Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms historie: Forskelle mellem versioner

Indimellem begyndte man også at kigge på sporvogne, der var blevet bevaret som legepladser hos institutioner eller som sommerhuse.<ref>Thinggaard (1998), s. 13.</ref> I 1969 erhvervedes således en tidligere hestesporvogn fra 1860'erne, der havde indgået i et sommerhus i [[Brøndby Strand]] siden 1934, men som ikke desto mindre var blevet bevaret med hjul.<ref>''Foreningens museumsvogne'', BYtrafik 2/1971, s. 25-26.</ref><ref>''Fødselsdagsbarnet hed først nr. 10'' af Søren Palsbo. BYtrafik 5/1988, s. 212-213.</ref> Vognen er den ældst bevarede sporvogn i Danmark, men dens tilstand gør, at den ikke egner sig til egentlig udstilling.<ref>Thinggaard (1998), s. 7-8, 13.</ref>

 

 

I 1970 begyndte foreningen igen at bevare busser. Til at begynde med erhvervedes dels en bus fra Nyborg Bytrafik, der oprindeligt var bygget som Odense Omnibus (OO) nr. 15 i 1949, og dels Aalborg Omnibus Selskabs (AOS) bus nr. 79 fra 1955.<ref>''Historien om en bustransport'' af Ole Iskov. BYtrafik 6/1970, s. 134-137.</ref><ref name="Busser til SHS">''Busser til SHS'' af Ole Iskov. BYtrafik 3/1971, s. 45-47.</ref><ref>Thinggård (1998), s. 16-17, 79-81.</ref> I 1971 erhvervedes [[Odense Bytrafik]] (OB) nr. 10, en Volvo B 655 der var blevet anskaffet til erstatning for sporvognene i 1952.<ref name="Busser til SHS" /> Fra [[NESA]] i [[Gentofte]] overtog man nr. 62, en Büssing Senator, i 1974. Den var oprindeligt blevet leveret i 1963, da [[trolleybus]]serne på [[Lyngbyvej]] blev erstattet af dieselbusser.<ref>Thinggaard (1998), s. 84.</ref> Aarhus blev repræsenteret i 1976, da man overtog en anden Volvo B 655 i form af ÅS 165 fra 1961.<ref>Thinggaard (1998), s. 17, 80-81.</ref> I 1976 overtog man desuden De Blaa rutebilers nr. 624, en Leyland Royal Tiger fra 1962 der havde kørt i [[Rødovre]] og [[Taastrup]].<ref>Thinggaard (1998), s. 82-83.</ref>

 

=== Opbevaring ===

Svanemøllen Remise som man holdt til i var driftsremise indtil 1969, hvorefter ejerskabet af bygningen overgik fra Københavns Sporveje til Direktoratet for Københavns Kommunes Beboelsesejendomme. Sporvejshistorisk Selskab fik dog umiddelbart lov at blive i remisen, hvor de nu rykkede ind i dens revisionsværksted. Fra 1971 krævede direktoratet imidlertid 10.000 kr. i årlig husleje, inklusive vand, varme og el. Det var måske nok billigt efter forholdene, men for Sporvejshistorisk Selskab var det stadig dyrt, så medlemmerne blev opfordret til at støtte økonomisk. Det resulterede senere i regnskabskontoen Remisefondet, hvor medlemmernes støtte lige siden har bidraget til, at museumsvognene har kunnet opbevares indendørs.<ref name="Svanemøllen 1" />

 

[[Fil:S-triebwagen-3-an-einen-endstelle-575079.jpg|thumb|Århus Sporvejes vogn nr. 3 på Sporvejsmuseet kort efter åbningen i 1978.]]

[[Fil:BVB 213 at Sporvejsmuseet 01.jpg|thumb|BVB 213 fra Basel blev anskaffet som ekstravogn i 1979.]]

Indvielsen af Sporvejsmuseet strakte sig over tre dage med strålende solskin. Den officielle indvielse fandt sted fredag 26. maj 1978 med deltagelse af omkring 250 inviterede gæster. Her var der taler af Sporvejshistorisk Selskabs formand Ole Iskov og kulturminister [[Niels Matthiasen]], før sidstnævnte klippede det rød-hvide bånd over. Ministeren kørte derefter den første sporvogn, den udsmykkede ÅS 1, mens HT-orkestret spillede ''Der kommer altid en sporvogn og en pige til'' fra spillefilmen ''[[Ved Kongelunden]]''. Anden tur blev kørt af Ringsteds borgmester [[G. Møller Rasmussen]], hvorefter der var en let anretning i remisen og yderligere taler.<ref name="Carstensen 18">Carstensen, s. 18-19</ref><ref>''Nu kører sporvognene igen'' af Søren Palsbo. BYtrafik 3/1978, s. 67-74.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 1. driftsår, 1978'', Sporvejshistorisk Selskab, 1979. S. 5-13.</ref> En del gaver blev det også til. En af de mere markante var en københavnsk stoppestedsstander i [[støbejern]] til sporvogne, som Københavns Sporvejes arvtager [[Hovedstadsområdets Trafikselskab]] (HT) kom med.<ref>''Nu kører sporvognene igen'' af Søren Palsbo. BYtrafik 3/1978, s. 71, 73.</ref>

