Kondenserede stoffers fysik: Forskelle mellem versioner

'''Kondenserede stoffers fysik'''<ref name="SDU"/> (også kaldet '''fysik af kondenserede stoffer'''<ref name="SDU2">{{Kilde | titel = FY532: Fysik af Kondenserede stoffer I | værk = sdu.dk | udgiver =[[Syddansk Universitet]] | url = https://odin.sdu.dk/sitecore/index.php?a=searchfagbesk&internkode=fy532&lang=da | hentet = 31. december 2020}}</ref> eller '''[[faststoffysik]]'''<ref name="Lex"/>; [[Engelsk (sprog)|engelsk]]: ''condensed matter physics'') er studiet af [[Fysik|fysiske]] [[Stof (fysik)|stoffer]], hvilket inkluderer alle [[materiale]]r. Det er det største forskningsområde inden for fysik og kan ses som en del af den [[tværfaglig]]e [[materialevidenskab]]. Fysiske egenskaber af interesse tæller bl.a. [[ledningsevne]], [[elasticitet]] og [[faseovergang]]e. Kondenserede stoffer kan deles op i [[hårde materialer]] (''hard matter'') såsom metaller og [[bløde materialer]] (''soft matter'') såsom polymerer[[polymer]]er.<ref name="CB">{{Kilde | titel = Condensed Matter Physics | værk = colorado.edu | udgiver =[[University of Colorado Boulder]] | url = https://www.colorado.edu/physics/research/condensed-matter-physics#experimental_research-127 | hentet = 31. december 2020}}</ref>

Afhængig af kilden er der forskellige definitioner på, hvad kondenserede stoffers fysik er. I kurset ''Kondenserede stoffers fysik'' på [[Syddansk Universitet]] bruges [[statistisk mekanik]] og [[kvantemekanik]] til at beskrive og forudsige [[krystallinsk]]e materialers egenskaber, men også [[bløde stoffer]] såsom [[polymerkoloid]]er og [[flydende krystaller]].<ref name="SDU">{{Kilde | titel = FY543: Kondenserede stoffers fysik | værk = sdu.dk | udgiver =[[Syddansk Universitet]] | url = https://odin.sdu.dk/sitecore/index.php?a=searchfagbesk&uva=n500044101&lang=da&periode | hentet = 30. december 2020}}</ref> En lignende definition bruger det [[online]] [[leksikon]] [[Lex]] og nævner yderligere [[elektrongass]]er og [[heterostruktur]]er. Lex sætter begrebet lig med faststoffysik.<ref name="Lex">{{Kilde | efternavn = Smith | fornavn = Henrik | titel = faststoffysik | værk = [[Lex]] | udgiver = Foreningen lex.dk | url = https://denstoredanske.lex.dk/faststoffysik | hentet = 30. december 2020}}</ref> Det [[videnskabelige tidsskrift]] [[Nature]] skriver, at emnet dækker [[faststof]] inkl. [[amorf]]e stoffer såsom [[glas]].<ref name="Nature">{{Kilde | titel = Condensed-matter physics | værk = nature.com | udgiver =[[Nature]] | url = https://www.nature.com/subjects/condensed-matter-physics | hentet = 30. december 2020}}</ref> Ifølge [[University og Kansas]] hører [[væske]]r og mere eksotiske [[tilstandsformer]] såsom [[Bose-Einstein-kondensat]] også inde under kondenserede stoffers fysik.<ref name="KU">{{Kilde | titel = Condensed Matter Physics | værk = physics.ku.edu | udgiver =[[University of Kansas]] | url = https://physics.ku.edu/research/condensed-matter-physics | hentet = 30. december 2020}}</ref> Denne bredde definitions bakkes op af [[forlag]]et [[Springer Science+Business Media|Springer]].<ref name="Springer">{{Kilde | titel = Condensed Matter Physics - Books and Journals | værk = springer.com | udgiver = [[Springer Science+Business Media|Springer]] | url = https://www.springer.com/gp/physics/condensed-matter-physics | hentet = 31. december 2020}}</ref>