USA's forfatning: Forskelle mellem versioner

'''USA's forfatning''' ({{lang-en|'''Constitution of the United States of America'''}}) er de grundlæggende regler og love (grundlove), som fastsætter [[USA|Amerikas Forenede Staters]] styreform og organisering. Det er den korteste samt næstældste, stadig gældende, forfatning i verden – kun overgået af [[San Marino|San Marinos]]s forfatning, som kan tilbagedateres til [[1600]].<ref>Slomp, Hans (2011): [https://books.google.com/books?id=LmfAPmwE6YYC&q=oldest+constitution+Marino&pg=PA693 ''Europe, A Political Profile: An American Companion to European Politics''.] ABC-CLIO. s. 693. [[ISBN]] <bdi>978-0-313-39181-1</bdi>. Hentet 22. November 2020.</ref><ref>{{cite web|url=http://www.ushistory.org/tour/tour_ncc.htm|title=U.S. Constitution Center|accessdate=2008-09-21}}</ref><ref>Oldest.org: "[https://www.oldest.org/politics/constitutions/ 10 Oldest Constitutions In The World]". Hentet 22. november 2020.</ref> Den er grundlag og udgangspunkt for al lovgivning og al myndighedsudøvelse på [[føderation|føderalt]] niveau i [[USA]], ligesom den definerer omfanget og begrænsningerne af den føderale stats – dvs. centralregeringen – beføjelser. Herunder tilkendegiver forfatningen de indbyderes ansvarsområder, forpligtigelser og forholdet mellem føderationen, de enkelte [[USA's delstater|delstater]] og borgerne i USA.

USA's forfatning (eller den føderale forfatning) skal ikke forvekslet med de enkelte [[USA's delstater|delstaters]] forfatninger. Således har de enkelte [[USA's delstater|amerikanske delstater]] alle deres egen forfatning, som i nogen grad ligner den føderale forfatning, idet disse ligeledes skitserer myndighedsstrukturen og omfanget af denne – omend ikke på føderalt niveau men derimod på delstats niveau. De enkelte delstaters forfatninger er dog oftest meget længere og mere detaljeret sammenlignet med den føderale forfatning. Således består USA's forfatning aktuelt af ca. af 7.550 ord, mens delstaten [[Alabama|Alabamas]]s forfatning består af mere end 300.000 ord.<ref>Dixon, W.S. (d. 22. marts 2005): "[http://legacy.decaturdaily.com/decaturdaily/opinion/other/050320.shtml Comparison of Alabama and U.S. constitutions]". ''The Decatur Daily''. Hentet: 22. november 2020.</ref><ref>"[https://texaspolitics.utexas.edu/educational-resources/look-sizes-state-constitutions Sizing Up Constitutions: State and U.S. Constitutional Length by Date of Adoption]" Hentet 22. november 2020.</ref> Dette skyldes bl.a. udformningen af USA's forfatning, herunder dens principper om [[føderalisme]]. Her forsøger USA's forfatning i højere grad at beskrive forskellige rettigheder på et overordnet niveau, ligesom den har større fokus på at etablere og tildele forskellige magtbeføjelser til forskellige instanser. Det er herefter i højere grad delstaternes opgave at konkretisere dette, således det adresserer delstats-specifikke samt aktuelle problemstillinger. De enkelte delstaterne har dermed en høj grad af selvbestemmelse, hvorved de i højere grad har behov for at kunne opdatere, tilføje og ændre deres forfatninger, således disse modsvarer nye ønsker og behov fra delstatens borgere. Som direkte konsekvens af dette, er det konstrueret således, at det er nemmere at ændre en delstats forfatning sammenlignet med den føderale forfatning (som gengivet i Artikel V). Som et direkte resultat heraf, er USA's forfatning kun blevet ændret sytten gang siden vedtagelsen af "''the Bill of Rights''" i [[1791]].

* en lovgivende magt: [[Kongressen (USA)|Kongressen]], som består af to kamre, henholdsvis [[Repræsentanternes Hus (USA)|Repræsentanternes Hus]] og [[Senatet (USA)|Senatet]] (Artikel I).

}}</ref>{{Skabelon:Ikke i angivne kilde}} Andre har kritiseret den politisk betingede ændring af valgdistrikter, som populært kaldes [[gerrymandering]].<ref name=twsSEPnnppoi>{{cite journal