Bruger:Weblars/sandkasse6: Forskelle mellem versioner

| befolkningstal_anslået = 2886026<ref name="Statistics">{{cite web |publisher=Republic of Albania Institute of Statistics |title=Population of Albania 1 January 2016 |url=http://www.instat.gov.al/al/themes/popullsia/publications/books/2016/popullsia-e-shqipërisë,-1-janar-2016.aspx |access-date=10. januar 2021 |archive-date=13. juli 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170713221549/http://www.instat.gov.al/al/themes/popullsia/publications/books/2016/popullsia-e-shqip%C3%ABris%C3%AB,-1-janar-2016.aspx |url-status=dead }}</ref>

| befolkningstal_folketælling = 2.821.977<ref name="Population and Housing Census 2011">{{cite web |title=Population and Housing Census 2011 |url=http://www.instat.gov.al/en/themes/population/publications/books/2012/main-results-of-population-and-housing-census-2011.aspx |publisher=INSTAT (Albanian Institute of Statistics) |access-date=28. oktober 2020 |archive-date= 3. august 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170803171148/http://www.instat.gov.al/en/themes/population/publications/books/2012/main-results-of-population-and-housing-census-2011.aspx |url-status=dead }}</ref>

| BNP_KKP = $34,282&nbsp;milliarder<ref name=imf2>{{cite web |url=http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2015/02/weodata/weorept.aspx?pr.x=103&pr.y=16&sy=2016&ey=2016&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=512%2C672%2C914%2C962%2C612%2C674%2C614%2C676%2C311%2C548%2C213%2C556%2C911%2C678%2C912%2C867%2C313%2C682%2C419%2C684%2C513%2C273%2C316%2C868%2C913%2C921%2C339%2C948%2C638%2C943%2C514%2C686%2C218%2C688%2C963%2C518%2C616%2C728%2C223%2C558%2C516%2C278%2C918%2C692%2C748%2C694%2C618%2C449%2C624%2C564%2C522%2C565%2C622%2C283%2C626%2C853%2C628%2C288%2C228%2C293%2C924%2C566%2C233%2C964%2C632%2C453%2C636%2C968%2C634%2C922%2C238%2C714%2C662%2C862%2C960%2C716%2C611%2C456%2C321%2C722%2C243%2C942%2C248%2C718%2C469%2C724%2C253%2C813%2C642%2C199%2C643%2C733%2C644%2C524%2C819%2C361%2C646%2C362%2C648%2C364%2C915%2C732%2C652%2C366%2C328%2C734%2C258%2C463%2C656%2C923%2C654%2C738%2C336%2C578%2C263%2C537%2C268%2C742%2C944%2C866%2C534%2C369%2C536%2C744%2C429%2C186%2C433%2C925%2C343%2C869%2C439%2C746%2C916%2C926%2C664%2C466%2C826%2C298%2C967%2C927%2C443%2C846%2C917%2C299%2C544%2C582%2C446%2C474%2C666%2C754%2C668%2C698&s=NGDPD%2CNGDPDPC%2CPPPGDP%2CPPPPC&grp=0&a= |title=Report for Selected Countries and Subjects |publisher=Imf.org |date=14. september 2006 |accessdate=7. oktober 2014 |archive-date=13. juni 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160613035121/http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2015/02/weodata/weorept.aspx?pr.x=103&pr.y=16&sy=2016&ey=2016&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=512%2C672%2C914%2C962%2C612%2C674%2C614%2C676%2C311%2C548%2C213%2C556%2C911%2C678%2C912%2C867%2C313%2C682%2C419%2C684%2C513%2C273%2C316%2C868%2C913%2C921%2C339%2C948%2C638%2C943%2C514%2C686%2C218%2C688%2C963%2C518%2C616%2C728%2C223%2C558%2C516%2C278%2C918%2C692%2C748%2C694%2C618%2C449%2C624%2C564%2C522%2C565%2C622%2C283%2C626%2C853%2C628%2C288%2C228%2C293%2C924%2C566%2C233%2C964%2C632%2C453%2C636%2C968%2C634%2C922%2C238%2C714%2C662%2C862%2C960%2C716%2C611%2C456%2C321%2C722%2C243%2C942%2C248%2C718%2C469%2C724%2C253%2C813%2C642%2C199%2C643%2C733%2C644%2C524%2C819%2C361%2C646%2C362%2C648%2C364%2C915%2C732%2C652%2C366%2C328%2C734%2C258%2C463%2C656%2C923%2C654%2C738%2C336%2C578%2C263%2C537%2C268%2C742%2C944%2C866%2C534%2C369%2C536%2C744%2C429%2C186%2C433%2C925%2C343%2C869%2C439%2C746%2C916%2C926%2C664%2C466%2C826%2C298%2C967%2C927%2C443%2C846%2C917%2C299%2C544%2C582%2C446%2C474%2C666%2C754%2C668%2C698&s=NGDPD%2CNGDPDPC%2CPPPGDP%2CPPPPC&grp=0&a= |url-status=ok }}</ref>

| Gini = 34,5<ref>{{cite web |url=http://hdr.undp.org/en/content/income-gini-coefficient |title=Income Gini coefficient |work=World Bank |publisher=UNDP |accessdate=3. juli 2015 |archiveurl=httphttps://www.webcitation.org/5rRcwIiYs?url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2172.html |archivedate=23. juli 2010 |deadurl=nodead }}</ref>

| HDI = 0,733<ref name="HDI">{{cite web |url=http://hdr.undp.org/sites/default/files/hdr_2015_statistical_annex.pdf |title=Human Development Report 2015 |year=2015 |publisher=United Nations |accessdate=14. december 2015 |archive-date=19. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160319110553/http://hdr.undp.org/sites/default/files/hdr_2015_statistical_annex.pdf |url-status=ok }}</ref> {{stigning}}

Det moderne 28.748&nbsp;km²(heraf 27.398 km² landareal) store Albanien var en del af de romerske provinser [[Dalmatia (romersk provins)|Dalmatia]], [[Macedonia (romersk provins)|Macedonia]] og [[Moesia Superior]]. Efter [[Det Osmanniske Rige]]s kollaps i Europa ovenpå [[Balkankrigene]],<ref name="cia">{{cite web |url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/al.html |publisher=Central Intelligence Agency |title=The World Factbook: Albania |accessdate=21. juni 2013 |archive-date=17. januar 2010 |archive-url=https://www.webcitation.org/5mpuVJuEi?url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/al.html |url-status=ok }}</ref> erklærede Albanien sig uafhængigt i 1912 og blev [[Londonkonferencen 1912-1913|anerkendt]] det følgende år. [[Kongeriget Albanien (1928-1939)|Kongeriget Albanien]] blev invaderet af [[Kongeriget Italien|Italien]] i 1939, hvorefter landet blev en del af [[Albanske Kongerige (1939-43)|Større Albanien]], før det blev et [[Albanske Kongerige (1943-1944)|nazitysk protektorat]] i 1943.<ref>Zolo, D. ''Invoking Humanity: War, Law and Global Order'', Continuum International Publishing Group, 27 August 2002, 224 pages. p. 180 [https://books.google.com/books?id=t7KNgpZRnM8C&pg=PA181&dq=Albania+nazi+protectorate&hl=en&sa=X&ei=SK4FUderL-rW2wX36ICwCg&ved=0CDwQ6AEwAg#v=onepage&q=Albania%20nazi%20protectorate&f=false] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201223005740/https://books.google.com/books?id=t7KNgpZRnM8C&pg=PA181&dq=Albania+nazi+protectorate&hl=en&sa=X&ei=SK4FUderL-rW2wX36ICwCg&ved=0CDwQ6AEwAg#v=onepage&q=Albania%20nazi%20protectorate&f=false |date=23. december 2020 }}</ref> Det følgende år blev en [[Socialistisk stat|socialistisk]] albansk stat i form af [[Socialistiske Folkerepublik Albanien|Folkerepublikken Albanien]] etableret under [[Enver Hoxha]] og [[Albaniens Arbejdets Parti|Arbejderpartiet]]. Albanien gennemgik store og udbredte sociale og politiske transformationer i den kommunistiske æra, mens landet i stigende grad valgte at isolere sig fra størstedelen af omverdenen. I 1991 gik den socialistiske republik i opløsning, og den moderne stat, Republikken Albanien, blev etableret.

Albanien er en [[parlamentarisk republik]]. Landets hovedstad, [[Tirana]], er dets finansielle og industrielle centrum med en befolkning på næsten 800.000 ud af omkring 2,9&nbsp;millioner albanere.<ref name="Statistics"/><ref name="Albanian 2011 census">{{cite web|url=http://census.al/Resources/Data/Census2011/Instat_print%20.pdf |title=Population and Housing Census in Albania |year=2011 |publisher=Institute of Statistics of Albania |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20120112022139/http://census.al/Resources/Data/Census2011/Instat_print%20.pdf |archivedate=12. januar 2012 }}</ref> [[Frie marked]]sreformer har åbnet landet op for udenlandske investeringer, især i udviklingen af energi- og transportinfrastruktur.<ref>Reports: Poverty Decreases In Albania After Years Of Growth. Dow Jones Newswires, 201-938-5500 201-938-5500 201-938-5500.[http://www.nasdaq.com/aspx/stock-market-news-story.aspx?storyid=200904231403dowjonesdjonline000935&title=reports-poverty-decreases-in-albania-after-years-of-growth Nasdaq.com] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190704220610/https://www.nasdaq.com/aspx/stock-market-news-story.aspx%3Fstoryid%3D200904231403dowjonesdjonline000935%26title%3Dreports-poverty-decreases-in-albania-after-years-of-growth |date= 4. juli 2019 }}</ref><ref>Strong GDP growth reduces poverty in Albania-study. [[Reuters]].[http://www.forbes.com/feeds/afx/2009/04/23/afx6330798.html Forbes.com] {{wayback|df=yesWebarchive|url=https://web.archive.org/web/20120117160122/http://www.forbes.com/feeds/afx/2009/04/23/afx6330798.html |date=2012011716012217. januar 2012 }}</ref> Landet har et højt [[Human Development Index|HDI]] og har universel sundhedspleje samt gratis grundskole- og ungdomsuddannelse.<ref name="HDI" /> De mest dominerende økonomier i landet er servicesektoren, fulgt af industrisektoren og landbrugssektoren.<ref>{{cite web|url=http://data.worldbank.org/country/albania/|title=The world bank|publisher=|accessdate=13. september 2014|archive-date=21. september 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140921063450/http://data.worldbank.org/country/albania|url-status=ok}}</ref>

