Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms historie: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer |
Kilder |
||
Linje 125:
Til driften krævedes desuden vognstyrere og konduktører. De første blev uddannet med teoretisk undervisning og praktisk indøvelse forud for indvielsen, og efterfølgende kom flere til. Derudover var det nødvendigt med kioskpassere, vagthavende og parkeringsvagt, så der i alt var 10-12 medarbejdere beskæftiget med publikumsbetjening på en typisk åbningsdag. I løbet af den første sæson præsterede 76 medlemmer ca. 550 arbejdsdage med publikumsbetjening og ca. 1.800 arbejdsdage med anlæg, vedligeholdelse og andet arbejde. De medarbejdere, som de besøgende mødte til at begynde med, var hovedsageligt mænd, der var iført gamle uniformer fra Københavns Sporveje og Århus Sporveje.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 1. driftsår, 1978'', s. 21-22. Sporvejshistorisk Selskab, 1979.</ref> Der var dog også kvinder aktive på museet.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 1. driftsår, 1978'', s. 9. Sporvejshistorisk Selskab, 1979.</ref>
Udstillingen bestod i begyndelsen blandt andet af plancher om foreningen, museet og sporvejshistorie og montre med billetter og sporvognsmodeller. Den største udstillingsgenstand var dog forperronen fra motorvognen KS 276, hvor børn og voksne kunne lege vognstyrere.<ref name="Årsberetning 1978">''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 1. driftsår, 1978'', s. 19. Sporvejshistorisk Selskab, 1979.</ref> Den var blevet skilt ad fra resten af vognen til brug for en udstilling i det daværende Bella Center, nu [[Grøndal MultiCenter]], ved Københavns 800 års jubilæum i 1967.<ref>[http://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/TKES/Vogne/Motorvogne/576-276/576.htm TKES 276 / KS 276], Vognstyrer.dk. Besøgt 14. januar 2020.</ref> Desuden var der opsat en reservefront til de københavnske ledvogne, der var blevet eksporteret til [[Alexandria]] ved sporvejsdriftens ophør i 1969-1972.<ref name="
Konceptet med plancher, montre og opstillede vogne benyttes fortsat, ligesom forperronen fra KS 276 og ledvognsfronten også stadig er udstillede. Lysbilledbioen og modelsporvejen måtte til gengæld begge tages ud af drift i 2001, da de var slidt op.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 24. driftsår, 2001'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2002. S. 10.</ref> Der blev dog efterfølgende opbygget en ny modelsporvej.<ref name="Modelsporvejen">''Modelsporvejen på Sporvejsmuseet'' af Dennis Persson. BYtrafik 2/2010, s. 57-62.</ref>
Linje 136:
[[Fil:KS 257 in Remise 3.jpg|thumb|KS 257 blev malet blå som reklame for Irma Kaffe i 1967. Vognen er nu opmagasineret.]]
[[Fil:Tram parade at Sporvejsmuseet 14.JPG|thumb|Slibevognen WSW 3241 blev anskaffet fra Wuppertal i 1987.]]
