Wikipedia

Hald Ege: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
ændre angivelse af koordinater i infoboks *** erstatter eksisterende tekst ***; kosmetiske ændringer
Afsnit om kirke og gravhøj integreret i kirkeartiklen, hvor kirkebillede findes, så det her erstattes af børnehave, Egekværnen og klokketårnet. Faciliteter flyttet til eget afsnit og udvidet. Tekst opstrammet, gentagelser fjernet, lister integreret i teksten. Datid i Historie-afsnittet.
Linje 2:
| navn = Hald Ege
| indfødtnavn =
| mindrebillede1type = Børnehaven
| mindrebillede2type = Egekværnen
| mindrebillede1 = HaldEgeBørnehave.jpg
| mindrebillede2 = HaldEgeEgekværnen.jpg
| billede = Hald Ege KirkeHaldEgeKlokketårnet.JPGjpg
| billedtekst = [[Hald Ege Kirke]]Klokketårnet
| motto =
| land = Danmark
Linje 39:
| coordinates = {{coord|56|24|50|N|9|21|44|E|type:city_region:DK|display=ti}}
}}
'''Hald Ege''' er [[Viborg]]s sydligstesydvestligste [[bydel]]., Bydelenbeliggende var6 indtilkm 1fra Viborgs centrum. januarDen voksede sammen med Viborg i 2012, etså mindredens byområdefolketal er nu indeholdt i Viborgs og senest opgjort for sig i 2011, hvor Hald Ege selv var en [[Midtjyllandby]] med 1.332 indbyggere ([[2011]]) .<ref>[http://www.statistikbanken.dk/BEF44 Statistikbanken Tabel BEF44]</ref>, beliggende få hundrede meter sydvest for [[Viborg]] i [[Dollerup Sogn]]. Hald Ege fungerer i realiteten som [[satellitby]] til Viborg. Bydelen hører til [[Viborg Kommune]] og ligger i [[Region Midtjylland]].
 
Hald Ege hører til [[Dollerup Sogn]]. [[Dollerup Kirke]] ligger 7 km sydvest for Hald Ege, men bydelen har sin egen [[anneks]]kirke: [[Hald Ege Kirke]] blev indviet i 1971.
== Historie ==
På markerne mellem Hald Hovedgård og den sydlige kant af Hald Ege blev der hver år fra 1868 til 1880 etableret lejren ved Hald, hvor halvdelen af den danske hær skulle indkaldes til øvelser i 45 dage hver sommer.
 
== Seværdigheder ==
Kimen til Hald Ege opstod i 1917, hvor den danske stat byggede en lazaretlejr for syge eller sårede tyske og østrig-ungarske krigsfanger fra østfronten. Lejren blev efter 1. verdenskrig omdannet til Dansk Røde Kors' Folkekuranstal ved Hald, som fungerede frem til nedlæggelsen i 1961. Opgaverne fortsatte på stedet under Fysiurgisk hospital indtil 1987, hvor patienterne overflyttedes til Viborg Sygehus.
Egeskoven, som omgiver bydelen mod syd og vest, er en af de få tilbageværende [[eg]]eskove i Danmark. [[Hald Hovedgård]] med [[Hald Ruin]] ligger 3 km sydvest for Hald Ege. [[Dollerup Bakker]] og [[Hald Sø]] ligger også tæt ved bydelen.
 
"Hald Ege Samlingen" er et lokalhistorisk [[museum]], der belyser Folkekuranstaltens historie.
Området udenfor lejren og folkekuren var næsten uden bebyggelse frem til slutningen af 1920'erne. Det første hus blev opført 1927, og de følgende årtier voksede en villaby op langs østsiden af Egeskovvej overfor Folkekuren, primært bygget og beboet af kuranstaltens medarbejdere. Hertil kom en række forretninger og andre virksomheder til servicering af beboerne. I slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne opstod bebyggelsen ved Brinken, Slugten og den vestlige del af Teglgårdsvej. Midt i 1970'erne begynder bebyggelsen at sprede sig til området ved Nonbo, som endnu i 2010'erne er præget af byggeaktiviteter. Siden midten af 1990'erne er det gamle kurområde blevet en integreret del af Hald Ege, og området rummer i dag området boliger, børnehaver, fritidshjem og skoler samt institutioner under Region Midtjylland.
 
