Det store skisma 1054: Forskelle mellem versioner

'''Det store skisma''' indtraf i [[1054]], da [[patriarken af Konstantinopel]] (det nuværende [[Istanbul]]), brød med [[pave]]n i [[Rom]] og den [[romersk-katolske kirke]], tildels på grund af pavens tilknytning til den tyske [[kejser]]. Splittelsen menes desuden forårsaget af den pavebulle, som udsendinge fra paven efterlod i Hagia Sofia-kirken, og i hvilken patriarken i [[Konstantinopel]] blev [[lyst i band]].

 

Den kristne [[kirke (trosretning)|kirke]] i [[Østeuropa]] og [[Mellemøsten]] udviklede sig i forskellige nationale retninger, for eksempel den [[græsk-ortodokse kirke]], [[den russisk-ortodokse kirke]], men med patriarken i Konstantinopel som fælles overhoved. Bruddet blev også afgørende for den visnen i forbindelsen mellem Vest- og Østeuropa, som havde stået på siden det [[Vestromerske rige]]s sammenbrud i det [[5. århundrede]]. Mens normannerne var i færd med at konsolidere deres erobringer i Syditalien, bragte deres modsætningsforhold til [[pave]]magten dem i tættere forbindelse med det [[Østromerske rige]]. Det satte tydelige spor i bl.a. arkitektur og malerkunst, hvad man kan se i kirken [[Sant'Angelo in Formis]] nær [[Capua]] i Campanien.