Johannes' Åbenbaring: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
fordansket
link
Linje 1:
[[File:BibleSPaoloFol331vFrontRev.jpg|thumb|Illustration fra det [[9. århundrede]] af Johannes' Åbenbaring.]]
'''Johannes' Åbenbaring''' er den sidste bog i [[Det Nye Testamente]] i [[Bibelen]]. Det første ord i Johannes' Åbenbaring ἀποκάλυπσις ([[koiné]] for "åbenbaring"), har givet navn til den litterære [[genre]]n apokalypser[[apokalypse]]r.
 
== Forfatteren ==
Linje 8:
 
== Datering ==
Åbenbaringen dateres almindeligvis til omkring år 95 først og fremmest på baggrund af, atfordi biskop [[Irenæus]] skriver, at skriftet blev til i slutningen af kejser [[Domitian]]s regeringstid. Andre har set skriftet som en reaktion på kejser [[Nero]]s forfølgelser af de kristne, og daterer idet overensstemmelse hermed skriftetderfor til 64-70 e.Kr.<ref>Word Biblical Commentary – Revelation</ref>
 
==Struktur==
Linje 14:
 
# Indledning (kap. 1). Indledningen udgør den narrative ramme, hvor skriftets forfatter møder den himmelske Kristus på øen [[Patmos]]. Kristus dikterer syv breve, der udgør de næste to kapitler
# Brevene til de syv menigheder i [[Lilleasien]], der skildres som værende forfulgt af romerne: [[Efesos]], [[Smyrna]], [[Pergamon]], [[Thyatira]], [[Sardes]], [[Filadelfia]] og [[Laodikea]]. (kap. 2-3)
# Hoveddel; en samling af profetisk-apokalyptiske visioner (kap. 4-22). De apokalyptiske visioner handler om de plager, himlen sender over menneskeheden. Plagerne rammer jorden, da [[Satan]] er fordrevet fra himmelen og nu hersker på jorden. Apokalypsen forudsiger [[dommedag]] og skabelsen af en ny himmel og en ny jord. Det findes ingen konsensus men forskellige teorier, om hvordan hoveddelen er organiseret
 
Linje 28:
'''[[De apokalyptiske ryttere|De fire apokalyptiske ryttere]]:''' Den sejrende kriger på den hvide [[hest]] er tydeligvis en hærfører eller konge, som er ren og ophøjet. Rytteren på den flammende røde hest får et stort sværd for at "tage freden fra jorden, så folk myrder hinanden" og symboliserer krig. Rytteren på den sorte hest har en vægt med sig, som han skal bruge til veje fødevarer. Det kan antyde mangelvarer, nød eller sjæle. Og den sidste rytter, Døden, sidder på en isabellafarvet hest med "dødsriget" efter sig. Farven er tydeligvis ment som sygelig og symbol på [[pest]] og anden [[sygdom]]. Teksten opsummerer de fire rytternes ridt og siger, at "de fik givet magt over en fjerdedel af jorden, til at dræbe med sværd og sult og pest og jordens vilde dyr". Dette billede kan ses som en parallel til tegnet på verdens ende i Matthæus 24/25 og Lukas 21. –Åb 6.
 
'''De 144.000:''' 144.000 fra [[De tolv stammer|Israels 12 stammer]] (12 .000 fra hver) omtales som Guds tjenere, som bliver udmærket eller får et mærke i [[Pande (anatomi)|panden]]. Den historiske hentydning er markeringen af israelitternes boliger i Egypten, før Guds engel kom og dræbte alle Egyptens førstefødte – en begivenhed som er markeret i den jødiske [[påske]]. (2Mos 12:21-27) Navnene på de 12 stammer i Åbenbaringen stemmer ikke overens med de 12 stammer, som Israel bestod af gennem århundrederne før Kristus; [[Efraim]] og Dan er fjernet fra listen, mens Josefs sønner er bevaret og [[Levi]] stamme er taget med. –Åb 7; 4Mos 1:4-16, 47.
 