== Faciliteter ==
Nutidens Hald Ege har kirke, skole, hotel. På den tidligere kuranstalts område findes desuden [[Hald Ege Efterskole]], Friskole og Højskole, samt forsamlingshuset "Egekværnen", derudover to børnehaver og et par institutioner drevet af Region Midt, og en del private andels- og parcelhuse og almene lejeboliger.
* Folkeskolen [[Hald Ege Skole]] havde i 2019 ca. 600 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin.
* [[Hald Ege Efterskole]] blev etableret i 1988 af lokale [[LO]]-organisationer og havde 170 elever i 2015. Skolen har egen idrætshal og satser meget på sport. I 2007 oprettede skolen en fodboldlinje i samarbejde med fodboldklubben [[Viborg Fodsports Forening|Viborg FF]]. Kort efter gjorde man det samme med håndbold i samarbejde med [[Viborg Håndbold Klub]].
* I skoleåret 2012/13 startede efterskolen en [[friskole]] for elever på 6.-8. klassetrin. Den skulle også drives i tæt samarbejde med de to idrætsklubber og [[Viborg Idrætshøjskole]]. Hald Ege Friskole har [[SFO]]'en Spirrevippen for børn i 0.-3. klasse og et klubtilbud for børn i 4.-6. klasse. Friskolen har 31 ansatte og plads til 200 elever.<ref>[https://www.friskolenhaldege.dk/ Friskolen Hald Ege]</ref>
* Hald Ege Børnehus er en selvejende integreret institution med vuggestue og børnehave og plads til 131 børn.<ref>[https://www.institutioner.dk/viborg/Hald-Ege-Boernehave Hald Ege Børnehave]</ref>
* Hald Ege Idrætscenter startede med den første hal, der blev opført i 1986. I 2018 stod det nye Hald Ege Idrætscenter færdigt. Det består af 2 store haller, minihal, aktivitetsrum og mødefaciliteter. Et fitnesscenter blev tilføjet i 2020. I hallerne dyrkes bl.a. håndbold, fodbold, badminton, kørestolsrugby, bordtennis, gymnastik, zumba, dans og leg for de mindste.<ref>[http://www.heic.dk/hallen/om-hallen Hald Ege Idrætscenter: Om idrætscentret]</ref>
* Hald Ege-Ravnstrup KFUM Idrætsforening blev stiftet i 1955. Ravnsbjerg Idrætsforening blev stiftet 1 1970 ved sammenlægning af idrætsforeningerne i Ravnstrup, Finderup og Hald Ege.<ref>[http://www.ravnsbjerg-if.dk/ Ravnsbjerg IF]</ref>
* Egekværnen er Hald Eges forsamlings- og aktivitetshus, der benyttes af mange forskellige grupper og klubber, fx mandagsklub, ølbryggerlaug og kulturforening, der holder foredrag og koncerter. Om torsdagen er der fællesspisning.
* Lokalbladet "Hald Vind" udkom første gang i starten af 1983 og uddeles gratis til husstandene i Hald Ege, Nonbo og [[Bækkelund]] 4 gange om året.
 
=== Lejren ved Hald 1868-80Transport ===
Hald Ege ligger tæt på to primærruter. Syd om Hald Ege løber [[primærrute 12]], der er hovedvejen Esbjerg-Herning-Viborg. Øst om Hald Ege løber [[primærrute 13]], der er hovedvejen Vejle-Viborg-Aalborg. Hovedvejen til Herning gik tidligere gennem Hald Ege ad Egeskovvej, men i begyndelsen af 1970'erne blev den ført syd om Hald Ege og frem til Vejlevej og primærrute 13 ved [[Birgittelyst]]. Det fjernede meget af den tunge trafik gennem Hald Ege, og i slutningen af 1998 oprettede Viborg Kommune [[vejbump]] og indsnævringer på Egeskovvej.
Med hærloven i 1867 havde regeringen besluttet, at der hvert år skulle holdes øvelse i 45 dage i lejr med genindkaldte enheder af linjen i form af 10 infanteribataljoner, et rytterregiment, 2 batterier og 1 ingeniørkompagni, dvs. omtrent halvdelen af fodfolkets 21 linjebataljoner, men kun ca. 25 % af hærens krigsstyrke inkl. andre linje-, reserve- og forstærkningsenheder. Hvert år frem til 1880 fandt lejrsamlingerne sted ved Hald Hovedgård, normalt fra 15. juni til 29. juli, hvor ca. 10.000 mand var placeret i kæmpe teltlejre. En større lejr for fodfolk og ingeniørsoldater var placeret på arealet syd for nutidens Egeskovvej og Herningvej mellem Lille Traneskov og Birgittelystvej, mens en lidt mindre for rytteriet og artilleriet var placeret nogle få hundrede meter mod nord ved nutidens Egevænget i Hald Ege.<ref>[http://www.haldege.dk/arkive/haldvind/HaldVindnov09.pdf Kai Juhl Jørgensen, Lejrsamlingerne ved Hald, 1868-80, ''Hald Vind'' nr. 4-2009, s. 8-9.]</ref><ref>[http://www.haldege.dk/arkive/haldvind/haldvindMarts2010.pdf Kai Juhl Jørgensen, Lejrsamlingerne ved Hald, 1868-80, ''Hald Vind'' nr. 1-2010, s. 7-9.]</ref>
 
[[Midttrafik]]s busrute 53 Viborg-Karup-Kølvrå-Herning og busrute 711 Viborg-Hald Ege-Birgittelyst-Almind-Thorning-Gråmose går igennem byen.
Lejrsamlingerne havde en enorm betydning for Viborgs næringsliv, da de fleste leverancer kom fra [[Viborg]].
 
