Videnskabernes Selskab: Forskelle mellem versioner

}}'''Videnskabernes Selskab''', officielt '''Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab''' ({{lang-en|The Royal Danish Academy of Sciences and Letters}}),<ref>http://www.royalacademy.dk/da</ref> er et dansk videnskabsakademi. Selskabet blev stiftet den 13. november [[1742]] og har til formål at styrke videnskabens stilling i [[Danmark]] og fremme tværvidenskabelig forståelse. Videnskabernes Selskab fungerer som samarbejdsorgan og mødested for fremtrædende forskere fra alle områder af grundvidenskabelig forskning. Dets kernevirksomhed består i at afholde medlemsmøder, at udgive videnskabelige publikationer, i rådgivende og formidlende virksomhed, i at afholde arrangementer af videnskabelig karakter (herunder offentlige foredrag og symposier) samt deltagelse i internationalt samarbejde, både med andre videnskabsakademier og med videnskabelige organisationer som fx [https://council.science/[International Science Council|ISC]] og [https://easac.eu/European Academies' Science Advisory Council|EASAC]]. Selskabet har siden [[1745]] haft sit eget [http://www.royalacademy.dk/da/Publikationer/Om-Forlaget/forlag-intro forlag], der løbende udgiver videnskabelige bøger under fire forskellige skriftserier med titlen ''[http://www.royalacademy.dk/da/Publikationer/Om-Forlaget/forlag-intro Scientia Danica.]''. Videnskabernes Selskab administrerer en række [http://www.royalacademy.dk/da/Legater/Ansoegning/Asoegning fonde], som yder støtte til forskelligt videnskabeligt arbejde, herunder ved finansieringen af forskningsophold i udlandet. Hendes Majestæt [[Margrethe 2.|Dronning Margrethe II]] er Selskabets protektor.

I [[2011]] udvidede Selskabet dets aktiviteter ved stiftelsen af [http://www.youngacademy.dk/ Det Unge Akademi] (DUA), et videnskabeligt forum for unge, talentfulde forskere.

Selskabet har ca. 250 indenlandske og ca. 250 udenlandske [http://www.royalacademy.dk/da/Members[Medlemmer af Videnskabernes Selskab|medlemmer.]]. Medlemmerne er topforskere inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Der vælges hvert år et antal nye medlemmer, som fordeles på to klasser: den naturvidenskabelige klasse og den humanistiske/samfundsvidenskabelige klasse. I lige år indvælges 9 nye naturvidenskabelige medlemmer, og i ulige år indvælges 6 nye humanistiske/samfundsvidenskabelige medlemmer.

Af medlemmernes midte vælges et præsidie, der fungerer som Selskabets ledelse. [http://www.royalacademy.dk/da/Om-selskabet/Praesidium-og-sekretariatet/Praesidium Præsidiet] består af hhv. en præsident, en generalsekretær, en redaktør, to vicepræsidenter (som samtidig er klasseformænd for hhv. den naturvidenskabelige klasse og den humanistiske/samfundsvidenskabelige klasse) samt en klasserepræsentant for hver af klasserne.<ref>[http://www.royalacademy.dk/da/Om-selskabet/Praesidium-og-sekretariatet/Praesidium Præsidium]. Videnskabernes Selskab].</ref> Flere prominente videnskabsmænd har gennem tiden bestridt disse præsidieposter – heriblandt [[H.C. Ørsted|H.C. Ørsted,]] der i en lang årrække fungerede som Selskabets generalsekretær, og [[Niels Bohr]], der var Selskabets præsident i perioden [[1939]]-[[1962|1962.]]

Selskabets præsidie udfører sine opgaver med bistand fra Videnskabernes Selskabs [http://www.royalacademy.dk/da/Om-selskabet/Praesidium-og-sekretariatet/Sekretariat sekretariat]. Sekretariatet varetager de administrative funktioner, der understøtter Selskabets opgaver.