 

Til driften krævedes desuden vognstyrere og konduktører. De første blev uddannet med teoretisk undervisning og praktisk indøvelse forud for indvielsen, og efterfølgende kom flere til. Derudover var det nødvendigt med kioskpassere, vagthavende og parkeringsvagt, så der i alt var 10-12 medarbejdere beskæftiget med publikumsbetjening på en typisk åbningsdag. I løbet af den første sæson præsterede 76 medlemmer ca. 550 arbejdsdage med publikumsbetjening og ca. 1.800 arbejdsdage med anlæg, vedligeholdelse og andet arbejde. De medarbejdere, som de besøgende mødte til at begynde med, var hovedsageligt mænd, der var iført gamle uniformer fra Københavns Sporveje og Århus Sporveje.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 1. driftsår, 1978'', s. 21-22. Sporvejshistorisk Selskab, 1979.</ref> Der var dog også kvinder aktive på museet.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 1. driftsår, 1978'', s. 9. Sporvejshistorisk Selskab, 1979.</ref>

 

 

Konceptet med plancher, montre og opstillede vogne benyttes fortsat, ligesom forperronen fra KS 276 og ledvognsfronten også stadig er udstillede. Lysbilledbioen og modelsporvejen måtte til gengæld begge tages ud af drift i 2001, da de var slidt op.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 24. driftsår, 2001'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2002. S. 10.</ref> Der blev dog efterfølgende opbygget en ny modelsporvej.<ref name="Modelsporvejen">''Modelsporvejen på Sporvejsmuseet'' af Dennis Persson. BYtrafik 2/2010, s. 57-62.</ref>

 

=== De første år ===

[[Fil:Tram parade at Sporvejsmuseet 14.JPG|thumb|Slibevognen WSW 3241 blev anskaffet fra Wuppertal i 1987.]]

 

Tilbage i 1981 fik Sporvejsmuseet et par nye aktiviteter. 13. juni var museet således for første gang udlejet til et firmaarrangement efter almindelig lukketid. Det var [[Monberg & Thorsen]], der her afholdt sin årlige firmafest med grillstegt kalv, musik, dans og sporvognsture efter mørkets frembrud.<ref>''Sporvejsmuseet har fået Danmarks første kvindelige vognstyrere'' af Mikael Lund og Per Søegaard. BYtrafik 4/1981, s. 156-157.</ref> 15. august afholdtes for første gang det årlige arrangement Medlemmernes dag for medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab. Her blev medlemmerne budt på rundvisning bag kulisserne, udflugt til et eksternt depot, en gåtur ud ad den kommende normalsporsstrækning, fællesspisning og mulighed for selv at forsøge sig som vognstyrer. Arrangementet er gentaget hvert år sidenhen om end tilpasset museets løbende udvikling.<ref>Palsbo og Søegaard (1990), s. 86.</ref><ref>''Sporvejsmuseet netop nu'' af Mikael Lund og Per Søegaard. BYtrafik 5/1981, s. 198-199.</ref>

 

=== Normalsporsstrækningen bygges ===

[[Fil:KS 275 at Sporvejsmuseet 01.jpg|thumb|KS 275 blev benyttet til indvielsen af normalsporsstrækningen.]]

Efter slutningen på den første sæson påbegyndtes arbejdet med den [[normalspor]]ede strækning til vogne fra blandt andet København.<ref>Carstensen m.fl., s. 19.</ref> Den ca. 1,5 km lange strækning kom til at ligge i forlængelse af den metersporede strækning fra museumsområdet til en [[endestation]] ved Eilers Eg i Højbjerg Skov, hvor seks skovveje mødes. De første ca. 800 m af strækningen kom til at forløbe mellem marker og resten gennem skoven. Fra ca. 200 til ca. 830 m fra remisen er der en svag kurve, mens resten af strækningen er lige. Ca. 1200 m fra remisen er der en bro over strækningen fra den Sjællandske Midtbanes tid. Strækningen blev planlagt som enkeltsporet med [[vendesløjfe]]r ved endestationerne og [[krydsningsspor]] ca. 800 og 1300 m fra remisen. På de første ca. 300 m af strækningen skulle der være [[dobbeltspor]]. Sammenlagt betød det, at der ville kunnes hvert 5., 10, 15. eller 20. minut efter behov. Men da anlægsarbejdet ville blive omfattende, ville man begynde med strækningen til det første krydsningsspor. Den ville dog kun trafikeres af en vogn ad gangen, da resten af strækningen og dobbeltsporet måtte vente til anden omgang.<ref name="Normalsporede">''Sporvejsmuseets normalsporede strækning'' af Per Søegaard. BYtrafik 1/1983, s. 18-27.</ref>

=== De næste etaper ===

[[Fil:Flemmingsminde 01.jpg|thumb|Ventesalsbygningen ved Flemmingsminde der har stået ved Vestre Kirkegård i København.]]