== Historie ==
Oprindeligt havde hæren udset sig arealer ved Ravnstrup vest for Viborg. Her havde man i 1865 afholdt en fire ugers øvelse i "Lejren ved Ravnstrup" med 1200 soldater. Den 475x225 m store baraklejr var placeret midt mellem Ravnstrup Kirke og Nybro, og var én af to forsøgslejre hvorfra skulle høstes erfaringer til den fremtidige militære samvirkeuddannelse. Terrænet viste sig uegnet til at udføre større troppebevægelser, fordi man næsten overalt på lynghederne traf på dyrkede marker, som måtte respekteres som utilgængeligt terræn. Derfor blev der efterfølgende peget på terrænet nær Hald Hovedgård, hvor omfattende arealer med lyng muliggjorde, at hæren kunne gennemføre de mange forskellige øvelser uden at genere hverken byboere eller landmænd.<ref>[http://www.haldege.dk/arkive/haldvind/HVjuni11.pdf Kai Juhl Jørgensen, Lejren ved Ravnstrup 1865, ''Hald Vind'' nr. 2-2011, s. 7-9.]</ref>
=== Lejren ved Hald 1868-80 ===
Med hærloven i 1867 havde regeringen besluttet, at der hvert år skulle holdes lejrøvelse i 45 dage med genindkaldte enheder af linjen i form af 10 infanteribataljoner, et rytterregiment, 2 batterier og 1 ingeniørkompagni, dvs. omtrent halvdelen af fodfolkets 21 linjebataljoner, men kun ca. 25% af hærens krigsstyrke inkl. andre linje-, reserve- og forstærkningsenheder. Hvert år frem til 1880 fandt lejrsamlingerne sted ved Hald Hovedgård, normalt fra 15. juni til 29. juli, hvor ca. 10.000 mand var placeret i kæmpestore teltlejre. En større lejr for fodfolk og ingeniørsoldater var placeret på arealet syd for nutidens Egeskovvej og Herningvej mellem Lille Traneskov og Birgittelystvej, mens en lidt mindre for rytteriet og artilleriet var placeret nogle få hundrede meter mod nord ved nutidens Egevænget.<ref>[http://www.haldege.dk/arkive/haldvind/HaldVindnov09.pdf Kai Juhl Jørgensen, Lejrsamlingerne ved Hald, 1868-80, ''Hald Vind'' nr. 4-2009, s. 8-9.]</ref><ref>[http://www.haldege.dk/arkive/haldvind/haldvindMarts2010.pdf Kai Juhl Jørgensen, Lejrsamlingerne ved Hald, 1868-80, ''Hald Vind'' nr. 1-2010, s. 7-9.]</ref> Lejrsamlingerne havde en enorm betydning for Viborgs næringsliv, da de fleste leverancer kom fra Viborg.
 
Oprindeligt havde hæren udset sig arealer ved [[Ravnstrup (Viborg Kommune)|Ravnstrup]] vest for Viborg. Her havde man i 1865 afholdt en fire ugers øvelse i "Lejren ved Ravnstrup" med 1200 soldater. Den 475x225 m store baraklejr var placeret midt mellem [[Ravnstrup Kirke]] og Nybro og var én af to forsøgslejre, hvorfra der skulle høstes erfaringer til den fremtidige militære samvirkeuddannelse. Terrænet viste sig uegnet til at udføre større troppebevægelser, fordi man næsten overalt på lynghederne stødte på dyrkede marker, der måtte respekteres som utilgængeligt terræn. Derfor blev der efterfølgende peget på terrænet nær Hald Hovedgård, hvor omfattende arealer med lyng muliggjorde, at hæren kunne gennemføre de mange forskellige øvelser uden at genere hverken byboere eller landmænd.<ref>[http://www.haldege.dk/arkive/haldvind/HVjuni11.pdf Kai Juhl Jørgensen, Lejren ved Ravnstrup 1865, ''Hald Vind'' nr. 2-2011, s. 7-9.]</ref>
=== Lazaretlejren på Hald Hovedgårds marker 1917-18 ===
Under [[1. verdenskrig]] blev der i sommeren 1916 blev der foretaget sonderinger efter egnede arealer i Nordsjælland og Jylland til to lazaretlejre, der hver især skulle behandle syge eller sårede krigsfanger fra østfronten. Allerede i sensommeren 1916 blev indgået aftaler om, at den ene lejr skulle placeres ved [[Horserødlejren|Horserød]] i Nordsjælland til de russiske krigsfanger, mens den anden lejr skulle placeres på Hald Hovegårds marker til de tyske og østrig-ungarske krigsfanger. Det blev begyndelsen til bebyggelsen ved Videbechs Allé.
 