Fra 1979 til 1997 blev den permanente udstilling suppleret af årlige navngivne [[særudstilling]]er, enten i anledning af jubilæer eller med bestemte temaer. Den første særudstilling, ''Den elektriske sporvogn 100 år - og stadig moderne'', viste udviklingen fra [[Siemens AG|Siemens']] første elektriske bane i 1879 og frem til 1970'ernes sporvogne.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 2. driftsår, 1979'', Sporvejshistorisk Selskab, 1980. S. 9.</ref> Af andre særudstillinger kan for eksempel nævnes ''Sporveje under besættelsen'' i 1980,<ref name="
Tilbage i 1981 fik Sporvejsmuseet et par nye aktiviteter. 13. juni var museet således for første gang udlejet til et firmaarrangement efter almindelig lukketid. Det var [[Monberg & Thorsen]], der her afholdt sin årlige firmafest med grillstegt kalv, musik, dans og sporvognsture efter mørkets frembrud.<ref>''Sporvejsmuseet har fået Danmarks første kvindelige vognstyrere'' af Mikael Lund og Per Søegaard. BYtrafik 4/1981, s. 156-157.</ref> 15. august afholdtes for første gang det årlige arrangement Medlemmernes dag for medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab. Her blev medlemmerne budt på rundvisning bag kulisserne, udflugt til et eksternt depot, en gåtur ud ad den kommende normalsporsstrækning, fællesspisning og mulighed for selv at forsøge sig som vognstyrer. Arrangementet er gentaget hvert år sidenhen om end tilpasset museets løbende udvikling.<ref>Palsbo og Søegaard (1990), s. 86.</ref><ref>''Sporvejsmuseet netop nu'' af Mikael Lund og Per Søegaard. BYtrafik 5/1981, s. 198-199.</ref>
Linje 219:
I begyndelsen af 1990'erne var sporvogne ikke længere så velkendte blandt de danske besøgende, efter at de havde været væk fra byernes gader i to årtier. Børnene kaldte således en sporvogn for både bus og tog. De voksne besøgende forvekslede til gengæld stadig Aarhus-vognene, de mødte som de første, med de københavnske sporvogne. En del undrede sig dog over tilstedeværelsen af betalingsbøsser og vekselapparat og manglen på klokkestreng til konduktøren. Men det var altså et par af forskellene mellem Aarhus og København. Men når de besøgende så senere kom ud at køre med en af de københavnske vogne, bemærkede de til gengæld: "Hør, den siger ligesom en sporvogn!"<ref name="Et vognstyrerliv" />
I 1991 blev der for første gang afholdt en koncert med [[jazz]]orkestret Basie Trust Big Band under ledelse af museets medarbejder [[Per Vadmand]].<ref name="Kronologisk">[http://pervadmand.dk/billeder.html ''Kronologisk billedkavalkade''], Per Vadmand. Besøgt 16. maj 2019.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 14. driftsår, 1991'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1992. S. 16.</ref> De har optrådt på museet mindst en gang hvert år siden, typisk sidste søndag i august.<ref name="Kronologisk" /> Der har også været andre musikalske indslag på museet i tidens løb, men Basie Trust Big Band er det med længst tradition for det.<ref name="
Sporvejsmuseets sporvogne fik oprindeligt strøm fra en dieselgenerator, men den kunne kun give strøm til en vogn ad gangen. Med åbningen af normalsporsstrækningen i 1985 måtte systemet ændres, så der skiftevis var strøm på de to strækninger. Noget der med forlængelserne af normalsporsstrækningen imidlertid betød mindre tid til rådighed for metersporsstrækningen. I 1992-1993 blev problemet løst, da der blev etableret en [[transformerstation]], hvor gamle [[transformer]]e fra Århus Sporveje transformerer 10 kV [[vekselstrøm]] fra det offentlige elnet om til de 600 volt [[jævnstrøm]], museets sporvogne bruger. Siden da har der kunnet køres med så mange vogne, som der er behov for.<ref>''21 elektriske år på Sporvejsmuseet'' af Søren Johansen. BYtrafik 4/1999, s. 176-178.</ref><ref>Christensen og Krog (2008), s. 33.</ref>
Linje 225:
