 over de "20 mest besøgte destinationer i verden" (20 Most-visited Destinations in the World), hvor Bangkok indtager førstepladsen for fjerde år i træk.<ref>{{sprogikon|en|english}} {{cite news |url=http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/WNECO6110060010007 |title=Three Cities in Thailand among the 20 Most-visited Destinations in the World |work=[[National News Bureau of Thailand]] |date=6. oktober 2018 |accessdate=9. oktober 2018}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news|url=https://www.reuters.com/article/us-thailand-tourism/bangkok-tops-paris-london-as-worlds-most-visited-city-mastercard-idUSKCN1VP2FGm |title=Bangkok tops Paris, London as world's most-visited city: MasterCard |author=Chayut Setboonsarng |work=[[Reuters]] |date=4. september 2019 |accessdate=5. september 2019}}</ref>
 
Siden starten af 1980'erne har turismen været en vigtig kilde til udenlandsk valuta, i 2012 udgjorde det omkring 10 %. I 1996 kom i alt syv millioner turister til landet, knap 20 år senere var dette tal næsten firedoblet til 26 millioner i 2013, ifølge TCT (Tourism Council of Thailand).<ref name="nation-turist-2015">[http://www.nationthailand.com/business/30251776 Tourism council warns operators to be prepared for unpredictable year]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 13-01-2015.</ref><ref name="bkkpost-turist-2015">[http://www.bangkokpost.com/news/general/645828/multiple-visa-a-trade-boon-say-operators Multiple visa a trade boon, say operators]. [[Bangkok Post]], 06-08-2015.</ref> I 2018 kom der 38 millioner udenlandske turister mod 35,6 millioner i 2017. Flest kom fra [[Kina]] med 10,6 millioner, 4,1 million fra [[Malaysia]], 1,8 million fra [[Laos]] og 1,8 million [[Sydkorea]]nere. Der var 1,6 million [[japan]]ske besøgende, 1,5 million [[Rusland|russere]], 1,5 million [[Indien|indere]], 1,3 million [[singapore]]anere, 1,1 million [[Vietnam]]esere og 1,1 million fra [[USA]].<ref name="20190121_nation">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30362570 |title=TAT shows foreign visitors by the numbers |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=21. januar 2019 |accessdate=29. januar 2019}}</ref> I [[2019]] ankom der ialti alt 6,7 millioner [[Europa|europæiske]] turister, der udgjorde 17 procent af det samlede antal turister og 24 procent af forbruget. Rejsemålene var primært to-ugers ophold på Phuket og Koh Samui. De største grupper var 1,5 millioner russere, 994.000 [[briter]], 857.500 [[tyskere]], 745.300 [[franskmænd]] og 287.400 [[svenskere]]. Andre europæere androg ialti alt 2,4 millioner.<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/hot-news/tourism/plan-on-the-table-to-allow-europes-snowbirds-into-thailand-for-up-to-9-months |title=Plan on the table to allow Europe’s ‘snowbirds’ into Thailand for up to 9 months |work=[[The Thaiger]] |date=29. august 2020 |accessdate=31. august 2020 |language=en}}</ref>
 
==== Udvikling i turist ankomster ====
Linje 1.010:
Thailand har gennem årtier haft omdømme og ry for såkaldt ''[[sexturisme]]''. Både Bangkok og Phuket, samt til dels Hua Hin, er rejsemål for sexturister, men i særdeleshed er det badebyen Pattaya, sydøst for Bangkok. Det fortælles, at sexturismen opstod på grund af amerikanske soldaters orlov under Vietnamkrigen på [[strand]]en ved en lille fiskerlandsby i Pattayabugten. Efter Vietnamkrigens afslutning i midten af 1970'erne, hvor soldaterorlov ophørte, satsede Pattaya på turisme og blev snart Thailands mest kendte ''red light district'' blandt sexturister fra alle hjørner af verden.<ref name="20170226-BP-sexturisme" /><!-- <ref>[http://www.bangkokpost.com/news/special-reports/1205077/no-sex-please-were-thai No sex please, we're Thai]. [[Bangkok Post]], 26-02-2017, hentet 26-02-2017.</ref> LINK TIL SENERE, MÅR PROSTITUTION LYTTES UD I UDDYBENDE ARTIKEL --> Sexindustrien var der imidlertid længe før, og det største klientel er thaier og andre asiatere, industriens udvidelse med den såkaldte sexturisme udgør kun en mindre del, anslået til under 10 %. Forskellige organisation har forsøgt at opgøre antallet af prostituerede, men det er kun skøn, og af meget varierende antal, om badebyen Pattaya nævnes fra 30.000 til 80.000 sexarbejdere.<ref name="autogeneret2">A History of Thailand. Chris Baker & Pasuk Phongpaichit (Cambridge Unerversity Press 2005, ISBN 978-0-521-81615-1)</ref><ref name="autogeneret1">Love in the Land of Smiles, Prostitution in Thailand today. Emmanuel Perve & Christopher Robinson (Alligator Service 2010, ISBN 978-974-7105-50-6).</ref>
 