=== Lazaretlejren 1917-18 ===
Byggeriet af 71 røde træbarakker blev indledt på bar mark i januar 1917. 30 barakker skulle rumme ca. 1000 menige i afdeling A, 14 barakker skulle rumme ca. 200 officerer i afdeling B, mens 9 barakker skulle rumme det danske kommandantskab med administration, syghuspersonale samt bevogtningsstyrken fra 2. Jydske Brigade. 17 andre barakker fordelte sig på 9 isolationsbygninger, 6 værkstedsbygninger, 1 besøgsbygning og 1 opholdsbygning, Dertil kom en kirkebygning.<ref>Peter H. Iversen, ''Hald Ege 1917-2017'', 2017, s. 19-21.</ref>
Under [[1. verdenskrig]] blev der i sommeren 1916 søgt egnede arealer til to [[lazaret]]lejre, der skulle behandle syge og sårede krigsfanger fra østfronten. Den ene lejr til de russiske krigsfanger blev placeret ved [[Horserødlejren|Horserød]] i Nordsjælland, mens den anden lejr til de tyske og østrig-ungarske krigsfanger skulle placeres på Hald Hovedgårds marker. Det blev begyndelsen til bebyggelsen ved Videbechs Allé.
 
Byggeriet af 71 røde træbarakker blev indledt på bar mark i januar 1917. 30 barakker skulle rumme ca. 1000 menige i afdeling A, 14 barakker skulle rumme ca. 200 officerer i afdeling B, mens 9 barakker skulle rumme det danske kommandantskab med administration, sygehuspersonale og bevogtningsstyrken fra 2. Jydske Brigade. 17 andre barakker fordelte sig på 9 isolationsbygninger, 6 værkstedsbygninger, 1 besøgsbygning og 1 opholdsbygning, Dertil kom en kirkebygning.<ref>Iversen, s. 19-21.</ref>
De første såede tyske og østrig-ungarske krigsfanger fra russiske lejre ankom via jernbanen Viborg-Herning til den nyopførte lazaretlejr den 3. maj 1917. Deres rejse havde varet henved en lille måned. De sidste ankom 4. februar 1918. Frem til nedlæggelsen af lazaretlejren den 1. september 1918 blev 1507 tyske og østrig-ungarske krigsfanger behandlet. De nåede hver især at få et ca. fire måneders ophold i lejren. Alle var de nøje blevet udvalgt af det Danske Røde Kors i de russiske fangelejre.<ref>Jesper Hjermind, Hald, håb og helse. Om bygningen og den første anvendelse af de røde barakker i Hald, Fra Viborg amt 1996, s. 74-96.</ref>
 
De første sårede tyske og østrig-ungarske krigsfanger fra russiske lejre ankom via jernbanen Viborg-Herning til den nyopførte lazaretlejr 3. maj 1917. Deres rejse havde varet knap en måned. De sidste ankom 4. februar 1918. Frem til nedlæggelsen af lazaretlejren 1. september 1918 blev 1507 tyske og østrig-ungarske krigsfanger behandlet. De nåede hver især at få ca. 4 måneders ophold i lejren. Alle var de nøje blevet udvalgt af det Danske Røde Kors i de russiske fangelejre.<ref>Jesper Hjermind, Hald, håb og helse. Om bygningen og den første anvendelse af de røde barakker i Hald, Fra Viborg amt 1996, s. 74-96.</ref>
De røde barakker havde flere funktioner det følgende halvandet år. Kortvarigt som kaserne for danske rekrutter, og dernæst transitlejr for tidligere krigsfanger fra Storbritannien, Frankrig, Belgien og til sidst Rusland. I 1922 oprettedes Dansk Røde Kors' Folkekur i barakkerne.
 
De røde barakker havde flere funktioner det følgende halvandet år. Kortvarigt som kaserne for danske rekrutter, og dernæst transitlejr for tidligere krigsfanger fra Storbritannien, Frankrig, Belgien og til sidst Rusland.
=== Dansk Røde Kors' Folkekuranstal ved Hald 1922-1961 ===
På initiativ af overlæge [[Poul Videbech]] (1869-1933), formand for Røde Kors i Viborg, oprettedes [[Dansk Røde Kors]]' Folkekuranstalt i den tidligere lazaretlejr. Den officielle åbning finder sted lettere forsinket den 28. august 1922, men allerede den 1. august samme år modtog Folkekuren de første patienter.<ref>Peter H. Iversen, ''Hald Ege 1917-2017'', 2017, s. 49-53.</ref>
 
