Versionen fra 14. dec. 2019, 03:38 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.521 edits m bot: ret månedsnavn i dato; kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 31. dec. 2020, 15:03 redigér fjern redigering AEJ (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 4.089 edits →‎Automatik: Stavefejl Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering Avanceret redigering fra mobil Gå til næste forskel →
Linje 63: ATO'en er den [[autopilot]], der kører toget efter en prædefineret køreplan, der sikrer at toget stopper på stationer og betjener dørene. ATS'en monitorerer alle netværkets komponenter, inklusive skinnerne og alle systemets tog, og viser et direkte skematik i kontrolcentret. ATC'en er designet, således at kun ATP'en er sikkerhedskritisk, og vil standse tog, hvis de andre systemer har fejl. Nogle af systemets andre aspekter, så som strømforsyning, ventilation, sikkerhedsalarmer, kameraer og pumper kontrolleres af et SRO-system ("Styring, Regulering og Overvågning").<ref name=bag /> De hyppigste reparationer er hjulafdrejning. Mere komplicerede reparationer udføres ved at udskifte hele komponenter, der så sendes til producenten. Ved at have reservedele liggende kan togene have kortere vedligeholdelsestider. Centeret har også systemets arbejdstog, heriblandt et diesellokomotiv, der kan ~~bjerge~~bjærge nedbrudte tog.<ref name=bag /> På ethvert tidspunkt arbejder fire personer i kontrolcentret. To monitorerer ATC-systemet, en monitorerer passagerinformation, mens den sidste er ansvarlig for sekundære systemer, fx strømforsyning. I tilfælde af tekniske problemer er der altid et hold af teknikere, der kan tilkaldes for at udføre reparationer. Selvom togene ikke er udstyret med chauffører, findes stewards der hjælper passagerer, udfører billetkontroller og assisterer i nødsituationer.<ref name=bag /> == Systemer ==

AnsaldoBredas førerløse metrotogsæt: Forskelle mellem versioner