Arbejdet med normalsporsstrækningen fortsatte i 1985, hvor der blev foretaget træfældning, muldafrømning og dræning på de næste to etaper. Desuden omlagdes skovvejen Gammel Sparegodtvej, der kom til at krydse den kommende strækning ca. 900 m fra museet. I 1986 blev der lagt sveller og sporrammer ud på anden etape, der blev færdiggjort året efter.<ref>Carstensen m.fl., s., 26-28.</ref> Derefter kunne den anden etape på ca. 250 m til det nye stoppested Flemmingsminde indvies af Sporvejshistorisk Selskabs medlem nr. 1 John Lundgren ved et medlemsarrangement 22. august 1987.<ref name="Museum 4 2" /><ref>''Nyt fra Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 5/1987, s. 210-212.</ref> Perronen var dog ikke helt klar ved indvielsen, så forlængelsen kunne først tages i brug af publikum 12. september.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 10. driftsår, 1987'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1988. S. 8-9.</ref>

 

 

=== Aftenåbent og juleåbent ===

I 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne blev sæsonåbningerne flere gange markeret med besøg af en æresgæst. 1. maj 1982 var [[DSB]]'s generaldirektør [[Ole Andresen]] således på besøg.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 5. driftsår, 1982'' under redaktion af Mikael Lund og Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1983. S. 3, 13-14.</ref> 3. maj 1986 var det [[Odsherreds Jernbane]] og [[Høng-Tølløse Jernbane]]s direktør Finn B. Henningsen, der førte årets første driftsvogn.<ref>''Nyt fra Sporvejsmuseet'' af Per Søegaard og Svend Christensen. BYtrafik 4/1986, s. 160.</ref> I 1987 var det Roskildes turistchef Mogens Persson.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 10. driftsår, 1987'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1988. S. 16.</ref> 1. maj 1988 var det Københavns [[stadsingeniør]] Jens Rørbech, der var vognstyrer for en dag.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 11. driftsår, 1988'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1989. S. 15-16.</ref> 4. maj 1989 blev museet åbnet for sæsonen af Københavns [[overborgmester]] [[Egon Weidekamp]].<ref name="Årsberetning 1989">Jørgen de Mylius i BT, 3. maj 1989. Citeret i ''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 12. driftsår, 1989'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1990. S. 14.</ref> I 1990 var det Ole Andresens efterfølger som DSB's generaldirektør, [[Peter Langager]], der førte den første vogn.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 13. driftsår, 1990'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1991. S. 17.</ref> I 1991 måtte man vente til en uge efter sæsonstart, hvor man så 11. maj fik besøg af [[HUR Trafik|HT's]] administrerende direktør [[Henning Hummelmose]].<ref>''Sæsonstart på Sporvejsmuseet'' af Henrik Karl Nielsen. BYtrafik 4/1991, s. 176.</ref>

 

 

=== Telefonkiosk og rejseklub ===

[[Fil:Sporvejsmuseet - Frederiksbergkiosken 02.jpg|thumb|Telefonkiosken fra Frederiksberg blev genindviet i 1993.]]

I begyndelsen af 1990'erne var sporvogne ikke længere så velkendte blandt de danske besøgende, efter at de havde været væk fra byernes gader i to årtier. Børnene kaldte således en sporvogn for både bus og tog. De voksne besøgende forvekslede til gengæld stadig Aarhus-vognene, de mødte som de første, med de københavnske sporvogne. En del undrede sig dog over tilstedeværelsen af betalingsbøsser og vekselapparat og manglen på klokkestreng til konduktøren. Men det var altså et par af forskellene mellem Aarhus og København. Men når de besøgende så senere kom ud at køre med en af de københavnske vogne, bemærkede de til gengæld: "Hør, den siger ligesom en sporvogn!"<ref name="Et vognstyrerliv" />

 

 

