Videnskabernes Selskab: Forskelle mellem versioner

m
Robot: Kosmetiske ændringer
(Wikificerer)
m (Robot: Kosmetiske ændringer)
|grundlægger = [[Johan Ludvig Holstein]]<br>[[:en:Hans Gram (historian)|Hans Gram]]<br>[[Erik Pontoppidan den yngre|Erik Pontoppidan]]<br>[[:en:Hielmstierne (noble family)|Henrik Hielmstierne]]
|hjemmeside = {{url|http://www.royalacademy.dk/}}
}}'''Videnskabernes Selskab''', officielt '''Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab''' ({{lang-en|The Royal Danish Academy of Sciences and Letters}}),<ref>http://www.royalacademy.dk/da</ref> er et dansk videnskabsakademi. Selskabet blev stiftet den 13. november [[1742]] og har til formål at styrke videnskabens stilling i [[Danmark]] og fremme tværvidenskabelig forståelse. Videnskabernes Selskab fungerer som samarbejdsorgan og mødested for fremtrædende forskere fra alle områder af grundvidenskabelig forskning. Dets kernevirksomhed består i at afholde medlemsmøder, at udgive videnskabelige publikationer, i rådgivende og formidlende virksomhed, i at afholde arrangementer af videnskabelig karakter (herunder offentlige foredrag og symposier) samt deltagelse i internationalt samarbejde, både med andre videnskabsakademier og med videnskabelige organisationer som fx [[International Science Council|ISC]] og [European Academies' Science Advisory Council|EASAC]]. Selskabet har siden [[1745]] haft sit eget forlag, der løbende udgiver videnskabelige bøger under fire forskellige skriftserier med titlen ''Scientia Danica''. Videnskabernes Selskab administrerer en række fonde, som yder støtte til forskelligt videnskabeligt arbejde, herunder ved finansieringen af forskningsophold i udlandet. Hendes Majestæt [[Margrethe 2.|Dronning Margrethe II]] er Selskabets protektor.
 
I [[2011]] udvidede Selskabet dets aktiviteter ved stiftelsen af Det Unge Akademi (DUA), et videnskabeligt forum for unge, talentfulde forskere.
 
== Medlemmer ==
Selskabet har ca. 250 indenlandske og ca. 250 udenlandske [[Medlemmer af Videnskabernes Selskab|medlemmer]]. Medlemmerne er topforskere inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Der vælges hvert år et antal nye medlemmer, som fordeles på to klasser: den naturvidenskabelige klasse og den humanistiske/samfundsvidenskabelige klasse. I lige år indvælges 9 nye naturvidenskabelige medlemmer, og i ulige år indvælges 6 nye humanistiske/samfundsvidenskabelige medlemmer.
 
Af medlemmernes midte vælges et præsidie, der fungerer som Selskabets ledelse. Præsidiet består af hhv. en præsident, en generalsekretær, en redaktør, to vicepræsidenter (som samtidig er klasseformænd for hhv. den naturvidenskabelige klasse og den humanistiske/samfundsvidenskabelige klasse) samt en klasserepræsentant for hver af klasserne.<ref>[http://www.royalacademy.dk/da/Om-selskabet/Praesidium-og-sekretariatet/Praesidium Præsidium]. Videnskabernes Selskab].</ref> Flere prominente videnskabsmænd har gennem tiden bestridt disse præsidieposter – heriblandt [[H.C. Ørsted|H.C. Ørsted,]] der i en lang årrække fungerede som Selskabets generalsekretær, og [[Niels Bohr]], der var Selskabets præsident i perioden [[1939]]-[[1962|1962.]]
 
Selskabets præsidie udfører sine opgaver med bistand fra Videnskabernes Selskabs sekretariat. Sekretariatet varetager de administrative funktioner, der understøtter Selskabets opgaver.
 
