Judas Iskariot: Forskelle mellem versioner

'''Judas Iskariot''' er en af Jesu tolv [[apostel|apostle]], der ca. år [[33]] forrådte [[Jesus]] ved at udpege ham for de romerske myndigheder. Biblen fortæller dels, at han [[Hængning|hængte]] sig (Matt. 27,5), dels at han "styrtede ned og brast itu, og alle hans indvolde væltede ud" (ApG. 1,18). Judas indtager en fremtrædende rolle i det [[Apokryfe skrifter|apokryfe]] [[Judasevangeliet|Judasevangelium]], hvor han fremhæves som den eneste, der virkelig forstod Jesu budskab.

Judas Iskariot har i tidernes løb stimuleret fantasien og været ophav til [[digt]]ning, billedkunst og megen folkelig fortælling. Mange forfattere har med fantasiens hjælp søgt at finde motivet for hans handling. I [[kunst]]en afbildes Judas ofte klædt i [[gul]]t – farven, der symboliserer fejhed og [[forræderi]]. Hans handling minder om 41. salme, hvori står: ''"Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.''" <ref>[http://www.biblen.info/Ressourcer/sld.htm#K41V1 Salmernes Bog, Bibelen fra 1931<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

Navnet "Judas" er en [[græsk (sprog)oldgræsk|græsk]] udgave af det [[Hebraisk (sprog)|hebræiske]] navn [[Juda]]. Der er sat spørgsmålstegn ved, om forræderen hed Judas. Navnet kan være valgt for at associere til jøderne som helhed, som jo "forrådte" Jesus ved ikke at acceptere ham som frelseren [[Messias]]. Det kan være hentet fra [[Første Mosebog]], hvor Judas er en af Jakobs tolv sønner og stamfar til en af Israels tolv stammer. Judas forråder sin bror Josef for penge og lyver om, at han er død. Josef "genopstår", da han vender tilbage og sidder ved [[farao]]s side som [[dommer]] over folket. Jesus var angiveligt af Josefs stamme. Navnet kan også være hentet fra midrash-traditionen, hvor Jakobs søn Judas forråder sin bror Josef og sælger ham for penge. I begge tilfælde belønnes forræderiet med sølvmønter. Jesu tolv udvalgte disciple repræsenterede [[Israel]]s tolv stammer. Man må dog rejse spørgsmål om, hvorvidt Jesu følgesvende virkelig ville se sig tjent med at finde på en historie, der bragte skam over deres bevægelse. Det nærmeste, vi kommer sandheden, er at et internt svig førte til Jesu død, og at en af Jesu tolv udvalgte forsvandt fra bevægelsen. <ref>Jonas Gardell: ''Om Jesus'' (s. 238-9), forlaget Tiden, Oslo 2009, ISBN 978-82-10-05080-0</ref>