Albanien er medlem af FN, [[NATO]], [[OSCE|Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa]], [[Europarådet]], [[Organisation of Islamic Cooperation]] og [[Verdenshandelsorganisationen]]. Det er et af de grundlæggende medlemmer af [[Energy Community]], [[BSEC|Organisationen for Økonomisk Samarbejde i Sortehavsområdet]] og [[Middelhavsunionen]] samt en officiel kandidat til medlemskab af [[EU]].<ref>{{Kilde nyheder |url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8023127.stm | accessdate=29. april 2009 |publisher=BBC News |title=Albania applies for EU membership |date=28. april 2009 |archiveurl= https://web.archive.org/web/20090430184517/http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8023127.stm| |archivedate=30. april 2009 |deadurl=nodead }}</ref>

Navnet kan også være relateret til en middelalderlandsby kaldet Albanon og Arbanon, omend det er usikkert, hvorvidt der er tale om det samme sted.<ref>The Illyrians by J. J. Wilkes, 1992, ISBN 978-0-631-19807-9, page 279,"We cannot be certain that the Arbanon of Anna Comnena is the same as Albanopolis of the Albani, a place located on the map of Ptolemy (3.12)"</ref> Den byzantinske historiker [[Michael Attaliates]] var omkring år 1080 den første til at beskrive ''[[Albanoi]]'' som havende været en del af et oprør mod [[Konstantinopel]] i 1043 og til at betegne ''Arbanitai'' som underlagt hertugen af [[Dyrrachium]].<ref>Robert Elsei. ''The Albanian lexicon of Dion Von Kirkman. Earliest reference to the existence of the Albanian language'', pp. 113–122.</ref> I [[Middelalderen]] kaldte albanerne deres land for ''Arbëri'' eller ''Arbëni'' og sig selv for [[Arbëresh]] eller ''Arbënesh''.<ref>[http://www.pinocacozza.it/ {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20191230223257/http://www.pinocacozza.it/ |date=30. december 2019 }} Pinocacozza.it {{sq icon}}] {{it icon}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.radio-arberesh.eu/|title=Radio-Arberesh.eu|author=Casanova|publisher=|accessdate=13. september 2014|archive-date= 2. april 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20100402063902/http://www.radio-arberesh.eu/|url-status=ok}}</ref>

Tidligst omkring det 17. århundrede begyndte stednavnet ''Shqipëria'' og det etniske demonym ''Shqiptarë'' gradvist at erstatte ''Arbëria'' og ''Arbëresh''. De to begreber [[Folkeetymologi|fortolkes i folkemunde]] til at betyde hhv. "Ørnenes land" og "Ørnenes børn".<ref>Kristo Frasheri. ''History of Albania (A Brief Overview)''. Tirana, 1964.</ref><ref>{{cite web|url=http://mirror.undp.org/albania/download/pdf/albanian.pdf|title=The Albanian Language|last=Lloshi|first=Xhevat|publisher=United Nations Development Programme|accessdate=9. november 2010|archive-date= 9. juli 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110709114947/http://mirror.undp.org/albania/download/pdf/albanian.pdf|url-status=ok}}</ref>

De første spor efter mennesker i Albanien kan dateres tilbage til mellemste og øvre [[palæolitikum]], og blev fundet i landsbyen Xarrë, nær [[Sarandë]] og bjerget [[Dajti]] nær [[Tiranë]].<ref name="Prendi">F. Prendi, "The Prehistory of Albania", ''The Cambridge Ancient History'', 2nd edn., vol. 3, part 1: ''[https://books.google.com/books?id=vXljf8JqmkoC&pg=PA187 The Prehistory of the Balkans; and the Middle East and the Aegean World, Tenth to Eighth Centuries B.C.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200725015959/https://books.google.com/books?id=vXljf8JqmkoC&pg=PA187 |date=25. juli 2020 }}'', ed. John Boardman et al. (Cambridge: Cambridge UP, 1982), 189–90.</ref> Blandt de genstande, der blev fundet i en grotte nær Xarrë, var flint- og jaspisobjekter samt fossile dyreknogler, mens der ved Dajti blev fundet knogler og stenværktøjer, der lignede [[Aurignacienkultur]]ens. De palæolitiske fund i Albanien har stor lighed med de objekter fra samme æra, der er fundet ved Crvena Stijena i Montenegro og det nordvestlige Grækenland.<ref name="Prendi"/>

I Antikken blev det territorium, der i dag er Albanien, hovedsageligt beboet af en række [[Illyrere|illyriske]] stammer. Territoriet var kendt som [[Illyrien]], og strakte sig omtrent fra området øst for Adriaterhavet til mundingen af [[Vjosë]]-floden i syd.<ref>The Illyrians (The Peoples of Europe) by John Wilkes, 1996, ISBN 978-0-631-19807-9, page 92, "Appian's description of the Illyrian territories records a southern boundary with Chaonia and Thesprotia, where ancient Epirus began south of river Aoous (Vjose)" [https://books.google.com/books?id=4Nv6SPRKqs8C&lpg=PP1&dq=illyrians%20wilkes&pg=PR20 og kort] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200801085314/https://books.google.com/books?id=4Nv6SPRKqs8C&lpg=PP1&dq=illyrians%20wilkes&pg=PR20 |date= 1. august 2020 }}</ref><ref>Cambridge University Press. [https://books.google.com/books?id=0qAoqP4g1fEC&pg=PA266&dq=campridge+ancient+history+epirus&hl=el#v=onepage&q=epirus&f=false ''The Cambridge ancient history''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170113071733/https://books.google.com/books?id=0qAoqP4g1fEC&pg=PA266&dq=campridge+ancient+history+epirus&hl=el#v=onepage&q=epirus&f=false |date=13. januar 2017 }}. 2000. ISBN 0-521-23447-6, page 261,"...&nbsp;down to the mouth of Aous"</ref> Den første beskrivelse af de illyriske grupperinger stammer fra ''[[Periplus Ponti Euxini]]'', en gammel græsk tekst skrevet i midten af det 4. århundrede f.Kr..<ref>The Illyrians (The Peoples of Europe) by John Wilkes, 1996, page&nbsp;94</ref>

Blandt de mest magtfulde stammer i området var [[Ardiaei]]. Ardiaei-kongeriget nåede sin største udbredelse under [[Agron|Agron af Illyrien]], søn af [[Pleuratos 2.]]. Agron herskede også over andre nærliggende stammer.<ref>{{Cite book|title = A History of Macedonia: 336-167 B.C|url = https://books.google.com/books?id=qpb3JdwuDQIC|publisher = Clarendon Press|date = 1. januar 1972|isbn = 978-0-19-814815-9|first = Nicholas Geoffrey Lemprière|last = Hammond|first2 = Frank William|last2 = Walbank|access-date = 28. oktober 2020|archive-date = 23. november 2020|archive-url = https://web.archive.org/web/20201123021534/https://books.google.com/books?id=qpb3JdwuDQIC|url-status = ok}}</ref> Efter Agrons død i 230 f.Kr. arvede hans kone Teuta Ardiaei-riget. Teutas styrker fortsatte deres erobringer sydpå mod det [[Ioniske hav]], hvor de besejrede de kombinerede akaiske og aitoliske flåder i [[slaget ved Paxos]] og erobrede øen [[Korfu|Corcyra]], hvilket satte dem i stand til at ramme de vigtige handelsruter mellem det græske fastland de græske byer i Italien.<ref>{{Cite book|title = Women Rulers Throughout the Ages: An Illustrated Guide|url = https://books.google.com/books?id=x3BzmTdQLioC|publisher = ABC-CLIO|date = 1. januar 1999|isbn = 978-1-57607-091-8|first = Guida Myrl|last = Jackson-Laufer|pages = 382–383|access-date = 28. oktober 2020|archive-date = 11. februar 2017|archive-url = https://web.archive.org/web/20170211085844/https://books.google.com/books?id=x3BzmTdQLioC|url-status = ok}}</ref> I 229 f.Kr. erklærede Rom krig<ref>{{Cite book|title = The History of Rome|url = https://books.google.com/books?id=j74oAAAAYAAJ|publisher = D. Appleton & Company|date = 1. januar 1846|page = 259|access-date = 28. oktober 2020|archive-date = 25. juli 2020|archive-url = https://web.archive.org/web/20200725014737/https://books.google.com/books?id=j74oAAAAYAAJ|url-status = ok}}</ref> mod Illyrien for deres udbredte plyndring af romerske skibe. Krigen endte med romersk sejr i 227&nbsp;f.Kr.. Teuta blev senere efterfulgt af [[Gentius]]&nbsp;i 181&nbsp;f.Kr.<ref>{{Cite book|title = The Illyrians|url = https://books.google.com/books?id=4Nv6SPRKqs8C|publisher = Wiley|date = 9. januar 1996|isbn = 978-0-631-19807-9|first = John|last = Wilkes|page = 189|access-date = 28. oktober 2020|archive-date = 2. maj 2020|archive-url = https://web.archive.org/web/20200502085653/https://books.google.com/books?id=4Nv6SPRKqs8C|url-status = ok}}</ref> Gentius sloges med romerne i 168&nbsp;f.Kr., hvilket blev starten på [[Illyriske krige|den tredje illyriske krig]]. Konflikten førte igen til romersk sejr, og Illyrien blev indlemmet i Romerriget i 167&nbsp;f.Kr.{{Bør uddybes|dato=2016}} Regionen blev opsplittet i tre administrative opdelinger.<ref>Marjeta Šašel Kos, "The Illyrian King Ballaeus – Some Historical Aspects", ''Épire, Illyrie, Macédoine: Mélanges offerts au professeur Pierre Cabanes'', ed. Danièle Berranger (Clermont-Ferrand: Presses Universitaires Blaise Pascal, 2007), 127.</ref>

