Kartoffeltyskere: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Tilføjet slægt
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
udvidet artikel
Linje 1:
[[File:Kartoffeldeutsche in Jütland.jpg|thumb|Nogle af stederne, hvor de slog sig ned.]]
[[File:Lynghede ved Vrads.jpg|thumb|Lynghede ved Vrads.]]
[[File:Frederiks Kirke.JPG|thumb|[[Frederiks Kirke (Viborg Kommune)|Frederiks Kirke]] har en særlig historie, idet den oprindelig blev bygget til de tyske kolonister]]
'''Kartoffeltyskere''' er betegnelsen for en gruppe sydtyske indvandrere, der kom til [[Danmark]] fra [[Pfalz]] og [[Hessen]] i tiden omkring [[1760]].
 
De tyske indvandrere blev inviteret af den danske konge for at opdyrke og kolonisere [[Jylland]]s [[hede]]. De blev lokket med løfter om, at de ville få en gård med jord, husdyr og udstyr, penge, skattefrihed i 20 år og fritagelse fra [[militær]]tjeneste. Det kneb dog med at indfri løfterne, hvilket skabte en del utilfredshed blandt kolonisterne.
 
Betegnelsen "kartoffeltyskere" er i øvrigt ikke ment som en nedsættende betegnelse, men hentyder til, at man anså [[Kartoffel|kartoflenkartoffeldyrkningen]] for at være den afgrøde,bedste detplanteart var nemmesttil at dyrkeopdyrke de denstore hedeområder. Den danske befolkning betragtede kartoflen som ukrudt, og lærte først senere at værdsætte jyskedens hedefordele.
 
== De først ankomne ==
Line 12 ⟶ 14:
 
== Eftermæle ==
Kartoffeltyskerne havde begrænset [[succes]] med at opdyrke den jyske hede, der først for alvor blev gjort til landbrugsjord efter [[1864]]. En del familier holdt dog ud, og deres efterkommere dominerer i dag [[slægt (genealogi)|slægt]]er som ''Bitsch'', ''Frank, Würtz'' og ''Øhlenschlæger''.
 
I [[Frederiks Sogn (Viborg Kommune)|Frederiks Sogn]] (opkaldt efter Frederik 5.) nær [[Karup]] i [[Midtjylland]] opførtes i [[1766]] en [[kirkeFrederiks Kirke (bygningViborg Kommune)|kirkeFrederiks Kirken]] for de tyske indvandrere. I dén blev der prædiket på [[tysk (sprog)|tysk]] indtil [[1870]]. Før kolonisternes ankomst, var de blevet lovet en kirke, og i [[1766]] blev kirken for kongens regning bygget midt imellem de to landsbyer Havredal og Grønhøj. Kirken var kongens (statens) ejendom lige til [[1935]], da den overgik til ejendom for sognebeboerne. Oprindelig tjente den som kirke for både [[Lutheranere|lutheranerne]] og de [[reformerte]] blandt de tyske kolonister, men fra midten af 1800-tallet var der ikke flere reformerte tilbage. Indtil [[1823]] blev der udelukkende prædiket på tysk i Frederiks Kirke, og derefter både på tysk og dansk indtil [[1870]], da de tyske gudstjenester ophørte.
 
Andre kartoffeltyske familier blevbosatte bosatsig i [[Sydjylland]] på Randbøl Hede syd for [[BillundSønderjylland]]. OgsåDer ikan [[Sønderjylland]] bosatte kartoffeltyskere sig.nævnes Landsbyerkolonilandsbyer som ''Christianshede'' ([[Hanved|Hanved Koloni]]), ''Christiansholm, Frederiksfeld'' (''Friedrichsfeld''), ''Frederiksholm'' (''Friedrichsholm''), ''Frederiksgrave'' (''Friedrichsgraben''), ''Frederikså'' (''Friedrichsau''), ''[[Ny Bjernt]]'' (''Neuberend''), ''Ny Duvensted'' (''Neu Duvenstedt''), ''Prinsemose'' (''Prinzenmoor'') og ''Sofieham'' (''Sophienhamm'') i det sydlige [[Sydslesvig]] opstod omkring [[1761]]/[[1762]] som kolonistbyer.
 