=== Jernbanen ===
Den tidligere lazaretlejrs træbarakker blev stammen i et folkeligt kursted for patienter lidende af gigtsygdomme, nervesygdomme og andre medicinske lidelser. De første år havde kuren vinterlukket pga. manglende isolering i de oprindeligt hastigt opførte barakker, men fra 1926 var renoveringen af bygningerne så fremskreden, at der kunne indføres helårsdrift. Under besættelsen beslaglagde tyskerne dele af kurområdet til lazaret, kaserne og flygtningelejr, ligesom dele af kurområdet efter befrielsen husede flygtninge frem til årskiftet 1948/49. Fra 1946 oprettedes en fysiurgisk efterbehandlingafdeling, der fungerede som efterbehandlingssted under de store polioepidemier i 1948 og 1952-53. I 1953 oprettedes behandlingsbørnehjem for cerebral paretiske børn (spastikere), og i 1957 etableredes en revalideringsafdeling. Folkekuren omfattede således i efterkrigstiden 3 afdelinger, foruden den oprindelige Folkekuranstalt. I 1961 indstillede Dansk Røde Kors' Folkekur sin drift, som videreføres af andre.
[[Herning-Viborg banen]] (1906-1977) spillede en stor rolle ved transporten af de mange krigsfanger. De første måtte selv gå fra [[Viborg Station]]. Senere blev nogle sat af toget på fri bane ved Hald Ege, mens de der lå på båre, blev sat af på Bækkelund Station og kørt i vogn det sidste stykke. Hjemtransporterne foregik i store tog med udenlandske vogne og op til 480 personer.
 
I 1930 oprettede DSB trinbrættet Kuranstalten ved Trinbrætvej. Det fik læskur i 1932 og skiftede navn til Hald Ege Trinbræt i 1966. Persontrafikken på banen ophørte i 1971. Godstrafikken fortsatte mellem Karup og Viborg til 1972. Banen blev officielt nedlagt i 1977, og sporet blev taget op i løbet af det følgende år. I 1995 blev [[Alhedestien]] mellem Herning og Viborg indviet. Den følger på 45 km banens [[tracé]].
=== Folkekursområdet fra 1961 til 2010'erne ===
[[Statens Åndssvageforsorg]] overtog dele af Folkekurens barakker, mens de 3 førnævnte afdelinger fortsatte på stedet som en nydannet institution, Fysiurgisk Hospital, der blev drevet af [[Samfundet og Hjemmet for Vanføre]]. Både Åndssvageforsorgen og Fysiurgisk Hospital blev overdraget til Viborg amt i 1980. Forsorgscentret skiftede samtidig navn til Egeskovcentret. I 1987 flyttede Fysiurgisk Hospital fra Hald Ege til det, der nu hedder Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg, mens beboerne stort set fraflyttede Egeskovcentret i løbet af 1990'erne. De ledige brarakker fandt hurtig ny anvendelser. Allerede kort tid efter udflytningen af Fysiurgisk Hospital kunne Hald Ege Efterskole åbne for elever den 1. august 1988, mens forsamlingshuset Egekværnen den 12. august 1990 blev åbnet i pavillon 62. Egekværnen flyttede til sin nuværende placering i pavillon 29 den 5. maj 2000.
 
=== Folkekuranstalten 1922-1961 ===
I dag rummer området boliger, børnehaver, fritidshjem og skoler samt institutioner under [[Region Midtjylland]].
På initiativ af overlæge Poul Henrik Carl Videbech (1869-1933), der var formand for Røde Kors i Viborg, blev [[Dansk Røde Kors]]' Folkekuranstalt oprettet i den tidligere lazaretlejr i 1922.<ref>Iversen, s. 49-53.</ref>
 
Den tidligere lazaretlejrs træbarakker blev stammen i et folkeligt kursted for patienter, der led af gigtsygdomme, nervesygdomme og andre medicinske lidelser. De første år havde kuren vinterlukket pga. manglende isolering i de oprindeligt hastigt opførte barakker, men fra 1926 var renoveringen af bygningerne så fremskreden, at der kunne indføres helårsdrift.
=== Byens navn ===
En folkeafstemning den 30. september 1937 bestemte endeligt, at bebyggelsen overfor Folkekuranstalten ved Hald skal bære navnet "Hald Ege". Afgørelsen var afslutningen på en navnestrid som begyndte i 1933, hvor [[sogneråd]]et for Dollerup-Finderup-Ravnstrup ønskede at navngive den bebyggelse, som siden 1927 var opstået overfor folkekuren. Ved en folkeafstemning den 31. maj 1933 stemte 55 for "Hald Ege" og 45 for "Non By". Sognerådet fulgte ikke resultatet, da forskellige myndigheder udtalte betænkeligheder for forveksling med andre Hald-navne, og den 25. oktober 1933 vedtog sognerådet egenrådigt navnet "Non Ege". Sognerådet blev kritiseret, men ”Nonbo Ege” fastholdes de næste tre år som officielt navn. I januar 1936 blusser striden op igen, og et nyvalgt sogneråd accepterer i sommeren 1937 at bøje sig for simpelt flertal ved en ny [[folkeafstemning]], som fastsættes til den 30. september 1937. Først stemtes om navnet ”Nonbo Ege”, og her stemte 42 for bevaring og 68 for kassering. Dernæst stemtes om ”Hald Ege” eller ”Nonby”, og her stemte 66 for ”Hald Ege” og 44 for ”Nonby”.<ref>Kai Juhl Jørgensen, Da Hald Ege skulle have sit navn (1933-1937), ''Fra Viborg-egnen'' 2007, s. 126-141.</ref>
 
