Forskel mellem versioner af "Knud Kristensen (statsminister)"

m
ingen redigeringsopsummering
m
 
Kort efter [[besættelsen]] blev han i juli [[1940]] [[indenrigsminister]] i [[Regeringen Thorvald Stauning VI|Staunings]] [[samlingsregering]]. Han fortsatte på denne post under [[Vilhelm Buhl]] efter Staunings død i maj [[1942]], men tog sin afsked på grund af uenighed, da [[Erik Scavenius]] i november samme år overtog statsministerposten.
 
I [[befrielsesregeringen]] i [[1945]] blev Knud Kristensen igen indenrigsminister, og efter folketingsvalget i oktober med stærk [[Socialdemokratiet|socialdemokratisk]] tilbagegang kunne han danne en ren [[Regeringen Knud Kristensen|Venstre-mindretalsregering]]. Knud Kristensen indtog en stærkt national holdning i det [[sydslesvig]]ske spørgsmål og kom efterhånden i modsætningsforhold til et flertal i Folketinget. Han forsøgte at adskille sin holdning som privatmand fra embedet som [[statsminister]], men i oktober [[1947]] faldt han efter et [[mistillidsvotum]] i Folketinget. Trods en tordnende valgsejr ved næste[[Folketingsvalget 1947|folketingsvalg]] samme måned kunne valgsejren ikke bruges til noget på grund af de parlamentariske forhold.
 
Knud Kristensen blev ikke minister igen, mistede indflydelse og gik ud af Folketinget i [[1949]]. I forbindelse med underskrivelsen af den nye [[grundlov]] i [[1953]] forlod han Venstre og var med til at danne det nye højreparti [[De Uafhængige]], som han var formand for til [[1956]], men han blev aldrig hovedaktør i partiet.
14.623

redigeringer