Sporvejsmuseets sporvogne fik oprindeligt strøm fra en dieselgenerator, men den kunne kun give strøm til en vogn ad gangen. Med åbningen af normalsporsstrækningen i 1985 måtte systemet ændres, så der skiftevis var strøm på de to strækninger. Noget der med forlængelserne af normalsporsstrækningen imidlertid betød mindre tid til rådighed for metersporsstrækningen. I 1992-1993 blev problemet løst, da der blev etableret en [[transformerstation]], hvor gamle [[transformer]]e fra Århus Sporveje transformerer 10 kV [[vekselstrøm]] fra det offentlige elnet om til de 600 volt [[jævnstrøm]], museets sporvogne bruger. Siden da har der kunnet køres med så mange vogne, som der er behov for.<ref>''21 elektriske år på Sporvejsmuseet'' af Søren Johansen. BYtrafik 4/1999, s. 176-178.</ref><ref>Christensen og Krog (2008), s. 33.</ref>

18. juni 1993, hvor etapen til Broen blev indviet, blev der også genindviet en [[telefonkiosk]] fra [[Frederiksberg]] på museets forplads.<ref name="Tre indvielser" /> Den ottekantede telefonkiosk med [[Korinthisk stil|korinthiske søjler]] blev oprindeligt tegnet af [[Therkel Hjejle]] og [[Niels Rosenkjær]] og opsat på hjørnet af [[Frederiksberg Allé]] og [[Kingosgade]] af Frederiksberg Telefonkiosker A/S i 1916. Der fandtes to tilsvarende telefonkiosker, men de blev senere revet ned. Sporvejsmuseets eksemplar blev overtaget i 1972 og efterfølgende skilt ad i 1973 med henblik på genopførelse på museet.<ref>''Frederiksberg Telefonkiosker'' af Søren Palsbo. BYtrafik 4/1973, s. 89-90.</ref> Efterfølgende henlå den dog som et større puslespil, men i 1981 gjorde en donation på 10.000 kr. fra [[Tuborg|Tuborgs Grønne Fond]] det muligt at gå i gang med genopførelsen.<ref>''10.000 kr. fra Tuborg til Sporvejsmuseets telefontempel'' af Søren Palsbo. BYtrafik 5/1981, s. 202-203.</ref><ref name="Årsberetning 1993">''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 16. driftsår, 1993'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1994. S. 5-6 og 15.</ref> I forbindelse med genindvielsen i 1993 blev der desuden skabt en lille plads omkring den med gammelt [[gadeinventar]] fra Frederiksberg.<ref name="Tre indvielser" />

 

 

I 1994 indgik Sporvejsmuseet en aftale med Annas Rejseklub, hvis kunder som led i en udflugt besøgte museet. Arrangementet fandt sted mandag-lørdag de syv uger i skolernes sommerferie. Fordelt på 42 dage fik museet således 6.029 ekstra gæster, primært pensionister. Museets frivillige medarbejdere måtte derfor yde en ekstra indsats, da det reelt betød at museet var åbent 51 dage i træk og ikke som ellers lukket mandag og fredag. Desuden måtte der køres så ofte som muligt på normalsporsstrækningen, så de gennemsnitligt 150 besøgende ad gangen alle kunne nå at få en tur i de par timer, de var på museet.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 17. driftsår, 1994'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1995. S. 1, 3-4, 13-14.</ref> Arrangementet blev gentaget i perioden 11. august - 4. oktober 1997, men med kun 1.460 deltagere denne gang blev det lidt af en skuffelse.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 20. driftsår, 1997'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1998. S. 12.</ref>

=== Busdrift ===

[[Fil:Buses of Sporvejsmuseet at Borup Station 05.jpg|thumb|ÅS 165 indledte kørslen med veteranbusser i 1995.]]

 

27. november 1993 deltog Sporvejsmuseet for første gang i det årlige juleoptog på [[Amagerbrogade]] i København med en bus og en sporvogn på [[blokvogn]]. Bussen deltog også året efter.<ref>Christensen og Søegaard (2005), s. 32-33.</ref> Der skulle dog gå elleve år derefter, før museet begyndte at deltage fast hvert år fra 2005. Enkelte år har man deltaget med en bus og en sporvogn på blokvogn, men typisk foregår det med to busser.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 28. driftsår, 2005'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2006. S. 17.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 35. driftsår, 2012'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2013. S. 46.</ref><ref>Krog (2019), s. 30.</ref>

=== Valby Gamle Remise ===

[[Fil:Valby Gamle Remise.jpg|thumb|Valby Gamle Remise der blev genopført på Sporvejsmuseet i 1995-1998.]]