'''Den store skare:''' Efter synet af de 144.000 beskrives "en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål". Disse tjener Gud og Lammet foran tronen, klædt i klæder vasket hvide i Lammets blod. Blodet har således en symbolsk, rensende virkning, idet det bortvasker synder. De hilser Lammet med palmegrene i hænderne: en hentydning til menneskemasserne, der hilste Jesus velkommen til Jerusalem ved påskeindtoget i Jerusalem. (Joh 12:12-13) Den store skare velsignes ved, at den overlever "den store trængsel" og oplever fred og beskyttelse med Lammet som sin vogter. –Åb 7.
Linje 37:
'''Dragen, kvinden og drengebarnet:''' I Åb 12 angriber "en stor, ildrød drage med syv hoveder og ti horn" Guds kvinde og forsøger at sluge det drengebarn, hun føder. Her er Dragen ifølge vers 9 den samme som "den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden." Henvisningen går på [[syndefaldet]], hvor Djævlen talte gennem en slange for at lokke den første kvinde, [[Eva (bibelsk person)|Eva]], til fald (1 Mos 3). Kvinden i Åb 12 kan ses som Eva, men da hun placeres i himmelen og "med en krans af tolv stjerner på hovedet", ser det ud som hun er begunstiget af Gud, noget Eva ikke var. Det første drengebarn som Eva fødte, [[Kain]], blev heller ikke genstand for særlig opmærksomhed eller tilbedelse. Drengebarnet har til opgave at "vogte alle folkeslagene med et jernscepter", noget der passer til beskrivelsen af [[Messias]], Guds Søn, i Salme 2:9. Drengebarnet bliver reddet fra Dragen og rykket op til Gud, som altså gør krav på barnet. Dragen selv taber sin kamp mod [[Ærkeenglen Mikael]] og dennes [[engel|engle]], og bliver kastet ud af himlen: "… Men ve over jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer med stort raseri, fordi han ved, at hans tid er kort."
 
'''Flerhovedede, fantastiske dyr:''' Som i Daniels bog beskrives en række dyr som symboler på forskellige kongemagter eller riger (bjørnen, løven, vædderen og bukken i Dan 7 og 8), som kan ses som tilsvarende symboler. Nogle af dem har flere hoveder, og alle har mange horn, som symboler på magt. Dyrene får magt fra Dragen eller fra hinanden og kæmper mod Guds folk, de hellige, mens de forfører resten af menneskene. Det [[panter]]lignende dyr bliver formeret, ved at der bliver fremstillet et billede af det (på opdrag fra et andet dyr), og billede vækkes til live. Det nye dyrs navn er 666, også kaldet [[Dyrets tal]]. –Åb. 13.
 
[[Fil:BambergApocalypseFolio033vHornedBeast.JPG|thumb|''Dyret i Åbenbaringen'' i en Bibel fra [[Bamberg]] fra [[1000-tallet]])]]
'''666:''' Et dyr med to horn som et lam, men som taler som en drage, giver jordens folk befaling om at fremstille en billedstøtte til ære for det leopardlignende dyr med syv hoveder og ti horn. Billedstøtten eller "dyrets billede" er altså en død kopi, men der blæses liv i det, og det kan tale. Det oplyses, at dyrets billede har et navn eller et kendetegn - "den, der har forstand, må regne på dyrets tal, for det er et mennesketal". Dyrets tal er 666. Ingen kan "købe eller sælge" uden at have Dyrets mærke, navn eller tal på deres højre hånd eller pande. I bibelsk sammenhæng ses tallet 6 som symbol på noget ondt eller noget, der er i opposition til Gud. Fx er den seksfingrede filisterkæmpe (1Krø 20:6) og kong [[Nebukadnesar II]]s billedstøtte af guld, der var seks alen bred og 60 alen høj. (Dan 3) At tallet 6seks er gentaget tre gange kan understrege graden af [[ondskab]] eller urenhed. At tallet bruges som et mærke på mennesker, som tilbeder dyrets billede frem for Gud, er naturligvis i kontrast til de 144.000, der har Guds og Lammets navn skrevet på deres pander som et mærke. –Åb 13.
 
== Noter ==