Administrativ rekurs: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Mindre justering |
m Kildehenvisning |
||
Linje 22:
{{Afsnit bør udvides|dato=2020}}
[[Fil:Hierarchisches Modell.svg|thumb|Afgørelser truffet af en myndighed i en hierarkisk myndighedsstruktur kan, medmindre andet er bestemt, rekurreres til en højere myndighed.|alt=På øverste niveau af figuren vises et kvadrat, på næste niveau vises to kvadrater, henholdsvis forbundne med det første kvadrat og tre kvadrater for hvert kvadrat på næste niveau. Figuren er en abstrakt repræsentation af en hierarkisk struktur.]]
Er spørgsmålet om rekurs ikke reguleret ved lov eller en anden gyldig bestemmelse, findes der en række ulovbestemte principper om rekurs der gælder på lovniveau.<ref group="note">Den konkrete [[Retskilde|retskildemæssige]] betegnelse for disse ulovbestemte principper varierer, f.eks. refererer [[Folketingets Ombudsmand]] til de udfyldende regler om undersøgelse, nova, og prøvelsens omfang som [[Retsgrundsætning|retsgrundsætninger]] jf. FOB 2008.360, s. 366, 2. sp., mens Revsbech m.fl. betegner den ulovbestemte rekursadgang i den hierarkisk organiserede forvaltning som en [[retssædvane]] jf. Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 304.</ref><ref>Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 304; FOB 2008.360, s. 366, 2. sp.</ref> Centralt er princippet om, at afgørelser truffet af en forvaltningsmyndighed der indgår i en hierarkisk myndighedsstruktur, kan påklages til en højere myndighed og dermed i sidste ende til ministeren ansvarlig for den pågældende forvaltningsgren.<ref name=":1">Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 304.</ref> Undtagelser hertil er kommunale afgørelser, der ikke kan påklages til statslige myndigheder uden udtrykkelig lovhjemmel, og afgørelser truffet af nævn og råd, der af lovgiver bevidst er holdt udenfor den hierarkiske over/underordnelsesstruktur<ref>Se Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 52.</ref> og derfor ikke kan påklages uden lovhjemmel.<ref group="note">Somme tider vil rekursbegræsningen fremgå udtrykkeligt af det pågældende organs hjemmelslov, jf. eks. § 3, stk. 3 i lov om [[Planklagenævnet]], der bestemmer at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Imidlertid kan det også udledes af nævnets karakter jf. FOB 2001.302.</ref><ref>Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 305–306; FOB 2001.302; Christensen, s. 213–214.</ref>
Hvorvidt en given [[Person|fysisk]] eller [[Juridisk person|juridisk]] person er klageberettiget baseret på de ulovbestemte principper om rekurs, kommer an på om pågældende har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i sagens udfald.<ref group="note">Revsbech m.fl. anvender alene kriterierne væsentlig og individuel interesse, jf. Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 309, mens Rønsholdt tilføjer begreberne direkte og retlig interesse jf. Rønsholdt, s. 118.</ref><ref>Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 309; Rønsholdt, s. 118.</ref> De samme kriterier anvendes ved vurderingen af, om en person kan anses som part i en sag efter [[forvaltningsloven]],<ref>Revsbech m.fl., ''Sagsbehandling'', s. 189; Rønsholdt, s. 118 og 120–125.</ref> og der er "en vejledende sammenhæng mellem [...] partsstatus (efter forvaltningsloven) på den ene side og klageret inden for den administrative rekurs ud fra kriteriet væsentlig, individuel interesse på den anden side."<ref>Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 311.</ref> Det kan således antages, at den der er part i en sag også er klageberettiget.<ref>Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 311–312; Rønsholdt, s. 118.</ref>
| |||