Det territorie, der i dag kendes som Albanien, forblev under romersk (og senere [[Byzantiske Rige|byzantinsk]]) styre indtil slaverne løb det over ende fra det 7. århundrede og frem,<ref name="BideleuxJeffries2007">{{cite book|last1=Bideleux|first1=Robert|last2=Jeffries|first2=Ian|title=Balkans: A Post-Communist History|url=https://books.google.com/books?id=G6iBAgAAQBAJ&pg=PA25|date=24. januar 2007|publisher=Routledge|isbn=978-1-134-58328-7|page=25|quote=From AD 548 onward, the lands now known as Albania began to be overrun from the north by ever-increasing&nbsp;...|access-date=28. oktober 2020|archive-date=14. januar 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170114072745/https://books.google.com/books?id=G6iBAgAAQBAJ&pg=PA25|url-status=ok}}</ref> hvorefter det blev erobret af det [[Bulgarske Rige]] i det 9. århundrede. Efter både det Byzantinske og Bulgarske Rige i midten og slutningen af det 13. århundrede, blev nogle dele af det, der i dag er Albanien, erobret af [[Storfyrstendømmet Serbien]]. De invaderende styrker ødelagde eller svækkede de fleste af de kulturelle centre fra romersk og byzantinsk tid.<ref name="Barbarian Invasions">{{cite web | editor= Raymond Zickel | editor2= Walter R. Iwaskiw | year= 1994 | title= "The Barbarian Invasions and the Middle Ages," Albania: A Country Study | url= http://countrystudies.us/albania/15.htm | accessdate= 9. april 2008 | archive-date= 12. oktober 2011 | archive-url= https://web.archive.org/web/20111012083352/http://countrystudies.us/albania/15.htm | url-status= ok }}</ref>

Den albanske stats territoriale kerne blev dannet i middelalderen som [[Fyrstendømmet Arbër]] og [[kongeriget Albanien (1272-1368)|kongeriget Albanien]]. Fyrstendømmet Arbër or '''Albanon''' ([[Albansk (sprog)|albansk]]): ''Arbër'' eller ''Arbëria'', blev etableret af ''[[arkont]]'' [[Progon]] i regionen [[Krujë]] i ca. 1190. Progon, statens grundlægger, blev efterfulgt af sine sønner Gjin og Dhimitri. Efter Dhimiters død, som den sidste fra Progons familie, tilfaldt fyrstendømmet [[Grigor Kamona]], og senere [[Golem af Krujë|Golem]], hvorefter det endelig gik i opløsning i 1255.<ref name=Clements31>Clements 1992, p. 31 ''"By 1190, Byzantium's power had so receded that the archon Progon succeeded in establishing the first Albanian state of the Middle Ages, a principality"''</ref><ref name="PickardÇeliku2008">Pickard-Çeliku 2008, p. 16</ref><ref name="Norris1993">Norris 1993, p. 35</ref> Nogle historikere argumenterer for at Arbanon var den første skitse for en "albansk stat", og at det bevarede semi-autonom status som den vestlige yderlighed af et rige (under [[Doukas|Doukai]] af [[Despotatet Epirus|Epirus]] elle [[Laskaris|Laskariderne]] fra [[Kejserriget Nikæa|Nikæa]]).<ref>Pipa-Repishti 1983, pp.&nbsp;7–8</ref> Kongeriget Albanien blev etableret af Karl 1. af Sicilien ud af det albanske territorie som han erobrede fra Epirus-despotatet i 1271. Han udråbte sig selv til "Konge af Albanien" i februar 1272. Kongeriget strakte sig fra Durrës-regionen (dengang kendt som Dyrrhachium) mod syg langs kysten til Butrint. Efter kongerigets skabelse gjorde udgjorde den katolske politiske struktur et godt grundlag for pavens planer om at sprede katolicisme til Balkanhalvøen. Denne plan blev også støttet af Helene af Anjou, Karl 1.'s kusine, der på daværende tidspunkt herskede over territorier i det nordlige Albanien. I løbet af hendes tid blev der bygget omkring 30 katolske kirker og klostre i Nordalbanien og Serbien.<ref>{{Cite book|title = Regnum Albaniae, the Papal Curia, and the Western Visions of a Borderline Nobility|last = Etleva|first = Lala|publisher = Cambridge University Press|year = 2008|isbn = |location = |pages = |url = http://www.etd.ceu.hu/2009/mphlae01.pdf|access-date = 28. oktober 2020|archive-date = 31. oktober 2020|archive-url = https://web.archive.org/web/20201031000741/http://www.etd.ceu.hu/2009/mphlae01.pdf|url-status = ok}}</ref> I perioden 1331-1355 tilkæmpede det Serbiske Rige sig kontrol over Albanien. Efter selvsamme rige gik i opløsning, blev der oprettet flere albanske fyrstendømmer, hvoraf nogle af de mægtigste var Balsha, Thopia, Kastrioti, Muzaka og Arianiti. I første halvdel af det 14. århundrede invaderede det [[Osmanniske Rige]] det meste af Albanien, men i 1444 blev de albanske fyrstendømmer igen forenet som selvstændigt rige, denne gang under [[Skanderbeg|George Castrioti Skanderbeg]], der normalt betragtes som Albaniens nationalhelt.

Da [[det Osmanniske Rige]] voksede frem i Sydøsteuropa, var det geopolitiske landskab i området kendetegnet ved spredte kongeriger bestående af små fyrstendømmer. Osmannerne ønskede kontrol med Albanien, som de så som et springbræt for en invasion af Italien og Vesteuropa, og opstillede i 1415 deres garnisoner i det sydlige Albanien. Pr. 1431 havde de besat størstedelen af landet.<ref>{{Cite journal |last=Licursi |first=Emiddio Pietro |title=Empire of Nations: The Consolidation of Albanian and Turkish National Identities in the Late Ottoman Empire, 1878–1913 |url=http://www.scribd.com/doc/72122169/7/Pashko-Vasa |archiveurl=https://web.archive.org/web/20121112044932/http://www.scribd.com/doc/72122169/7/Pashko-Vasa |archivedate=12. november 2012 |accessdate= |edition= |series= |volume= |origyear= |year=2011 |publisher= Columbia University |location= New York |language= |isbn= |oclc= |doi= |doi_inactivedate= |bibcode= |id= |page=19 |pages= |nopp= |at= |chapter= |chapterurl= |quote= By 1415, after a chaotic interregnum, Sultan Mehmet I sent the military to erect the first Ottoman garrisons throughout southern Albania, establishing direct military authority in the region&nbsp;... l jurisdiction over most of Albania&nbsp;... |postscript=<!-- Bot inserted parameter. Either remove it; or change its value to "." for the cite to end in a ".", as necessary. -->{{inconsistent citations}} |url-status=ok }}</ref>

I 1443 udbrød et stort og længerevarende oprør under ledelse af [[Skanderbeg]]. Oprørerne besejrede i flere omgange store osmanniske hærenheder under ledelse af sultanerne [[Murad 2.]] og [[Mehmed 2.]]. Skanderbeg forenede de albanske prinser, og etablerede senere en centraliseret autoritet og blev hersker over Albanien. Han prøvede flere gange ihærdigt at oprette en europæisk koalition imod osmannerne, men uden større held, omend flere magter, såsom Napoli, Pavestaten, Venedig og Ragusa, støttede økonomisk og militært.<ref>{{cite web|url=http://www.britannica.com/EBchecked/topic/12472/Albania/42646/The-decline-of-Byzantium|title=Albania :: The decline of Byzantium – Encyclopedia Britannica|work=Encyclopedia Britannica|accessdate=13. september 2014|archive-date= 3. maj 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150503130838/http://www.britannica.com/EBchecked/topic/12472/Albania/42646/The-decline-of-Byzantium|url-status=ok}}</ref> Skanderbeg blev beundret i flere europæiske hof for sin evne til at tage kampen op med det, der på daværende tidspunkt var en af de mægtigste militære styrker på kontinentet. Oprøret ophørte ved Skanderbegs død i 1468, men det ville tage osmannerne yderligere 10 år at tage alle albanske territorier tilbage fra oprørerne. Skanderbegs popularitet voksede mange århundreder senere - i det 19. århundrede - som følge af at han blev anset som en folkehelt og en del af den albanske nationalidentitet.

Med [[tyrkere|tyrkernes]] ankomst, blev [[islam]] introduceret i Albanien som en tredje religion. Dette medførte en massiv udvandring af albanere til diverse kristne europæiske lande.<ref>{{cite book |url=https://books.google.com/books?id=OKEal7FHClUC&pg=PA7&dq=ottomans+converted+muslims+albania&hl=en&sa=X&ei=98U5VImdBaK6ygO-qYKQAQ&ved=0CDIQ6AEwAA#v=onepage&q=ottomans%20converted%20muslims%20albania&f=false |title=Communism, Health and Lifestyle: The Paradox of Mortality Transition in Albania by Arjan Gjonca |publisher=Google Books.au |date=31. juli 2011 |accessdate=11. oktober 2014 |isbn=978-1-59884-337-8 |archive-date=15. oktober 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151015194941/https://books.google.com/books?id=OKEal7FHClUC&pg=PA7&dq=ottomans+converted+muslims+albania&hl=en&sa=X&ei=98U5VImdBaK6ygO-qYKQAQ&ved=0CDIQ6AEwAA#v=onepage&q=ottomans%20converted%20muslims%20albania&f=false |url-status=ok }}</ref>

Sammen med [[bosniak]]kerne nød de muslimske albanere særdeles god status i det Osmanniske Rige, og var hovedsøjlerne i [[Højporten]]s Balkan-politik.<ref>Clayer, Nathalie. " Albania ." Encyclopaedia of Islam, THREE. Edited by: Gudrun Krämer, Denis Matringe, Rokovet, John Nawas, Everett Rowson. Brill Online, 2012. Reference. 18 December 2012<http://referenceworks.brillonline.com/entries/encyclopaedia-of-islam-3/albania-COM_23054 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210102160045/https://referenceworks.brillonline.com/entries/encyclopaedia-of-islam-3/albania-COM_23054 |date= 2. januar 2021 }}></ref>

