Kartoffeltyskere: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Udvidet artikel |
|||
Linje 4:
'''Kartoffeltyskere''' er betegnelsen for en gruppe sydtyske indvandrere, der kom til [[Danmark]] fra [[Pfalz]] og [[Hessen]] i tiden omkring [[1760]]. Betegnelsen "kartoffeltyskere" er i øvrigt ikke ment som en nedsættende betegnelse, men hentyder til, at man anså [[Kartoffel]]en for at være den bedste planteart til at opdyrke de store hedeområder. Den danske befolkning betragtede kartoflen som ukrudt, og lærte først senere at værdsætte dens fordele.
De tyske indvandrere blev inviteret af den danske konge for at opdyrke og kolonisere [[Jylland]]s [[hede]]. De blev lokket med løfter om, at de ville få en gård med jord, husdyr og udstyr, penge, skattefrihed i 20 år og fritagelse fra [[militær]]tjeneste. Det kneb dog med at indfri løfterne, hvilket skabte en del utilfredshed blandt kolonisterne.▼
1758 anbefalede den tyske nationaløkonom, [[Johann Heinrich Gottlob von Justi]] i en rapport at lade heden i Jylland opdyrke. I samme forbindelse anbefaler den tyske økonom, at lade opbygge to gårde ved landsbyen [[Reerstrup]] i nærheden af kong [[Frederik 5.|Frederik V's]] sommerresidens i [[Fredensborg]]. Idéen var, at kongen dermed kunne følge de to kolonisters opdyrkning af heden på tæt hold. Præcis hvornår bygningen af gårdene sker er lidt usikkert, men det sker på et tidspunkt efter 1758 og før 1760, da den første tyske familie rykker ind. Den vestligste af de to gårde kaldtes for "Kartoffelgaard", den østlige for "Coloniegaard", men blev også kaldt for Kolonigårdene eller Tyskergårdene.<ref>[http://www.tikobkommune.dk/kartoffeltyskerne-i-reerstrup.php?x5gb55428page=1 Kartoffeltyskerne i Reerstrup -http://www.tikobkommune.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> ▼
I 1761 var de fleste kolonister kommet i hus på den jyske hede. Ved den sidste optælling i 1765 var der 53 familier tilbage.▼
I år [[2000]] var der omkring 8.000 [[hektar]] hede i Danmark, men da [[Frederik 5.]] kom med sin [[Forordning (Danmark)|forordning]] om "hedernes opbyggelse" i [[1723]], var der måske en million hektar hede, medregnet [[hertugdømmerne]] [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]]. Kartoffeltyskerne havde opdaget, at kartofler giver tre gange større udbytte end korn. Dertil vakte det deres danske naboers interesse, at de også dyrkede [[hvidkål]], [[rødkål]], [[grønkål]], [[gulerødder]], [[ært]]er, [[hør]] og [[hirse]], der tidligere havde været så godt som ukendte. <ref>Sonja Sabinsky: "Heden som en kornmark står...", ''Kalundborg Folkeblad'', 9. august 2003</ref>
I alt kom 965 personer fordelt på 265 familier til Danmark. Heraf forlod en stor del dog landet efter få år. Efter udvisning i [[1763]] af en del familier, der blev betegnet som "uduelige", valgte andre at forlade Danmark til fordel for [[Rusland]], så kun 59 familier var tilbage. Kartoffeltyskerne havde begrænset succes med at opdyrke den jyske hede, der først for alvor blev gjort til landbrugsjord efter [[1864]]. En del familier holdt dog ud, og deres efterkommere dominerer i dag [[slægt (genealogi)|slægt]]er som ''Bitsch'', ''Frank, Würtz'' og ''Øhlenschlæger''.
