Tamilsagen: Forskelle mellem versioner

929 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
udvidet indledning + mere fakta om rigsretssag
m (Gendannelse til seneste version ved KnudW, fjerner ændringer fra 85.191.188.135 (diskussion | bidrag))
Tag: Tilbagerulning
(udvidet indledning + mere fakta om rigsretssag)
{{kilder|dato=oktober 2019}}
'''Tamilsagen''' er navnet på en sag om ulovlig behanding af ansøgninger om [[familiesammenføring]]er. forFra september 1987 til januar 1989 blev ansøgninger om familiesammenføring fra [[tamil]]ske [[flygtning]]e fra det [[borgerkrig]]shærgede [[Sri Lanka]]. Sagensat fiki denbero i strid med [[De Konservative|konservativtudlændingeloven]]. lededeSagen fik [[regeringRegeringen Poul Schlüter IV|VK-regeringen]] til at træde aftilbage, efter at [[Tamilrapportenhøjesteret]] afsdommer [[Mogens Hornslet]] i januar 1993. 11.fremlagde junisin 1993[[Tamilrapporten|undersøgelsesrapport]] blevom forløbet. I en efterfølgende [[rigsretrigsretten|rigsretssag]]ssag imodblev daværende [[justitsminister]] [[Erik Ninn-Hansen]] indledtdømt vedfor enovertrædelse folketingsbeslutningaf [[ministeransvarlighedsloven]].
 
== Sagens baggrund ==
Sagen begyndte i [[1987]], da mulighederne for at holde igen på antallet af familiesammenføringer for tamilske flygtninge blev diskuteret på et ministermøde. Et par måneder efter ministermødet præsenterede Ninn-Hansen en plan om bl.a. [[repatriering]], som regeringens flygtningeudvalg var positiv over for. Denne plan blev dog aldrig realiseret. Men Ninn-Hansen gav umiddelbart efter mundtlig ordre til, at man indstillede behandlingen af sager om familiesammenføring med tamilske flygtninge på trods af [[retskrav]]et om familiesammenføring.
 
Ordren gav god mening, hvis der var begrundet formodning om en snarlig bedring af forholdene på Sri Lanka, men lovligheden var diskutabel akkurat som embedsmændenes manglende reaktion. Ninn-Hansens mundtlige ordre berørte 5-6000 tamilske flygtninge, og der var op til 16 måneders ventetid på sagsbehandling. Sagerne blev dog behandlet i [[Direktoratet for Udlændinge]] – man undlod blot at orientere ansøgerne om afgørelserne, før Ninn-Hansen gik af som justitsminister i [[1989]].
| url = http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1311270/toegers-falske-fremstilling-af-tamilsagen/
}}</ref>
* Den 8. maj 1990 krævede [[Centrum-Demokraterne]] og [[Erik Ninn-Hansen]]<nowiki/> uafhængigt af hinanden en kommissionsundersøgelse, der blev sat i gang af statsminister [[Poul Schlüter]].<ref>Beretning om Tamilsagen, bd. 1, kap. 1, s. 2</ref>
* Advokat Kristian Mogensen afgav 6. december 1990 en 14 sider lang klage til Menneskerettighedskommissionen over kommissionsundersøgelsen på vegne af Ninn-Hansen – bl.a. over, at undersøgelsen foregik for lukkede døre. Klagen førte til, at undersøgelsen blev offentlig.
* I løbet af januar 1991 opnår sagsfremlæggelsen stor mediedækning.
* Den 14. januar 1993 var højesteretsdommer Mogens Hornslets 6.000 sider tamilrapport klar og forelagt statsministeren, Ninn-Hansens partifælle Poul Schlüter. Samme dag kl. 18 meddelte Poul Schlüter, at regeringen går af. Han udskrev dog ikke [[folketingsvalg|nyvalg]].
Regeringen* trak25. sigjanuar tilbage1993 somkunne direkte[[Poul følgeNyrup afRasmussen]] sagendanne ogen den[[Regeringen herafPoul afledteNyrup kritik,Rasmussen og der blev dannet en [[SocialdemokratietI|socialdemokratisk]] ledet regering]]. Justitsministeriet blev her frataget udlændingeområdet, som blev lagt under [[Indenrigsministeriet]].
* Den 14. januar 1993 kl. 1800 meddelte statsministeren, at regeringen går af.
 