18. juni 1993, hvor etapen til Broen blev indviet, blev der også genindviet en [[telefonkiosk]] fra [[Frederiksberg]] på museets forplads.<ref name="Tre indvielser" /> Den ottekantede telefonkiosk med [[Korinthisk stil|korinthiske søjler]] blev oprindeligt tegnet af [[Therkel Hjejle]] og [[Niels Rosenkjær]] og opsat på hjørnet af [[Frederiksberg Allé]] og [[Kingosgade]] af Frederiksberg Telefonkiosker A/S i 1916. Der fandtes to tilsvarende telefonkiosker, men de blev senere revet ned. Sporvejsmuseets eksemplar blev overtaget i 1972 og efterfølgende skilt ad i 1973 med henblik på genopførelse på museet.<ref>''Frederiksberg Telefonkiosker'' af Søren Palsbo. BYtrafik 4/1973, s. 89-90.</ref> Efterfølgende henlå den dog som et større puslespil, men i 1981 gjorde en donation på 10.000 kr. fra [[Tuborg|Tuborgs Grønne Fond]] det muligt at gå i gang med genopførelsen.<ref>''10.000 kr. fra Tuborg til Sporvejsmuseets telefontempel'' af Søren Palsbo. BYtrafik 5/1981, s. 202-203.</ref><ref name="Årsberetning 1993">''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 16. driftsår, 1993'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1994. S. 5-6 og 15.</ref> I forbindelse med genindvielsen i 1993 blev der desuden skabt en lille plads omkring den med gammelt [[gadeinventar]] fra Frederiksberg.<ref name="Tre indvielser" />
Telefonkiosken blev bemandet i et vist omfang som et supplement til den almindelige kiosk med salg af kaffe, brød mv., der kunne nydes ved opstillede stole og bænke. Dårligt vejr og mangel på medarbejdere betød dog, at brugen af kiosken ikke levede op til forventningerne det første år. Til gengæld begyndte man så småt at lade sporvogne på normalsporsstrækningen, der ankom fra skoven, køre frem til telefonkioskenkiosken.<ref name="Årsberetning 1993" /> Det sidste blev almindeligt fra 1994.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 17. driftsår, 1994'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1995. S. 14.</ref> I en periode kom der også mere gang i telefonkiosken med salg af kaffe, sodavand og is på mange åbningsdage.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 18. driftsår, 1995'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1996. S. 40.</ref> I 1997 og 1998 betød mangel på medarbejdere imidlertid, at telefonkiosken kun kunne holdes åbent enkelte dage.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 20. driftsår, 1997'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1998. S. 18.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 21. driftsår, 1998'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1999. S. 17.</ref> Af samme årsag var den slet ikke åbent i 1999, og den blev ikke genåbnet senere.<ref name="
I 1994 indgik Sporvejsmuseet en aftale med Annas Rejseklub, hvis kunder som led i en udflugt besøgte museet. Arrangementet fandt sted mandag-lørdag de syv uger i skolernes sommerferie. Fordelt på 42 dage fik museet således 6.029 ekstra gæster, primært pensionister. Museets frivillige medarbejdere måtte derfor yde en ekstra indsats, da det reelt betød at museet var åbent 51 dage i træk og ikke som ellers lukket mandag og fredag. Desuden måtte der køres så ofte som muligt på normalsporsstrækningen, så de gennemsnitligt 150 besøgende ad gangen alle kunne nå at få en tur i de par timer, de var på museet.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 17. driftsår, 1994'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1995. S. 1, 3-4, 13-14.</ref> Arrangementet blev gentaget i perioden 11. august - 4. oktober 1997, men med kun 1.460 deltagere denne gang blev det lidt af en skuffelse.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 20. driftsår, 1997'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1998. S. 12.</ref>
Linje 262:
