Eskatologi: Forskelle mellem versioner

'''Eskatologi''' (af [[græsk|gr.]] ''eschatos'', "yderst") betyder "læren om de sidste tider", [[verdens undergang]] og [[Dommedag|den yderste domdommedag]]. Religiøse bevægelser, hvor der læggeslægger særlig vægt på eskatologiske forestillinger, kaldes [[millenarisme|millenaristiske]].

[[Bibelen]] bygger på en lineær historieforståelse, som skrider frem mod et mål (i modsætning til en [[cyklus|cyklisk]] forståelse). [[Gud fader|Gud]] styrer historien mod den endelige opfyldelse af den hensigt, han har med hele sin [[skabning]]. Den bibelske eskatologi er altså ikke begrænset til at dreje sig om det enkelte menneskes [[skæbne]]; den er optaget af hele verdenshistoriens opfyldelse, som alle Guds frelseshandlinger i historien er rettet mod.

Den [[Kristendom|kristne kirke]] lever imellemmellem det allerede opfyldte mål, nemlig [[Jesus|Jesu]] [[Påske|død og opstandelse]], og den fremtidige opfyldelse af målet, begivenhederne i de sidste tider ved [[Jesu genkomst]]. Der er beretninger med eskatologisk indhold i [[Det Nye Testamente]] i bl.a. [[Mattæusevangeliet]], kapitel 24 og 25 og i [[Johannes' Åbenbaring]].

Typisk for den bibelske eskatologi er, at beretningerne er komplicerede intertekstuelle konstruktioner – f.eks. er Mattæusevangeliets eskatologi baseret på [[Daniels Bog]], der selv benytter andre gammeltestamentlige tekster, f.eks.som [[Zakarias' Bog]], [[Jeremias' Bog]] og [[Esajas' Bog]].

Den nordiske mytologi rummer en eskatologisk vision kendt som ''[[Ragnarok]]'' i det oldislandske kvad ''Völuspá'' (''vølvens spådom''), og i [[Snorre Sturlasson]]s rammefortælling ''[[Gylfaginning]]''.

Blandt den oprindelige befolkning i [[USA|Amerika]], [[indianer]]ne, findes flere eskatalogier. De fleste er ikke særlig eksplicitte omkringom tidpunkt eller konkrete begivenheder. I flere af disse eskatologiske beretninger deltager antropomorficerede dyr, forfædre/krigere og "store hvide mænd". Se fx [[Åndedans]].