Der blev gennem adskillige år gjort skiftende forsøg for at ændre sexturisme-renomméet, selv om det oftest mislykkedes. Men i oktober 2017 dokumenterede Turistministeriet at 52 % af nationens seneste års 32 mio. besøgende var kvinder, sammenlignet med kun 42 % i [[2012]]. Der fandtes ikke tidligere [[statistik]]ker, men studier fra [[1980'erne]] viste, at omkring 60% af de besøgende dengang var [[Mand|mænd]], og kun 40 % var kvinder. Ændringen var en velkommen nyhed hos de thailandske myndigheder, der har forsøgt at fremme landets [[shopping]], strande og [[Tempel|templer]], for at minimere betydningen af sexturisme, med blandt andet en kampagne for kvinder, der tilbød rabatter til hoteller, [[kurbad]]e, [[Indkøbscenter|indkøbscentre]] og [[restaurant]]er. Især de kinesiske turister synes som en afgørende faktor, hvor øget velstand har medført, at kinesiske mænd tager deres [[Hustru|kone]], [[datter]] og [[mor]] på [[rejse]], hvilket vejer tungere på den kvindelige side, hvor nogle kinesiske [[turistbureau]]er oplyste, at 62 % af deres gæster var kvinder. De nationaliteter, der traditionelt frekventerede Thailands sexindustri, var derimod fortsat domineret af mænd, med 68 % af [[japan]]ske besøgende, 58 % af britiske, og næsten 56 % blandt [[USA|amerikanske]], [[Australien|australske]] og [[Tyskland|tyske]] turister.<ref name="reuters.com">[https://www.reuters.com/article/us-thailand-tourism/go-go-going-as-chinese-women-fuel-thai-tourism-boom-idUSKBN1CP0FC Go-go going as Chinese women fuel Thai tourism boom]. [[Reuters]], 20-10-2017, hentet 21-10-2017.</ref>
 
== Prostitution ==
<!-- venligst undlad at lænke til Uddybende artikel, da den er problematisk copy/paste fra Thailandsartiklen, og oprindeligt oprettet med en meningstilkendegivende norsksproget indledning -->
=== Generelt ===
[[Prostitution]] er udbredt og alment accepteret i Thailand, og politiet ser gennem fingre med det, selv om det er teknisk ulovligt (Prostitution Prevention and Suppression Act 1996).<ref name="20180901Nation20151008-ESN">{{cite newsweb |url=httphttps://www.nationthailandendslaverynow.comorg/nationalblog/30353452articles/history-of-prostitution-and-sex-trafficking-in-thailand |title=TimeHistory toof rethinkProstitution prostitutionand ban,Sex sayTrafficking expertsin Thailand |author=KORNRAWEECAZZIE PANYASUPPAKUNREYES |work=[[TheEnd NationSlavery Thailand]]Now |date=18. septemberoktober 20182015 |accessdate=38. septemberdecember 2018 |language=en}}</ref><ref name="20151008-ESN20180901Nation">{{cite webnews |url=httpshttp://www.endslaverynownationthailand.orgcom/blognational/articles/history-of-prostitution-and-sex-trafficking-in-thailand30353452 |title=HistoryTime ofto Prostitutionrethink andprostitution Sexban, Traffickingsay in Thailandexperts |author=CAZZIEKORNRAWEE REYESPANYASUPPAKUN |work=End[[The SlaveryNation NowThailand]] |date=81. oktoberseptember 20152018 |accessdate=83. decemberseptember 2018 |language=en}}</ref><ref>{{cite web |url=https://journals.sagepub.com/doi/pdf/10.1177/002087289704000204 |title=Women, migration and prostitution in Thailand (side 163) |author=Martha Mensendiek, Lecturer in the Department of Social Welfare, Doshisha University, Kamigyo, Kyoto 602, Japan |work=International Social Work (SAGE, London, Thousand Oaks, CA and New Delhi), Vol. 40, 163-176 (0020-8720, 1997/04)|date=1. marts 1996 |accessdate=8. december 2018 |language=en}}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.ijemr.net/DOC/ProstitutionInThailand.pdf |title=Prostitution in Thailand (side 3) |author=Ananya Guha Roy |work=International Journal of Engineering and Management Research, ISSN (ONLINE): 2250-0758, ISSN (PRINT): 2394-6962 |date=januar-februar 2017 |accessdate=8. december 2018 |language=en}}</ref><ref>''Love in the Land of Smiles, Prostitution in Thailand today'', side 16. Emmanuel Perve & Christopher Robinson (Alligator Service 2010, ISBN 978-974-7105-50-6).</ref> Modsat mange udlændinges opfattelse, er ''sexindustrien'' ikke opstået i kølvandet på turisme eller de amerikanske troppers orlov under Vietnam krigen. Sexindustrien var der længe før, og det største ''klientel'' er thaier og andre asiatere. Sexindustriens udvidelse med den såkaldte ''sexturisme'' udgør kun en mindre del, anslået til under 10%. Turister oplever synlig prostitution i visse kvarterer af Bangkok, samt på en række feriedestinationer, især Pattaya og Phuket. Antallet af sexarbejde er baseret på skøn, der fra mere officiel side anslås til 30.000-80.000, af mange NGO grupper til 300.000-800.000, og af nogle kilder til at udgøre op mod to millioner.<ref>''A History of Thailand'', side 103, side 149. Chris Baker & Pasuk Phongpaichit (Cambridge Unerversity Press 2005, ISBN 978-0-521-81615-1)</ref><ref>''Love in the Land of Smiles, Prostitution in Thailand today'', side 17-19. Emmanuel Perve & Christopher Robinson (Alligator Service 2010, ISBN 978-974-7105-50-6).</ref> I 2018 blev antallet angivet til at være mellem 800.000 og 2 millioner, med adskillige under 18 år.<ref name="20180901Nation" /> Værdien af sex-handel blev i [[2018]] anslået til at udgøre 260 mia. [[baht]] (cirka 50-52 mia. [[DKK]]), eller omkring 2 % af [[BNP]].<ref>{{sprogikon|th|thai}} {{cite news |url=https://money.sanook.com/539009/ |title=กางโพยอาณาจักรอาบอบนวดทำเงินเท่าไหร่ |work=Sanook Money |date=16. januar 2018 |accessdate=16. januar 2018}}</ref> Overalt i Thailand findes [[Karaoke#Karaokebarer|karaokebarer]], selv ved de mindste landsbyer, ofte har karaokebarerne ansat værtinder. [[Motel]]ler med værelsesudlejning på timebasis er tillige udbredt.
 
