Forskel mellem versioner af "Kartoffeltyskere"

3.892 bytes tilføjet ,  for 1 måned siden
udvidet artikel
(udvidet artikel)
(udvidet artikel)
De tyske indvandrere blev inviteret af den danske konge for at opdyrke og kolonisere [[Jylland]]s [[hede]]. De blev lokket med løfter om, at de ville få en gård med jord, husdyr og udstyr, penge, skattefrihed i 20 år og fritagelse fra [[militær]]tjeneste. Det kneb dog med at indfri løfterne, hvilket skabte en del utilfredshed blandt kolonisterne.
 
1758 anbefalede den tyske nationaløkonom, [[Johann Heinrich Gottlob von Justi]] i en rapport at lade heden i Jylland opdyrke. I samme forbindelse anbefaler den tyske økonom, at lade opbygge to gårde tæt ved kong [[Frederik 5.|Frederik V's]] sommerresidens i [[Fredensborg]]. Idéen var, at kongen dermed kunne følge de to kolonisters opdyrkning af heden på tæt hold. Præcis hvornår bygningen af gårdene sker er lidt usikkert, men det sker på et tidspunkt efter 1758 og før 1760, da den første tyske familie rykker ind.
Betegnelsen "kartoffeltyskere" er i øvrigt ikke ment som en nedsættende betegnelse, men hentyder til, at man anså [[Kartoffel|kartoffeldyrkningen]] for at være den bedste planteart til at opdyrke de store hedeområder. Den danske befolkning betragtede kartoflen som ukrudt, og lærte først senere at værdsætte dens fordele.
 
I 1761 var de fleste kolonister kommet i hus på den jyske hede samt i Tyskergårde i Nordsjælland. Ved den sidste optælling i 1765 var der 53 familier tilbage.
Betegnelsen "kartoffeltyskere" er i øvrigt ikke ment som en nedsættende betegnelse, men hentyder til, at man anså [[Kartoffel|kartoffeldyrkningen]]en for at være den bedste planteart til at opdyrke de store hedeområder. Den danske befolkning betragtede kartoflen som ukrudt, og lærte først senere at værdsætte dens fordele.
 
== De først ankomne ==
I år [[2000]] var der omkring 8.000 [[hektar]] hede i Danmark, men da [[Frederik 5.]] kom med sin [[Forordning (Danmark)|forordning]] om "hedernes opbyggelse" i [[1723]], var der måske en million hektar hede, medregnet [[hertugdømmerne]] [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]]. Kartoffeltyskerne havde opdaget, at kartofler giver tre gange større udbytte end korn. Dertil vakte det deres danske naboers interesse, at de også dyrkede [[hvidkål]], [[rødkål]], [[grønkål]], [[gulerødder]], [[ært]]er, [[hør]] og [[hirse]], der tidligere havde været så godt som ukendte. <ref>Sonja Sabinsky: "Heden som en kornmark står...", ''Kalundborg Folkeblad'', 9. august 2003</ref>
 
I alt kom 965 personer fordelt på 265 familier til Danmark. Heraf forlod en stor del dog landet efter få år. Efter udvisning i [[1763]] af en del familier, der blev betegnet som "uduelige", valgte andre at forlade Danmark til fordel for [[Rusland]], så kun 59 familier var tilbage. Kartoffeltyskerne havde begrænset succes med at opdyrke den jyske hede, der først for alvor blev gjort til landbrugsjord efter [[1864]]. En del familier holdt dog ud, og deres efterkommere dominerer i dag [[slægt (genealogi)|slægt]]er som ''Bitsch'', ''Frank, Würtz'' og ''Øhlenschlæger''.
 
== EftermæleKolonierne ==
I [[Hohn (kommune)|Hohn Sogn]], 10 km vest for Rendsborg blev der 1761/1762 anlagt kolonierne Friedrichsholm, Christiansholm, Friedrichsgraben, Die Königs Berge, Königshügel, Königsbach, Julianenebene, Sophienhamm og Prinzenmoor med ialt ca. 200 udstykninger.
Kartoffeltyskerne havde begrænset succes med at opdyrke den jyske hede, der først for alvor blev gjort til landbrugsjord efter [[1864]]. En del familier holdt dog ud, og deres efterkommere dominerer i dag [[slægt (genealogi)|slægt]]er som ''Bitsch'', ''Frank, Würtz'' og ''Øhlenschlæger''.
 
