|
|Bürgermeister = Boris Kratz<ref>(på tysk) [https://www.shz.de/lokales/schleibote/abschied-von-mister-ehrenamt-id20502742.html shz.de]</ref>
|Partei =
}}
}}'''Gelting''' (på ældre dansk ''Gjelting'') er en landsby og kommune i det nordlige [[Tyskland]] beliggende i [[Slesvig-Flensborg|Slesvig-Flensborg kreds]] i [[Slesvig-Holsten]].
'''Gelting''' (på ældre dansk ''Gjelting'') beliggende ved [[Flensborg Fjord|Flensborg Yderfjord]] ([[Gelting Bugt]]) nord for [[Kappel]] i det østlige [[Angel]] i [[Sydslesvig]]. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den [[Tyskland|nordtyske]] [[Tysklands delstater|delstat]] [[Slesvig-Holsten]]. Kommunen samarbejder med nabokommunerne i Gelting Bugt kommunefællesskab (Amt Geltinger Bucht). I kirkelig henseende hører kommunen under [[Gelting Sogn]], mindre dele (Paddeborg) under [[Eskris Sogn]]. Gelting Sogn lå i den [[Danmark|danske]] tid indtil 1864 i [[Kappel Herred]] (oprindelig [[Ny Herred]], [[Flensborg Amt]], [[Sønderjylland]]).
== Historie ==
Gelting blev første gang nævnt i [[Kong Valdemars Jordebog|Valdemars jordebog]] fa 1231 som ''Gyaelting''. Navnet betegnede oprindeligt et stort område i det østlige [[Angel]] <ref>[http://slesvignavne.dk/Hald1945.html [[Kristian Hald]]: ''Stednavne i Angel'', I ''Sydslesvig II. Angel'', Reitzels Forlag, København 1945]</ref>. Stednavneendelse på [[Danske stednavne|-ing]] er fællesgermansk og menes at stamme fra [[Anglere|anglerne]] <ref>[http://www.gelting.de/gemeinde-gelting.html Gelting Kommune]</ref>. Den nuværende by Gelting er efterhånden vokset sammen med den tidligere landsby Sønderballe (''Süderballig''). ByenI 938 blev Katryd, Lebæk og Vakkerballe indlemmet i Gelting kommune, 1970 fulgte Stenderup<ref>Gerret Liebing Schlaber: ''Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007'', Flensborg 2007, s. 224</ref>. kommunen har nu omtrent 2000 indbyggere.
Byens kirke (Katarinkirke) er en murstenkirke fra 1300. Der findes en stor [[herregård]] i kommunen, [[Gelting Gods]], der kendes siden [[1231]]. Da området hørte til Danmark, lå byen i [[Gelting Sogn]] ([[Kappel Herred]], oprindelig [[Ny Herred]]) og delvis i [[Eskris Sogn]] (Ny Herred).
Mellem Geltings indre by og Nordskov ligger en høj, Basborrehøj, hvor der efter sagnet skal have stået en borg, der er fundet forskellige gamle stenredskaber i samme<ref> Mørk Hansen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift'', 2. bind, 1864, side 304</ref>.
== Geografi ==
Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i Gelting Bugt kommunefælleskab (Amt Geltinger Bucht). Til kommunen hører også Basrød (''Bassrott''), Bosig eller Bosing (''Bosiek''), Bøgerød (på dansk også ''Bøgeroj''<ref>Berthold Hamer: ''Topographie der Landschaft Angeln'', 1. bind, Husum 1994, side 46</ref>, ''Bücherott''), Dystnæshøj (''Düstnishy'')<ref>Johannes Kok: ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. bind, København 1867, side 115</ref>, Freienwille, Gammelløk (''Gammellück''), Guldhoved<ref> M. Mørk Hansen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger'', 2. bind, Kjøbenhavn 1864, side 296</ref> eller Goldhøft (''Goldhöft'') med Guldhovedknub, Gyholt (''Güholz''), Grøftled (''Grüftheck''), Grønkobbel (''Grünkoppel''), Hellert med Hellertbusk, [[Holmkjær]] (''Holmkier''), Højbrohøj (''Hebrohy''), Katrød (''Kattrott''), Knor, Lebæk (''Lehbek'') med Lebækseng (''Lehbekwiese''), Naldhoved (også Nadelhoved, ''Nadelhöft''), Overkobbel (''Oberkoppel''), Paddeborg eller Patborg (''Pattburg''), Pilsrød (''Pelsrade''), [[Stenderup (Gelting)|Stenderup]], Stenderupmark (''Stenderupfeld''), Tvigaard (på tysk til ''Twiestraße''), [[Udmark (Sydslesvig)|Udmark]] (''Ohrfeld'') og Vakkerballe (''Wackerballig'') samt skovområder Holmkjær (''Holmkier'') og Nordskov (''Nordschau'' eller ''Grahlenstein'', beliggende nord for Vakkerballe). Nordskov kaldes på tysk også for ''Grahlenstein''. Stednavnet stammer fra den forhenværende gård Nordskov, som i 1852 købtes af en indvandret tysker ved navn de Grahl, som søgte den danske regering om tilladelse til at kalde gården for Grahlenstein<ref>Johannes Kok: ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. bind, København 1867, side 291</ref>.
Tæt ved byen ligger det naturfredede område [[Gelting Birk]]. Indtil [[30. juni]] [[1999]] var der færgeforbindelse til Gelting fra [[Faaborg]].
|