Prostitution var lovligt, indtil [[1966]]-loven om forebyggelse og undertrykkelse af prostitution, der senere blev erstattet med den nugældende lov fra [[1996]], der skulle beskytte prostituerede og forhindre menneskehandel, men faktisk fik den den modsatte effekt, de den stadig gør sexarbejde ulovligt.<ref name="20201125.BP">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/life/social-and-lifestyle/2025159/age-old-debate-on-the-worlds-oldest-profession |title=Age-old debate on the world's oldest profession |author=SUWITCHA CHAIYONG |work=[[Bangkok Post]] |date=25. november 2020 |accessdate=25. november 2020 |language=en}}</ref><!-- Archive nægtes URL --> Loven straffer sexarbejderen for at sælge sex med en bøde på højst 1.000 baht (cirka 200 DKK), men der er ingen straf til køberen. Ydermere indgår bestikkelse ofte i områder med høj koncentration af sexarbejde. Universitetsprofessorer åbnede i 2018 debat om, at lovgivningen burde ændres og sexarbejde lovliggøres, herunder mulighed for regelmæssig helbredskontrol og registrering, hvilket også ville gøre det nemmere at kontrollere en minimumsalder i branchen.<ref name="20180901Nation" />
Linje 1.028:
Især The Mirrors kommentar i artiklen om, at turister i Pattaya bærer en [[t-shirt]] med teksten "Good guys go to heaven, bad guys go to Pattaya" (da: Gode fyre kommer i Himlen, dårlige fyre tager til Pattaya) nævnes adskillige gange i thai-medier som værende en årsag til premierministerens vrede. (Premierministerens iværksatte i 2016 en kampagne under sloganet: "Good guys in, bad guys out".<ref>[http://lovepattayathailand.com/thailand-good-guys-in-bad-guys-out/ Thailand: Good Guys In Bad Guys Out]. ''Love Pattaya'', hentet 26-02-2017.</ref><ref>[http://www.huahintoday.com/local-news/good-guys-in-bad-guys-out-says-thailand-immigration-chief/ ‘‘Good guys in, bad guys out”, says Thailand Immigration Chief]. [[Hua Hin Today]], 01-02-2016, hentet 26-02-2017.</ref>) Han besvarede med, at »vi promoverer ikke sex-handel, vi følger loven.« Offentligheden undrede sig, da Pattayas ry som hub (center) for sexindustrien ikke burde overraske nogen, reaktionen var nærmere "fortæl os noget, vi ikke ved". (Thailand promoverer sig turistmæssigt som ''hub'' for adskillige ting, fx ''hub for medical tourism''.<ref>[http://www.business-in-asia.com/asia/medical_tourism2.html Where to go for medical tourism?]. ''Busines in Asia'', hentet 26-02-2017.</ref>) Prostitution i Thailand er teknisk set ulovligt, men tolereres i de fleste byer, herunder Pattaya. Byens store antal barer, massageklinikker, [[sauna]]er og [[hotel]]ler servicerer både udenlandske turister og lokale thaier. Få dage efter artiklerne om Pattayas ry eskalerede i thai-medierne tilbragte en delegation fra ''Ministeriet for Turisme og Sport'' en fredag aften til fods fra sydlige Pattaya Strand til byens berømte nattelivs-gågade. Efter rundturen udtalte de, at Pattaya "nu havde fået en sund turistindustri, samt omdømme og image var forbedret." Delegationen fandt at "alt nu var orden," og tilføjede at "byen ikke kun har underholdning og nattelivs virksomheder, men afholder også sportskonkurrence begivenheder". Turistindustrien i Pattaya genererer op til 100 mia baht (cirka 20 mia. DKK) i omsætning om året.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30307283 Much ado about British tabloid’s claim Pattaya is the ‘sex capital of the world’]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 26-02-2017, hentet 26-02-2017.</ref>
 
