Erik Lam: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PHE77 (diskussion | bidrag) m Retter flertydige links til Jarl (link ændret til Jarl (titel)) med DisamAssist. |
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer |
||
Linje 28:
'''Erik Lam''' ('''Erik 3.'''), også kaldet '''Erik den Spage''', (ca. [[1120]] – [[27. august]] [[1146]] i [[Odense]]) var konge af [[Danmark]] fra [[1137]], til han abdicerede kort før sin død i [[1146]].
Erik var søn af [[Erik Ejegod]]s datter, [[Ragnhild af Danmark|Ragnhild]], og [[høvding]]en Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af [[Jarl (titel)|
Erik Lam ar medlem af Erik Emunes [[hird]], og var til stede, da denne blev dræbt på [[Ribe]] [[Ting (folkeforsamling)|ting]] i [[1137]].<ref name="autogeneret1">[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/erik-lam-ca-1110-1146/ Erik Lam ca., 1110-1146<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Flere af de oplagte kongsemner var stadig mindreårige. Det drejede sig om Erik Emunes søn, [[Svend Grathe|Svend]], kong [[Niels af Danmark|Niels]]' barnebarn, [[Knud 5.|Knud]] (søn af [[Magnus den Stærke|Magnus]]), og [[Erik Ejegod]]s barnebarn, [[Valdemar den Store|Valdemar]] (søn af [[Knud Lavard]]).
Som myndigt kongsemne blev Erik Lam derfor valgt til konge. Erik Lam stod også ved Erik Emunes side under [[slaget ved Fodevig]], og nogle mener, at det var ham personligt, der slog Magnus ihjel. [[Saxo]] fortæller, at Sorte Plov og hans støtter, der havde myrdet Erik Emune på [[Urnehoved Tingsted|Urnehoved ting]], forsøgte at få Valdemar udleveret og at gennemtvinge en slags arvefølge, men at hans mor Ingeborg sagde nej. Erik blev valgt, fordi der faktisk ikke var andre kongsemner, der var gamle nok, eller også befandt de sig i udlandet.
Linje 36:
Det lykkedes Erik at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænkede rige gaver og privilegier. F.eks. fik munkene ved [[Sankt Peders Kloster]] i [[Næstved]] [[eneret]] på [[torvehandel]], ligesom [[munk]]ene ved Sankt Knuds [[kloster]] i [[Odense]] fik store pengegaver. Erik søgte at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i [[1139]] begyndte problemerne at melde sig. [[Harald Kesja]]s eneste overlevende søn, [[Oluf II Haraldsen|Oluf]], meldte sig på scenen. Det lykkedes Oluf at blive valgt til konge over [[Skånelandene]], og han fordrev [[ærkebiskop Asser]]s efterfølger, [[ærkebiskop Eskil|Eskil]]. Han hærgede på [[Sjælland]], og Erik tog kampen op, men først i [[1143]] lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, der blev dræbt i {{illsup|no|slaget ved Tjute Å|Slaget ved Tjutebro}} i [[Skåne]].
I [[1146]] fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i Sankt Knuds [[kloster]] i [[Odense]]. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard (†[[30. januar]] [[1152]]), datter af markgreven til Nordmark, Rudolf 1. af [[Stade]] og søster til [[ærkebiskop Hartwig]] af [[Hamborg-Bremen]]. De fik ingen børn, men han efterlod sig en [[frille]]søn, [[Magnus Eriksen|Magnus]], der senere blev en af [[Valdemar 1. den Store|Valdemar den Stores]] modstandere. Om hans [[tilnavn]], "Lam", fortæller historieskriveren [[Sven Aggesen]] i [[1180'erne]], at det skyldtes en "''[[honning]]mild blidhed i hans væsen''".<ref
I [[2015]] kom det frem, at Erik Lam muligvis kan være død af [[Brugadas syndrom]].<ref>[http://videnskab.dk/kultur-samfund/retsmediciner-svend-tveskaeg-gav-dodelig-sygdom-videre-til-en-raekke-danske-konger Retsmediciner: Svend Tveskæg gav dødelig sygdom videre til en række danske konger | Videnskab.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
== Anetavle ==
{{collapse top|title=Erik Lams anetavle}}
{{ahnentafel-compact5
|style=font-size: 90%; line-height: 110%;
| |||