== Historie ==
▲1758 anbefalede den tyske nationaløkonom, [[Johann Heinrich Gottlob von Justi]] i en rapport at lade heden i Jylland opdyrke. I samme forbindelse anbefaler den tyske økonom, at lade opbygge to gårde ved landsbyen [[Reerstrup]] i nærheden af kong [[Frederik 5.|Frederik V's]] sommerresidens i [[Fredensborg]]. Idéen var, at kongen dermed kunne følge de to kolonisters opdyrkning af heden på tæt hold. Præcis hvornår bygningen af gårdene sker er lidt usikkert, men det sker på et tidspunkt efter 1758 og før 1760, da den første tyske familie rykker ind. Den vestligste af de to gårde kaldtes for "Kartoffelgaard", den østlige for "Coloniegaard", men blev også kaldt for Kolonigårdene eller Tyskergårdene.<ref>[http://www.tikobkommune.dk/kartoffeltyskerne-i-reerstrup.php?x5gb55428page=1 Kartoffeltyskerne i Reerstrup -http://www.tikobkommune.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
▲De tyske indvandrere blev inviteret af den danske konge for at opdyrke og kolonisere [[Jylland]]s [[hede]]. De blev lokket med løfter om, at de ville få en gård med jord, husdyr og udstyr, penge, skattefrihed i 20 år og fritagelse fra [[militær]]tjeneste. Det kneb dog med at indfri løfterne, hvilket skabte en del utilfredshed blandt kolonisterne.
▲I 1761 var de fleste kolonister kommet i hus på den jyske hede. Ved den sidste optælling i 1765 var der kun 53 familier tilbage og de følgene år bød dem et hårdt og brydsomt arbejde med opdyrkningen af de jyske hedestrækninger.
== Kolonierne ==
88 kolonistfamilier slog sig omkring 1760 ned på [[Alheden]] ved [[Karup]] i [[Midtjylland]], hvor staten opførte gårde til dem i landsbyerne Grønhøj og Havredal. Marker til gårdene blev delt i ensartede lodder ude på heden. Mellem de to landsbyer blev [[Frederiks Kirke (Viborg Kommune)|Frederiks Kirken]] opført i [[1766]]. I 1768 var kun 49 familier med 241 personer tilbage i de to byer Frederikshede (nu [[Havredal]]) og Frederikshøj (nu [[Grønhøj (Viborg Kommune)|Grønhøj]]). Ved Frederiks Kirke står en mindesten med efternavnene på de familier, der drog til Alheden. Kolonisterne havde foruden kirken også deres egne skoler og skoler og talte tysk indbyrdes. Indtil 1845 underviste de kun deres børn på tysk i skolerne, og præsten prædikede på tysk i Frederiks kirke indtil 1870. Landbrugsproduktionen på den heden voldte også indvandrerne store problemer, dog havde de held med at dyrke kartofler, som de solgte på torvet i [[Viborg]]. Derfor hed de aldrig andet end kartoffeltyskere.
På [[Randbøl Hede]] syd for [[Billund]] anlagdes kolonierne Frederikshåb, Frederiksnåde og Moltkenberg. 86 tyske familier flyttede og tog kampen op med Randbøl Hede, men seks år senere, var der kun 12 familier tilbage. Resten var enten udvist, fordi de ikke egnede sig til landbrugsarbejde, eller var rejst på eget initiativ efter nogle barske år med tørke og kvægsygdomme. Særlig dyrehold var løsningen til at overleve på heden.▼
Kolonien Frederikshåb havde 38 beboere, og der var 2 vakante halvgårde uden beboere. I kolonien Frederiksnåde i [[Vorbasse
1761 var det ikke muligt at skaffe flere pladser på Alheden med tilliggende heder samt Randbøl Hede. Regeringen besluttede derfor, at de senere tilkomne skulle bosættes i det daværende hertugdømme Slesvig - hvortil en del af Sønderjylland hørte - bl.a. Rens ved St. Jyndevad - men også andre steder omkring den nuværende grænse. I [[hertugdømmet Slesvig]] var der i 1765 tildelt pladser til 570 kolonister fordelt på 48 kolonier.
I [[Hohn (kommune)|Hohn Sogn]], 10 km vest for Rendsborg blev der 1761/1762 anlagt kolonierne Friedrichsholm, Christiansholm, Friedrichsgraben, Die Königs Berge, Königshügel, Königsbach, Julianenebene, Sophienhamm og Prinzenmoor med ialt ca. 200 udstykninger.
Line 31 ⟶ 35:
Af alle de kolonister, der kom til Tønder Amt i 1763, rejste langt de fleste igen og kun ca. hver femte blev. De gamle huse er borte, kun et fåtal står endnu i ændret skikkelse. På egnen lever stadig efterkommere af de familier, der hin oktoberdag i 1762 holdt deres indtog i Tønder amt. En kolonist udtrykte det sådan: "Vi var blevet lovet, at vi ville komme til at vade i kløver til knæet; men vi fandt kun lyng, som gik os til bæltestedet".