Der blev gennem adskillige år gjort skiftende forsøg for at ændre sexturisme-renomméet, selv om det oftest mislykkedes. Men i oktober 2017 dokumenterede Turistministeriet at 52 % af nationens seneste års 32 mio. besøgende var kvinder, sammenlignet med kun 42 % i [[2012]]. Der fandtes ikke tidligere [[statistik]]ker, men studier fra [[1980'erne]] viste, at omkring 60% af de besøgende dengang var [[Mand|mænd]], og kun 40 % var kvinder. Ændringen var en velkommen nyhed hos de thailandske myndigheder, der har forsøgt at fremme landets [[shopping]], strande og [[Tempel|templer]], for at minimere betydningen af sexturisme, med blandt andet en kampagne for kvinder, der tilbød rabatter til hoteller, [[kurbad]]e, [[Indkøbscenter|indkøbscentre]] og [[restaurant]]er. Især de kinesiske turister synes som en afgørende faktor, hvor øget velstand har medført, at kinesiske mænd tager deres [[Hustru|kone]], [[datter]] og [[mor]] på [[rejse]], hvilket vejer tungere på den kvindelige side, hvor nogle kinesiske [[turistbureau]]er oplyste, at 62 % af deres gæster var kvinder. De nationaliteter, der traditionelt frekventerede Thailands sexindustri, var derimod fortsat domineret af mænd, med 68 % af [[japan]]ske besøgende, 58 % af britiske, og næsten 56 % blandt [[USA|amerikanske]], [[Australien|australske]] og [[Tyskland|tyske]] turister.<ref>[https://www. name="reuters.com"/article/us-thailand-tourism/go-go-going-as-chinese-women-fuel-thai-tourism-boom-idUSKBN1CP0FC Go-go going as Chinese women fuel Thai tourism boom]. [[Reuters]], 20-10-2017, hentet 21-10-2017.</ref>
 
=== Mindreårige sexarbejdere ===
Linje 1.063:
Det næststørste mindretal er [[kineserne]], der er godt integrerede i den thailandske kultur. Efter politisk pres tog flere af dem thailandske navne i årene efter 2. verdenskrig og blev thailandske statsborgere. De fleste kinesere er selvstændige erhvervsdrivende, og kineserne sidder på 60 procent af det private erhvervsliv i Thailand.
 
Langs grænsen til Cambodja lever omkring en million [[khmer]]er, de fleste flygtninge og langs grænsen til Laos en stor gruppe vietnamesere.
 
Længst mod syd, i de fire sydlige provinser [[Songkhla]], [[Pattani]], [[Yala]] og [[Narathiwat]], er der et ret stort mindretal af [[Islam|muslimske]] malajer, der har stærke sociale og kulturelle bånd til [[Malaysia]].
 
De mindretal, der adskiller sig mest fra Thailands øvrige folkegrupper, er godt hundrede tusinde mennesker i de nord- og vestlige egne – blandt andre [[akha]], [[lasu]], [[lisi]], [[hmong]] og [[karen (folkeslag)|karen]]. Disse bjergstammer lever ofte i social elendighed med ingen eller mangelfuld uddannelse og misbrugsproblemer.
Linje 1.074:
Gennem de seneste årtier er Thailand blevet populært bosted for såkaldte ''expats'' (person der bor udenfor hjemlandet), men da der mangler en officiel opgørelse af antallet, har det været baseret på skøn, der varierer fra 500.000 og op til en [[million]]. Nabolandenes [[gæstearbejder|migrantarbejdere]] er ikke inkluderet. Ifølge opgørelsen ''Thailand Migration Report 2019'', baseret på [[Visum]] udstedt i [[2017]], er antallet kun cirka 200.000, fordelt som 77.000 af familiære årsager ([[ægteskab]], [[børn]]), 73.000 [[pensionist]]er, og 50.000 på grund af [[Investor|investeringer]]. Det er dog uklart, hvad disse tal nøjagtigt dækker over, om det er visum udstedt af thailandske [[ambassade]]r og [[konsulat]]er i udlandet, eller forlængelse af ophold udstedt af indenlandske [[immigration]]<nowiki />skontorer. Ifølge Arbejdsministeriet er der desuden knap 113.000 veluddannede udenlandske arbejdere, så det totale antal er 313.000, hvis [[investor]]visum medregnes.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://thailand.iom.int/thailand-migration-report-2019-0 |title=Thailand Migration Report 2019 |work=[[International Organization for Migration]], IOM Thailand |date=2019 |accessdate=28. juli 2019}}</ref><ref name="20190728-thaivisa">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1114408-the-mystery-of-exactly-how-many-expats-live-in-thailand/ |title=The mystery of exactly how many expats live in Thailand |work=[[Thaivisa]] |date=28. juli 2019 |accessdate=28. juli 2019}}</ref>
 
Et studie udført af [[Mahidol University]] baseret på tal fra [[2010]] fandt at 2.581.141 udlændinge boede i Thailand, heraf var 72%, 1.858.000, fra [[Sydøstasien]] (oftest [[gæstearbejder]]e), med 1,3 million [[Burma|burmesere]] som største enkeltgruppe . Blandt de resterende omkring 720.000 såkaldte ''expats'', var de største enkeltgrupper 141.000 [[kinesere]], 85.000 [[briter]], 80.000 [[japan]]ere, 46.000 [[indere]], 40.000 [[amerikaner]]e, 24.000 [[tyskere]] og 23.000 [[franskmænd]].<ref name="20190728-thaivisa" /><ref>{{sprogikon|th|thai}} {{cite web |url=http://www.ms.ipsr.mahidol.ac.th/ConferenceXI/Download/Book/447-IPSR-Conference-A12-fulltext.pdf |title=ชาวต่างชาติในเมืองไทยเป็นใครบ้าง? |work=[[Institute for Population and Social Research, Mahidol University]] |accessdate=28. juli 2019}}</ref><ref name="20190728-thaivisa" />
 
