Forskel mellem versioner af "Kartoffeltyskere"

275 bytes tilføjet ,  for 1 måned siden
Udvidet artikel
(Udvidet artikel)
[[File:Lynghede ved Vrads.jpg|thumb|Lynghede ved Vrads.]]
[[File:Frederiks Kirke.JPG|thumb|[[Frederiks Kirke (Viborg Kommune)|Frederiks Kirke]] har en særlig historie, idet den oprindelig blev bygget til de tyske kolonister]]
'''Kartoffeltyskere''' er betegnelsen for en gruppe sydtyske indvandrere, der kom til [[Danmark]] fra [[Pfalz]] og [[Hessen]] i tiden omkring [[1760]]. Betegnelsen "kartoffeltyskere" er i øvrigt ikke ment som en nedsættende betegnelse, men hentyder til, at man anså [[Kartoffel]]en for at være den bedste planteart til at opdyrke de store hedeområder. Den danske befolkning betragtede kartoflen som ukrudt, og lærte først senere at værdsætte dens fordele.
 
De tyske indvandrere blev inviteret af den danske konge for at opdyrke og kolonisere [[Jylland]]s [[hede]]. De blev lokket med løfter om, at de ville få en gård med jord, husdyr og udstyr, penge, skattefrihed i 20 år og fritagelse fra [[militær]]tjeneste. Det kneb dog med at indfri løfterne, hvilket skabte en del utilfredshed blandt kolonisterne.
 
1758 anbefalede den tyske nationaløkonom, [[Johann Heinrich Gottlob von Justi]] i en rapport at lade heden i Jylland opdyrke. I samme forbindelse anbefaler den tyske økonom, at lade opbygge to gårde tæt ved landsbyen [[Reerstrup]] i nærheden af kong [[Frederik 5.|Frederik V's]] sommerresidens i [[Fredensborg]]. Idéen var, at kongen dermed kunne følge de to kolonisters opdyrkning af heden på tæt hold. Præcis hvornår bygningen af gårdene sker er lidt usikkert, men det sker på et tidspunkt efter 1758 og før 1760, da den første tyske familie rykker ind. Den vestligste af de to gårde kaldtes for "Kartoffelgaard", den østlige for "Coloniegaard", men blev også kaldt for Kolonigårdene eller Tyskergårdene.<ref>[http://www.tikobkommune.dk/kartoffeltyskerne-i-reerstrup.php?x5gb55428page=1 Kartoffeltyskerne i Reerstrup -http://www.tikobkommune.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
I 1761 var de fleste kolonister kommet i hus på den jyske hede samt i Tyskergårde i Nordsjælland. Ved den sidste optælling i 1765 var der 53 familier tilbage.
Betegnelsen "kartoffeltyskere" er i øvrigt ikke ment som en nedsættende betegnelse, men hentyder til, at man anså [[Kartoffel]]en for at være den bedste planteart til at opdyrke de store hedeområder. Den danske befolkning betragtede kartoflen som ukrudt, og lærte først senere at værdsætte dens fordele.
 
== De først ankomne ==
[[Ny Bjernt]] (Neuberend), 5 km [[nord]] for [[Slesvig by]]opstod der 1763 en koloni. I området findes sandstrækninger og større [[mose]]r og [[hede]]r, som efterhånden blev opdyrkes<ref>M. Mørk Hansen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger'', Kjøbenhavn 1864, bind 2, side 359</ref>.
 
Den 12. oktober 1762 ankom et stort vogntog fra [[Flensborg]] til Kravlund kro., sydvest for [[Tinglev]] Det var 157 familier bestående af 549 personer af de fra Sydtyskland indkaldte kolonister. De var udset til at påbegynde opdyrkningen af hedearealerne i [[Tønder Amt]]. Familierne havde været undervejs i meget lang, før de ankom til Kravlund Kro, sydvest for [[Tinglev]]kroen, hvor der ventede hestevogne, som skulle sørge for den videre befordring ud til de enkelte sogne. Tilstrømningen var langt større end behovet. I vinteren 1762-63 var der mange flere kolonister i [[Rens]] og [[Jyndevad]] end dem der senere slog sig ned på egnen. De var indkvarteret hos den lokale befolkning, da deres huse endnu ikke var bygget - end ikke materialerne havde de fået. I marts 1763 blev der foretaget en bedømmelse af kolonisterne. De unyttige og ubrugelige folk, blev stillet i udsigt enten at modtage fri tilbagerejse eller at bosætte sig et andet sted i landet. Mange søgte atter hjem - andre udvandrede til Rusland, hvor de fik bosættelse i den tyske koloni Sarepta ved Volga-mundingen. Bortlodningen af koloniststederne i Tønder Amt fandt sted den 24. september 1763 på Gerrebæk Kro ved Kravlund. Resultatet af udlodningen blev, at der opførtes et reduceret antal koloniststeder i de forskellige sogne. - Selvom kolonisten havde fæstebrev på stedet, så var det kun et lån og det forblev i kronens eje. - Fæstebrevet blev udleveret til dem eller deres efterkommere den dag huset var færdigt og fra da af var de fritaget for skatter og lignende. I efteråret 1766 blev der foretaget en optælling over hvert koloniststed. Et eksempel på sådan et sted, hvor familien har været siden de fik tildelt stedet i 1763. Familien havde også et par voksne sønner, som kunne hjælpe med arbejdet. I 1766 havde de stadig 2 heste, 1 ko, 3 får (et mere end i 1763). Avlen var 3 3/4 tønde rug, 2 tønde boghvede og 6 tønde kartofler. Dette skulle familien leve af et år - og helst have såsæd og læggekartofler til næste høst.
 
