Wikipedia

Nyord: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Diverse sproglige forbedringer
Linje 23:
'''Nyord''' er en lille [[ø]] nord for [[Møn]] med et areal på 4,99 km² og {{Metadata Indbyggertal DK|Nyord}} indbyggere ({{Metadata Indbyggertal DK-0|Oeer|DATO}}). Øen hører til [[Vordingborg Kommune]] i [[Region Sjælland]].
 
FraSiden [[1968]] varhar øen været landfast med Møn via en [[dæmning]] og en lav [[bro]] med énen enkelt, lysreguleret vejbane. Øens vestlige 120 tønder land er frugtbar [[moræne]]jord. Her ligger byen og den lille [[havn]]. Biler henvises til p-pladsen i byens udkant. Restauration Lollesgaard har en parkeringsplads for kroens gæster. Indkørslen er lige efter indkørslen til naturcentret Hyldevang.
 
I [[1901]] var indbyggertallet ca.cirka 365 i den lille landsby, hvor gårdene stadig ligger samlet. Den 1. januar 2011 var tallet faldet til 41 personer.<ref name=BEF4 />
Øen blev i [[1846]] et selvstændigt [[sogn]] ([[Nyord Sogn]]), udskilt fra Stege Landsogn. Den administrative ordning varede til 1966, hvor kommunen sammenlagdesblev sammenlagt med Stege Landsogn. Sammen år nedlagdesblev også præsteembedet på Nyord nedlagt.
 
[[Nyord Kirke]] fra 1846 er en ottekantet bygning opført af arkitekt [[O.M. Glahn|Otto M. Glahn]] med [[Frederiksberg Kirke]] som forbillede. [[Kirkeklokke]]n hænger ikke i selve kirken, men i et meget enkelt [[klokkestabel|klokketårn]] i træ ved kirken. Den tidligere præstegård ved siden af kirken er en for Nyord by stor [[bindingsværk]]sbygning . Kirken fik i [[1983]] et [[Demant orgelbyggeri|Demant]]-orgel fra [[1870]] fra [[Paarup Kirke]] ved [[Odense]]. Kirkegården ligger ca.cirka 2 km uden for Nyord by.
 
Byen er kulturhistorisk interessant ved sit landsbymønster fra før udskiftningen med gårde og huse tæt sammen. Gårdene kan opdeles i tre grupper efter alder og karakter:
Linje 36:
* Den yngste gruppe mod nordvest og syd er ældre gårde, der er ombygget. Byen ligger bekvemt i terrænet og fremhæver den kompakte struktur. Fra søsiden ser man de mange næsten parallelle tage over hinanden. Fra landsiden danner bebyggelsen næsten overalt en klar afslutning mod agerlandet. Den sluttede byform skyldes den halvkreds af gårde, der ligger i kanten af landsbyen. Et andet hovedtræk er forholdet mellem byen, havnen og stranden neden for byen. De mange hegn og hække gør, at Nyord by virker meget grøn.
 
I dag ejer en gårdejer fra Møn næsten al markjord, og [[Fugleværnsfonden]] ejer 1/3 af engene. [[Naturstyrelsen]], Jægernes Natur­fond og fire [[noorbo]]er ejer resten.
 
== Historie ==
Nyord nævnes i [[Valdemar Atterdag]]s [[jordebog]], og der var ifølge den hjorte på øen.
 
Øen blev forholdsvis sent bebygget og opdyrket. Der var allerede i 1500-tallet lodser på øen. Lodseriet var fra 1721 en pligt pålagt hver af de 20 gårde ved kongelig forordning.
Foruden [[fiskeri]] og [[landbrug]] levede nyordboerne af [[lods]]virksomhed gennem de lavvandede farvande rundt om øen. Lodstvangen betød, at alle skibe skulle tage lods om bord eller betale for lodsning.
 
Linje 48:
Øen hørte til [[Jungshoved Len]] og fra 1660 til Jungshoved Amt. Fra 1665 ejede [[Christoffer Parsberg]] øen. Efter 1671 ejede kronen den.
 
1763 brændte 15 gårde og huse, dog slap en gruppe gårde i byens nordøstre hjørne. Allerede i slutningen af 1700'-tallet var der 20 gårde med 120 beboere. I alt 170 på øen; de sidste 50 var daglejere, husmænd og søfarende. Ved udskiftningen flyttede kun en gård ud, og 15 ligger stadig i byen.
 
Da regeringen i 1769 solgte det mønske gods på auktion, købte øens tyve gårdmænd deres jord tillige med konge- og kirketiende. De fik øen billigt, men fik lodspligt, der først ophævedesblev ophævet i 1879.
Indtil 1823 gik trafikken øst om Nyord i det smalle og dybe Ulfhaleløb, hvor Nyord-broen ligger nu. Indløbet mod [[Østersøen]] sandede efterhånden til. Derfor blev farvandet vest om Nyord mod Sjælland uddybet og gjort til farvand. Midt i 1800-tallet passerede ca.cirka 30003.000 skibe om året, og det betød, at lodseriet blev øens størst indtægtskilde. Noorboernes eneret og pligt til at lodse skibe gennem Ulvshaleløbet, var både indbringende og risikabelt, idet lodserne hæftede personligt for skib og last.
Et lille lodsudkigshus blev opført på øens højeste punkt i udkanten af Nyord by, da staten overtog lodsvæsenet i 1880'erne. I 1897 ved opgangsperiodens kulmination var 18 skibe, 4 både og 30 joller hjemhørende på øen. Efter at Nyord Lokalhistoriske Forening istandsatte det i 1882 oprettede statslige lodseris udkigshus "Møllestangen", blev det den 6. september 2013 officielt indviet af dronning [[Margrethe II]] som Danmarks mindste museum.
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Nyord"