Finansnyhedsmediet [[Bloomberg L.P.|Bloomberg]] rapporterede, at der i [[2018]] var udstedt 80.000 [[pensionist]] [[visum]], en stigning på 30 procent siden [[2014]]. De største enkeltgrupper var [[briter]] med 16 procent, [[amerikanere]] 12 procent, [[tyskere]] 9 procent, [[kinesere]] 7 procent og [[Schweiz|schweitzere]] 6 procent.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.bloomberg.com/news/articles/2019-10-03/thailand-s-surging-baht-shatters-expat-dreams-of-easy-retirement |title=Surging Thai Baht Shatters Expat Dreams of Easy Retirement |author=Randy Thanthong-Knight & Yumi Teso |work=[[Bloomberg L.P.|Bloomberg]] |date=3. oktober 2019 |accessdate=4. oktober 2019}}</ref>
 
Foruden forskellige visumtyper med begrænsninger – som blandt andet forretningsvisum, pensionistvisum og visum baseret på familie, herunder [[ægteskab]] – findes en mulighed for køb af visum med ret til ubegrænset ophold i fem til 20 år, det såkaldte ''Elite Card''. Der var 8.602 Elite Card-holdere i 2019, flest fra [[Kina]] med 1.747 kort, [[Storbritannien]] 479, [[Japan]] 443, [[USA]] 387 og [[Frankrig]] 348.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1138757-over-8000-foreigners-have-a-thailand-elite-card-surge-in-applicants-in-2019/ |title=Over 8,000 foreigners have a Thailand Elite Card, surge in applicants in 2019 |work=[[Thaivisa]] News |date=14. december 2019 |accessdate=27. december 2019}}</ref> I [[2020]] var antallet vokset til 11.000 kort, da mange nye medlemmer kom til under [[Thailand under coronaviruspandemien|coronaviruspandemien]]. Det mest populære kort var med fem års ophold til 500.000 [[baht]] (cirka 100.000 [[DKK]]), som 47 procent af medlemmerne havde, mens livsvarigt medlemsskabmedlemskab udgjorde 22 procent og det 20-årige kort, 14 procent.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/1989351/work-permits-for-thai-elite |title=Work permits for Thai Elite |author=NARUMON KASEMSUK |work=[[Bangkok Post]] |date=22. september 2020 |accessdate=28. september 2020 |language=en}}</ref>
 
== Kultur ==
Linje 1.093:
Et vigtigt indslag i thailandsk hverdagskultur er dyrkelsen af kongehuset, især forhenværende kong Bhumibol Adulyadej og hans familie, der nyder stor respekt i befolkningen. Deres portrætter hænger ofte i private hjem, og der sendes en halv time om kongefamilien i [[fjernsynet]] hver dag. Før offentlige arrangementer startes – det være sig til sportskampe, biograf- og teaterforestilliger, og andre begivenheder – rejser man sig mens kongehymnen afspilles.
 
[[Fil:Estación de FF.CC., Bangkok, Tailandia, 2013-08-23, DD 09.jpg|thumb|upright=1.3|Folk har rejst sig i respekt for nationalhymnen klokken 8 morgen, stående med ansigtet mod billedet af kongen på ''Hua Lamphong''-banehården i Bangkok|alt= ]]
Siden den [[14. september]], [[1942]] har det været obligatorisk at rejse sig hver dag klokken 8 morgen og 6 aften i respekt for nationalhymnen, der afspilles i radio og Tv, og på visse offentlige steder.<ref>{{sprogikon|en|english}} {{cite web |url=https://www.facebook.com/KhaosodEnglish/photos/a.536140676404869/2113729131979341/?type=3 |title=Khosod English, Facebook opslag |work=[[Khaosod]] English |date=14. september 2018 |accessdate=14. september 2018}}.</ref> Oprindeligt var det en del af den nationale kulturlov, hvor overtrædere blev straffet med fængsel og en bøde. Denne [[arkæisk]]e lov blev tilbagekaldt af [[Abhisit Vejjajiva]]-regeringen i [[2010]], men det er fleste thailændere faktisk ikke klar over.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/2012155/rise-up-against-shallow-patriotism |title=Rise up against shallow patriotism |author=PLOENPOTE ATTHAKOR |work=[[Bangkok Post]] |date=2. november 2020 |accessdate=3. november 2020 |language=en}}</ref>
 
Linje 1.100:
=== Sprog ===
{{Uddybende|Thai (sprog)}}
71 talte sprog findes, skriver (i 2018) tidsskriftet [[Ethnologue]].<ref>[https://www.ethnologue.com/country/TH "Thailand"]. [[Ethnologue]]. Hentet 2018-12-02</ref>
 
Det thailandske sprog – [[Thai (sprog)|thai]], et Tai-kadai sprog – er egentlig fire ret forskellige dialekter, som geografisk følger landets hovedregioner. Dialekten på [[Chao Phraya]]-sletten kaldes standard Thai og fungerer som rigssprog og bruges i medierne og på de højere uddannelsessteder. Sproget indeholder tidlige låneord fra kinesisk og er også blevet påvirket af sanskrit, khmer og de religiøse ceremoniers sprog, pali. I nordøst tales Isan (Isan/Thai: ภาคอีสาน [pʰâːk ʔiːsǎːn]; skrives også som Isaan, Isarn, Issan, Esan eller Esarn; fra Pali īsān eller Sanskrit īśān "Nordøst"), der stort set er identisk med sproget i [[Laos]]. Også nordthai – lanna thai – ligner lao, mens sydthai har mange [[malaj]]iske låneord. Thailandsk har fem toner: Medium, lav, høj, stigende og faldende tone.
 