Arbejdet med den sidste etape af normalsporsstrækningen til Eilers Eg kom til at tage noget længere tid end de foregående etaper, dels på grund af anlæggelsen af [[vendesløjfe]]n her og dels fordi genopførelsen af Valby Gamle Remise kom indimellem.<ref name="sløjferne">''Så blev sløjferne bundet sammen!'' af Søren Johansen. BYtrafik 3/1999, s. 99-101 og 139-140.</ref> Forarbejdet til vendesløjfen omfattede blandt andet fældning af mange træer, afgravning af 1.200 m³ jord og et omfattende dræningsarbejde i 1993. I 1995 var der fortsatte jordarbejder og kloakering af hensyn til afvanding af området. Tracéen fra Broen blev desuden planeret, og der blev opsat køredledningsmaster. I 1997-1988 anlagdes sporene til vendesløjfen og i 1998 også på strækningen fra Broen.<ref>Carstensen m.fl., s. 34-39</ref> I foråret afsluttedes arbejdet med køreledninger, hvorefter der kunne foretages prøvekørsler.<ref name="Klar til">''Klar til indvielse'' af Svend Christensen. BYtrafik 3/1999, s. 141-142.</ref> Men så kunne de 17 års anlægsarbejder, der havde fundet sted på normalsporsstrækningen siden 1982, også erklæres for afsluttet. De samlede anlægsarbejder på hele normalsporsstrækningen havde kostet 1,65 mio. kr., hvortil gratis eller rabatter på materialer. Der skønnedes at de frivillige medarbejdere havde brugt 75.000 arbejdstimer svarende til 40 årsværk.<ref name="sløjferne" />
Etapen til Eilers Eg og dermed den færdiggjorte normalsporsstrækning blev indviet af Ringsteds borgmester [[Rasmus Kristensen]] 8. maj 1999. Endestationen her havde indgået i planerne for museet allerede i 1972, så det var en dag, der længe var set frem til.<ref name="sløjferne" /> Endestationen er opkaldt efter en amerikansk [[rødeg]], der er opkaldt efter Vilhelm Bruun de Neergaards far Eiler Bruun de Neergaard. Egen står midt i en stensætning, hvor seks skovveje mødes, og som det er muligt at gå tur i skoven ad.<ref>[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/museet/omkr.htm ''Omkring museet''], Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Besøgt 27. maj 2019.</ref><ref name="Endestationer">''Endestationer: Ejlers Eg'' af Per Søegaard. BYtrafik 3/1999, s. 102-105.</ref> I de oprindelige planer havde været det tanken at vende rundt om egen. Det måtte dog opgives, blandt andet fordi holdende sporvogne ville blokere for skovvejene. I stedet blev vendesløjfen anlagt lidt syd for egen mellem skovvejene Højbjergvej og Oddermosevej.<ref name="Endestationer" /> Et stikspor i midten af vendesløjfen gav plads til parkering af udlejede sporvogne.<ref name="
Ved indvielsen fik man en særlig glæde, da [[Odense Kommune]] valgte at langtidsdeponerede en ventesalsbygning, der havde stået ved [[Odense Sporvej]]s endestation i [[Fruens Bøge]] på Sporvejsmuseet. Den sorte træbygning havde overlevet i en kolonihave, efter sporvejsdriften i Odense ophørte i 1952. Flere årtier blev den opdaget, købt af kommunen og sat i stand af lokale medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab. I august 1999 blev de så flyttet til Sporvejsmuseet og placeret ved den nye endestation ved Eilers Eg.<ref name="Klar til" /><ref name="Århundred">''Århundredets sporvognskavalkade'' af Søren Johansen. BYtrafik 5/1999, s. 211-218.</ref> Området inde i vendesløjfen blev indrettet som en picnicplads, der hurtigt blev populær blandt de besøgende.<ref>Christensen og Hørsted, s. 11.</ref> Området var dog ikke helt færdigt ved indvielsen, så frem til 2002 blev der arbejdet med flise- og brolægning.<ref>Carstensen m.fl., s. 41-43.</ref> I et hjørne blev der desuden lavet en stensætning i 2000 med [[vandreblok]]ke, der var dukket op under anlægsarbejderne.<ref>''Klargøring til en ny sæson'' af Svend Christensen. BYtrafik 2/2000, s. 52.</ref>
Linje 296:
=== Ledvognene fra Alexandria ===
[[Fil:APTA 815 and KS 22 on Sporvejsmuseet.JPG|thumb|Ledvogn i Alexandria-bemaling og den genskabte dobbeltdækker KS 22 på værkstedet i 2006.]]