Under besættelsen beslaglagde tyskerne dele af kurområdet til lazaret, kaserne og flygtningelejr, og efter befrielsen husede dele af kurområdet flygtninge frem til årsskiftet 1948/49. I 1946 blev der oprettet en fysiurgisk efterbehandlingafdeling, der fungerede som efterbehandlingssted under de store polioepidemier i 1948 og 1952-53. I 1953 blev der oprettet behandlingsbørnehjem for cerebral paretiske børn (spastikere), og i 1957 blev en revalideringsafdeling etableret.
Navnet Hald Ege er afledt dels af den nærliggende [[Hald Hovedgård]] og dels af egeskoven, som omgiver byen mod syd og vest. Det er en af de få tilbageværende egeskove i Danmark.
 
Folkekuren omfattede således i efterkrigstiden 3 afdelinger foruden den oprindelige anstalt. I 1961 indstillede Folkekuren sin drift, som blev videreført af andre. [[Statens Åndssvageforsorg]] overtog dele af Folkekurens barakker, mens de 3 førnævnte afdelinger fortsatte på stedet som en nydannet institution, Fysiurgisk Hospital, der blev drevet af [[Samfundet og Hjemmet for Vanføre]]. Både Åndssvageforsorgen og Fysiurgisk Hospital blev overdraget til [[Viborg Amt]] i 1980. Forsorgscentret skiftede samtidig navn til Egeskovcentret. I 1987 flyttede Fysiurgisk Hospital fra Hald Ege til det, der nu hedder Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) i Viborg, mens beboerne stort set fraflyttede Egeskovcentret i løbet af 1990'erne. De ledige barakker fandt hurtigt nye anvendelser, bl.a. efterskolen, friskolen, børnehuset og Egekværnen.
== Transport ==
Hald Ege ligger tæt på to store vejforbindelser. Syd om Hald Ege løber [[primærrute 12]], der er hovedvejen mellem Esbjerg- Herning-Viborg. Øst om Hald Ege løber [[primærrute 13]], der er hovedvejen mellem Vejle-Viborg-Aalborg. Hovedvejen til Herning gik tidligere gennem Hald Ege ad Egeskovvej, men i begyndelsen af 1970'erne blev hovedvejen ført syd om Hald Ege og frem til Vejlevej og primærrute 13 ved [[Birgittelyst]]. Det fjernede meget af den tunge trafik gennem Hald Ege, men det fjernede ikke hastigheden, da mange kørte hurtigere end de måtte i byzonen. I slutningen af 1998 ændrede Viborg Kommune Egeskovvej, og oprettede [[vejbump]] og indsnævringer.
 
Hovedgaden gennem de røde barakker hedder Videbechs Allé. På nordsiden af vejen står en mindesten for overlæge Videbech. Den blev udført af billedhugger [[Elias Ølsgaard]] i 1933.
Busrute 53 Viborg-Karup-Kølvrå-Herning samt busrute 711 Viborg-Hald Ege-Birgittelyst-Almind-Thorning-Gråmose går igennem byen.
 
=== Bydannelsen ===
Jernbanen Viborg-Herning indvies den 25. juni 1906. Først den 12. juni 1930 fik bebyggelsen sit eget [[trinbræt]] under navnet ''Kuranstalten Trinbræt''. Persontrafikken ophører på jernbanen 22. maj 1971, men godstrafikken fortsatte frem til maj 1977. Året efter er skinnerne fjernet på strækningen. Senere anlægges [[Alhedestien]] på det nedlagte jernbanetracé, og den indvies som vandre-, ride- og cykelsti af trafikminister Jan Trøjborg den 21. august 1995.
Området udenfor lejren og Folkekuren var næsten uden bebyggelse frem til slutningen af 1920'erne. Det første hus blev opført i 1927, og i de følgende årtier voksede en villaby op langs østsiden af Egeskovvej over for Folkekuren, primært bygget og beboet af kuranstaltens medarbejdere. Hertil kom en række forretninger og andre virksomheder til servicering af beboerne. I slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne opstod bebyggelsen ved Brinken, Slugten og den vestlige del af Teglgårdsvej. Grundejerforeningen Nonbo-Bækkelund-Hald Ege blev stiftet 2. maj 1961 og er Hald Eges ældste grundejerforening.<ref>[http://www.haldege.dk/arkive/grundejer/2014/vedt%C3%A6gter.pdf Grundejerforeningen Nonbo-Bækkelund-Hald Ege: Vedtægter]</ref>
 