Det siges at Thaialfabetet blev indført i 1283 af kong Ramkhamhaeng. Det er inspireret af Khmer-alfabetet og sanskrit-alfabetet og har 44 konsonanter, 24 vokaler og fire diakritiske tegn (accenter), der er med til at angive hvilken tone ordet har.
Linje 1.155:
==== Dhammakaya-bevægelsen ====
[[Fil:The Dhammakaya Cetiya.jpg|thumb|right|upright=1.3|Wat Phra Dhammakaya, ceremonipladsen med den forgyldte Cetiya kuppel ved nattetid]]
[[Dhammakaya|Dhammakaya-templet]] i den nordlige udkant af Bangkok er det største enkelt-tempel, med et areal på flere end 2.100 rai (thailandsk mål for areal, 1 rai = 1600m²), hvilket svarer til knap 4km4&nbsp;km², eller næsten 10 gange [[Vatikanet]]s størrelse. Templet er specielt kendetegnet ved nogle enorme [[Ufo (objekt)|Ufo]] eller [[rumskib]]slignende bygningskonstruktioner. Dhammakaya menigheden, som af nogle anses for kontroversiel, opstod i begyndelsen af [[1900-tallet]] og inkluderer en speciel [[meditation]]s-teknik. Bevægelsens følgere, der skal angiveligt tælles i millioner, er kendt for store masseceremonier. Dhammakaya-bevægelsen har 84 såkaldte koordinations-centre i 31 lande, herunder to meditations centre i Danmark, i henholdsvis [[Juelsminde]] og [[Korsør]].<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30306623 Dhammakaya Worldwide]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 18-02-2017, hentet 18-02-2017.</ref><ref>[http://www.dhammakaya.dk/ Wat Phra Dhammakaya Denmark]. Hentet 18-02-2017.</ref> Bevægelsen har været en del i regeringens og mediernes søgelys i forbindelse med anklager om penge[[hvidvaskning]], hvor Bangkok-tempelkomplekset blev besat af myndighederne i februar 2017.<ref>[http://englishnews.thaipbs.or.th/dhammakaya-raided-combined-force/ Dhammakaya raided by combined force]. [[Thai PBS]], 16-02-2017, hentet 18-02-2017.</ref><ref>[http://www.nationthailand.com/national/30306540 Dhammachayo evades capture]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 17-02-2017, hentet 18-02-2017.</ref> Der blev i alt rejst 308 [[Kriminalitet|kriminelle]] anklager mod Dhammakaya menigheden, blandt andet også for uberettiget brug af statsejet ejendom (jord) og overtrædelse af [[bygningsreglement]].<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30306679 308 criminal cases filed against Dhammakaya Temple]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 19-02-2017, hentet 19-02-2017.</ref> Udenlandske medier omtaler, at bevægelsen er blevet ''for populær'' og derfor udgør en trussel mod den etablerede magtelite – lige som udstødte pemierminister Thaksin Shinawatra – blandt andre Tv-stationen [[Al Jazeera]], hvis udsendelse, hvori det fremgik, straks blev afbrudt af censuren hos Thai-distributøren, ''True Vision''.<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=CTBnotbczvA&feature=youtu.be&t=80 Thai temple standoff, thousands refuse to leave]. (Tid: 1:20) [[Al Jazeera]], 03-03-2017, hentet 06-03-2017.</ref><ref>[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/03/04/al-jazeeras-report-dhammakaya-chopped-truevisions-video/ AL JAZEERA’S REPORT ON DHAMMAKAYA CHOPPED BY TRUEVISIONS (VIDEO)]. [[Khaosod]] English, 04-03-2017, hentet 06-03-2017.</ref> Kong [[Vajiralongkorn|Rama X]] beordrede den ledende munk, ''Phra Dhammachayo'', frataget sine titler, svarende til en [[patriarkat|patriark]] i den [[katolsk]]e kirke, da han skjulte sig for myndighederne i forbindelse med de mange anklager.<ref>[http://www.nationthailand.com/breakingnews/30308047 His Majesty strips fugitive Phra Dhammachayo of patriarch rank]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 05-03-2017, hentet 06-03-2017.</ref>
 
==== Magi og åndetro ====
Linje 1.163:
 
==== Islam ====
[[Islam]] udgøres et lille mindretal muslimer i Bangkok og på [[Isaan]]-sletten i landets indre egne, samt ''[[Hav-nomader|moken-folk]]'', Chao Leh (ชาวเล - dansk: ~ mænd af havet), der ofte betegnes som ''Sea Gypsies'' (da: hav-sigøjnere, hav-nomader), i den sydlige del af landet, for eksempel [[Krabi]]-området. De tre sydligste provinser, ved grænsen til [[Malaysia]], har derimod et stort muslimsk flertal.
 