I 1991 blev Sporvejshistorisk Selskab gjort opmærksom på den gamle Valby Remise. Remisen, der er i [[bindingsværk]], var oprindeligt blevet opført ved [[Valby Langgade]] i København i 1901-1902 i forbindelse med indførelsen af elektriske sporvogne. I 1943 blev den afløst af en ny Valby Remise men fungerede efterfølgende som depot til begyndelsen af 1950'erne.<ref>''Valby gamle remise'' af Per Søegaard. BYtrafik 2/1995, s. 54-62.</ref><ref name="Museum 2008">''Museumskatalog for Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm'', 6. udgave, af Svend Christensen og Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2008. S. 29. ISBN 87-91109-13-2</ref> I 1954 blev den revet ned og flyttet til [[Herlev]], hvor den først fungerede som bilhandler og senere som tømmerhandlen Bangs Tømmergaard. Nu stod tømmerhandlen imidlertid foran afvikling og bygningen for nedrivning. For Sporvejshistorisk Selskab var bygningen imidlertid interessant, dels fordi den ville løse pladsproblemet, og dels fordi den var en del af sporvejshistorien.<ref name="Museum 2008" />

 

[[Fil:Christmas at Eilers Eg 2017 11.jpg|thumb|Endestationen Eilers Eg under et julearrangement.]]

[[Fil:Ventesal fra Fruens Bøge.jpg|thumb|Ventesalen fra Fruens Bøge i Odense.]]

 

 

Ved indvielsen fik man en særlig glæde, da [[Odense Kommune]] valgte at langtidsdeponerede en ventesalsbygning, der havde stået ved [[Odense Sporvej]]s endestation i [[Fruens Bøge]] på Sporvejsmuseet. Den sorte træbygning havde overlevet i en kolonihave, efter sporvejsdriften i Odense ophørte i 1952. Flere årtier blev den opdaget, købt af kommunen og sat i stand af lokale medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab. I august 1999 blev de så flyttet til Sporvejsmuseet og placeret ved den nye endestation ved Eilers Eg.<ref name="Klar til" /><ref name="Århundred">''Århundredets sporvognskavalkade'' af Søren Johansen. BYtrafik 5/1999, s. 211-218.</ref> Området inde i vendesløjfen blev indrettet som en picnicplads, der hurtigt blev populær blandt de besøgende.<ref>Christensen og Hørsted, s. 11.</ref> Området var dog ikke helt færdigt ved indvielsen, så frem til 2002 blev der arbejdet med flise- og brolægning.<ref>Carstensen m.fl., s. 41-43.</ref> I et hjørne blev der desuden lavet en stensætning i 2000 med [[vandreblok]]ke, der var dukket op under anlægsarbejderne.<ref>''Klargøring til en ny sæson'' af Svend Christensen. BYtrafik 2/2000, s. 52.</ref>

[[Fil:Tram parade at Sporvejsmuseet 20.JPG|thumb|HHA 3657 og 4384 fra Hamburg.]]

[[Fil:Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 40 years - RBG 2412.jpg|thumb|Ledvognen RBG 2412 fra Düsseldorf. Den kaldes populært for "Juleaften".]]

I årene omkring årtusindskiftet overtog Sporvejsmuseet en række udenlandske sporvogne. I 1993 forærede sporvejene i [[Rostock]] således REKO-vognen RSAG 797 til museet. Vognen er fra 1976, men på grund af den manglende udvikling i det daværende [[DDR]] er den baseret på forældede principper. Til gengæld var den Sporvejsmuseets yngste sporvogn de næste 24 år.<ref>''Rostock forærer Sporvejsmuseet en sporvogn'' af Søren Palsbo. BYtrafik 3/1993, s. 137-139.</ref><ref name="Christensen 46">Christensen og Hørsted, s. 46.</ref> I 1999 erhvervedes desuden en bivogn fra byen i form af Gotha-vognen RSAG 924. Vognen er bygget i 1967 men senere ombygget til partyvogn.<ref>''Vinter på Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 2/1999, s. 51-52.</ref> I 2002 blev der gjort forsøg med at benytte bivognen som cafévogn ved Eilers Eg, hvilket blev en succes.<ref name="Christensen 28" /><ref>''Forår på Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 3/2002, s. 107-108.</ref>

 

=== Ledvognene fra Alexandria ===

[[Fil:APTA 815 and KS 22 on Sporvejsmuseet.JPG|thumb|Ledvogn i Alexandria-bemaling og den genskabte dobbeltdækker KS 22 på værkstedet i 2006.]]