Midt i 1970'erne begyndte bebyggelsen at sprede sig til området ved Nonbo, som endnu i 2010'erne var præget af byggeaktiviteter. Her har hver gade sin egen grundejerforening: Nonbo Hede, Nonbo Hegn, Nonbo Mark, Nonbo Vænge, Nonbo Dal (stiftet 1998) og Nonbo Enge (stiftet 2015).
== Foreningsliv ==
 
Siden midten af 1990'erne er det gamle kurområde blevet en integreret del af Hald Ege, og området rummer nu også boliger. Grundejerforeningen Egeskoven blev stiftet i juni 2000 og omfatter hele bebyggelsen ved Videbechs Allé.<ref>[https://videbechsalle.dk/ Grundejerforeningen Egeskoven]</ref>
=== Kulturelle foreninger ===
Hald Ege Kulturforening.
 
=== Byens navn ===
Hald Ege Samlingen.
Navnet "Hald Ege" er afledt af Hald Hovedgård og egeskoven. Men det er ikke et historisk navn. Det findes ikke i Traps beskrivelse af Dollerup Sogn i 1901. Men der finder man nabo-området Nonbo: ''Nonbogaarde'' og ''Non Vandmølle''.<ref>[http://runeberg.org/trap/3-4/0727.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 4. Bind, Kjøbenhavn 1901; s. 691]</ref>
 
En folkeafstemning 30. september 1937 bestemte endeligt, at bebyggelsen overfor Folkekuranstalten ved Hald skal bære navnet "Hald Ege". Afgørelsen var afslutningen på en navnestrid, som begyndte i 1933, hvor [[sogneråd]]et for Dollerup-Finderup-Ravnstrup ønskede at navngive den bebyggelse, som siden 1927 var opstået overfor Folkekuren. Ved en folkeafstemning 31. maj 1933 stemte 55 for "Hald Ege" og 45 for "Non By". Sognerådet fulgte ikke resultatet, da forskellige myndigheder udtalte betænkelighed ved forveksling med andre Hald-navne. 25. oktober 1933 vedtog sognerådet egenrådigt navnet "Non Ege". Sognerådet blev kritiseret, men ”Nonbo Ege” blev fastholdt de næste 3 år som officielt navn.
Hald Ege Bryggerlaug.
 
I januar 1936 blussede striden op igen, og et nyvalgt sogneråd accepterede i sommeren 1937 at bøje sig for simpelt flertal ved en ny [[folkeafstemning]] 30. september 1937. Først blev der stemt om navnet ”Nonbo Ege”, og her stemte 42 for bevaring og 68 for kassering. Dernæst blev der stemt om ”Hald Ege” eller ”Nonby”, og her stemte 66 for ”Hald Ege” og 44 for ”Nonby”.<ref>Kai Juhl Jørgensen: Da Hald Ege skulle have sit navn (1933-1937), ''Fra Viborg-egnen'' 2007, s. 126-141.</ref>
Vandtårnets Venner.
 
=== IdrætsforeningerRavnsbjerg Kommune ===
I 1966 dannede de to [[Sognekommuner i Danmark (før 1970)|sognekommuner]] Dollerup-Finderup-Ravnstrup og Lysgård [[Ravnsbjerg Samlingskommune (1966-1970)]] med kommunekontor på Egeskovvej 16 i Hald Ege. Den var dog ikke stor nok til at være en selvstændig storkommune, så ved [[kommunalreformen i 1970]] blev den indlemmet i [[Viborg Kommune (1970-2006)]], og Hald Ege blev kun kommunesæde i 4 år.
Hald Ege-Ravnstrup KFUM Idrætsforening blev stiftet i 1955.
 
Ravnsbjerg Idrætsforening blev stiftet på et møde i Finderup Forsamlingshus den 2. februar 1970 ved en sammenlægning af idrætsforeningerne i Ravnstrup, Finderup og Hald Ege.
 
=== Grundejerforeninger ===
Grundejerforeningen [http://www.haldege.dk/arkive/grundejer/2014/vedt%C3%A6gter.pdf Nonbo-Bækkelund-Hald Ege] blev stiftet 2. maj 1961, og er Hald Eges ældste grundejerforening.
 
