Anden Mosebog: Forskelle mellem versioner

'''Anden Mosebog''', eller '''Exodus''' ([[Hebraisk (sprog)|hebr.]] ואלה שמות ''Ve-eleh shemot'' "Dette er navnene", [[græsk (sprog)|gr.]] Ἔξοδος ''Exodus'' "Afgang" eller "Udvandring") er den anden bog i den jødiske [[torah]] og [[tanakh]] og i [[Det Gamle Testamente]]. Bogen koncentrerer sigskriver om begivenhederne omkring udvandringen af [[Egypten]] under ledelse af [[Moses]], pga.efter israelitternes slavetilværelse i landet (kap. 1-12). DetDen beskrivesbeskriver, hvordan [[Gud (monoteistisk)|Gud]] sender [[Egyptens ti plager|de 10 plager]] over Egypten for at få [[Farao]] til at løslade israelitterne. Rejsen til [[Sinaibjerget]] (kap. 13-18). Pagtslutningen med mellem Gud på den ene side og Moses og folket på den anden, og nedskrivningen af [[de 10 bud]], og andre retsregler (kap. 19-24). Detaljerede instruktionerinstruks angåendeom konstruktionen af [[tabernaklet]], præstens dragt og andre rituelle objekter (kap. 25-31). Episoden med [[guldkalven]], hvor loven gives 2. gang (kap. 32-34). Og til sidst yderligere om konstruktionen af tabernaklet, præstens dragt og andre rituelle objekter (kap 35-40).

Exodus myten er en meget omdiskuteret myte. Den danner rammerammen om hele den jødiske selvforståelse, men har begivenheden fundet sted? Forskere og [[arkæolog]]er har ikkehverken fundet nogle spor efter udvandringen i hverken Egypten, Israel eller Sinai ørkenenSinaiørkenen. Egypterne, som var meget civiliserede dengang, havde heller ikke nævnt eller skrevet noget ned om israelitternes udvandring, og der findes ingenikke andreandet skriftlige kilder endom Exodus myten iend det Gamle Testamente. Udover detDet menes derheller at detikke tidsmæssigt ikkeat kankunne lade sig gøre, da der i myten bliver nævnt, at de brugte kameler på deres udvandring. Abraham må have levet omkring 2000 år f.Kr, men arkæologiske fund viser, at kamelerne først blev tæmmet som lastdyr omkring 1000 år f.Kr. Hvis udvandringen skulle havehavde fundet sted på det tidspunkt, villegiver det ikke give mening, da [[Kanaan]], landet israelitterne vandrede til, var en del af Egypten på daværendeden tidspunkttid.

Udvandringen betegnerer den begivenhed, som beskrives i det meste af Anden Mosebog. Det er ikke kun en udvandring, men også en befrielse. Gud havde lavet en pagt med Abraham, som er stamfaderenstamfader til jødedommen, [[islam]] og [[kristendom]]men. DesudenHan var han den første, der dyrkede monoteisme. Hvis Abraham og hans efterkommere overholdteoverholdt pagten, lovede Jahve (gud), at de ville få Kana’ans land. Abrahams efterkommer Moses var den mand, som ved hjælp af Gud, befriede jøderne. Dagen for udvandringen danner basis for den jødiske fejring af pesach.

Ifølge Bibelen var Josefs 11 brødre misundelige på Josef, så de smed ham i en brønd. En egyptisk karavane kom forbi efter han var blevet smidt i brønden, såog Josef råbte om hjælp, og de tog ham med til Egypten. Josef bliver en klog mand i Egypten, hvor han bl.a. bliver en drømmetyder. Faraoen af EgyptenFarao får en drøm, som Josef tyder. Drømmen er en advarsel om at Egypten vil få 7syv gode år og 7syv dårlige år. Fordi Josef ertydede blevet en drømmetyderdrømmen, belønnes han. Josefs brødre, som lever i [[Mesopotamien]], bliver nødt til at flytte til Egypten pga. hungersnødhungersnøden. De er bange for, at Josef bærer nag og vil hævne sig, men han tager imod dem med åbne arme og tilgiver dem. Josef og hans 11 brødre blev stamfædre for alle de Israels stammer, der er i Israel.

I landet voksede familienstammen overi de næste 400 år, til en hel befolkning, israelitterne. Da folket blev en trussel for Farao, blev der indført restriktioner for den israelitiske befolkning. De blev tvunget til slavearbejde, og især forarbejdning af mursten var slidsomt. Farao lavedegav også en ordre –: alle israelitternes førstefødte skulle henrettes. I 30 år forblevblev den israelitiske befolkning under disse forhold. Moses, som var israelit af fødsel, men voksede op som prinsessens plejesøn, blev som voksen hidsig på en egypter og slog ham ihjel. Han blev set og måtte flygte i eksil, hvor han modtog Guds kald ved den brændende tornebusk. Gud fortalte Moses, at han skal befri israelitterne fra slaveriet i Egypten.

Moses vender tilbage til Egypten for at overtale Farao til at løslade dem, men Farao nægter. Gud taler til Moses, og fortæller ham, at han vil sende [[Egyptens 10 plager|10 plager over Egypten]]. Først efter den 10. plage flygter Moses og den israelitiske befolkning. Farao ombestemte sig siden, og sendte en stor flok soldater efter israelitterne. Folket blev fanget mellem soldaterne og ''Sivhavet'', hvor Moses gjorde et under og delte vandene og reddede dermed folket fra soldaternes våbensoldaterne. Straks israelitterne var kommet over vandet, fulgte soldaterne efter og blev fanget i vandmasserne. Efter udgangen, vandrede folket i ørkenen i 40 år, fordi dedet havde været utro mod Herren, og derfor måtte ingen af dem der udvandrede fra Egypten komme med til Israel. Grunden til, at de vandrede i 40 år, er fordi man regner med, at den generation, som ikke overholdt pagten, var død.

EftersomDa denne historie udelukkende er baseret på Det Gamle Testamente, sættes der spørgsmålstegn ved dens korrekthed. I dag har flere forskere undersøgt mytens historie og om hvorvidt den er sand eller ej. Arkæologen [[Israel Finkelstein]] og Teologen [[Niels Peter Lemche]] er to eksempler på forskere, som mener at myten er historisk ukorrekt. Grunden til dette er, at der ikke findes andre historiske kilder, som kan bekræfte exodusmyten. Finkelstein, som har undersøgt de steder, det menes at israelitterne vandrede. Han fandt ingen spor, som kunne bevise at det var korrekthistorien. Desuden er der også blevet kiggetset på andre historiske kilder, og man har fundet ud af, at Det Gamle Testamente er den eneste kilde, som omtaler en befolkning, som har været fanget i Egypten og derefter flygtet.