Húsavík (Sandoy): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
Linje 7:
'''Húsavík''' dansk: ''Husevig'' er en [[Færøerne|færøsk]] [[bygd]] på østkysten af øen [[Sandoy]]. Bygden er administrationscente i [[Húsavíkar kommuna]], hvor bygderne [[Dalur (Sandoy)|Dalur]] og [[Skarvanes]] også hører under. 1. januar 2015 havde Húsavík 70 indbyggere, mod 110 i 1985. Húsavík har sandstrand, og kan derfor benyttes til [[Grindedrab]]. Det største antal af [[Langfinnet grindehval|grindehvaler]], som blev drevet ind på sandstranden er 382.
 
Bygdens børn går i skole i [[Sandur]]. Den gamle skole i Húsavík fra 1899 er bevaret og moderniseret. Da der gik flest børn i skolen, var elevtallet helt oppe på 25 børn. I dag er skolen som sådan nedlagt. I stueetagen har kommunen
kontor.
 
Ved havnemolen står et relief, som er lavet af den færøske kunstner [[Tróndur Patursson]].
 
[[HúsavíkHúsavíkar Kirkjakirkja]] er opført 1863 og er bygget af hvidkalkede sten med tag af græstørv. Kirken har fire sprossede vinduer i hver side, mens indgangen til forkirken er i vestsidens nordende. Altertavlen er malet af [[Alan Havsteen-Mikkelsen]] og viser en scene fra 2. Påskedag. Lukas 22,13-35. Det er malet i 1991. Kirken har 200 siddepladser. Den første kirke menes, at være opført i bygden i 1300-tallet af husfruen på gården Meini á Garði. En del af stensætningen omkring kirkegården, stammer så langt tilbage som til tiden, da Guðrun Sjúrðar­dóttir levede.
 
== Historie ==
Húsavík er en bygd, sandsynligvis fra [[landnam]]stiden, og er første gang nævnt skriftlig i [[Fårebrevet|Hundebrevet]] fra slutningen af [[1300-tallet]], men har eksisteret siden [[vikingetiden på Færøerne]]. Den har to gamle bydele med mange gamle [[færøske huse]]. Et [[sagn]] siger, at bygden før lå i en fordybning, Kvíggjagil, vest for den nuværende hovedbygd. Der kan man påvise beboelsestomter, samt hvor der var kirke og kirkegård.
 
Midt i bygden ligger der stadig ruiner fra 1300-tallet af den store gård, som har tilhørt den rige og mæg­tigemægtige frue i Húsavík. Hun var den norske Guðrun Sjúrðar­dóttirSjúrðardóttir, som også hav­dehavde store besiddelser på [[Shetlandsøerne]]. Hun var en streng dame, der ejede al jord i Húsavík. Sagnet fortæller, at hun begravede 2 tjenestefolk levende, og at hun blev rig, efter at hun i en drøm fandt et guldhorn i jorden, som hun solgte til kongen. Stengærdet, som hun byggede omkring kirkegården, står endnu, og ligeledes stenvæggene i høladen og den stenbelagte gårdsplads omkring husene.
 
Husevigsbrevene ([https://fo.wikipedia.org/wiki/H%C3%BAsav%C3%ADkarbr%C3%B8vini Húsavíkarbrøvini]), i den [[Arnamagnæanske Samling]], er seks bekræftede afskrifter af seks breve skrevet mellem 1403 og 1405 samlet i et diplom skrevet i 1407 i ][[Tórshavn]], omhandler en af Færøernes rigeste kvinder, Guðrun Sjúrðardóttir (eller Sigurðardóttir), og hendes arvegods. Da kvinden i Husevig (Húsavík) på Sandø (Sandoy) døde i 1405 efterlod hun ingen arvingarvinger til sine ejendomme på Færøerne, Shetland og i Norge.
 
I nærheden af ruinerne ligger det fredede "Jóannes á Breyts" hus, der er 130 år gammelt, som i nutiden er indrettet som lokalmuseum. Vest for bygden ligger der rester af ruiner og spor af en kirke og kirkegård.