Wikipedia

Tamilsagen: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Gendannelse til seneste version ved KnudW, fjerner ændringer fra 85.191.188.135 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
udvidet indledning + mere fakta om rigsretssag
Linje 1:
{{kilder|dato=oktober 2019}}
'''Tamilsagen''' er navnet på en sag om ulovlig behanding af ansøgninger om [[familiesammenføring]]er. forFra september 1987 til januar 1989 blev ansøgninger om familiesammenføring fra [[tamil]]ske [[flygtning]]e fra det [[borgerkrig]]shærgede [[Sri Lanka]]. Sagensat fiki denbero i strid med [[De Konservative|konservativtudlændingeloven]]. lededeSagen fik [[regeringRegeringen Poul Schlüter IV|VK-regeringen]] til at gåtræde aftilbage, efter at [[Tamilrapportenhøjesteret]] afsdommer [[Mogens Hornslet]] i januar 1993. 11.fremlagde junisin 1993[[Tamilrapporten|undersøgelsesrapport]] blevom forløbet. I en efterfølgende [[rigsretrigsretten|rigsretssag]]ssag imodblev daværende [[justitsminister]] [[Erik Ninn-Hansen]] indledtdømt vedfor enovertrædelse folketingsbeslutningaf [[ministeransvarlighedsloven]].
 
== Sagens baggrund ==
Sagen begyndte i [[1987]], da mulighederne for at holde igen på antallet af familiesammenføringer for tamilske flygtninge blev diskuteret på et ministermøde. Et par måneder efter ministermødet præsenterede Ninn-Hansen en plan om bl.a. [[repatriering]], som regeringens flygtningeudvalg var positiv over for. Denne plan blev dog aldrig realiseret. Men Ninn-Hansen gav umiddelbart efter mundtlig ordre til, at man indstillede behandlingen af sager om familiesammenføring med tamilske flygtninge på trods af [[retskrav]]et om familiesammenføring.
 
Ordren gav god mening, hvis der var begrundet formodning om en snarlig bedring af forholdene på Sri Lanka, men lovligheden var diskutabel akkurat som embedsmændenes manglende reaktion. Ninn-Hansens mundtlige ordre berørte 5-6000 tamilske flygtninge, og der var op til 16 måneders ventetid på sagsbehandling. Sagerne blev dog behandlet i [[Direktoratet for Udlændinge]] – man undlod blot at orientere ansøgerne om afgørelserne, før Ninn-Hansen gik af som justitsminister i [[1989]].
Linje 24:
| url = http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1311270/toegers-falske-fremstilling-af-tamilsagen/
}}</ref>
* Den 8. maj 1990 krævede [[Centrum-Demokraterne]] og [[Erik Ninn-Hansen]]<nowiki/> uafhængigt af hinanden en kommissionsundersøgelse, der blev sat i gang af statsminister [[Poul Schlüter]].<ref>Beretning om Tamilsagen, bd. 1, kap. 1, s. 2</ref>
* Advokat Kristian Mogensen afgav 6. december 1990 en 14 sider lang klage til Menneskerettighedskommissionen over kommissionsundersøgelsen på vegne af Ninn-Hansen – bl.a. over, at undersøgelsen foregik for lukkede døre. Klagen førte til, at undersøgelsen blev offentlig.
* I løbet af januar 1991 opnår sagsfremlæggelsen stor mediedækning.
* Den 14. januar 1993 var højesteretsdommer Mogens Hornslets 6.000 sider tamilrapport klar og forelagt statsministeren, Ninn-Hansens partifælle Poul Schlüter. Samme dag kl. 18 meddelte Poul Schlüter, at regeringen går af. Han udskrev dog ikke [[folketingsvalg|nyvalg]].
Regeringen* trak25. sigjanuar tilbage1993 somkunne direkte[[Poul følgeNyrup afRasmussen]] sagendanne ogen den[[Regeringen herafPoul afledteNyrup kritik,Rasmussen og der blev dannet en [[SocialdemokratietI|socialdemokratisk]] ledet regering]]. Justitsministeriet blev her frataget udlændingeområdet, som blev lagt under [[Indenrigsministeriet]].▼
* Den 14. januar 1993 kl. 1800 meddelte statsministeren, at regeringen går af.
 