Mange muslimske albanere udnyttede denne høje status til at skaffe sig vigtige administrative positioner, og over tyve [[storvisir]]er var eksempelvis af albansk oprindelse, heriblandt general [[Köprülü Mehmed Pasha]], som senere kommanderede de osmanniske styrker under de [[osmannisk-persiske krige]]; general [[Köprülü Fazıl Ahmed]], som ledte de osmanniske styrker under den [[Østrig-tyrkiske krig (1663–1664)]]; og senere [[Muhammad Ali Pasha]] af Egypten.<ref name="Arnawutluḳ - Brill Reference">" Arnawutluḳ." Encyclopaedia of Islam, Second Edition. Brill Online, 2012. Reference. 2 January 2009.[http://referenceworks.brillonline.com/entries/encyclopaedia-of-islam-2/arnawutluk-COM_0065] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201106192658/https://referenceworks.brillonline.com/entries/encyclopaedia-of-islam-2/arnawutluk-COM_0065 |date= 6. november 2020 }}</ref>

Albanerne kunne også findes i andre hjørner af det store rige, heriblandt i Irak, Egypten, Algeriet og langs [[Maghreb]], i vigtige militære og administrative positioner.<ref>H. T. Norris, Islam in the Balkans: Religion and Society Between Europe and the Arab World, p. 196.</ref> Dette skyldtes delvist [[Devşirme]]-systemet, hvorved kristne osmanneres drenge blev hvervet til staten i en ung alder. Islamiseringsprocessen var inkrementel, og startede fra osmannernes ankomst i det 14. århundrede. [[Timar]]-besiddere, der var en af hjørnestenene i osmannernes tidlige kontrol med Sydøsteuropa, var ikke nødvendigvis islamiske konvertitter, og gjorde af og til oprør. Størstedelen af den albanske befolkning blev dog gradvist konverteret til islam - en proces, der især voksede i det 17. (for [[katolicisme|katolske]] albanere) og 18. århundrede (for [[ortodokse kirke|ortodokse]] albanere) .<ref name="referenceworks.brillonline">Clayer, Nathalie. " Albania ." Encyclopaedia of Islam, THREE. Edited by: Gudrun Krämer, Denis Matringe, John Nawas, Everett Rowson. Brill Online, 2012. 2 April 2012<http://referenceworks.brillonline.com/entries/encyclopaedia-of-islam-3/albania-COM_23054 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210102160045/https://referenceworks.brillonline.com/entries/encyclopaedia-of-islam-3/albania-COM_23054 |date= 2. januar 2021 }}></ref> Til at begynde med vedrørte islamiseringen kun de støre bycentre [[Elbasan]] og [[Shkoder]], men efterhånden begyndte folk på landet også at tage den nye religion til sig.<ref name="referenceworks.brillonline"/> Folk konverterede af mange forskellige grunde, men manglen på kildemateriale gør at det generelt er svært at udpege motivationsgrunde.<ref>Clayer, Nathalie. " Albania ." Encyclopaedia of Islam, THREE. Edited by: Gudrun Krämer, Denis Matringe, John Nawas, Everett Rowson. Brill Online, 2012. Reference. 17 April 2012 <http://referenceworks.brillonline.com/entries/encyclopaedia-of-islam-3/albania-COM_23054 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210102160045/https://referenceworks.brillonline.com/entries/encyclopaedia-of-islam-3/albania-COM_23054 |date= 2. januar 2021 }}></ref>

[[Prizrenligaen]] blev dannet 1. juni 1878 i [[Prizren]], [[Kosovo Vilayet]] i det Osmanniske Rige. Til at begynde med havde de osmanniske autoriteter støttet Ligaen, hvis udgangspunkt havde været baseret på religiøs solidaritet med muslimske jordejere og folk forbundet med [[Højporten|den osmanniske administration]]. Osmannerne vægtede muslimsk solidaritet højt, og ønskede at beskytte alle muslimske lande, heriblandt det, der i dag er Bosnien-Hercegovina. Ligaen blev derfor døbt ''De sande muslimers komité'' ({{lang-sq|Komiteti i Myslimanëve të Vërtetë}}).<ref>{{Citation |last= Kopecek |first= Michal |authorlink= |first2= Ahmed |last2= Ersoy |first3= Maciej |last3= Gorni |first4= Vangelis |last4= Kechriotis |first5= Boyan |last5= Manchev |first6= Balazs |last6= Trencsenyi |first7= Marius |last7= Turda |author-separator= |editor= |editorn= |editorn-last= |editorn-first= |editor-link= |editorn-link= |others= |title= Discourses of collective identity in Central and Southeast Europe (1770–1945) |url= https://books.google.com/books?id=k5Vsjg508EYC&pg=PA349&dq=%22albanian+vilayet%22+%22Greater+albania%22#v=onepage&q&f=false |archiveurl= https://web.archive.org/web/20150713174453/https://books.google.com/books?id=k5Vsjg508EYC&pg=PA349&dq=%22albanian+vilayet%22+%22Greater+albania%22#v=onepage&q&f=false |archivedate= 13. juli 2015 |accessdate= 18. januar 2011 |edition= |series= |volume= 1 |year= 2006 |publisher= Central European University Press |location= Budapest, Hungary |isbn= 963-7326-52-9 |oclc= |doi= |doi_inactivedate= |bibcode= |page= 348 |pages= |nopp= |chapter= |chapterurl= |quote= The position of the League in the beginning was based on religious solidarity. It was even called ''Komiteti i Myslimanëve të Vërtetë'' (The Committee of the Real Muslims)&nbsp;... decisions are taken and supported mostly by landlords and people closely connected with Ottoman administration and religious authorities.. |ref= |url-status= ok }}</ref> Ligaen udsendte et dekret kendt som [[Kararname (Prizrenligaen)|Kararname]], som indeholdt en proklamation om at folk fra det nordlige Albanien, Epirus og Bosnien var villige til at forsvare det Osmanniske Riges territoriale integritet med alle midler mod tropper fra [[Kongeriget Bulgarien|Bulgarien]], [[Kongeriget Serbien|Serbien]] og [[Kongeriget Montenegro|Montenegro]]. Det blev underskrevet af 47 muslimske stedfortrædere for Ligaen 18. juni 1878.<ref name="albanianhistory.net">{{cite web |url= http://www.albanianhistory.net/texts19/AH1878_2.html|title= 1878 The Resolutions of the League of Prizren|first= Robert |last= Elsie|authorlink= Robert Elsie |work= |publisher= |location= |page= |pages= |at= |language= |trans_title= |doi= |archiveurl=http https://www.webcitation.org/query?url=http%3A%2F%2Fwww.albanianhistory.net%2Ftexts19%2FAH1878_2.html&date=2011-02-19 |archivedate=20 19. februar 2011 |accessdate= 20. februar 2011 |quote= On 10 June 1878,&nbsp;... The League of Prizren, Alb. Lidhja e Prizrenit,&nbsp;... On 13 June 1878, the League submitted an eighteen-page memorandum to Benjamin Disraeli, the British representative at the Congress of Berlin |ref= |separator= |postscript= |url-status= dead}}</ref> Omkring 300 muslimer deltog i forsamlingen, heriblandt deleerede fra Bosnien og mutasarrif ([[sanjakbey]]) fra [[Sanjakken Prizren]] som repræsentanter for centralautoriteterne, og ingen delegerede fra [[Scutari Vilayet]].<ref>{{Citation |last=Kopeček |first=Michal |authorlink= |first2= Ahmed|last2= Ersoy|first3=Maciej|last3=Gorni | first4=Vangelis |last4= Kechriotis |first5= Boyan |last5= Manchev |first6= Balazs |last6=Trencsenyi |first7= Marius |last7= Turda |author-separator= |editor= |editor2= |editor2-last= |editor2-first= |editor-link= |editor2-link= |others= |title= Discourses of collective identity in Central and Southeast Europe (1770–1945)|url= https://books.google.com/?id=k5Vsjg508EYC&pg=PA349&dq=%22albanian+vilayet%22+%22Greater+albania%22#v=onepage&q&f=false|archiveurl= |archivedate= |format= |accessdate= 18. januar 2011 |edition= |series= |volume= 1|origyear= |year=2006 |publisher=Central European University Press |location= Budapest, Hungary|language= |isbn=963-7326-52-9 |oclc= |doi= |doi_inactivedate= |bibcode= |id= |page=347 |pages= |nopp= |at= |chapter= Program of the Albanian League of Prizren |chapterurl= |quote= there were no delegates from Shkodra villayet and a few Bosnian delegates also participated. Present was also mutasarrif (administrator of sandjak) of Prizren as representative of the central authorities |laysummary= |laydate= |separator= |postscript= |lastauthoramp= |ref= }}</ref>

