Johannes Irgens: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rsteen (diskussion | bidrag) →Irgens som opfinder: formulering |
Rsteen (diskussion | bidrag) m retter eget sjusk |
||
Linje 35:
Blikkenslagerfirmaet Irgens havde allerede under [[Englandskrigene]] gjort sig positivt bemærket med en forbedret tilvirkning af tranlamperne i Københavns gader.<ref>{{cite book |title= 1807-14. Studier til Københavns og Danmarks historie. |last= Rubin |first= Marcus |authorlink= |coauthors= |year= 1895 |publisher= P. G. Philipsens Forlag |location= København |isbn= |page= 603 |pages= |url= https://archive.org/details/attenhundredeog00rubigoog/page/n636/mode/2up?q=Blikkenslager+Irgens|accessdate= 3. januar 2021 }}</ref> Irgens fik senere adgang til et fransk patent på en ny type olielamper, "arganske" lamper (efter opfinderen), og solgte dem fra sit værksted. Derefter satte Johannes Irgens sig ind i brugen af gas til belysning og tilvirkede et apparat til udvikling af gas. Det blev brugt ved indgangen til hans egen bolig i [[Skindergade (København)|Skindergade]], og det var første gang man i København så gasbelysning på gaden.<ref>{{cite web |url= https://nypolitivennen.blogspot.com/2018/09/gasbelysningen-og-blikkenslager-irgens.html |last1= |first1= |last2= |first2= |date= |website= nypolitivennen.blogspot.com |publisher= Erik Nicolaisen Høy. |title= Gasbelysningen og blikkenslager Irgens. |accessdate=3. januar 2021}}</ref> I 1819 var han kommer så langt, at han søgte - og fik - kongelig tilladelse til at udvikle gasapparater og demonstrere brugen af gasbelysning. To andre ansøgere fik lignende tilladelser.<ref>{{cite book |title= Frederik VI's tid fra Kielerfreden til Kongens død. |last= Rubin |first= Marcus |authorlink= |coauthors= |year= 1895 |publisher= P. G. Philipsens Forlag |location= København |isbn= |page= 355 |pages= |url= https://archive.org/details/frederikvistidf00rubigoog/page/n362/mode/2up?q=Blikkenslager+Irgens |accessdate= 3. januar 2021 }}</ref>
I 1819 kom passagerskibet ''[[Caledonia]]'' som det første dampskib til Danmark. Foruden sin faste rutetrafik mellem København og Kiel havde skibet også en lukrativ beskæftigelse om søndagen i form af sejlads på [[Øresund]] fra [[Toldboden]] til [[Bellevue Strand|Bellevue]] og [[Charlottenlund]]. Irgens var interesseret i at komme ind på dette marked, men i stedet for at købe et dampskib, udviklede han et maskineri, baseret på et tandhjul, drevet af en vægtstang, der blev betjent af bådens besætning. I 1821 indleverede han en patentansøgning på opfindelsen og fik fem års eneret på sit maskineri. Han gik i kompagniskab med hofmedaljør Conradsen og F. E. Lohse og fik bygget ''Maskinbaaden'', som man indrykkede annoncer for i 1821 og 1822, med en lidt lavere pris end den, ''Caledonias'' ejere forlangte. De muskeldrevne maskinerier har gennemgående haft det svært på andet end helt korte distancer, og efter 1822 hørte man ikke mere til projektet.<ref>{{cite web |url= http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A526b8bd5-7034-49d1-9d2e-f0cf488099b3/query/Irgens |title= Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 26. juni 1821 |last1= |first1= |last2= |first2= |date= |website= statsbiblioteket.dk |publisher= |accessdate=3. januar 2021}}</ref><ref>{{cite web |url= https://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/05/M-Mc.pdf |last1= |first1= |last2= |first2= |date= |website= mfs.dk |publisher= Museet for søfart. Frederik Frederichsens liste over danske damp- og motorskibe. "Maskinbaaden". |title= Danske damp- og
== Familie ==
| |||