==== Kristendom ====
Linje 1.262:
 
[[Fil:นายกรัฐมนตรี ติดตามนโยบายเรียนฟรี ณ โรงเรียนแคทรายวิทย - Flickr - Abhisit Vejjajiva (3).jpg|thumb|Thailandsk mellemskoleklasse får besøg af [[premierminister]] [[Abhisit Vejjajiva]], [[2011]].{{byline|Peerapat Wimolrungkarat (Government of Thailand)}}]]
Skolesystemet er baseret på ''Anuban'' 1-3, hvilke er børnehaveklasser (Kindergarten K1-K3). Derefter følger 6 års grundskole ''Prathom'' (Primary), P1-P6, begyndende fra 6-7 års alderen. Højere skolegang er yderlige 6 år i ''Matthayom'' M1-M3 (lower secondary) og M4-M6 (higher secondary). Sammenlignet med internationalt skoleniveau (og USA) svarer Anuban 3 til Year 1 (USA KG), Prathom 1 til Year 2 (USA Grade 1) og Prathom 6 til Year 7 (USA Grade 6, Middle-school), Matthayom 1 til Year 8 (USA Grade 7) og Matthayom 4 til Year 11 (USA Grade 10). M1 og M2 modsvarer USAs ''Junior High'' (mellemskole), M3 og M4 svarer til ''High School'' (Freshman og Sophomore), og M5 og M6 er lig Junior og Senior. I forhold til dansk skolesystem kan P1-M3 nærmest sammenlignes med folkeskolen, og M4-M6 med gymnasiet. Foruden de offentlige skole (svarende til danske folkeskoler) findes der en række private skoler, heraf mange som [[kostskole]]r og en del [[Tosproget|tosprogede]], ofte kaldt "English program school" (EP school) eller "bi-lingual school". Desuden findes et enkelt [[militærakademi]] på ''secondary'' niveau (fra 10-12 års alder), ''Armed Forces Academies Preparatory School'', samt fire på universitetsniveau.
 
Ifølge ''Office of the Private Education Commission'' (OPEC, dansk: Kontoret for den Private Uddannelses Kommission) var der i 2017 registreret flere end 180 [[International skole|internationale skoler]], hvoraf adskillige underviser efter ''British National Curriculum'' eller ''Cambridge Assessment International Education'' (Cambridge certificeret).<ref>{{cite web |url=https://www.thaivisa.com/forum/topic/1058288-top-5-british-international-schools-in-thailand/ |title=Top 5 British International Schools in Thailand |work=[[Thaivisa]] |date=25. september 2018 |accessdate=25. september 2018 |language=en}}</ref>
 
[[Fil:Main auditorium of Chulalongkorn University IMG 0338.jpg|thumb|right|upright=1.0|[[Chulalongkorn (universitet)|Chulalongkorn Universitetet]] er det ældste i Thailand.]]
Hver femte gymnasieelev læser videre ved en af de 20 Tstatslige eller 26 private universiteter og højskoler. Landets ældste universitet, ''[[Chulalongkorn (universitet)|Chulalongkorn University]]'', ligger i Bangkok og blev grundlagt i 1917. Otte af Thailands universiteter er på Verdensranglisten (QS World University Rankings), Chulalongkorn University øverst som nummer 245, med placering som nummer 51 inden for specialerne kemitekniologi og moderne sprog (2017)<ref>{{cite news |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/chulalongkorn-u-ranked-245th-in-worlds-best-universities-for-2018/ |title=Chulalongkorn U ranked 245th in world’s best universities for 2018 |work=[[Thai PBS]] |date=8. juni 2017 |accessdate=9. juni 2017 |language=en}}</ref> – med på listen er blandt andre også ''[[Chiang Mai (universitet)|Chiang Mai University]]'' og ''[[Thammasat (universitet)|Thammasat University]]''.<ref>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30294596 |title=Eight Thai universities make world rankings |work=[[The Nation Thailand]] |date=6. september 2016 |language=en}}</ref> Også de private skoler er under statslig kontrol, og staten yder tilskud. Antallet af private skoler er faldende i hovedstadområdet, da arvinger til skolernes grundlæggere finder grundværdien for høj i forhold til forretningen at drive en skole, og de sælger i stedet grunden eller anvender den til andre formål. I provinsen er antallet af private skoler derimod stigende. Der er i alt omkring 12 millioner skoleelever (2014/15), regnet fra børnehaveklasse til gymnasiet, heraf cirka fem millioner i omkring 8.000 private skoler.<ref>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30251681 |title=Private schools on shaky ground |work=[[The Nation Thailand]] |date=12. januar 2015 |language=en}}</ref>
 
[[Fil:Thai-school-classroom P9180137.jpg|thumb|Klasseværelse i en landsbyskole, [[Koh Panyee]] Village School, [[Phang Nga]]-provinsen, 2007.]]
Linje 1.286:
 