 

I 2000 lykkedes det imidlertid at få et møde i stand mellem Sporvejshistorisk Selskab og sporvejene i Alexandria, [[Alexandria Passengers Transport Authority]] (APTA). APTA var positive overfor at overdrage to ledvogne, men da der var tale om driftsvogne, skulle der betales for dem. Efterfølgende blev der holdt en række møder for at udvælge vogne og generelt holde sagen i gang. Undervejs måtte det dog også konstateres, at der var en del forskelle på dansk og egyptisk kultur og vedligeholdelsesstandard. For selvom vognene nok var køreklare, lod deres tilstand en del tilbage at ønske, både teknisk og optisk. Dertil kom så transporten til Danmark, der endte med at ske med en polsk fragtfærge.<ref>''Alexandria tur - retur'' af Jørgen Krog, Mikael Lund og Per Søegaard. BYtrafik 4/2001, s. 185-193.</ref>

I 2011 overtog Sporvejsmuseet otte busser fra [[Busbevarelsesgruppen Danmark]].<ref name="Otte nye">''Otte nye busser'' af Jørgen Krog og Morten E. Storgaard. BYtrafik 2/2011, s. 58-66.</ref> Busbevarelsesgruppen var blevet dannet i 2004 for at bevare nogle typer og årgange af busser, der ellers ikke stod til at blive bevaret.<ref name="Danmarks busmuseum">[http://myldretid.dk/nyheder/nr/922 ''Danmarks Busmuseum har overtaget Busbevarelsesgruppens samling''] af Thomas de Laine. Myldretid, 22. maj 2017. Besøgt 25. juli 2018.</ref> Imidlertid valgte de at ændre fokus og koncentrere sig om nyere rutebiler og bybusser fra provinsen. De otte busser, der stammede fra [[Hovedstadsområdet]], Aarhus og Odense overgik derfor til Sporvejsmuseet, hvis bussamling i forvejen var koncentreret om netop de steder. Overdragelsen betød at Sporvejsmuseet fik mulighed for at vise nogle nye sider af bushistorien, for eksempel i form af en [[S-bus]] og en gasbus fra København. Volvos første bus med [[hækmotor]] og en bus, der var blevet eksporteret til [[Tallinn]], var også iblandt.<ref name="Otte nye" /><ref>[http://myldretid.dk/nyheder/nr/701 ''8 busser fra Busbevarelsesgruppen til Sporvejsmuseet''] af Thomas de Laine. Myldretid, 22. november 2010.</ref> Busbevarelsesgruppen fortsatte deres aktiviteter indtil 2017, hvor de overdrog det meste af resten af deres samling til [[Danmarks Busmuseum]] i Skælskør.<ref name="Danmarks busmuseum" /> Derefter opløste de sig selv, hvorefter Sporvejsmuseet i 2018 overtog de resterende aktiver. Desuden overtog man en enkelt bus fra Aalborg, der i første omgang var blevet gemt privat.<ref>''Nyt fra Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2019, s. 7.</ref><ref>''Ny Aalborg-bus til museet'' af Morten E. Storgaard. BYtrafik 2/2019, s. 31.</ref>

 

 

Busparken fortsatte med at vokse. I 2012 overtog man for eksempel ÅS 452 fra 2000, der var den sidste højgulvsledbus i Aarhus. Desuden overtog man den tidligere BBC 43, der oprindeligt var blevet leveret til Birkerød Bus Compagni i 1984.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 35. driftsår, 2012'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2013. S. 50.</ref> Den var blevet ændret en del som først HT-bus og senere skolebus, men i løbet af 2012-2013 blev den restaureret tilbage til sit oprindelige udseende.<ref>''En Birkerød-bus genfødt'' af Morten Egeskov Storgaard. BYtrafik 6/2013, s. 286-290.</ref> 2000'erne blev repræsenteret i 2013, da man overtog 13,7 m-bussen Arriva 1425 fra 2001.<ref>''Sporvejsmuseet køber kæmpebus'' af Svend Christensen. BYtrafik 5/2013, s. 195-195.</ref> Den blev efterfølgende restaureret til det udseende, den havde på [[linje 5A]] i København, hvor den kørte det meste af sin aktive tid.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 37. driftsår, 2014'' under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2015. S. 48.</ref> I 2015 overtog man OB 38 fra 2002, der var en af de sidste busser i det tidligere Odense Bytrafiks mørkerøde og lysegrå farver.<ref>''Sporvejsmuseet ved nytårstid'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2016, s. 22-23.</ref>

I 2005-2006 skiftede Sporvejsmuseets omgivelser karakter, da de hidtidige marker blev afløst af en [[golfbane]].<ref>Mikael Lund i ''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 27. driftsår, 2004'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2005. S. 2.</ref><ref>[http://www.golfers.dk/banerne/trent-jones-jr-course/ ''Trent Jones Jr. Course''], Skjoldenæsholm Golfcenter. Besøgt 16. maj 2019.</ref> I forvejen var golfbanen Old Course blevet anlagt øst for Skjoldenæsvej i 1992. Nu anlagdes så Robert Trent Jones Jr. Course på begge sider af den første del af den normalsporede strækning. Driving range og hul 5-18 kom til at ligge øst for strækningen og hul 1-4 vest for.<ref name="golfers">[http://www.golfers.dk/media/3905/folder-2017-velkommen-til-skjoldenaesholm-golfcenter.pdf ''Velkommen til Skjoldenæsholm Golfcenter''], Skjoldenæsholm Golfcenter, 2017.</ref> Det betød at golfspillerne kom til at krydse sporene på Sporvejsmuseets forplads og ved Tobaksmarken.<ref name="1-2005">''Ved årsskiftet'' af Mikael Lund. BYtrafik 1/2005, s. 5.</ref> I den forbindelse blev der anlagt en fortov tværs over forpladsen til dem. Desuden blev der opsat advarselsskilte begge steder, da det jo ikke er normalt med sporvogne på golfbaner.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 29. driftsår, 2006'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2007. S. 30.</ref>