Osmannerne droppede deres støtte til Ligaen, da den, under påvirkning af [[Abdyl Frashëri|Abdyl bey Frashëri]], begyndte at arbejde hen mod albansk autonomi, og anmodede om at sammensmeltning af fire osmanniske vilayetter ([[Kosovo Vilayet|Kosovo]], [[Scutari Vilayet|Scutari]], [[Monastir Vilayet|Monastir]] og [[Janina Vilayet|Ioannina]]) til en ny [[Albansk Vilayet]]). Ligaen anvendte militær magt til at forhindre annektering af dele af [[Plav (kommune)|Plav]] og [[Gusinje]], som ellers var blevet tildelt Montenegro af [[Berlinerkongressen]]. Efter flere kampe med montenegrinske tropper, såsom i [[Slaget om Novšiće]], og under pres fra [[stormagt]]erne, blev Prizrenligaen nødt til at trække sig tilbage fra de omstridte regioner Plav og Gusinje, og blev senere besejret af en osmannisk hær sendt af sultanen.<ref name="League of Prizren">{{cite web|title=Albanian League|url=http://www.britannica.com/EBchecked/topic/12553/Albanian-League|publisher=Encyclopædia Britannica|accessdate=5. januar 2012|archive-date=29. marts 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120329133730/http://www.britannica.com/EBchecked/topic/12553/Albanian-League|url-status=ok}}</ref>

| last = Giaro

| first = Tomasz

| title = Modernisierung durch Transfer zwischen den Weltkriegen

| url = https://books.google.com/books?id=dmrRCdTQBTcC&pg=PA185&dq=Provisional+government+of+vlore+december+4+1912&hl=en&ei=x5k9TeLYM83A8QO_qMisCA&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=4&ved=0CC4Q6AEwAw#v=onepage&q=Provisional%20government%20of%20vlore%20december%204%201912&f=false

| accessdate = 24. januar 2011

| year = 2007

| publisher = Vittorio Klosterman GmbH

| location = Frankfurt am Main, Germany

| isbn = 978-3-465-04017-0

| page = 185

| chapter = The Albanian legal and constitutional system between the World Wars

| quote = ...&nbsp;a provisional government, consisting of ten members and led by Vlora, was formed on 4 December.}}</ref> Forsamlingen etablerede også [[Albaniens senat|Senatet]] ({{lang-sq|Pleqësi}}) som har en rådgivende funktion for regeringen, og består af 18 medlemmer fra forsamlingen.<ref>{{cite book

|first accessdate = 24. januar 2011= Tomasz

|year page = 1852007

Albaniens uafhængighed blev anerkendt ved [[Londonkonferencen (1912-1913)|Londonkonferencen]] 29. juli 1913, men optegnelsen af grænserne for det nyligt oprettede [[Fyrstendømmet Albanien|albanske fyrstendømme]] ignorerede dog de demografiske realiteter. Den [[Internationale Kontrolkommission]] blev etableret 15. oktober 1913 med hovedkvarter i [[Vlorë]],<ref>{{Citation |last= Jelavich |first= Barbara |author-separator= |editorn= |editorn-last= |editorn-first= |editorn-link= |title= History of the Balkans: Twentieth century |url= https://books.google.com/books?id=Hd-or3qtqrsC&pg=PA100&dq=albanian+congress+in+trieste+1913&hl=en&ei=Su45Tdn6K4al8QPo7ajBCA&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=4&ved=0CDMQ6AEwAw#v=onepage&q&f=false |archiveurl= https://web.archive.org/web/20110629032309/http://books.google.com/books?id=Hd-or3qtqrsC&pg=PA100&dq=albanian+congress+in+trieste+1913&hl=en&ei=Su45Tdn6K4al8QPo7ajBCA&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=4&ved=0CDMQ6AEwAw#v=onepage&q&f=false |archivedate= 29. juni 2011 |format= |accessdate= 21. januar 2011 |edition= |series= |volume= 2 |origyear= 1983 |year= 1999 |publisher= The Press Syndicate of University of Cambridge |location= Cambridge, United Kingdom |language= |isbn= 0-521-27459-1 |oclc= |doi= |doi_inactivedate= |bibcode= |id= |page= 101 |pages= |nopp= |at= |chapter= The end of Ottoman rule in Europe |chapterurl= |quote= the International Commission&nbsp;... had headquarters in Vlorë |laysummary= |laydate= |separator= |postscript= |lastauthoramp= |ref= |url-status= ok }}</ref> for at håndtere administrationen af det nyligt oprettede Albanien indtil dets politiske institutioner fungerede ordentligt.<ref>{{cite web| url = http://www.cecl.gr/RigasNetwork/databank/REPORTS/r23/ZAHARIA.html| title = The post – 1989 constitutional course of south east Europe| first = Perikli| last = Zaharia| date = 24. marts 2003| publisher = Centre for European Constitutional Law| location = Athens| archiveurl = https://www.webcitation.org/query?url=http%3A%2F%2Fwww.cecl.gr%2FRigasNetwork%2Fdatabank%2FREPORTS%2Fr23%2FZAHARIA.html&date=2011-01-21| archivedate = 21. januar 2011| accessdate = 22. januar 2011| url-status = dead}}</ref> Det [[Internationale Gendarmeri]] blev etableret som Fyrstendømmet Albaniens første [[retshåndhævende organ]], og de første gendarmer ankom til Albanien i begyndelsen af november. Prins [[Wilhelm af Wied (1876-1945)|Wilhelm af Wied]] blev valgt som nationens første [[fyrste]].<ref>{{Citation |last= Seton-Watson |first= R.W. |author2= J. Dover Wilson |author3= Alfred E. Zimmern |author4= Arthur Greenwood |author-separator= |editor= |editorn= |editorn-last= |editorn-first= |editor-link= |editorn-link= |others= |title= The War and Democracy |url= http://www.gutenberg.org/files/10668/10668.txt |archiveurl= https://web.archive.org/web/20121113042806/http://www.gutenberg.org/files/10668/10668.txt |archivedate= 13. november 2012 |format= |accessdate= |edition= |series= |volume= |date= 10. januar 2004 |origyear= 1915 |publisher= MacMillan And Co. Ltd.; 1st Edition |location= London |language= |isbn= |oclc= |doi= |doi_inactivedate= |bibcode= |page= |pages= |nopp= |at= |chapter= III Germany |chapterurl= |quote= Prince William of Wied, the first Prince of Albania |laysummary= |laydate= |separator= |postscript= |lastauthoramp= |ref= |url-status= ok }}</ref>

I november 1913 havde de pro-osmanniske albanske styrker tilbudt den albanske trone til den osmanniske krigsminister (af albansk oprindelse), [[Ahmed Izzet Pasha|Izzet Pasha]].<ref>{{cite web | url = http://www.albanianphotography.net/en/dmm.html | title= Albania under prince Wied | first= Robert | last= Elsie | authorlink= Robert Elsie | archiveurl= httphttps://www.webcitation.org/query?url=http%3A%2F%2Fwww.albanianphotography.net%2Fen%2Fdmm.html&date=2011-01-25 | quote= pro-Ottoman forces&nbsp;... were opposed to the increasing Western influence&nbsp;... In November 1913, these forces,&nbsp;... , had offered the vacant Albanian throne to General Izzet Pasha&nbsp;... War Minister who was of Albanian origin. | archivedate= 25. januar 2011 | accessdate= 25. januar 2011 | url-status= dead }}</ref> De pro-osmanniske bønder mente at det nye fyrstendømme var styret af de seks kristne [[stormagt]]er og lokale jordejere, som ejede halvdelen af agerjorden.<ref>{{Citation |last= Jelavich |first= Barbara |title= History of the Balkans: Twentieth century |url= https://books.google.com/books?id=Hd-or3qtqrsC&pg=PA100&dq=albanian+congress+in+trieste+1913&hl=en&ei=Su45Tdn6K4al8QPo7ajBCA&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=4&ved=0CDMQ6AEwAw#v=onepage&q&f=false |archiveurl= https://web.archive.org/web/20110629032309/http://books.google.com/books?id=Hd-or3qtqrsC&pg=PA100&dq=albanian+congress+in+trieste+1913&hl=en&ei=Su45Tdn6K4al8QPo7ajBCA&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=4&ved=0CDMQ6AEwAw#v=onepage&q&f=false |archivedate= 29. juni 2011 |format= |accessdate= 25. januar 2011 |edition= |series= |volume= 2 |origyear= 1983 |year= 1999 |publisher= The Press Syndicate of University of Cambridge |location= Cambridge, United Kingdom |language= |isbn= 0-521-27459-1 |oclc= |doi= |doi_inactivedate= |bibcode= |id= |page= 103 |pages= |nopp= |at= |chapter= |chapterurl= |quote= peasants..willing listeners to Ottoman propaganda&nbsp;... attached the new regime as a tool of the beys and Christian powers |laysummary= |laydate= |separator= |postscript= |lastauthoramp= |ref= |url-status= ok }}</ref>

28. februar 1914 blev [[Autonome Republik Nord-Epirus|den Autonome Republik Nord-Epirus]] udråbt i Gjirokastër af den lokale græske befolkning i protest mod indlemmelse i Albanien. Dette initiativ var dog kortlivet, og i 1921 blev de sydlige provinser endegyldigt indlemmet i det albanske fyrstendømme.<ref>{{cite book|last1=Bowden|first1=William|title=Epirus Vetus : the archaeology of a late antique province|date=2003|publisher=Duckworth|location=London|isbn=978-0-7156-3116-4|page=28|url=https://books.google.com/books?hl=el&id=IjsbAAAAYAAJ&dq=autonomous+republic+of+northern+epirus+1914&focus=searchwithinvolume&q=%22+Autonomous+Republic+of+Northern+Epirus.%22|quote=the Greek Epirote population of the area refused to be incorporated into the new Albanian state and in February 1914 declared the Autonomous Republic of Northern Epirus&nbsp;... in 1921 Albania was recognised as an independent sovereign state, with its borders established on their present lines.|access-date=28. oktober 2020|archive-date=23. december 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20201223005805/https://books.google.com/books?hl=el&id=IjsbAAAAYAAJ&dq=autonomous+republic+of+northern+epirus+1914&focus=searchwithinvolume&q=%22+Autonomous+Republic+of+Northern+Epirus.%22|url-status=ok}}</ref><ref>{{cite book|last1=ed|first1=Gregory C. Ference,|title=Chronology of 20th century eastern European history|date=1994|publisher=Gale Research|location=Detroit [u.a.]|isbn=978-0-8103-8879-6|page=9|url=https://books.google.com/books?id=RSLsAAAAMAAJ&q=%22February+28+George+Zographos,+a+former+foreign+minister+of+Greece,+proclaims+at+Gjirokaster+the+establishment+of+the+Autonomous+Republic+of+Northern+Epirus%22&dq=%22February+28+George+Zographos,+a+former+foreign+minister+of+Greece,+proclaims+at+Gjirokaster+the+establishment+of+the+Autonomous+Republic+of+Northern+Epirus%22&hl=el&sa=X&ved=0CBsQ6AEwAGoVChMIuKmTsKPZyAIVhr8UCh0u0gXX|quote=February 28 George Zographos, a former foreign minister of Greece, proclaims at Gjirokaster the establishment of the Autonomous Republic of Northern Epirus, with Zographos as president. He notifies the International Commission that his government has been established because the Great Powers have not provided the Greeks in southern Albania any guarantees for the protection of the life, property and religious freedom, and ethnic existence.|access-date=28. oktober 2020|archive-date=23. december 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20201223005809/https://books.google.com/books?id=RSLsAAAAMAAJ&q=%22February+28+George+Zographos%2C+a+former+foreign+minister+of+Greece%2C+proclaims+at+Gjirokaster+the+establishment+of+the+Autonomous+Republic+of+Northern+Epirus%22&dq=%22February+28+George+Zographos%2C+a+former+foreign+minister+of+Greece%2C+proclaims+at+Gjirokaster+the+establishment+of+the+Autonomous+Republic+of+Northern+Epirus%22&hl=el&sa=X&ved=0CBsQ6AEwAGoVChMIuKmTsKPZyAIVhr8UCh0u0gXX|url-status=ok}}</ref> I mellemtiden var der udbrudt [[Bondeopstanden i Albanien|et oprør blandt de albanske bønder]] under ledelse af en gruppe muslimske gejstlige omkring [[Essad Pasha Toptani]], som havde udråbt sig selv til at være både Albaniens og [[islam]]s frelser.<ref>{{cite web