▲Regeringen trak sig tilbage som direkte følge af sagen og den heraf afledte kritik, og der blev dannet en [[Socialdemokratiet|socialdemokratisk]] regering. Justitsministeriet blev frataget udlændingeområdet, som blev lagt under [[Indenrigsministeriet]].
 
== Rigsretssag ==
11. juni 1993 vedtog et flertal i [[Folketinget]] at rejse tiltale mod Ninn-Hansen for overtrædelse af ministeransvarlighedsloven. [[Socialdemokratiet]], [[Socialistisk Folkeparti]], Centrum-Demokraterne, [[Radikale Venstre|Det Radikale Venstre]] og [[Hans-Pavia Rosing]] ([[Siumut]]) stemte for forslaget, [[Fremskridtspartiet]] stemte imod, mens følgende partier var delt i spørgsmålet: Det Konservative Folkeparti (7 medlemmer stemte for, 20 imod), [[Venstre]] (8 for, 17 imod) og [[Kristeligt Folkeparti]] (1 for, 1 imod). Der er tidligere kun blevet ført rigsretssag fire gange i danmarkshistorien, senest i [[1910]].
Ved folketingsbeslutning af 11. juni 1993 rejste Folketinget tiltale mod Ninn-Hansen for overtrædelse af ministeransvarsloven.
 
Den 22. juni [[1995]] blev Ninn-Hansen med dommerstemmerne 15-5 fundet skyldig i overtrædelse af ministeransvarslovens § 5, stk. 1:<ref>{{cite web
Den 22. juni [[1995]] ▼
|url=https://da.wikisource.org/wiki/Rigsretssagen_mod_Fhv._Justitsminister_Erik_Ninn-Hansen:_Rigsrettens_dom_af_22._juni_1995
<!--
|title=Rigsrettens dom af 22. juni 1995
Følgende henviser til Farum-sagen ?!?!?!
▲Den |date=22. juni [[1995]]
<ref>[http://www.folketinget.dk/Samling/20021/udvbilag/KOU/Almdel_bilag84.htm 2002-03 – Kommunaludvalget, Alm. del – bilag 84]</ref>
|publisher=Rigsrettens dombog
-->
}}</ref>
blev Ninn-Hansen med dommerstemmerne 15-5 fundet skyldig i overtrædelse af ministeransvarsloven. Med dommerstemmerne 12-8 blev han idømt fire måneders betinget frihedsberøvelse med 1 års prøvetid. Mindretallet på 8 dommere havde stemt for at idømme ham 15 dagbøder á 1.000 kr med forvandlingsstraf af [[Hæftestraf|hæfte]] i 15 dage. ▼
:''En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.''
Der er tidligere kun blevet ført rigsretssag fire gange i danmarkshistorien, sidst i [[1910]].
 
▲blev Ninn-Hansen med dommerstemmerne 15-5 fundet skyldig i overtrædelse af ministeransvarsloven. Med dommerstemmerne 12-8 blev han idømt fire måneders fængsel. Dommen blev gjort betinget frihedsberøvelse med 1 års prøvetid med henvisning til Ninn-Hansens personlige forhold, navnlig hans alder og helbredstilstand. Mindretallet på 8 dommere havde stemt for at idømme ham 15 dagbøder á 1.000 kr med forvandlingsstraf af [[Hæftestraf|hæfte]] i 15 dage.
 
Efter dommen klagede Ninn-Hansen til [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] og klagede blandt andet over, at Rigsretten ikke var en upartisk domstol. Menneskerettighedsdomstolen afviste klagen d. 18. maj 1999.<ref>[http://hudoc.echr.coe.int/sites/eng/pages/search.aspx?i=001-4583 Decision as to the admissibility of Application no. 28972/95 by Erik Ninn-Hansen against Denmark]</ref>
Linje 58:
| year = 2000
}} 2. udgave. [http://jura.ku.dk/pdf/ansatte/carstenhenrichsen/for-indtamil1.pdf Indholdsfortegelse] [http://jura.ku.dk/pdf/ansatte/carstenhenrichsen/justamil1.pdf Kapitel 1]
* [http://www.danskkulturarv.dk/dr/tamil-sagen/ TV-avis indslag om offentliggørelsen af Tamil Rapporten]
 
== Henvisninger ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Tamilsagen"