Da [[Københavns Sporveje]] gik over til busdrift, blev 99 af de dengang nye ledvogne eksporteret til [[Alexandria]] i [[Egypten]] over flere omgange i 1969-1972.<ref>''Alexandria tur - retur'' af Jørgen Krog, Mikael Lund og Per Søegaard. BYtrafik 4/2001, s. 163-166.</ref> Efter at Sporvejsmuseet åbnede, blev de flere gange efterlyst af de besøgende.<ref name="Toetages">''Toetages sporvogn til Sporvejsmuseet'' af Per Søegaard. BYtrafik 4/1983, s. 156-159.</ref> I mange år måtte man dog nøjes med
I 2000 lykkedes det imidlertid at få et møde i stand mellem Sporvejshistorisk Selskab og sporvejene i Alexandria, [[Alexandria Passengers Transport Authority]] (APTA). APTA var positive overfor at overdrage to ledvogne, men da der var tale om driftsvogne, skulle der betales for dem. Efterfølgende blev der holdt en række møder for at udvælge vogne og generelt holde sagen i gang. Undervejs måtte det dog også konstateres, at der var en del forskelle på dansk og egyptisk kultur og vedligeholdelsesstandard. For selvom vognene nok var køreklare, lod deres tilstand en del tilbage at ønske, både teknisk og optisk. Dertil kom så transporten til Danmark, der endte med at ske med en polsk fragtfærge.<ref>''Alexandria tur - retur'' af Jørgen Krog, Mikael Lund og Per Søegaard. BYtrafik 4/2001, s. 185-193.</ref>
Linje 374:
I 2011 overtog Sporvejsmuseet otte busser fra [[Busbevarelsesgruppen Danmark]].<ref name="Otte nye">''Otte nye busser'' af Jørgen Krog og Morten E. Storgaard. BYtrafik 2/2011, s. 58-66.</ref> Busbevarelsesgruppen var blevet dannet i 2004 for at bevare nogle typer og årgange af busser, der ellers ikke stod til at blive bevaret.<ref name="Danmarks busmuseum">[http://myldretid.dk/nyheder/nr/922 ''Danmarks Busmuseum har overtaget Busbevarelsesgruppens samling''] af Thomas de Laine. Myldretid, 22. maj 2017. Besøgt 25. juli 2018.</ref> Imidlertid valgte de at ændre fokus og koncentrere sig om nyere rutebiler og bybusser fra provinsen. De otte busser, der stammede fra [[Hovedstadsområdet]], Aarhus og Odense overgik derfor til Sporvejsmuseet, hvis bussamling i forvejen var koncentreret om netop de steder. Overdragelsen betød at Sporvejsmuseet fik mulighed for at vise nogle nye sider af bushistorien, for eksempel i form af en [[S-bus]] og en gasbus fra København. Volvos første bus med [[hækmotor]] og en bus, der var blevet eksporteret til [[Tallinn]], var også iblandt.<ref name="Otte nye" /><ref>[http://myldretid.dk/nyheder/nr/701 ''8 busser fra Busbevarelsesgruppen til Sporvejsmuseet''] af Thomas de Laine. Myldretid, 22. november 2010.</ref> Busbevarelsesgruppen fortsatte deres aktiviteter indtil 2017, hvor de overdrog det meste af resten af deres samling til [[Danmarks Busmuseum]] i Skælskør.<ref name="Danmarks busmuseum" /> Derefter opløste de sig selv, hvorefter Sporvejsmuseet i 2018 overtog de resterende aktiver. Desuden overtog man en enkelt bus fra Aalborg, der i første omgang var blevet gemt privat.<ref>''Nyt fra Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2019, s. 7.</ref><ref>''Ny Aalborg-bus til museet'' af Morten E. Storgaard. BYtrafik 2/2019, s. 31.</ref>
Lidt senere i 2011 oprettede Sporvejsmuseet en busrute mellem Sporvejsmuseet og [[Borup Station]] til erstatning for den almindelige buslinje 249, der blev nedlagt i 2009.<ref name="Christensen 21-22">Christensen og Hørsted, s. 21-22.</ref> Sporvejsmuseet havde oprindeligt fået busbetjening 2. august 1980, efter at linje 247 mellem Hvalsø Station og Borup Station var blevet oprettet i forbindelse med etableringen af [[Vestsjællands Trafikselskab]] dagen før.<ref name="