| url = http://www.albaniainbrief.com/Albanian%20History/Fighting%20for%20amputated%20Albania.htm

| title = The Efforts to settle amputated Albania state

| publisher = albaniainbrief.com

| archiveurl = httphttps://www.webcitation.org/query?url=http%3A%2F%2Fwww.albaniainbrief.com%2FAlbanian%2520History%2FFighting%2520for%2520amputated%2520Albania.htm&date=2011-01-28

| archivedate = 28. januar 2011

| accessdate = 28. januar 2011

| quote = Thousands of muslim peasants,&nbsp;... were exploited by their leaders Haxhi Qamili, Arif Hiqmeti, Musa Qazimi and Mustafa Ndroqi,&nbsp;... to rebel

}}</ref><ref>{{cite book | last = Vickers | first = Miranda | title = The Albanians: a modern history | publisher = I.B.Tauris | year = 1999 | quote = He gathered round him a group of discontented Muslim priests&nbsp;... and proclaimed himself the savior of Albania and the Champion of Islam. | page = 81 | isbn = 978-1-86064-541-9 | url = https://books.google.com/books?id=IzI0uOZ2j6gC | access-date = 28. oktober 2020 | archive-date = 16. juli 2020 | archive-url = https://web.archive.org/web/20200716044139/https://books.google.com/books?id=IzI0uOZ2j6gC | url-status = ok }}</ref> For at opnå støtte fra de katolske frivillige fra de nordlige bjerge i [[Mirdita]], udpegede fyrst Wilhelm deres leder, [[Prênk Bibë Doda]], til udenrigsminister. I maj og juni 1914 led det Internationale Gendarmeri sammen med [[Isa Boletini]] og hans, hovedsageligt kosovanske, mænd,<ref>{{cite web | url = http://www.albanianphotography.net/en/dmm.html | title= Albania under prince Wied | first= Robert | last= Elsie | authorlink= Robert Elsie | archiveurl= httphttps://www.webcitation.org/query?url=http%3A%2F%2Fwww.albanianphotography.net%2Fen%2Fdmm.html&date=2011-01-25 | quote= ...&nbsp;mostly volunteers from Kosova under their leader Isa Boletini | archivedate= 25. januar 2011 | accessdate= 25. januar 2011 | url-status= dead }}</ref> og katolikkerne fra det nordlige [[Mirdita]] store nederlag i kampen mod oprørerne, som ved udgangen af august 1914 havde erobret størstedelen af det centrale Albanien.<ref>{{cite web | url = http://www.albanianphotography.net/en/dmm.html | title= Albania under prince Wied | first= Robert | last= Elsie | authorlink= Robert Elsie | archiveurl= httphttps://www.webcitation.org/query?url=http%3A%2F%2Fwww.albanianphotography.net%2Fen%2Fdmm.html&date=2011-01-25 | quote= Panic broke out in Durrës, and the royal family sought refuge on an Italian vessel&nbsp;... | archivedate= 25. januar 2011 | accessdate= 25. januar 2011 | url-status= dead }}</ref> Fyrst Wilhelms regime kollapsede, og han selv flygtede i eksil 3. september 1914.<ref>{{cite book| last = Springer| first =Elisabeth|author2=Leopold Kammerhofer | title =Archiv und Forschung| publisher =Oldenbourg Wissenschaftsverlag| year =1993| page =346| isbn =3-486-55989-3 }}</ref>

[[Wilhelm 1. af Albanien|Fyrst Wilhelms]] kortlivede [[Fyrstendømmet Albanien|fyrstendømme]] (1914-1925) blev fulgt af den første [[Albanske Republik]] (1925-1928). I 1925 blev den fire-mand-store formynderregering afskaffet og [[Ahmet Zogu]] blev valgt som præsident af den nyligt udråbte republik. [[Tirana]] blev officielt udråbt til landets permanente hovedstad.<ref>{{Cite book|title = The Albanians: A Modern History|url = https://books.google.com/books?id=IzI0uOZ2j6gC|publisher = I.B.Tauris|date = 1. januar 1999|isbn = 978-1-86064-541-9|first = Miranda|last = Vickers|page = 118|access-date = 28. oktober 2020|archive-date = 16. juli 2020|archive-url = https://web.archive.org/web/20200716044139/https://books.google.com/books?id=IzI0uOZ2j6gC|url-status = ok}}</ref> Zogu bedrev en [[autoritær]] og konservativ regeringsførelse, hvis hovedformål var at vedligeholde stabilitet og orden. Han blev i denne periode tvunget til at acceptere en samarbejdspolitik med [[Kongeriget Italien]], og en pagt mellem de to lande blev underskrevet 20. januar 1925 hvorved Italien fik monopol på al fragt og handel.<ref name=":0">{{Cite book|title = The Albanians: A Modern History|url = https://books.google.com/books?id=IzI0uOZ2j6gC|publisher = I.B.Tauris|date = 1. januar 1999|isbn = 978-1-86064-541-9|first = Miranda|last = Vickers|access-date = 28. oktober 2020|archive-date = 16. juli 2020|archive-url = https://web.archive.org/web/20200716044139/https://books.google.com/books?id=IzI0uOZ2j6gC|url-status = ok}}</ref>

Efter [[Aksemagterne]]s [[Invasionen af Jugoslavien|invasion af Jugoslavien]] i april 1941 blev de dele af Jugoslavien, hvor der boede større mængder albanere, annekteret af Albanien: dette gjaldt størstedelen af Kosovo,{{efn|name=status}} såvel som det vestlige Makedonien, byen [[Tutin]] i det centrale Serbien og en stribe land i det østlige Montenegro.<ref name="BogdaniLoughlin2007">{{cite book|last1=Bogdani|first1=Mirela|last2=Loughlin|first2=John|title=Albania and the European Union: The Tumultuous Journey Towards Integration and Accession|url=https://books.google.com/books?id=32Wu8H7t8MwC&pg=PA230|date=15. marts 2007|publisher=I.B.Tauris|isbn=978-1-84511-308-7|page=230|access-date=28. oktober 2020|archive-date=25. juli 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200725020001/https://books.google.com/books?id=32Wu8H7t8MwC&pg=PA230|url-status=ok}}</ref> I november 1941 etablerede de små albanske kommunistgrupper et&nbsp;Albansk Kommunistparti&nbsp;i Tirana med 130 medlemmer, under ledelse af [[Enver Hoxha]] og en 11-mand-stor Centralkomité. Partiet havde til at begynde med ikke bredt appel, og selv dets ungdomsorganisation havde kun få rekrutter. Efter marts 1943 dannede den [[Nationale Befrielsesbevægelse (Albanien)|Nationale Befrielsesbevægelse]] sin første og anden bataljon, som efterfølgende blev brigader, og fungerede i modstandskamp sammen med andre, mindre modstandsenheder. Modstanden mod besættelsen voksede stærkt efterhånden som det blev tydeligt at Italien var svækket militært. I slutningen af 1942 var der mellem 8.000 og 10.000 [[guerilla]]krigere i Albanien. Pr. sommeren 1943, da de italienske styrker gav op, var næsten hele landets bjergfyldte indre kontrolleret af modstandsfolk.<ref>{{cite web|title=World War II|url=http://countrystudies.us/albania/151.htm|website=countrystudies.us|publisher=U.S. Library of Congress|access-date=28. oktober 2020|archive-date= 4. marts 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160304102137/http://countrystudies.us/albania/151.htm|url-status=ok}}{{PD-notice}}</ref>