Sydvest for [[Flensborg]] opstod der i 1761 flere koloniststeder i omegnen. Betegnelser som "Christianshede", "[[Hanved|Hanved Koloni]]", eller "Kolonistkro" minder endnu om kolonisterne. Det var især indvandrede fra Hessen og Pfalz, som bosatte sig her på heden.
 
På [[Randbøl Hede]] syd for [[Billund]] anlagdes kolonierne Frederikshåb, Frederiksnåde og Moltkenberg. 86 tyske familier flyttede og tog kampen op med Randbøl Hede, men seks år senere, var der kun 12 familier tilbage. Resten var enten udvist, fordi de ikke egnede sig til landbrugsarbejde, eller var rejst på eget initiativ efter nogle barske år med tørke og kvægsygdomme. Særlig dyrehold var løsningen til at overleve på heden.
 
=== Mindesten ===
Line 20 ⟶ 28:
På [[Frederiks (by)|Frederiks]] kirkegård blev der i 1959 ved 200-årsjubilæet for de første kolonisters ankomst opsat en [[mindesten]] med følgende navne på de kartoffeltyske familier, som bosatte sig på [[Alheden]] syd for [[Viborg]]:
''Agricola, Betzer, Bitsch, Bräuner, Bärthel, Cramer, Dickes, Dürr, Frank, Harritz, Herbel-Schmidt, Hermann/Hamann, Herold, Jung, Krath, Kriegbaum, Lajer, Lauth, Marquard, Maul, Morratz, Gantzhorn, Märcher, Philbert, Rost, Schønheider, Wacher, Wendel, Winkler, Würtz''.
 
Andre kartoffeltyske familier blev bosat i [[Sydjylland]] på Randbøl Hede syd for [[Billund]]. Også i [[Sønderjylland]] bosatte kartoffeltyskere sig. Landsbyer som ''Christianshede'' ([[Hanved|Hanved Koloni]]), ''Christiansholm, Frederiksfeld'' (''Friedrichsfeld''), ''Frederiksholm'' (''Friedrichsholm''), ''Frederiksgrave'' (''Friedrichsgraben''), ''Frederikså'' (''Friedrichsau''), ''[[Ny Bjernt]]'' (''Neuberend''), ''Ny Duvensted'' (''Neu Duvenstedt''), ''Prinsemose'' (''Prinzenmoor'') og ''Sofieham'' (''Sophienhamm'') i det sydlige [[Sydslesvig]] opstod omkring [[1761]]/[[1762]] som kolonistbyer.
 
=== Fredning ===
 
Efter fire års sagsbehandlingstid bestemte Fredningsnævnet i 2003, at [[koloni]]en ''Frederiksnåde'', et 17 hektar stort område syd for Billund, oprettet som koloni af kong Frederik 5. i [[1756]], ikke skulle fredes. Her lå de eneste spor i landskabet efter hans forordning om "hedernes opbyggelse", som førte til kolonierne af kartoffeltyskere på Alheden og siden Randbøl Hede. Ingen af de andre steder findes der i dag landskabsspor, men ved Frederiksnåde har man hovedparten af de jord- og sten[[dige]]r, som indrammede 20 gårdparceller anlagt som en landsby i Pfalz. [[Ribe Amt]] gav ejeren, en efterkommer i 7. generation fra en af de tyske familier, tilladelse til at bygge et [[parcelhus]] midt i arealet, og derfor blev fredningssagen rejst. Nævnet afslog en fredning, da stedet antages at have kulturhistorisk interesse kun for de familier, der er knyttet til egnen, og de kulturhistoriske værdier dertil menes at være små, fordi kolonien efter nogle år blev overtaget af danske bønder. Museumsinspektør Mogens Hansen fra [[Grindsted]] Museum var uenig, da det drejer sig om de eneste rester af den første hedeopdyrkning og et kapitel fra kartoffeldyrkningens historie i Danmark. <ref>Gengivet fra "Levn fra kartoffeltyskere fredes ikke", 29. august 2003: http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2003/8/29/Levn%20fra%20kartoffeltyskere%20fredes%20ikke.htm</ref> I dag er Frederiksnåde fredet.<ref>[http://billund.dk/oplevelser/naturoplevelser/stier/kolonien-frederiksnaade/ Kolonien Frederiksnåde - Billund Kommune<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Line 33 ⟶ 38:
{{Reflist}}
 
== Eksterne henvisninger og kilder ==
 
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0541.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind I (1915), s. 507; opslag: Alheden]