 

 

I mange år havde Sporvejsmuseet havde haft en ønske om at kunne tilbyde de besøgende en tur med hestesporvogn eller hesteomnibus. I efterårsferien 2012 lejedes så to heste, der på skift trak hestesporvognen KSS 51 en tur frem og tilbage i vendesløjfen på museets forplads. De besøgende tog godt imod det, så det blev et fast tilbud fra 2012. Dog kun på udvalgte dage, da der trods særtakst var og er tale om en underskudsgivende forretning.<ref>''Da Sporvejsmuseet gik over til hestedrift'' af Svend Christensen. BYtrafik 6/2012, s. 243-244.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 35. driftsår, 2012'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2013. S. 9-10, 17-19.</ref> I 2012 begyndte man desuden at køre med hesteomnibussen KO 17 på udvalgte dage på en rute fra museet til Skjoldenæsholms hovedbygning.<ref>''Nyt fra Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 3/2013, s. 99-100.</ref> I begge tilfælde var der tale om de vogne, man havde overtaget fra HT Museum i 2003.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 35. driftsår, 2012'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2013. S. 9.</ref> Kørsel med trolleybusser kunne man derimod endnu ikke byde på, men KS 101 som man også overtog fra HT Museum var til gengæld ude at køre i [[Landskrona]] i 2003, 2011 og 2013.<ref>Christensen og Hørsted, s. 22, 25.</ref>

[[Fil:Remise 3 2020 01.jpg|thumb|Remise 3 der blev opført i 2015.]]

[[Fil:Busudstillingshallen 03.jpg|thumb|Bushallen der blev indviet i 2017.]]

Ved Sporvejsmuseets 25 års jubilæum i 2003 blev der som nævnt fremlagt en vision for de fremtidige udvidelser af museet med flere nye bygninger. Det blev gjort endnu mere påkrævet, da man overtog HT Museums samling senere samme år.<ref name="Christensen 34" /> Det blev derfor planlagt at opføre en ny Remise 3 med otte spor i løbet af 2004-2006.<ref name="HT-samlingen" /> Imidlertid kom der til at gå et årti, før man kunne komme i gang med udvidelserne.<ref name="rammer" /> Det skulle ses i lyset af ændrede ejerforhold for godset Skjoldenæsholm, efter at Vilhelm Bruun de Neergaard, der havde hjulpet Sporvejsmuseet på vej i sin tid, var afgået ved døden i 2001.<ref name="Vilhelm Bruun" /><ref>[https://www.business.dk/diverse/slaget-om-skjoldenaesholm ''Slaget om Skjoldenæsholm''], Berlingske Business, 5. juni 2005. Besøgt 12. juli 2018.</ref> Grundede for både det eksisterende museumsområde og de planlagte udvidelser ejedes således nu af [[PenSam]], men forhandlinger med dem førte ikke til så meget.<ref name="rammer" /> Tværtimod skete der indskrænkninger i de ønskede udvidelser, da golfbanen Robert Trent Jones Jr. Course blev anlagt på begge sider af den normalsporede strækning i 2005-2006.<ref name="1-2005" />

 

Parallelt med Bushallen men til den modsatte side opførtes Magasinet i 2016-2017.<ref>Christensen og Hørsted, s. 29-30.</ref> Det er en toetages depotbygning, der benyttes til reservedele, arkivalier, uniformsdepot mv.<ref>Christensen og Hørsted, s. 33, 36.</ref> Af samme årsag er den indrettet med et større antal reoler, som man fik mulighed for at overtage fra ingeniørfirmaet [[NIRAS]], da de fraflyttede deres lokaler i [[Virum]] i 2018, foruden en del fra [[E. Pihl & Søn]]. Desuden er der kontorer og mødelokaler, hvor møblerne også blev hentet hos NIRAS.<ref name="Bytrafik 1-2019">''Nyt fra Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2019, s. 6-7.</ref><ref>''Møblering af Magasinet'' af Tom P. Neesgaard. BYtrafik 3/2020, s. 38-41.</ref> Selve bygningen er udformet med en facade i den ene side, der ligner en blanding af en beboelsesejendom og en erhvervsejendom men dog uden kulisser som i Remise 3 og Bushallen.<ref>''Det blev sommer - og byggeriet flytter'' af Jørgen Krog og Morten E. Storgaard. BYtrafik 3/2016, s. 106-107.</ref> Desuden er der både en indendørs og en udendørs rampe til aflæsning af lastbiler.<ref>Krog (2019), s. 21.</ref>

