Jernved (Slesvig): Forskelle mellem versioner

'''Jernved''' er et landskab i det nordlige [[Tyskland]] mellem [[Egernførde]] og [[Kielerfjorden]]. I syd afgrænses halvøen af [[Kielerkanalen]], tidligere af [[Levenså|Levensåen]]en, som nævnes første gang i kong [[Valdemar Sejr|Valdemars]] tid ved siden af Ejderen som Danmarks sydgrænse<ref>M. Mørk Hansen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger'', bind 3, Kjøbenhavn 1864, s. 334</ref>. Området tyske navn, '''Dänischer Wohld''', hentyder til dens position som grænseområde ved Sønderjyllands eller [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvigs]] sydgrænse mod det tyske len [[Holsten]]. På dansk fandtes også navnene ''Danskerskoven'' eller ''Danskeskov'' (''Sylva Danica''). Området var endnu i middelalderen dækket af skov og moser. Deraf stammer navnet Jernved, der betyder ''hård skov''. [[Jernskoven|Járnviðr (Jernskoven)]] forekommer allerede i [[Vølvens spådom|Vǫluspá]] som betegnelse for en mytologisk skov og er vel overhovedet udtrykket for en utilgængelig skov ligesom jernkyst betegner en kyst, som er utilgængelig. Halvøen blev blandt andet nævnt i [[Kong Valdemars Jordebog]] fra 1231 som ''Jarnwith''. Navnet findes endnu i ''Jernved danske Skole'' i [[Dänischenhagen]] nord for Kiel.

Jernved har altså været beboet af nordtyskerne, som den holstenske adel førte med sig ind i landet fra 1260, dog forekommer der i den nordlige del også danske stednavne såsom Askov eller Lindhoved<ref>M. Mørk Hansen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger'', bind 3, Kjøbenhavn 1864, s. 336</ref>. Områdets hovedby er [[Gettorp]]. Før 1864 hørte halvøen til det danske [[Hertugdømmet Slesvig|hertugdømme Slesvig]]. Området var i flere århundreder præget af store godser, som dannede et godsdistrikt, som stod udenfor herreder (Jernved Godsdistrikt). Beboerne levede op til 1805 som [[Livegne|livegne]]<ref>M. Mørk Hansen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger'', bind 3, Kjøbenhavn 1864, s. 336</ref>. Efter 1853 kom halvøen til det nyskabte [[Egernførde Herred]]. I dag hører den største del af halvøen til [[Rendsborg-Egernførde]] kreds. Pris, [[Frederiksort]] og [[Holtenå]] derimod blev i 1922 indlemmet i storbyen Kiel. Schilksee fulgte i 1959. Store dele af halvøen er præget af godser og herregårde. Ved kysten findes småskove og badestrande med klinter med højder op til 30 meter.