Møllebrug: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) m +link |
Glenn (diskussion | bidrag) |
||
Linje 73:
Reglerne for kornmølleriet blev lagt i fastere rammer i løbet af 1600-tallet, hvor der i [[1628]] blev indført regler om, hvilke møller kronens bønder skulle benytte, når de skulle have kornet malet, den såkaldte [[mølletvang]]. <ref name=arkiv/> For adelens fæstere var der ofte [[møllepligt]], dvs. en i [[fæstebrev]]et nedskreven pligt til at benytte en bestemt mølle. <ref name=autogeneret3 /> I [[Slesvig-Holsten]] var mølletvangen derimod udstrakt til at omfatte alle bønder. <ref name=autogeneret1 />
I sin store reces fra [[1643]] søgte [[Christian 4.]] at [[centralisering|centralisere]] bestemmelserne, og med enevælden i [[1660]] blev møllebrugene som erhverv underkastet kongelig [[bevilling]] ([[møllerprivilegium]]). Først med [[Christian 5.]]’s [[Danske Lov]] blev de styret af en egentlig central lovgivning, der bl.a. fastlagde lovbestemmelser om opstemning af vand ved vandmøller og om retten til at drive møllevirksomhed. Græsmøllernes drift skulle ophøre 1. maj og kunne først påbegyndes igen efter høsten.<ref> DL 1683 5-11-2 </ref> [[Skvatmølle]]rne skulle med enkelte undtagelser helt afskaffes. <ref> Danske lov XI. kapitel</ref> Desuden indførte [[Christian 5.]] en generel bestemmelse om betaling for formaling af korn og
Møllebrugene var således omfattet af mange regler, som blev nedfældet i forskellige lokalt og centralt udarbejdede regelsæt, fx [[len]]sregnskaber, [[tingbog|tingbøger]], skifteprotokoller, jordebøger og matrikulære arkivalier. Restriktionerne medførte en begrænsning i konkurrencen, hvilket medvirkede til, at de danske brug mistede terræn på de udenlandske [[marked]]er. <ref name=autogeneret1 /> Møllebrugene er på denne bagrund blevet betegnet som [[monopol]]er. <ref>{{harvnb|Lebech-Sørensen|2001|bd.1|p. 59}}</ref>
| |||