Sydvest for [[Flensborg]] opstod der i 1761 flere koloniststeder i omegnen. Betegnelser som "Christianshede", "[[Hanved|Hanved Koloni]]", eller "Kolonistkro" minder endnu om kolonisterne. Det var især indvandrede fra Hessen og Pfalz, som bosatte sig her på heden.
I [[Frederiks Sogn (Viborg Kommune)|Frederiks Sogn]] (opkaldt efter Frederik 5.) nær [[Karup]] i [[Midtjylland]] opførtes i [[1766]] [[Frederiks Kirke (Viborg Kommune)|Frederiks Kirken]] for de tyske indvandrere. I dén blev der prædiket på [[tysk (sprog)|tysk]] indtil [[1870]]. Før kolonisternes ankomst, var de blevet lovet en kirke, og i [[1766]] blev kirken for kongens regning bygget midt imellem de to landsbyer Havredal og Grønhøj. Kirken var kongens (statens) ejendom lige til [[1935]], da den overgik til ejendom for sognebeboerne. Oprindelig tjente den som kirke for både [[Lutheranere|lutheranerne]] og de [[reformerte]] blandt de tyske kolonister, men fra midten af 1800-tallet var der ikke flere reformerte tilbage. Indtil [[1823]] blev der udelukkende prædiket på tysk i Frederiks Kirke, og derefter både på tysk og dansk indtil [[1870]], da de tyske gudstjenester ophørte.
 
[[Ny Bjernt]] (Neuberend), 5 km [[nord]] for [[Slesvig by]]opstod der 1763 en koloni. I området findes sandstrækninger og større [[mose]]r og [[hede]]r, som efterhånden blev opdyrkes<ref>M. Mørk Hansen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger'', Kjøbenhavn 1864, bind 2, side 359</ref>.
Andre kartoffeltyske familier bosatte sig i [[Sønderjylland]]. Der kan nævnes kolonilandsbyer som ''Christiansholm, Frederiksfeld'' (''Friedrichsfeld''), ''Frederiksholm'' (''Friedrichsholm''), ''Frederiksgrave'' (''Friedrichsgraben''), ''Frederikså'' (''Friedrichsau''), ''[[Ny Bjernt]]'' (''Neuberend''), ''Ny Duvensted'' (''Neu Duvenstedt''), ''Prinsemose'' (''Prinzenmoor'').
 
Den 12. oktober 1762 ankom et stort vogntog fra Flensborg til Kravlund kro. Det var 157 familier bestående af 549 personer af de fra Sydtyskland indkaldte kolonister. De var udset til at påbegynde opdyrkningen af hedearealerne i [[Tønder Amt]]. Familierne havde været undervejs i meget lang, før de ankom til Kravlund Kro, sydvest for [[Tinglev]], hvor der ventede hestevogne, som skulle sørge for den videre befordring ud til de enkelte sogne. Tilstrømningen var langt større end behovet. I vinteren 1762-63 var der mange flere kolonister i Rens og Jyndevad end dem der senere slog sig ned på egnen. De var indkvarteret hos den lokale befolkning, da deres huse endnu ikke var bygget - end ikke materialerne havde de fået. I marts 1763 blev der foretaget en bedømmelse af kolonisterne. De unyttige og ubrugelige folk, blev stillet i udsigt enten at modtage fri tilbagerejse eller at bosætte sig et andet sted i landet. Mange søgte atter hjem - andre udvandrede til Rusland, hvor de fik bosættelse i den tyske koloni Sarepta ved Volga-mundingen. Bortlodningen af koloniststederne i Tønder Amt fandt sted den 24. september 1763 på Gerrebæk Kro ved Kravlund. Resultatet af udlodningen blev, at der opførtes et reduceret antal koloniststeder i de forskellige sogne. - Selvom kolonisten havde fæstebrev på stedet, så var det kun et lån og det forblev i kronens eje. - Fæstebrevet blev udleveret til dem eller deres efterkommere den dag huset var færdigt og fra da af var de fritaget for skatter og lignende. I efteråret 1766 blev der foretaget en optælling over hvert koloniststed. Et eksempel på sådan et sted, hvor familien har været siden de fik tildelt stedet i 1763. Familien havde også et par voksne sønner, som kunne hjælpe med arbejdet. I 1766 havde de stadig 2 heste, 1 ko, 3 får (et mere end i 1763). Avlen var 3 3/4 tønde rug, 2 tønde boghvede og 6 tønde kartofler. Dette skulle familien leve af et år - og helst have såsæd og læggekartofler til næste høst.
Sydvest for [[Flensborg]] opstod der i 1761 flere koloniststeder i omegnen. Betegnelser som "Christianshede", "[[Hanved|Hanved Koloni]]", eller "Kolonistkro" minder endnu om kolonisterne. Det var især indvandrede fra Hessen og Pfalz, som bosatte sig her på heden.
Af alle de kolonister, der kom til Tønder Amt i 1763, rejste langt de fleste igen og kun ca. hver femte blev. De gamle huse er borte, kun et fåtal står endnu i ændret skikkelse. På egnen lever stadig efterkommere af de familier, der hin oktoberdag i 1762 holdt deres indtog i Tønder amt. En kolonist udtrykte det sådan: "Vi var blevet lovet, at vi ville komme til at vade i kløver til knæet; men vi fandt kun lyng, som gik os til bæltestedet".
 
