Kartoffeltyskere: Forskelle mellem versioner

'''Kartoffeltyskere''' er betegnelsen for en gruppe sydtyske indvandrere, der kom til [[Danmark]] fra [[Pfalz]] og [[Hessen]] i tiden omkring [[1760]]. Betegnelsen "kartoffeltyskere" er i øvrigt ikke ment som en nedsættende betegnelse, men hentyder til, at man anså [[Kartoffel]]en for at være den bedste planteart til at opdyrke de store hedeområder. Den danske befolkning betragtede kartoflen som ukrudt, og lærte først senere at værdsætte dens fordele.

1758 anbefalede den tyske nationaløkonom, [[Johann Heinrich Gottlob von Justi]] i en rapport at lade heden i Jylland opdyrke. I samme forbindelse anbefaler den tyske økonom, at lade opbygge to gårde tæt ved landsbyen [[Reerstrup]] i nærheden af kong [[Frederik 5.|Frederik V's]] sommerresidens i [[Fredensborg]]. Idéen var, at kongen dermed kunne følge de to kolonisters opdyrkning af heden på tæt hold. Præcis hvornår bygningen af gårdene sker er lidt usikkert, men det sker på et tidspunkt efter 1758 og før 1760, da den første tyske familie rykker ind. Den vestligste af de to gårde kaldtes for "Kartoffelgaard", den østlige for "Coloniegaard", men blev også kaldt for Kolonigårdene eller Tyskergårdene.<ref>[http://www.tikobkommune.dk/kartoffeltyskerne-i-reerstrup.php?x5gb55428page=1 Kartoffeltyskerne i Reerstrup -http://www.tikobkommune.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

I 1761 var de fleste kolonister kommet i hus på den jyske hede samt i Tyskergårde i Nordsjælland. Ved den sidste optælling i 1765 var der 53 familier tilbage.

Den 12. oktober 1762 ankom et stort vogntog fra [[Flensborg]] til Kravlund kro., sydvest for [[Tinglev]] Det var 157 familier bestående af 549 personer af de fra Sydtyskland indkaldte kolonister. De var udset til at påbegynde opdyrkningen af hedearealerne i [[Tønder Amt]]. Familierne havde været undervejs i meget lang, før de ankom til Kravlund Kro, sydvest for [[Tinglev]]kroen, hvor der ventede hestevogne, som skulle sørge for den videre befordring ud til de enkelte sogne. Tilstrømningen var langt større end behovet. I vinteren 1762-63 var der mange flere kolonister i [[Rens]] og [[Jyndevad]] end dem der senere slog sig ned på egnen. De var indkvarteret hos den lokale befolkning, da deres huse endnu ikke var bygget - end ikke materialerne havde de fået. I marts 1763 blev der foretaget en bedømmelse af kolonisterne. De unyttige og ubrugelige folk, blev stillet i udsigt enten at modtage fri tilbagerejse eller at bosætte sig et andet sted i landet. Mange søgte atter hjem - andre udvandrede til Rusland, hvor de fik bosættelse i den tyske koloni Sarepta ved Volga-mundingen.

Bortlodningen af koloniststederne i Tønder Amt fandt sted den 24. september 1763 på Gerrebæk Kro ved Kravlund. Resultatet af udlodningen blev, at der opførtes et reduceret antal koloniststeder i de forskellige sogne. - Selvom kolonisten havde fæstebrev på stedet, så var det kun et lån og det forblev i kronens eje. - Fæstebrevet blev udleveret til dem eller deres efterkommere den dag huset var færdigt og fra da af var de fritaget for skatter og lignende. I efteråret 1766 blev der foretaget en optælling over hvert koloniststed.

Et eksempel på sådan et sted, hvorvar familienen harfamilie væretmed siden de fik tildelt stedet i 1763. Familien havde også et parto voksne sønner, som kunnefik hjælpetildelt medstedet arbejdeti 1763. I 1766 havde de stadig 2 heste, 1 ko, 3 får (et mere end i 1763). Avlen var 3 3/4 tønde rug, 2 tønde boghvede og 6 tønde kartofler. Dette skulle familien leve af et år - og helst have såsæd og læggekartofler til næste høst.

Efter fire års sagsbehandlingstid bestemte Fredningsnævnet i 2003, at [[koloni]]en ''Frederiksnåde'', et 17 hektar stort område syd for Billund, oprettet som koloni af kong Frederik 5. i [[1756]], ikke skulle fredes. Her lå de eneste spor i landskabet efter hans forordning om "hedernes opbyggelse", som førte til kolonierne af kartoffeltyskere på Alheden og siden Randbøl Hede. Ingen af de andre steder findes der i dag landskabsspor, men ved Frederiksnåde har man hovedparten af de jord- og sten[[dige]]r, som indrammede 20 gårdparceller anlagt som en landsby i Pfalz. [[Ribe Amt]] gav ejeren, en efterkommer i 7. generation fra en af de tyske familier, tilladelse til at bygge et [[parcelhus]] midt i arealet, og derfor blev fredningssagen rejst. Nævnet afslog en fredning, da stedet antages at have kulturhistorisk interesse kun for de familier, der er knyttet til egnen, og de kulturhistoriske værdier dertil menes at være små, fordi kolonien efter nogle år blev overtaget af danske bønder. Museumsinspektør Mogens Hansen fra [[Grindsted]] Museum var uenig, da det drejer sig om de eneste rester af den første hedeopdyrkning og et kapitel fra kartoffeldyrkningens historie i Danmark. <ref>Gengivet fra "Levn fra kartoffeltyskere fredes ikke", 29. august 2003: http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2003/8/29/Levn%20fra%20kartoffeltyskere%20fredes%20ikke.htm</ref> I dag er Frederiksnåde fredet.<ref>[httphttps://billundwww.fredninger.dk/oplevelserfredning/naturoplevelser/stier/kolonienrandboel-hede-og-frederiksnaade-kolonien/ Kolonien Frederiksnåde - Billund Kommunewww.fredninger.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>