 

 

 

Da arbejdet med udvidelserne gik i gang i 2014 forventedes det, at Remise 3 ville koste ca. 8 mio. kr., og at bushallen og magasinet ville koste 6-7 mio. kr. Dertil kom jord-, vej- og beplantningsarbejder for ca. 2 mio. kr., Remise 4 samt et værksted og en ankomstbygning på et senere tidspunkt. I alt forventedes det, at udvidelserne ville komme til at koste 30-40 mio. kr. Finansieringen skete på flere måder.<ref name="rammer" /> Det største beløb kom i form af nogle usædvanligt store arvebeløb fra medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab med ca. 4,9 mio. kr. i 2014 og ca. 14 mio. kr. i 2015.<ref>Sporvejshistorisk Selskabs regnskab for 2014, BYtrafik - Interne foreningsmeddelelser 2/2015, s. 2, 4.</ref><ref>Sporvejshistorisk Selskabs regnskab for 2015, BYtrafik - Interne foreningsmeddelelser 2/2016, s. 2, 4.</ref><ref name="længste">[http://www.hauerslev.com/nyheder/2018/sporvejsmuseet/index.htm ''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm - Danmarks Længste Museum''] af Thomas Hauerslev. Hauerslev.com, 20. maj 2018. Besøgt 27. juni 2018.</ref> Foreningen selv havde desuden opsparet ca. 3 mio. kr. i ventetiden.<ref name="rammer" /> Yderligere 10 mio. kr. blev skaffet i 2016 i form af et lån hos [[Kommunekredit]]. Det skal naturligvis afdrages, men det modsvares af, at de nye bygninger som nævnt har gjort det muligt at fraflytte en række eksterne lejemål.<ref>Krog (2018), s. 5.</ref><ref>[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gfex16indk.pdf ''Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling – tirsdag 8. november''], Sporvejsmuseet.dk. Besøgt 12. juli 2018.</ref><ref>[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gfex16ref.pdf ''Referat af den ekstraordinære generalforsamling i Sporvejshistorisk Selskab den 8. november 2016''] af Eilif Ahm-Petersen. Sporvejsmuseet.dk. Besøgt 12. juli 2018.</ref> Ligesom ved opførelsen af Valby Gamle Remise har Sporvejshistorisk Selskab desuden oprettet et anpartsselskab, SHS Ejendomme ApS, for at afløfte byggemomsen på Remise 3 og Magasinet.<ref>[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2015ref.pdf ''Referat af generalforsamlingen i Sporvejshistorisk Selskab den 18. maj 2015''] af Jens Ahm. Sporvejsmuseet.dk. Besøgt 12. juli 2018.</ref><ref name="Resultat 2017">''Resultatopgørelse og Balance 2017 Sporvejshistorisk Selskab og Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm'', vedlagt BYtrafik 2/2018.</ref>

=== Nye vogne og andre begivenheder ===

[[Fil:DPP 7079 at Sporvejsmuseet 01.jpg|thumb|DPP 7079 der blev leveret til Prag i 1985 er nu museets yngste sporvogn.]]

I 2017 anskaffede Sporvejsmuseet motorvognen DPP 7079, der blev leveret til sporvejene i [[Prag]] i 1985. Vognen er en Tatra T3, der er leveret i ca. 14.000 eksemplarer til en række byer i [[Østblokken]] fra 1960 og ca. 30 år frem. Sammen med de lidt smallere Tatra T4 er der i alt bygget ca. 16.600 eksemplarer, hvilket gør den til verdens mest producerede sporvognstype.<ref>''Verdens almindeligste sporvogn'' af Svend Christensen. BYtrafik 4/2017, s. 11-14.</ref><ref>[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/201907.htm ''Sporvejsmuseet fejrer en verdensrekord''], pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 2. juni 2019.</ref> Det er samtidig en klassisk vogn, som mange besøgende vil kunne genkende fra besøg i Prag og andre østeuropæiske byer.<ref>Krog (2018), s. 25-27.</ref> Vognen blev sat i drift på museet 22. juni 2019 ved et arrangement med deltagelse af den tjekkiske ambassadør Radek Pech.<ref>[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/201908.htm ''Sporvejsmuseet fejrer tjekkisk verdensrekord''], pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 7. juni 2019.</ref><ref>''Radek Pech besøger Sporvejsmuseet'' af Morten Engelbrecht. BYtrafik 4/2019, s. 3-4.</ref>