Busparken fortsatte med at vokse. I 2012 overtog man for eksempel ÅS 452 fra 2000, der var den sidste højgulvsledbus i Aarhus. Desuden overtog man den tidligere BBC 43, der oprindeligt var blevet leveret til Birkerød Bus Compagni i 1984.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 35. driftsår, 2012'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2013. S. 50.</ref> Den var blevet ændret en del som først HT-bus og senere skolebus, men i løbet af 2012-2013 blev den restaureret tilbage til sit oprindelige udseende.<ref>''En Birkerød-bus genfødt'' af Morten Egeskov Storgaard. BYtrafik 6/2013, s. 286-290.</ref> 2000'erne blev repræsenteret i 2013, da man overtog 13,7 m-bussen Arriva 1425 fra 2001.<ref>''Sporvejsmuseet køber kæmpebus'' af Svend Christensen. BYtrafik 5/2013, s. 195-195.</ref> Den blev efterfølgende restaureret til det udseende, den havde på [[linje 5A]] i København, hvor den kørte det meste af sin aktive tid.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 37. driftsår, 2014'' under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2015. S. 48.</ref> I 2015 overtog man OB 38 fra 2002, der var en af de sidste busser i det tidligere Odense Bytrafiks mørkerøde og lysegrå farver.<ref>''Sporvejsmuseet ved nytårstid'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2016, s. 22-23.</ref>
Linje 384:
I 2005-2006 skiftede Sporvejsmuseets omgivelser karakter, da de hidtidige marker blev afløst af en [[golfbane]].<ref>Mikael Lund i ''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 27. driftsår, 2004'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2005. S. 2.</ref><ref>[http://www.golfers.dk/banerne/trent-jones-jr-course/ ''Trent Jones Jr. Course''], Skjoldenæsholm Golfcenter. Besøgt 16. maj 2019.</ref> I forvejen var golfbanen Old Course blevet anlagt øst for Skjoldenæsvej i 1992. Nu anlagdes så Robert Trent Jones Jr. Course på begge sider af den første del af den normalsporede strækning. Driving range og hul 5-18 kom til at ligge øst for strækningen og hul 1-4 vest for.<ref name="golfers">[http://www.golfers.dk/media/3905/folder-2017-velkommen-til-skjoldenaesholm-golfcenter.pdf ''Velkommen til Skjoldenæsholm Golfcenter''], Skjoldenæsholm Golfcenter, 2017.</ref> Det betød at golfspillerne kom til at krydse sporene på Sporvejsmuseets forplads og ved Tobaksmarken.<ref name="1-2005">''Ved årsskiftet'' af Mikael Lund. BYtrafik 1/2005, s. 5.</ref> I den forbindelse blev der anlagt en fortov tværs over forpladsen til dem. Desuden blev der opsat advarselsskilte begge steder, da det jo ikke er normalt med sporvogne på golfbaner.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 29. driftsår, 2006'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2007. S. 30.</ref>
I årenes løb har der været en del træf af [[veteranbil]]er med bestemte temaer på Sporvejsmuseet men kun lejlighedsvis og ikke nødvendigvis med nogen særlig anledning. I 2010 påbegyndtes imidlertid det, der skulle blive til en tradition med årlige træf for veteranbiler. 19. juni og 31. juli 2010 havde man således inviteret ejere af biler, motorcykler og scootere fra 1960 eller før i anledning af særudstillingen "Næste stoppested 1960" om netop det år. Der blev givet præmier til de mest charmerende køretøjer og til de damer og herrer, der havde gjort mest ud af den passende påklædning.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 33. driftsår, 2010'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2011. S. 3-6.</ref> Træffene blev gentaget i 2011 men nu med temaet "Biler der fulgtes med sporvognene". Samtidig blev aldersgrænsen rykket frem til april 1972, hvor sporvognene forsvandt fra de københavnske gader. Desuden indledtes med et optog fra Søholmskolen i Jystrup til museet.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 34. driftsår, 2011'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2012. S. 6-7.</ref> Træffene er fortsat med samme tema og opbygning hvert år siden, fra 2013 dog kun en gang om året i forbindelsen med trafikweekenden.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 35. driftsår, 2012'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2013. S. 5-6.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Sæson 2013'', BYtrafik 2/2013, s. 83.</ref><ref>[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/201807.htm ''Sporvejsmuseet genskaber historisk gadebillede''], pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet, 8. juli 2018.</ref> Andre veteranbiltræf med eller uden tema forekommer dog også stadig.<ref name="