Efter Italiens kapitulation i 1943 besatte [[Nazityskland]] Albanien, og [[Kongeriget Albanien (1943-1945)|satte det op som klientstat]]. De nationalistiske [[Balli Kombëtar|Balli Kombetar]], som havde kæmpet mod Italien, dannede en "neutral" regering i Tirana, og kæmpede side-om-side med tyskerne mod den kommunistisk-anførte [[Nationale Befrielsesbevægelse (Albanien)|Nationale Befrielsesbevægelse]].<ref name="Morrock2010">{{cite book|last=Morrock|first=Richard|title=The Psychology of Genocide and Violent Oppression: A Study of Mass Cruelty from Nazi Germany to Rwanda|url=https://books.google.com/books?id=CZtnAbKkOmIC&pg=PA55|date=11. oktober 2010|publisher=McFarland|isbn=978-0-7864-5628-4|page=55|quote=The nationalist Balli Kombetar, which had fought against Italy, made a deal with the German invaders, and formed a "neutral" government in Tirana which&nbsp;...|access-date=28. oktober 2020|archive-date=25. juli 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200725015623/https://books.google.com/books?id=CZtnAbKkOmIC&pg=PA55|url-status=ok}}</ref> Pr. januar 1944 havde de kommunistiske partisaner vundet kontrollen over en stor del af det sydlige Albanien, omend tyske angreb fortsat drev dem ud af andre områder. På Përmet-kongressen dannede den Nationale Befrielsesbevægelse et "Antifascistisk Råd for National Befrielse", som skulle fungere som Albaniens administration og lovgivende magt. Før udgangen af november 1944 havde størstedelen af de tyske tropper trukket sig tilbage fra [[Tirana]], og kommunisterne erobrede byen. Partisanerne befriede de sidste dele af Albanien fra tysk besættelse 29. november 1944. I perioden herefter udspillede der sig et borgerkrigslignende scenarie i Albanien, hvor kommunister og nationalister fortsat lå i krig mod hinanden. De kommunistiske partisaner sendte styrker nordpå mod nationalisterne, og blev mødt af modstand i Nikaj-Mertur, Dukagjin og Kelmend (Kelmendi anført af [[Prek Cali]]).<ref>{{cite book |url=https://books.google.com/books?id=IJ2s9sQ9bGkC&pg=PA431&dq=Anti+Communist+Uprising+albania&hl=en&sa=X&ei=G5bhUsjnD9GThgefw4GYCQ&ved=0CC8Q6AEwAg#v=onepage&q=Anti%20Communist%20Uprising%20albania&f=false |title=The Albanians: An Ethnic History from Prehistoric Times to the Present – Edwin E. Jacques – Google Books |publisher=Books.google.me |date=28. november 1912 |accessdate=15. februar 2014 |archive-date=15. december 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161215024303/https://books.google.com/books?id=IJ2s9sQ9bGkC&pg=PA431&dq=Anti+Communist+Uprising+albania&hl=en&sa=X&ei=G5bhUsjnD9GThgefw4GYCQ&ved=0CC8Q6AEwAg#v=onepage&q=Anti%20Communist%20Uprising%20albania&f=false |url-status=ok }}</ref> De kommunistiske partisaner endte som sejrherrer, og etablerede en [[socialistisk stat|socialistisk republik]].

I samme periode blev Albanien industrialiseret og oplevede voldsom økonomisk vækst - den gennemsnitlige BNI <!-- "average annual rate of Albania's national income" --> var således 29% højere end verdensgennemsnittet, og 56% højere end det europæiske gennemsnit.<ref>{{cite web|last=Dalakoglou|first=Dimitris|title=The Road from Capitalism to Capitalism |url= http://www.academia.edu/1934474/The_Road_from_Capitalism_to_Capitalism_Infrastructures_of_Post_Socialism_in_Albania|accessdate=11. november 2012|archive-date=28. august 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140828182057/http://www.academia.edu/1934474/The_Road_from_Capitalism_to_Capitalism_Infrastructures_of_Post_Socialism_in_Albania|url-status=ok}}</ref> Albaniens socialistiske [[Albaniens forfatning|forfatning]] tillod ikke beskatning af individer; i stedet blev kooperativer og andre organisationer beskattet, hvilket havde mere eller mindre den samme effekt.<ref>{{cite web|last=Pano|first=Aristotel|title=Panorama of the Economic-Social Development of Socialist Albania |url=http://www.revolutionarydemocracy.org/archive/panorama.htm|accessdate=11. april 2012|archive-date=14. maj 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120514031026/http://www.revolutionarydemocracy.org/archive/panorama.htm|url-status=ok}}</ref>

I de følgende år blev en stor del af landets rigdom investeret i [[pyramideforetagende]]r i banksektoren, som blev støttet af landets regering. Pyramideforetagenderne blev udbredt til et sted mellem 20%-33% af landets befolkning.<ref>Jarvis, Christopher. 2000. "[http://www.imf.org/external/pubs/ft/fandd/2000/03/jarvis.htm The Rise and Fall of the Albanian Pyramid Schemes] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20000510075306/http://www.imf.org/external/pubs/ft/fandd/2000/03/jarvis.htm |date=10. maj 2000 }}." Finance and Development, Vol 37:1</ref><ref>Bezemer, Dirk. 2001. "Post-socialist Financial Fragility: The Case of Albania." Cambridge Journal of Economics. Vol 25: 1–25.</ref> På trods af advarsler fra [[IMF]] i slutningen af 1996, forsvarede den daværende præsident [[Sali Berisha]] pyramideforetagenderne som blot værende store investeringsfirmaer, hvilket fik flere til at omdirigere deres pengeoverførsler og sælge deres hjem og kvæg for at kunne investere i pyramideforetagenderne.<ref>Musaraj, Smoki. 2011. "Tales from Albarado: The Materiality of Pyramid Schemes in Post-socialist Albania." ''Cultural Anthropology'', Vol 26(1): 84–110.</ref> Pyramideforetagenderne brød endeligt sammen i slutningen af 1996, hvilket fik mange af investorerne til at afholde fredelige protester mod regeringen og kræve deres penge tilbage. Protesterne blev voldelige i februar 1997, da regeringsstyrkerne åbnede ild mod demonstranter. Måneden efter deserterede politistyrken og den Republikanske Garde, og efterlod ubevogtede våbenlagre, som øjeblikkeligt blev tømt af militser og kriminelle bander. Den resulterende krise skabte en bølge af evakueringer af udlændinge fra landet (såsom ved [[Operation Libelle]] og [[Operation Silver Wake]]) samt en strøm af flygtninge, hovedsageligt til Italien, Grækenland, Schweiz, Tyskland og USA.

Den albanske republik er et parlamentarisk demokrati, etableret under en forfatning der blev fornyet i 1998.<ref>{{cite web|title=Albania 1998 (rev. 2008)|url=https://www.constituteproject.org/constitution/Albania_2008?lang=en|website=Constitute|accessdate=16. februar 2015|archive-date=16. februar 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150216155114/https://www.constituteproject.org/constitution/Albania_2008?lang=en|url-status=ok}}</ref> Der afholdes valg hvert fjerde år til den 140-sæder-store [[etkammersystem|etkammer]]-[[Albaniens parlament|forsamling]]. I juni 2002 blev en kompromiskandidat, den tidligere general [[Alfred Moisiu]], valgt til at efterfølge præsident [[Rexhep Meidani]]. Efter et parlamentsvalg i juli 2005 blev lederen af [[Partia Demokratike e Shqipërisë|Albaniens Demokratiske Parti]], [[Sali Berisha]], premierminister, mens [[Bamir Topi]] blev præsident i juli 2007. Den nuværende albanske præsident, [[Ilir Meta]], blev valgt af parlamentet i april 2017.

Albanien blev, sammen med [[Kroatien]], medlem af [[NATO]] 1. april 2009, hvorved de blev det 27. og 28. medlem af alliancen.<ref>{{Kilde nyheder | url =http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/7977332.stm | accessdate =2. april 2009 | work =BBC News | title =Nato welcomes Albania and Croatia | date =1. april 2009 | archiveurl= =https://web.archive.org/web/20090404233013/http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/7977332.stm | archivedate = 4. april 2009 | deadurl =dead no}}</ref>

Landet har en forholdsvis høj [[mord]]rate, og har især problemer med [[Gjakmarrja|blodhævn]] i øde områder i landets nordlige del, samt [[vold i nære relationer]].<ref>{{cite web |url=http://www.gendercide.org/case_honour.html |title=Gendercide Watch: "Honour" Killings and Blood Feuds |publisher=Gendercide.org |accessdate=25. marts 2013 |archive-date= 1. februar 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130201195754/http://www.gendercide.org/case_honour.html |url-status=dead }}</ref> I 2014 blev det anslået at omkring 3000 albanske familier på det tidspunkt var involveret i blodfejder, samt at dette siden den socialistiske republiks fald havde ført til mere end 10.000 menneskers død.<ref name=spiegel_06June2014>{{Kilde nyheder|title='We'll Get You': An Albanian Boy's Life Ruined by Blood Feuds|url=http://www.spiegel.de/international/world/blood-feuds-still-prevalent-in-albania-a-973498.html|accessdate=12. juni 2014|work=[[Spiegel Online]]|publisher=Spiegel Online GmbH|date=6. juni 2014|archive-date=11. juni 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140611101810/http://www.spiegel.de/international/world/blood-feuds-still-prevalent-in-albania-a-973498.html|url-status=ok}}</ref>

De væbnede albanske styrker (''Forcat e Armatosura të Shqipërisë'') blev oprettet efter landet erklærede sin uafhængighed i 1912. I de seneste årtier har Albanien gradvist reduceret antallet af aktive tropper fra 65.000 i 1988 til 14.500 i 2009.<ref>{{Kilde nyheder | url = http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/1935630.stm |work=BBC News |title=Albania sells off its military hardware | date=17. april 2002 |access-date=28. oktober 2020 |archive-date=31. oktober 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20201031044143/http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/1935630.stm |url-status=ok }}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.setimes.com/cocoon/setimes/xhtml/en_GB/features/setimes/features/2008/08/21/feature-03 |title=Albania to abolish conscription by 2010 |publisher=SETimes.com |date=21. august 2008 |accessdate=29. december 2009 |archive-date=18. april 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120418221913/http://www.setimes.com/cocoon/setimes/xhtml/en_GB/features/setimes/features/2008/08/21/feature-03 |url-status=ok }}</ref> Militæret består nu hovedsageligt af en lille samling af fly- og flådefartøjer. i 1990'erne skrottede landet enorme mængder forældet materiel, som de havde fået fra Kina, heriblandt tanks og [[SAM-missil|SAM-systemer]].