På [[Randbøl Hede]] syd for [[Billund]] anlagdes kolonierne Frederikshåb, Frederiksnåde og Moltkenberg. 86 tyske familier flyttede og tog kampen op med Randbøl Hede, men seks år senere, var der kun 12 familier tilbage. Resten var enten udvist, fordi de ikke egnede sig til landbrugsarbejde, eller var rejst på eget initiativ efter nogle barske år med tørke og kvægsygdomme. Særlig dyrehold var løsningen til at overleve på heden.
PÅ [[Randbøl Hede]] syd for [[Billund]], var der i kolonien Frederikshåb 38 beboere, og der var 2 vakante halvgårde uden beboere. I kolonien Frederiksnåde i Vorbasse sogn var samtlige 10 gårde beboede med 20 familier, og i Moltkenberg, samme sogn, var samtlige 13 gårde beboede af 26 familier.
 
Derudover blev der formentlig i 1761 oprettet en koloni ved Reerstrup i Tikøb sogn, Frederiksborg amt til 2 familier
=== Mindesten ===
 
 
I [[Frederiks Sogn (Viborg Kommune)|Frederiks Sogn]] (opkaldt efter Frederik 5.) nær [[Karup]] i [[Midtjylland]] opførtes i [[1766]] [[Frederiks Kirke (Viborg Kommune)|Frederiks Kirken]] for de tyske indvandrere. I dén blev der prædiket på [[tysk (sprog)|tysk]] indtil [[1870]]. Før kolonisternes ankomst, var de blevet lovet en kirke, og i [[1766]] blev kirken for kongens regning bygget midt imellem de to landsbyer Havredal og Grønhøj. Kirken var kongens (statens) ejendom lige til [[1935]], da den overgik til ejendom for sognebeboerne. Oprindelig tjente den som kirke for både [[Lutheranere|lutheranerne]] og de [[reformerte]] blandt de tyske kolonister, men fra midten af 1800-tallet var der ikke flere reformerte tilbage. Indtil [[1823]] blev der udelukkende prædiket på tysk i Frederiks Kirke, og derefter både på tysk og dansk indtil [[1870]], da de tyske gudstjenester ophørte.
 
[[Fil:Mindesten Frederiks.JPG|thumb|Mindesten på Frederiks kirkegård for kartoffeltyskerne]]
På [[Frederiks (by)|Frederiks]] kirkegård blev der i 1959 ved 200-årsjubilæet for de første kolonisters ankomst opsat en [[mindesten]] med følgende navne på de kartoffeltyske familier, som bosatte sig på [[Alheden]] syd for [[Viborg]]:
* [http://www.kartoffeltysker.dk/ Kartoffeltyskerne på Alheden] – forening for efterkommere af kartoffeltyskere
* [http://www.kittaogsven.dk/en-kartoffeltysker-del-1.html Kartoffeltyskerne i Sønderjylland] - En kartoffeltysker, der lokkes til Danmark
* [http://www.tikobkommune.dk/lokalhistorie/index.php/ct-menu-item-104/ct-menu-item-234 Kartoffeltyskerne i Reerstrup]
 
{{Landbrug|state=collapsed}}[[Kategori:Indvandring til Danmark]]
 
{{Landbrug|state=collapsed}}
[[Kategori:Indvandring til Danmark]]
[[Kategori:Danmarks historie]]