=== Historie ===
Der er stort set ingen skriftlige overleveringer på [[Thai (sprog)|thai]] om mad under [[Thailands historie|Ayutthaya-perioden]] ([[1351]]-[[1767]]), angiveligt fordi folk dengang ikke tillagde det stor betydning, da man ikke behøvede arbejde hårdt, for at skaffe råvarer til mad. Udlændinge bemærkede i perioden [[1620]]-[[1628]], at [[Alkoholiske drikkevarer|alkoholiske drikke]] var populære. Både gamle vægmalerier og udenlandske beskrivelser viser, at folk spiste sammen, men med kvinder og mænd adskilt i såvel [[køn]] som [[Samfundsklasse|social klasse]]. [[Sukker|Søde sager]] har tilsyneladende heller ikke været gængse på den tid, da [[Sukkerrør-slægten|sukkerrørplanten]] først blev almindelige langt senere. Derimod brugte man [[Fermentering|gæret]] [[fiskesovs]], ''nam plaa'' (vand fisk), som dengang blev fremstillet af [[ferskvandsfisk]] i stedet for [[saltvandsfisk]]. [[Tørfisk|Tørret fisk]] og [[vandmelon]] vides også at have været på menuen, men man spiste fisken hel, hvor den i dag er udskåret eller most.<ref name="20181124_khaosod-red-curry">{{sprogikon|en|english}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/life/food/2018/11/24/red-curry-thai-omelette-among-oldest-thai-food-expert/ |title=RED CURRY, THAI OMELETTE AMONG OLDEST THAI FOOD: EXPERT |author=Pravit Rojanaphruk |work=[[Khaosod]] Enhlish |date=24. november 2018 |accessdate=24. november 2018}}</ref>
 
[[Fil:Tomyumsoup.png|thumb|alt=|upright=1.0|''Tom yum goong'', rejesuppe.]]
[[Kylling]] i rød [[karry]][[sovs]], sprød thailandsk [[omelet]] og [[Chili (krydderi)|chilipasta]] er tre af de århundrede gamle thailandske retter, som stadig er almindelige i dag. Disse tre retter er nævnt blandt et dusin forskellige måltider, der blev tilbudt de [[Buddha|buddhistiske]] munke i ''Templet for den Jadegrønne Buddha'', [[Wat Phra Kaew]], i [[1809]] i [[Bangkok]], under kong [[Rama I]]s regeringstid. En kendt thairet som ''tom yum goong'', suppe med [[reje]]r, er derimod lidt af et mysterie, da der ikke er nogen tidlige skriftlige kilder, men suppen angiveligt eksisterede allerede under Ayutthaya-riget, da [[Chao Phraya]]-floden var rig på [[ferskvandsreje]]r.<ref name="20181124_khaosod-red-curry" />
 
Brugen af [[Gaffel (bestik)|gaffel]] og [[ske]] blev indført under kong [[Chulalongkorn af Siam|Chulalongkorn]] ([[1853]]-[[1910]]) under hans regerindstid som [[Rama V]] ([[1868]]-1910), i forbindelse med [[adoption]] vestlig kultur. Mindre gafler og skeer passede bedre til thairetter, der allerede under tilberedningen var udskåret i små stykker, i stedet for store gafler og store [[kniv]]e. Det var også en erstatning for at tage mad og ris med hånden, hvilket er traditionelt i sydøstasiatisk kultur. Modsat den vestlige tradition med at servere retter enkeltvis, og før det blev almindeligt at anrette dem på en tallerken, serverede man normalt ris og et antal forskellige retter på samme tid,<ref name="20181124_khaosod-red-curry" /> hvilket stadig er [[kutyme]] ved traditionelle thaimåltider.
 
=== Gadekøkkener ===
Linje 1.312:
'''[[Sepak takraw]]''' er en sport der stammer fra Thailand. Sporten minder om [[volleyball]], men adskiller sig ved at der spilles med en lille [[bold]] lavet af [[rotting]], og kun tillader spillerne at bruge deres [[Fod (anatomi)|fødder]], [[knæ]], [[brystet]] og [[hoved]] for at røre bolden.
 
'''[[Motionsløb]]''' er blevet udbredt de senere år. Ofte ses motionsløbere tidligt om morgenen, før solen får fat, eller i begyndelsen af aftenen. Overalt i landet afholdes forskellige [[Løbesport|løb]], inklusive [[Maratonløb (løbesport)|halvmarathon og marathon]]. Udlændinge har mulighed for at detage.<ref>[http://finans.dk/weekend/ECE9934311/ekstremsport-i-troperne-tag-til-thailand-og-loeb/ Ekstremsport i troperne: Tag til Thailand - og løb]]. [[Jyllands-Posten]] ''Finans'', 15-10-2017, hentet 16-10-2017.</ref>
 
'''[[Golf]]''' er udbredt med omkring 250 baner fordelt over hele nationen. Thailands golfhistorie går tilbage til [[1923]], da kong [[Vajiravudh]] (Rama VI) blev interesseret i golf og forestod opførelsen af en kongelig golfbane [[Hua Hin]]. [[Thailand Golf Association]] stammer fra 1964 og året efter begyndte man at organisere [[Thailand Open (golf)|Thailand Open]] til professionelle golfspillere. Det varede dog 27 udgaver af turneringen før en indfødt golfspiller, Suthep Meesawat, fik den nationale titel i [[1991]].<ref>{{cite web |url=https://www.top100golfcourses.com/golf-courses/asia/thailand |title=Thailand, top 100 golf courses |work=Top 100 Golf Courses |date=april 2020 |accessdate=27. august 2020 |language=en}}</ref>
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Thailand"