Len: Forskelle mellem versioner

Et '''len''' var fra [[middelalder]]en og [[renæssance]]n et landområde, som kongen overlod en [[lensmand]] at forvalte, mod visse modydelser. Lensvæsenet menes at være opstået omkring det [[8. århundrede|8]] – [[10. århundrede]] i [[Frankrig]], men i Danmark opstod dedet først på [[Valdemar Sejr]]s tid. Lensmanden var kongens repræsentant i et område,området og havde den øverste militære og civile myndighed. I [[1660]] blev de danske len omdannet til [[amt]]er ([[Danmarks amter (1662-1793)]]).

Lensmanden skulle årligt aflægge et lensregnskab omfattende:

:- det egentlige regnskab med bilag,

:- en jordebog omfattende fæstere på krongods opgjort sognevis og byvis med angivelse af de enkelte fæsteres [[landgilde]], desuden selvejere men ikke fæstere under private godser,

:- et skattemandtal i forbindelse med indtægter fra ekstraordinære skatter og omfattende alle skatteydere.

Selve lensregnskabet var som regel opbygget således, atså det begyndte med kassebeholdningen ved slutningen af forrige regnskabsår. Derefter fulgte de "visse" eller ordinære indkomster: landgilde fra gårdmænd og husmænd, afgifter fra selvejere, og gejstlige indkomster. Så fulgte de "uvisse" indkomster: indfæstning (når nye fæstere overtog en ejendom), førlov (godtgørelse hvis nogen bosat ønskede at forlade stedet i utide), husbondhold, sagefald og bøder. Sidst kom indtægterudgifter aftil indkøbte varer, indkomster fra salg af varer, overdragelser fra andre slotte, udbyttet fra den kongelige ladegård med mere. Efter sammentælling af indkomsterne fulgte en oversigt over udgifterne: løn og kost til lensmanden og slottets folk, udgifter vedrørende byggeri og vedligeholdelse af ejendom, udgifter til indkøbte varer, oversigt over solgte varer med mere. Efter sammentælling af udgifterne skete en opgørelse af årets nettoresultat.

Overskud i penge fremsendtes til rentekammeret, mens overskud i varer forblev som beholdning.<ref>Jexlev, s. 575</ref>

* ''Pantelen.'' Som betaling for en kredit. Her overlod kongen lenets indtægter til en kreditor som afbetaling foraf et pengelån.

* ''Regnskabs- eller fadeburslen'', hvor lensmanden var på fast løn mod, at indtægterne tilfaldt kongen. DetteDet var den mest rentable model for kongemagten.

Der var ikke tale om arvelighed, med mindre det var pantelen, der løb til pantet var indfriet, så det var på mange måder gunstigt for en lensmand at låne kongen penge, da han sjældent var istandi stand til at betale tilbage. På den måde kunne manlensmanden sikre lenet til næste generation. Ordet ''len'' fik en ny betydning, da kong [[Christian 5.]] ved [[Forordning (Danmark)|forordning]] af [[1671]] gav mulighed for at [[adel]]ige, der ejede jord godt, kunne oprette [[grevskab]]er og [[baroni]]er, og samtidigt få titel af henholdsvis [[lensgreve]] eller [[lensbaron]]. Efter tysk forebilledeforbillede blev [[Sønderjylland]] i [[1200-tallet]] forlenet til de slesvigske hertuger (et arvelig fyrstelen). [[Hertugdømmet Slesvig]] var indtil de slesvigske krige i 1800-tallet et dansk len (konge- og rigslen)<ref>Robert Bohn: ''Geschichte Schleswig-Holsteins''. Beck, München 2006, s. 52</ref>, ligesom [[Hertugdømmet Holsten]] var et tysk len.

*H. H. Fussing: "Stjernholm Len 1603-1661" (Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab: ''Historisk-Filologiske Skrifter bd. 111, nr. l''; Munksgård, KobenhavnKøbenhavn 1951)