=== Mindestene og museer ===
▲På [[Randbøl Hede]] syd for [[Billund]] anlagdes kolonierne Frederikshåb, Frederiksnåde og Moltkenberg. 86 tyske familier flyttede og tog kampen op med Randbøl Hede, men seks år senere, var der kun 12 familier tilbage. Resten var enten udvist, fordi de ikke egnede sig til landbrugsarbejde, eller var rejst på eget initiativ efter nogle barske år med tørke og kvægsygdomme. Særlig dyrehold var løsningen til at overleve på heden.
▲Kolonien Frederikshåb havde 38 beboere, og der var 2 vakante halvgårde uden beboere. I kolonien Frederiksnåde i Vorbasse sogn var samtlige 10 gårde beboede med 20 familier, og i Moltkenberg, samme sogn, var samtlige 13 gårde beboede af 26 familier.
[[Fil:Mindesten Frederiks.JPG|thumb|Mindesten på Frederiks kirkegård for kartoffeltyskerne]]
På [[Frederiks (by)|Frederiks]] kirkegård blev der i 1959 ved 200-årsjubilæet for de første kolonisters ankomst opsat en [[mindesten]] med følgende navne på de kartoffeltyske familier, som bosatte sig på [[Alheden]] syd for [[Viborg]]:
''Agricola, Betzer, Bitsch, Bräuner, Bärthel, Cramer, Dickes, Dürr, Frank, Harritz, Herbel-Schmidt, Hermann/Hamann, Herold, Jung, Krath, Kriegbaum, Lajer, Lauth, Marquard, Maul, Morratz, Gantzhorn, Märcher, Philbert, Rost, Schønheider, Wacher, Wendel, Winkler, Würtz''.
Ved Frederiks Kirke blev der 1984 i 225-året for kolonisationen opsat skulpturen "Kartoffelpigen" af [[Ole Herold]].
Ved kroen i Grønhøj findes et lille museum, som fortæller om den tyske indvandring.
Ved 200-års festen for slægten Ohlenschlægers bosættelse i kolonien Frederiksnåde på [[Randbøl Hede]], blev der på initiativ af efterkommere af slægten Oehlenschlägers bosættelse i kolonien.
Den 18. maj 2013 blev der opsat en mindesten i landsbyen [[Jørl]] (Jörl) sydvest for [[Flensborg]] i [[Sydslesvig]] til minde om de, der i utilfredshed med forholdene drog videre til Volga.
I [[Neu Duvenstedt]], øst for [[Rendsborg]], er der et lille museum inspireret af kolonisternes forhold i de første år efter ankomsten til Jylland.
=== Fredning ===
Efter fire års sagsbehandlingstid bestemte Fredningsnævnet i 2003, at [[koloni]]en ''Frederiksnåde'', et 17 hektar stort område syd for Billund, oprettet som koloni af kong Frederik 5. i [[1756]], ikke skulle fredes. Her lå de eneste spor i landskabet efter hans forordning om "hedernes opbyggelse", som førte til kolonierne af kartoffeltyskere på Alheden og siden Randbøl Hede. Ingen af de andre steder findes der i dag landskabsspor, men ved Frederiksnåde har man hovedparten af de jord- og sten[[dige]]r, som indrammede 20 gårdparceller anlagt som en landsby i Pfalz. [[Ribe Amt]] gav ejeren, en efterkommer i 7. generation fra en af de tyske familier, tilladelse til at bygge et [[parcelhus]] midt i arealet, og derfor blev fredningssagen rejst. Nævnet afslog en fredning, da stedet antages at have kulturhistorisk interesse kun for de familier, der er knyttet til egnen, og de kulturhistoriske værdier dertil menes at være små, fordi kolonien efter nogle år blev overtaget af danske bønder. Museumsinspektør Mogens Hansen fra [[Grindsted]] Museum var uenig, da det drejer sig om de eneste rester af den første hedeopdyrkning og et kapitel fra kartoffeldyrkningens historie i Danmark. <ref>Gengivet fra "Levn fra kartoffeltyskere fredes ikke", 29. august 2003: http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2003/8/29/Levn%20fra%20kartoffeltyskere%20fredes%20ikke.htm</ref> I dag er Frederiksnåde fredet.<ref>[https://www.fredninger.dk/fredning/randboel-hede-og-frederiksnaade-kolonien/ Kolonien Frederiksnåde -www.fredninger.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
| |||