Nitroglycerin: Forskelle mellem versioner

'''Nitroglycerin''', med det kemiske[[kemi]]ske navn '''Glyceryltrinitrat''', er et yderst [[Eksplosion|eksplosivt]] [[Kemisk stof|stof]], som blandt andet anvendes til fremstilling af [[dynamit]]. Navnet '''nitroglycerin''' må kemisk betegnes som misvisende, for stoffet er ikke en [[Kvælstof|nitroforbindelse]], men i stedet en [[Ester (kemi)|ester]] af [[glycerol]] og [[salpetersyre]].

Nitroglycerin blev første gang fremstillet i [[1846]] af italieneren[[italien]]eren [[Ascanio Sobrero]]. Han opdagede den nye forbindelses eksplosive egenskaber, men anså den for i praksis at være uanvendelig som sprængstof på grund af eksplosionsfaren ved fremstilling og anvendelse. I [[1850'erne]] og [[1860'erne]] anvendtes nitroglycerin (”sprængolie”) imidlertid i [[Rusland]] både som [[ammunition]] og som industri[[sprængstof]], blandt andet i guldminer[[guld]][[Minedrift|miner]]. Imidlertid skete der stadig ulykker med anvendelsen af "sprængolie", både under transport og ved anvendelse.

[[Fil:Nitroglycerin-2D-skeletal.png|thumb|310px|Den kemiske opbygning af nitroglycerin.]]

:Farve: Som regel [[gul]], men helt farveløs i ren tilstand

:Meget følsomt og eksplosivt ved gnidning, opvarmning og gnister. Følsomheden kan beskrives ved, at nitroglycerinen for at detonere skal rammes af et lod på to2 kilo[[Kilogram|kg]], som slippes fra en højde afpå fire4 centimeter[[Centimeter|cm]] eller mere.

Svenskeren [[Alfred Nobel]] ([[1833]]-[[1896]]) [[patent]]erede i [[1867]] fremstillingen af [[dynamit]], en stødsikker blanding af 75 % nitroglycerin, 24,5 % [[kiselgur]] og 0,5 % natriumcarbonat[[Soda|natriumkarbonat]]. Nobel opdagede nemlig, at kiselgur kunne opsuge tre gange sin egen vægt af nitroglycerin. Herved dannes en dejagtig masse, hvis ømfindtlighed over for stød og slag er begrænset. I løbet af få år udbredtes anvendelsen af dette sikkerhedssprængstof.

Imidlertid er kiselgur et kemisk inaktivt stof, og det kan fx ikke brænde. Derfor kan man godt sige, at nitroglycerin er 'fortyndet' med kiselgur, hvorved sprængkraften er nedsat. Nobel arbejdede derfor med at opsuge nitroglycerin i et brændbart eller måske ligefrem eksplosivt materiale, hvorved et kraftigere sprængstof ville blive dannet. I [[1875]] fremstillede han den såkaldte sprænggelatine ved at opløse 10 % kollodiumbomuld ([[nitrocellulose]]) i nitroglycerin. Nitroglycerin er også en af bestanddelene i en bestemt type røgsvagt [[krudt]], det såkaldte [[nitroglycerinkrudt]], hvor det er blandet med nitrocelluose.

Nitroglycerin er temmelig giftig, men anvendes [[lægevidenskab|medicinsk]] i meget små doser som [[lægemiddel|hjertemedicin]] ved ''[[angina pectoris]]'', hjertekrampeanfald. Hjertekramper giver [[smerte]]r i hjerteregionen hos personer, hvor [[blod]]forsyningen til [[Hjerte (organ)|hjertethjerte]]t er nedsat, fx på grund af [[åreforkalkning|forkalkning]] i hjertets [[kranspulsåre]]r. Nitroglycerin virker karudvidende og anvendes derfor ved hjerteanfald i forbindelse med legemlig anstrengelse eller sindsbevægelse. Ved et hjerteanfald anbringes en nitroglycerintablet under [[tunge]]n, hvorefter stoffet langsomt frigives, eller der gives to pust af en nitroglycerinspray under tungen, hvor stoffet optages hurtigt. Nitroglycerinen er opløst i [[ethanolætanol]], som derefter er opsuget i et passende fyldstof. Dosis af nitroglycerin er meget lille: 0,25-0,50&nbsp;mg.<ref>[https://min.medicin.dk/Medicin/Praeparater/245 Nitroglycerin "DAK"] på min.medicin.dk</ref>