Grundejerforeningen Nonbo Hede.
 
Grundejerforeningen Nonbo Hegn.
 
Grundejerforeningen Nonbo Mark.
 
Grundejerforeningen Nonbo Vænge.
 
Grundejerforeningen Nonbo Dal blev stiftet 1998.
 
[https://videbechsalle.dk/ Grundejerforeningen Egeskoven] blev stiftet i juni 2000 og omfatter hele bebyggelsen i området ved Videbechs Allé i Hald Ege..
 
Grundejerforeningen Nonbo Enge blev stiftet 2015.
 
== Hald Ege Kirke ==
[[Hald Ege Kirke]], som er en annekskirke i Dollerup Sogn, er tegnet af [[Inger og Johannes Exner]]. Af finansieringsmæssige årsager blev projektet formelt udformet som en hjælpekirkegård med kapel. Byggeriet foregik i tre etaper fra 1964 til 1968, hvor første og anden etape hovedsagelig blev gennemfør af frivillig arbejdskraft fra byen, mens tredje etape blev bygget af professionelle håndværkere. Første etape omfattede kirkegården, parkeringspladsen og klokketårnet. I 1965 begyndte byggeriet af selve kapellet, og året efter stod bygningen færdig. Indvielsen af kapellet skete ved en festgudstjeneste den 1. oktober 1967. Sidste etape var birumsbygningen vest for kirken, der blev bygget i 1968. En lovændring gjorde, at kapellet kunne ændres til kirke, og den 16. maj 1971 indviede biskop Johannes W. Jacobsen Hald Ege Kirke. Et nyt orgel kom til i 1980, og i 2014 blev opført en ny sognegård mod vest, som blev indviet den 19. oktober 2014.<ref>Peter H. Iversen, ''Hald Ege 1917-2017'', 2017, s. 111-115.</ref>
 
På kirkegården ligger en fredet gravhøj. Fredningen omfatter dog ikke det kors, som står på toppen af højen.<ref>[http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/36883/ Slots- og Kulturstyrelsen, Fredningsnr. 2109176]</ref>
 
== Udflugtsmål ==
Hald Ege ligger i nærheden af udflugtsmålene [[Hald Hovedgård]] med [[Hald Ruin]] samt [[Hald Sø]] og [[Dollerup Bakker]].
 
== Mindesten ==
Videbechs Mindesten leveres til Folkekuren i Hald Ege af billedhugger Elias Ølsgaard den 22. august 1933. Stenen er sat til minde om overlæge Poul Henrik Carl Videbech (1869-1933), som var initiativtager til oprettelsen af Folkekuren i 1922. Folkekuren overtog de røde barakker, der under og efter 1. verdenskrig havde huset krigsfanger og flygtninge. Mindestenen står i dag nord for Videbechs Allé, men den har tidligere stået andetsteds i området.<br />
 
== Noter ==
Line 136 ⟶ 115:
{{Ref note BY1}}
}}
 
== Eksterne kilder/henvisninger ==
{{Commonscat}}
* [http://www.haldege.dk/index.php Haldege.dk]
* [https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/hald-soe/sevaerdigheder/ Naturstyrelsen: Seværdigheder ved Hald Sø]
* [https://sdfekort.dk/spatialmap SDFE kortviser: Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971]
 
== Litteratur ==
 
* Jesper Hjermind, Hald, håb og helse. Om bygningen og den første anvendelse af de røde barakker i Hald, ''Fra Viborg amt'' 1996, s. 74-96.
* Peter H. Iversen, ''Hald Ege 1917-2017'', 2017.
* Kai Juhl Jørgensen, Da Hald Ege skulle have sit navn (1933-1937), ''Fra Viborg-egne''n 2007, s. 126-141.
* Kai Juhl Jørgensen, Lejrsamlingerne ved Hald, 1868-80, ''Hald Vind'' nr. 4-2009, s. 8-9.
* Kai Juhl Jørgensen, Lejrsamlingerne ved Hald, 1868-80, ''Hald Vind'' nr. 1-2010, s. 7-9.
* Kai Juhl Jørgensen, Lejren ved Ravnstrup 1865, ''Hald Vind'' nr. 2-2011, s. 7-9.
* Dan Ersted Møller, Ungarerne i Hald Ege, ''Viborg Bogen'' 2003, s. 5-14.
 
== EksterneSe henvisningerogså ==
{{Commonscat|* [[Vandtårnet i Hald Ege}}]]
* [http://www.haldege.dk/index.php Haldege.dk]
* [http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/7AD162C8-A5A1-4B24-9783-AB186626B9B2/0/HaldSoeA4.pdf Folder om Hald sø og området]
 
== Kilder ==
{{Viborg}}
 
[[Kategori:Hald Ege| ]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Hald_Ege"