Forskel mellem versioner af "Retskrivning"

15 bytes tilføjet ,  for 8 måneder siden
m
Retter flertydige links til Keltisk (link ændret til Keltiske sprog) med DisamAssist.
m (ændre sorteringsnøgle til Kategori:Retskrivning)
m (Retter flertydige links til Keltisk (link ændret til Keltiske sprog) med DisamAssist.)
 
== Bogtrykkernes påvirkning ==
Et eksempel er [[Christian 3.s Bibel]], der blev normdannende for dansk skriftsprog med former som ''offuer'' (= over), ''loffue'' (= love), ''bliffuer, aff, oc'' eller ''och, Vnge'' (= unge) osv.<ref>Jostein Fet: ''Stemmer frå ei fjern tid'' (s. 9), Samlaget, Oslo 2014, ISBN 978-82-521-8426-6</ref> Tilsvarende blev det afgørende for det walisiske sprogs [[skæbne]], at [[Bibelen]] blev oversat til [[walisisk]]. Mens de [[Keltiske sprog|keltisk]]e sprog i [[Irland]] og [[Skotland]] kun bruges af meget få som dagligsprog, tales walisisk af mere ca. 20 % af [[Wales]]' befolkning.
 
Fra 1530'erne fungerede værker fra [[Christiern Pedersen]]s [[trykkeri]] som uofficiel dansk retskrivningsnorm.<ref>Henrik Galberg Jacobsen: retskrivning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=150888</ref> [[Bogtrykker]]ne fik stor påvirkning på udviklingen af skriftsproget, da de havde interesse af at økonomisere med antal [[bogstav]]er i ordene, mens folk i håndskrift gik over gevind i brug af unødvendige, ekstra bogstaver, såsom i ''ath, szilld'' (= [[sild]]), ''effuige'' (= evige). "Til" ses stavet både som ''thil'' og som ''tijll''. En dobbel [[konsonant]] skulle vise, at den forudgående [[Vokal (sprog)|vokal]] var lang, som i ''lesse'' (= læse),<ref>Jostein Fet: ''Stemmer frå ei fjern tid'' (s. 18)</ref> ''Mennighed, Skollemester, sallig, gall, [[København|Kiøbenhaffn]], Naffn, bleff, haffde, giffun, [[Lørdag|Løffverdag]]''. Men også ordets første konsonant blev ofte fordoblet, som i ''ffange, ffraa, ffordhi, sziin'' (= sin) og ''szaa''. Hvis man sammenligner en trykt og en håndskrevet udgave af Ægteskabsordinansen , ser man at der i trykt sprog står "derfor" og "efterdi", som håndskrevet bliver til ''therfore'' og ''eptherthij''. "Tvivl" var i den trykte udgave ''tuil'', men i håndskriftet ''thuiffuil''.<ref>Jostein Fet: ''Stemmer frå ei fjern tid'' (s. 48-50)</ref>
20.386

redigeringer