De væbnede styrker omfatter i øjeblikket [[Albanske Generalstab|Generalstaben]], de [[albanske landstyrker]], det [[albanske luftvåben]] og de [[albanske flådestyrker]]. En øgning af landets militære budget var oprindeligt et af de vigtigste krav i forhold til at blive integreret i [[NATO]], men militære udgifter har dog siden 1996 ligget på mindre end 1,5% siden 1996, med undtagelse af i 2009 hvor det kortvarigt hoppede til at udgøre 2%.<ref>{{cite web|title=Albanian military expenditure as % of GDP|url=https://www.google.com/publicdata/explore?ds=d5bncppjof8f9_&met_y=ms_mil_xpnd_gd_zs&idim=country:ALB&dl=en&hl=en&q=military+expenditure+of+albania#!ctype=l&strail=false&bcs=d&nselm=h&met_y=ms_mil_xpnd_gd_zs&scale_y=lin&ind_y=false&rdim=region&idim=country:ALB&ifdim=region&hl=en_US&dl=en&ind=false|publisher=World Bank|access-date=28. oktober 2020|archive-date=23. december 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20201223012340/https://www.google.com/publicdata/explore?ds=d5bncppjof8f9_&met_y=ms_mil_xpnd_gd_zs&idim=country%3AALB&dl=en&hl=en&q=military+expenditure+of+albania#!ctype=l&strail=false&bcs=d&nselm=h&met_y=ms_mil_xpnd_gd_zs&scale_y=lin&ind_y=false&rdim=region&idim=country:ALB&ifdim=region&hl=en_US&dl=en&ind=false|url-status=ok}}</ref> Siden februar 2008 har Albanien været officiel deltager i NATO's [[Operation Active Endeavor]] i [[Middelhavet]].<ref>[{{Cite web |url=http://www.nato.int/issues/active_endeavour/index.html] {{wayback|dftitle=yesArkiveret kopi |access-date=28. oktober 2020 |archive-date=30. august 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110830210539/http://www.nato.int/issues/active_endeavour/index.html |dateurl-status=20110830210539unfit }}</ref> Landet blev inviteret til medlemskab af NATO 3. april 2008, og blev endelig et fuldgyldigt medlem 2. april året efter.<ref>{{cite web|title=Albania membership Nato |publisher=NATO |url=http://www.nato.int/issues/nato_albania/evolution.html |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20110728003727/http://www.nato.int/issues/nato_albania/evolution.html |archivedate=28. juli 2011 }}</ref>

Albanien er opdelet i 12 administrative amter ({{lang-sq|qark eller prefekturë}}). Siden juni 2015 er disse amter yderligere opdelt i 61 kommuner ({{lang-sq|bashki}}). Amterne var tidligere [[Albaniens distrikter|opdelt i 36 distrikter]] ({{lang-sq|rreth}}), der dog blev opløst i 2000.<ref name="terref">[{{Cite web |url=http://www.reformaterritoriale.al/en/roadmap/history |title=A Brief History of the Administrative-territorial Organization in Albania] |access-date=28. oktober 2020 |archive-date=24. maj 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150524170836/http://www.reformaterritoriale.al/en/roadmap/history |url-status=dead }}</ref> Regeringen introducerede en ny administrativ opdeling, der skulle implementeres i 2015, hvorved kommunerne blev reduceret til de nuværende 61, mens landdistrikterne kaldet ''komuna'' blev afskaffet. De afskaffede kommuner vil i stedet blive kaldt "nabolag" eller "landsbyer" ({{lang-sq|Lagje / Fshat}}).<ref>{{cite web|url=http://www.top-channel.tv/lajme/artikull.php?id=292404|title=Ndarja administrative, njësitë vendore në `lagje` e `fshat`

- Lajme - Top Channel|publisher=|accessdate=23. juli 2016|archive-date=25. september 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170925225940/http://top-channel.tv/lajme/artikull.php?id=292404|url-status=ok}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.shekulli.com.al/web/p.php?id=38109&kat=88|title=Ndarja e re, mbeten 28 bashki, shkrihen komunat - Shekulli Online|publisher=|accessdate=23. juli 2016|archive-date=13. januar 2014|archive-url=https://archive.is/20140113102623/http://www.shekulli.com.al/web/p.php?id=38109&kat=88|url-status=dead}}</ref> Der findes i alt 2980 landsbyer/fællesskab ({{lang-sq|fshat}}) i Albanien, der tidligere var kendt som "lokaliteter" ({{lang-sq|lokalitete}}). Kommunerne er det første niveau af lokal forvaltning, og ansvarlige for lokale behov og lovhåndhævelse.<ref>{{cite web |url=http://www.moi.gov.al/english/images/pdf/qeverisja_vendore.pdf |title=On the Organization and Functioning of the Local Government, Republic of Albania, 2000 |format=PDF |accessdate=27. august 2010 |archiveurl = httphttps://www.webcitation.org/5sskA8M0G?url=http://www.moi.gov.al/english/images/pdf/qeverisja_vendore.pdf |archivedate = 20. september 2010 |deadurl=yesdead }}</ref>

Som en del af reformen blev de store bycentre i Albanien fysisk ombygget, og facaderne blev malet til at give et mere middelhavslignende udseende.<ref>{{cite web |url=http://www.shekulli.com.al/web/p.php?id=38109&kat=88 |title=Ndarja e re, mbeten 28 bashki, shkrihen komunat &#124; Shekulli Online |publisher=Shekulli.com.al |date=10. januar 2014 |accessdate=15. februar 2014 |archive-date=13. januar 2014 |archive-url=https://archive.is/20140113102623/http://www.shekulli.com.al/web/p.php?id=38109&kat=88 |url-status=dead }}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.reformaterritoriale.al/ |title=Reforma Territoriale – KRYESORE |publisher=Reformaterritoriale.al |accessdate=15. august 2014 |archive-date=14. maj 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170514063154/http://www.reformaterritoriale.al/ |url-status=ok }}</ref>

Albanien har et samlet areal på 28748 km². Det ligger mellem breddegraderne [[39. nordlige breddekreds|39°]] og [[43. nordlige breddekreds|43° N]], samt mellem længdegraderne [[19. østlige længdekreds|19°]] og [[21. østlige længdekreds|21° Ø]] (et lille område ligger øst for 21° Ø). Albaniens kystlinje er 476 km lang og strækker sig langs [[Adriaterhavet]] og det [[Ioniske Hav]]. Det vestlige lavland grænser op til Adriaterhavet.<ref name="Albania pdf">{{cite web| author=R. Eftimi|url=http://aguas.igme.es/igme/publica/tiac-02/ALBANIA-I.pdf|title=SOME CONSIDERATIONS ON SEAWATER-FRESHWATER RELATIONSHIP IN ALBANIAN COASTAL AREA|publisher=ITA Consult|access-date=28. oktober 2020|archive-date= 4. maj 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110504034347/http://aguas.igme.es/igme/publica/tiac-02/ALBANIA-I.pdf|url-status=ok}}</ref>{{rp|240}}

[[Fil:Lynx lynx poing.jpg|thumb|upright|220px|[[Los]]sen kan somme tider ses i Albanien.<ref>{{cite web|url=http://www.catsg.org/balkanlynx/01_recovery-programme/1_7_conferences/tirana-sept-08/Tirana_Proceedings_Trajce_et_al_2008_Conservation_of_the_critically_endangered_Balkan_lynx.pdf|title=Conservation of the Critically Endangered Balkan Lynx |publisher=Catsg.org |accessdate=5. januar 2011|archive-date=13. maj 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110513162024/http://www.catsg.org/balkanlynx/01_recovery-programme/1_7_conferences/tirana-sept-08/Tirana_Proceedings_Trajce_et_al_2008_Conservation_of_the_critically_endangered_Balkan_lynx.pdf|url-status=ok}}</ref>]]

[[Plantegeografi]]sk tilhører Albanien [[Middelhavet|Middelhavsregionen]] og [[Illyrien]]s [[floraprovins]]. Kystregioner og lavland har typisk Middelhavsvegetation af [[Maki (plantesamfund)|maki]], mens [[eg]]eskove og lignende vegetation findes på højere terræn. På højder over 1800 meter vokser der store skove af [[Sort-Fyr]], [[bøg (slægt)|bøg]] og [[Ædelgran-slægten|ædelgran]], samt alpine [[græsslette]]r.<ref name="cbd.int">{{Cite web |url=http://www.cbd.int/doc/world/al/al-nbsap-01-p1-en.pdf |title=Arkiveret kopi |access-date=28. oktober 2020 |archive-date= 2. januar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210102160151/https://www.cbd.int/doc/world/al/al-nbsap-01-p1-en.pdf |url-status=ok }}</ref>

Ifølge [[WWF Verdensnaturfonden]] og [[Det Europæiske Miljøagentur]] kan Albaniens territorium inddeles i tre [[økoregion]]er: de illyriske løvskove, Pindosbjergenes blandede skove, og [[De dinariske Alper]]s blandede skove. De albanske skove er stadig hjem for store mængder store pattedyr, såsom [[brunbjørn]]en, [[ulv]]en, [[gemse]]n og [[vildsvin]]et.<ref name="cbd.int"/> De nordlige og østlige bjerge er hjem for de sidste tilbageværende Balkanlosser - en kritisk truet underart af den [[Europæisk los|europæiske los]].<ref>{{cite web |url=http://www.catsg.org/balkanlynx/20_blx-compendium/index.htm |title=The Balkan Lynx Conservation Compendium |publisher=Catsg.org |accessdate=29. december 2009 |archive-date=20. april 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20090420011001/http://www.catsg.org/balkanlynx/20_blx-compendium/index.htm |url-status=ok }}</ref> [[Vildkat]]te, [[skovmår]]e og [[ilder]]e er sjældne, men lever fortsat i nogle dele af landet.

* [http://runeberg.org/svtidskr/1913/0455.html Nikolae Iorga: "Den albanska frågan" (''Svensk Tidskrift 1913'', s. 447-456)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201031081920/http://runeberg.org/svtidskr/1913/0455.html |date=31. oktober 2020 }} (svensk)

* [http://bjoerna.dk/albanerne.htm Dansk informationsside om Albanien og albanerne] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210102160108/http://bjoerna.dk/albanerne.htm |date= 2. januar 2021 }}

* {{Kilde nyheder |title=Albanien satser på turismen |first=Michel Bloch |last=Andersen |url=http://www.b.dk/rejseliv/albanien-satser-paa-turismen |newspaper=Berlingske |date=13. juni 2015 |accessdate= |archive-date= 5. december 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161205104717/http://www.b.dk/rejseliv/albanien-satser-paa-turismen |url-status=ok }}

* [http://www.albanian.com Albanian.com] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201114000242/http://www.albanian.com/ |date=14. november 2020 }}

* [http://miqesia.dk/ Miqësia – Dansk-Albansk Forening] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060204164600/http://miqesia.dk/ |date= 4. februar 2006 }}