Bortlodningen af koloniststederne i Tønder Amt fandt sted den 24. september 1763 på Gerrebæk Kro ved Kravlund. Resultatet af udlodningen blev, at der opførtes et reduceret antal koloniststeder i de forskellige sogne. - Selvom kolonisten havde fæstebrev på stedet, så var det kun et lån og det forblev i kronens eje. - Fæstebrevet blev udleveret til dem eller deres efterkommere den dag huset var færdigt og fra da af var de fritaget for skatter og lignende. I efteråret 1766 blev der foretaget en optælling over hvert koloniststed.
 
Et eksempel på sådan et sted var en familie med to voksne sønner, som fik tildelt stedet i 1763. I 1766 havde de stadig 2 heste, 1 ko, 3 får (et mere end i 1763). Avlen var 3 3/4 tønde rug, 2 tønde boghvede og 6 tønde kartofler. Dette skulle familien leve af et år - og helst have såsæd og læggekartofler til næste høst.
 
Af alle de kolonister, der kom til Tønder Amt i 1763, rejste langt de fleste igen og kun ca. hver femte blev. De gamle huse er borte, kun et fåtal står endnu i ændret skikkelse. På egnen lever stadig efterkommere af de familier, der hin oktoberdag i 1762 holdt deres indtog i Tønder amt. En kolonist udtrykte det sådan: "Vi var blevet lovet, at vi ville komme til at vade i kløver til knæet; men vi fandt kun lyng, som gik os til bæltestedet".
 
 
=== Mindesten ===
 
 
I [[Frederiks Sogn (Viborg Kommune)|Frederiks Sogn]] (opkaldt efter Frederik 5.) nær [[Karup]] i [[Midtjylland]] opførtes i [[1766]] [[Frederiks Kirke (Viborg Kommune)|Frederiks Kirken]] for de tyske indvandrere. I dén blev der prædiket på [[tysk (sprog)|tysk]] indtil [[1870]]. Før kolonisternes ankomst, var de blevet lovet en kirke, og i [[1766]] blev kirken for kongens regning bygget midt imellem de to landsbyer Havredal og Grønhøj. Kirken var kongens (statens) ejendom lige til [[1935]], da den overgik til ejendom for sognebeboerne. Oprindelig tjente den som kirke for både [[Lutheranere|lutheranerne]] og de [[reformerte]] blandt de tyske kolonister, men fra midten af 1800-tallet var der ikke flere reformerte tilbage. Indtil [[1823]] blev der udelukkende prædiket på tysk i Frederiks Kirke, og derefter både på tysk og dansk indtil [[1870]], da de tyske gudstjenester ophørte.
 
 
=== Fredning ===
Efter fire års sagsbehandlingstid bestemte Fredningsnævnet i 2003, at [[koloni]]en ''Frederiksnåde'', et 17 hektar stort område syd for Billund, oprettet som koloni af kong Frederik 5. i [[1756]], ikke skulle fredes. Her lå de eneste spor i landskabet efter hans forordning om "hedernes opbyggelse", som førte til kolonierne af kartoffeltyskere på Alheden og siden Randbøl Hede. Ingen af de andre steder findes der i dag landskabsspor, men ved Frederiksnåde har man hovedparten af de jord- og sten[[dige]]r, som indrammede 20 gårdparceller anlagt som en landsby i Pfalz. [[Ribe Amt]] gav ejeren, en efterkommer i 7. generation fra en af de tyske familier, tilladelse til at bygge et [[parcelhus]] midt i arealet, og derfor blev fredningssagen rejst. Nævnet afslog en fredning, da stedet antages at have kulturhistorisk interesse kun for de familier, der er knyttet til egnen, og de kulturhistoriske værdier dertil menes at være små, fordi kolonien efter nogle år blev overtaget af danske bønder. Museumsinspektør Mogens Hansen fra [[Grindsted]] Museum var uenig, da det drejer sig om de eneste rester af den første hedeopdyrkning og et kapitel fra kartoffeldyrkningens historie i Danmark. <ref>Gengivet fra "Levn fra kartoffeltyskere fredes ikke", 29. august 2003: http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2003/8/29/Levn%20fra%20kartoffeltyskere%20fredes%20ikke.htm</ref> I dag er Frederiksnåde fredet.<ref>[httphttps://billundwww.fredninger.dk/oplevelserfredning/naturoplevelser/stier/kolonienrandboel-hede-og-frederiksnaade-kolonien/ Kolonien Frederiksnåde - Billund Kommunewww.fredninger.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
== Litteratur ==