Indsidder: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer |
PHE77 (diskussion | bidrag) m Retter flertydige links til Karl (link ændret til Karl (landbrug)) med DisamAssist. |
||
Linje 10:
# ''Medbrugere af gårde''. I dette tilfælde var der tale om, at ældre gårdmænd lod en søn eller svigersøn deltage i gårdens drift.<ref>Skrubbeltrang (1940), s. 20, 34</ref>
# ''Tjenestefolk i fast tjeneste''. Disse kunne være både gifte og ugifte. [[Danske Lov]] påbød, at enhver ledig karl eller inderste, der sad til huse i landsbyen, skulle tage fast tjeneste for et halvt eller helt år ad gangen "''og skal saa ingen paa Landet hos Bønderne for Dagløn arbejde uden Gifte og Bosatte paa Gaarde eller Gaardparter og [[Gadehus]]mænd, som gjøre og give aarlig Rettighed til deres Herskab''".<ref name="Sk 20">Skrubbeltrang (1940), s. 20</ref>
# ''Enker og andre enligt stillede kvinder samt invalider og gamle''. I disse tilfælde var der tale om folk, som ikke på anden måde var omfattede af tidens sociale beskyttelse hos slægtninge. Ofte var der tale om [[betler]]e, undertiden arbejdsføre men ikke arbejdende [[Karl (landbrug)|karl]]e og lignende.<ref>Skrubbeltrang (1940), s. 21, 132</ref><ref>Skrubbeltrang (1978), s. 167</ref> En del af dem var i begyndelsen af 1700-tallet forhenværende krigsfolk, typisk omtalt som "en gammel afdanket rytter", som efter deres brogede liv i krig med svenskerne ikke var i stand til tilpasse sig en normal levevis og derfor måtte friste en kummerlig tilværelse.<ref>Stoklund, s. 31</ref>
De fleste indsiddere boede i et værelse på gården eller husmandsstedet og havde kun et sengested til deres rådighed<ref>Skrubbeltrang (1940), s. 20f</ref><ref>Frandsen (1988), s. 42</ref>, men i andre tilfælde kunne indersterne bo i et særskilt hus på gårdens grund<ref>Skrubbeltrang (1940), s. 19</ref>, et såkaldt indsidderhus.<ref>Frandsen (1988), s. 43</ref> For denne ret måtte de betale en ydelse til bonde og godsejer og betale skat, når det blev krævet. Denne ydelse kunne variere og lå i midten af 1700-tallet mellem 4 mark og 2 rigsdaler 4 mark.<ref>Skrubbeltrang (1940), s. 136</ref>
| |||