Regeringen trak sig tilbage som direkte følge af sagen og den heraf afledte kritik, og der blev dannet en [[Socialdemokratiet|socialdemokratisk]] regering. Justitsministeriet blev frataget udlændingeområdet, som blev lagt under [[Indenrigsministeriet]].
 
== Rigsretssag ==
11. juni 1993 vedtog et flertal i [[Folketinget]] at rejse tiltale mod Ninn-Hansen for overtrædelse af ministeransvarlighedsloven. [[Socialdemokratiet]], [[Socialistisk Folkeparti]], Centrum-Demokraterne, [[Radikale Venstre|Det Radikale Venstre]] og [[Hans-Pavia Rosing]] ([[Siumut]]) stemte for forslaget, [[Fremskridtspartiet]] stemte imod, mens følgende partier var delt i spørgsmålet: Det Konservative Folkeparti (7 medlemmer stemte for, 20 imod), [[Venstre]] (8 for, 17 imod) og [[Kristeligt Folkeparti]] (1 for, 1 imod). Der er tidligere kun blevet ført rigsretssag fire gange i danmarkshistorien, senest i [[1910]].
Ved folketingsbeslutning af 11. juni 1993 rejste Folketinget tiltale mod Ninn-Hansen for overtrædelse af ministeransvarsloven.
 
Den 22. juni [[1995]] blev Ninn-Hansen med dommerstemmerne 15-5 fundet skyldig i overtrædelse af ministeransvarslovens § 5, stk. 1:<ref>{{cite web
Den 22. juni [[1995]]
|url=https://da.wikisource.org/wiki/Rigsretssagen_mod_Fhv._Justitsminister_Erik_Ninn-Hansen:_Rigsrettens_dom_af_22._juni_1995
<!--
|title=Rigsrettens dom af 22. juni 1995
Følgende henviser til Farum-sagen ?!?!?!
Den |date=22. juni [[1995]]
<ref>[http://www.folketinget.dk/Samling/20021/udvbilag/KOU/Almdel_bilag84.htm 2002-03 – Kommunaludvalget, Alm. del – bilag 84]</ref>
|publisher=Rigsrettens dombog
-->
}}</ref>
blev Ninn-Hansen med dommerstemmerne 15-5 fundet skyldig i overtrædelse af ministeransvarsloven. Med dommerstemmerne 12-8 blev han idømt fire måneders betinget frihedsberøvelse med 1 års prøvetid. Mindretallet på 8 dommere havde stemt for at idømme ham 15 dagbøder á 1.000 kr med forvandlingsstraf af [[Hæftestraf|hæfte]] i 15 dage.
:''En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.''
Der er tidligere kun blevet ført rigsretssag fire gange i danmarkshistorien, sidst i [[1910]].
 
blev Ninn-Hansen med dommerstemmerne 15-5 fundet skyldig i overtrædelse af ministeransvarsloven. Med dommerstemmerne 12-8 blev han idømt fire måneders fængsel. Dommen blev gjort betinget frihedsberøvelse med 1 års prøvetid med henvisning til Ninn-Hansens personlige forhold, navnlig hans alder og helbredstilstand. Mindretallet på 8 dommere havde stemt for at idømme ham 15 dagbøder á 1.000 kr med forvandlingsstraf af [[Hæftestraf|hæfte]] i 15 dage.
 
Efter dommen klagede Ninn-Hansen til [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] og klagede blandt andet over, at Rigsretten ikke var en upartisk domstol. Menneskerettighedsdomstolen afviste klagen d. 18. maj 1999.<ref>[http://hudoc.echr.coe.int/sites/eng/pages/search.aspx?i=001-4583 Decision as to the admissibility of Application no. 28972/95 by Erik Ninn-Hansen against Denmark]</ref>
| year = 2000
}} 2. udgave. [http://jura.ku.dk/pdf/ansatte/carstenhenrichsen/for-indtamil1.pdf Indholdsfortegelse] [http://jura.ku.dk/pdf/ansatte/carstenhenrichsen/justamil1.pdf Kapitel 1]
* [http://www.danskkulturarv.dk/dr/tamil-sagen/ TV-avis indslag om offentliggørelsen af Tamil Rapporten]
 
== Henvisninger ==
8.198

redigeringer