== Selskabets historie ==
Selskabet blev stiftet den 13. november i [[1742]] som et "lærdt Societeet" af hhv. [[Johan Ludvig Holstein]] (lensgreve, [[gehejmekonferensråd]]), [[Hans Gram]] (justitsråd, kgl. historiograf og professor), [[Erik Pontoppidan den yngre|Erik Pontoppidan]] (professor i teologi) og [[Henrik Hielmstierne]] (f. Henrichsen, sekretær i [[Danske Kancelli]]) med [[Christian 6.|Kong Christian VI]]'s approbation. [[Fil:Hell Observatio transitus Veneris ante discum Solis 1770.jpg|thumb|En af Videnskabernes Selskabs publikationer, [[Maximilian Hell]]s ''Observatio transitus Veneris ante discum Solis'' ("Iagttagelse af Venus' passage foran solskiven") fra [[1770]].]]
Videnskabernes Selskab stod i perioden [[1761]]-[[1843]] for en geografisk og trigonometrisk opmåling af [[Danmark]] og [[Slesvig-Holsten]], hvorved der blev udgivet 24 kort. Et andet af Selskabets projekter var ''[[Videnskabernes Selskabs Ordbog|Dansk Ordbog]]'', der udkom [[1793]]-[[1905]] i otte bind.[[FileFil:P.S. Krøyer, Et møde i Videnskabernes Selskab, 1897, Det Kongelige Danske Videnskaberners Selskab.jpg|thumb|left|[[P.S. Krøyer]], ''[[Et møde i Videnskabernes Selskab]]'', 1895-1897. Placering: Videnskabernes Selskab. ]]Gennem årene har en del af Selskabets virksomhed desuden bestået i at udskrive [[prisopgave]]r og uddele hhv. [http://www.royalacademy.dk/da/Arrangementer/Priser/Selskabets-Soelvmedalje sølv- og guldmedaljer] til prominente forskere i og uden for Selskabet. Uddelingen af medaljer finder stadig sted i dag.
 
Fra [[1855]]-[[1899]] holdt Selskabet sine møder i [[Prinsens Palæ|Prinsens Palais]] (i dag [[Nationalmuseet]]). Indtil da havde Selskabet hjemsted forskellige steder, og møder blev sommetider afholdt i fx stifternes egne, private hjem. I [[1899]] fik Videnskabernes Selskab sammen med [[Carlsbergfondet]] sit hjemsted i bygningen på [[H.C. Andersens Boulevard]], hvor begge endnu har til huse i dag. Huset er tegnet i nyrenæssancestil af arkitekten [[Vilhelm Petersen (1830-1913)|Vilhelm Petersen]].
 
I [[1876]] stiftede brygger [[J.C. Jacobsen]] [[Carlsbergfondet]] med det formål at fremme videnskaben. Carlsbergfondets direktion består i dag af fem videnskabsmænd valgt af og blandt de indenlandske medlemmer af Videnskabernes Selskab.
 
[[Marie Curie|Marie Skłodowska-Curie]] var den første kvinde nogensinde til at blive indvalgt som medlem af Videnskabernes Selskab. I 1968 blev den første danske kvinde, [[Eli Fischer-Jørgensen]], valgt til medlem af Selskabet.
 
Selskabets medlemskare tæller mange store forskernavne, både internationalt og nationalt. Af disse kan bl.a. nævnes [[Albert Einstein]], [[Charles Darwin|Charles Darwin,]] [[Niels Bohr|Niels Bohr,]] [[H.C. Ørsted]], [[August Krogh]] og [[Stephen Hawking|Stephen Hawking.]]
 
Siden dets oprettelse i [[1742]] har Selskabet holdt privat arkiv, og der eksisterer derfor i dag en enorm mængde videnskabshistoriske arkivalier fra Selskabet, som spænder over alt fra portrætfotografier og håndskrevne breve til aldrig publicerede prisopgavebesvarelser og et utal af modeller, diagrammer, tegninger og andre videnskabelige arbejder. Hele Selskabets arkiv blev i 2019 overflyttet til [[Rigsarkivet]] og kan fremsøges via Rigsarkivets søgeplatform, [https://www.sa.dk/da/brug-arkivet/bestil-arkivalier/arkivdatabasen-daisy-find-bestil-arkivalier/ Daisy.]
 
== Henvisninger ==
* ''Et Jubilæumsskrift – Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 1742-2017'', udgivet 2017 på Videnskabernes Selskabs Forlag.
* ''Lovers of Learning'' – ''A History of the Royal Danish Academy of Sciences and Letters 1742-1992,'' af Olaf Pedersen, København 1992, Munksgaard.
* ''Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab – Samlinger til Selskabets historie, Bind I-V,'' af Asger Lomholt, København 1961, Ejnar Munksgaard.
* [http://www.royalacademy.dk/da/Om-selskabet/Om-Os/Oversigt-og-Selskabets-virksomhed Oversigt] over Selskabets virksomhed (udkommer årligt).
* [http://www.royalacademy.dk/da/Om-selskabet/Om-Os/Vedtaegter Selskabets Formål og Vedtægter.]