I mange år havde Sporvejsmuseet havde haft en ønske om at kunne tilbyde de besøgende en tur med hestesporvogn eller hesteomnibus. I efterårsferien 2012 lejedes så to heste, der på skift trak hestesporvognen KSS 51 en tur frem og tilbage i vendesløjfen på museets forplads. De besøgende tog godt imod det, så det blev et fast tilbud fra 2012. Dog kun på udvalgte dage, da der trods særtakst var og er tale om en underskudsgivende forretning.<ref>''Da Sporvejsmuseet gik over til hestedrift'' af Svend Christensen. BYtrafik 6/2012, s. 243-244.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 35. driftsår, 2012'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2013. S. 9-10, 17-19.</ref> I 2012 begyndte man desuden at køre med hesteomnibussen KO 17 på udvalgte dage på en rute fra museet til Skjoldenæsholms hovedbygning.<ref>''Nyt fra Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 3/2013, s. 99-100.</ref> I begge tilfælde var der tale om de vogne, man havde overtaget fra HT Museum i 2003.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 35. driftsår, 2012'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2013. S. 9.</ref> Kørsel med trolleybusser kunne man derimod endnu ikke byde på, men KS 101 som man også overtog fra HT Museum var til gengæld ude at køre i [[Landskrona]] i 2003, 2011 og 2013.<ref>Christensen og Hørsted, s. 22, 25.</ref>
Linje 417:
Parallelt med Bushallen men til den modsatte side opførtes Magasinet i 2016-2017.<ref>Christensen og Hørsted, s. 29-30.</ref> Det er en toetages depotbygning, der benyttes til reservedele, arkivalier, uniformsdepot mv.<ref>Christensen og Hørsted, s. 33, 36.</ref> Af samme årsag er den indrettet med et større antal reoler, som man fik mulighed for at overtage fra ingeniørfirmaet [[NIRAS]], da de fraflyttede deres lokaler i [[Virum]] i 2018, foruden en del fra [[E. Pihl & Søn]]. Desuden er der kontorer og mødelokaler, hvor møblerne også blev hentet hos NIRAS.<ref name="Bytrafik 1-2019">''Nyt fra Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2019, s. 6-7.</ref><ref>''Møblering af Magasinet'' af Tom P. Neesgaard. BYtrafik 3/2020, s. 38-41.</ref> Selve bygningen er udformet med en facade i den ene side, der ligner en blanding af en beboelsesejendom og en erhvervsejendom men dog uden kulisser som i Remise 3 og Bushallen.<ref>''Det blev sommer - og byggeriet flytter'' af Jørgen Krog og Morten E. Storgaard. BYtrafik 3/2016, s. 106-107.</ref> Desuden er der både en indendørs og en udendørs rampe til aflæsning af lastbiler.<ref>Krog (2019), s. 21.</ref>
I 2015-2016 opførtes en 13 x 25 meter stor garage til Sporvejsmuseets lastbiler bag Bushallen.<ref name="Krog 2015" /><ref>Krog (2017), s. 18.</ref> Foran Magasinet opførtes den 65 meter lange Remise 4 i 2017-2018. Den er indrettet med tre spor til metersporede vogne men fungerer dog primært som busgarage.<ref name="rammer" /><ref>Christensen og Hørsted, s. 30.</ref><ref>Krog (2019), s. 18-19.</ref> Sideløbende blev der desuden arbejdet med at anlægge sporvifter udfor Remise 3 og 4, etablering af fortove og asfaltering af de nye gadearealer mellem bygningerne. Bygningerne blev opført af firmaet Vesti Olsen & Hansen, mens asfalteringen blev udført af Colas Danmark.<ref>Krog (2018), s. 17-22.</ref><ref>''Sporvejsmuseet ved nytårstid'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2016, s. 21.</ref> Det meste af den jord, der blev i overskud ved anlægsarbejderne, blev deponeret ved museets indgang, hvor det blandt andet blev benyttet til en tiltrængt udvidelse af museets parkeringsplads.<ref>Krog (2017), s. 17.</ref><ref name="
Opførelsen af bygningerne gjorde det muligt at fraflytte en række eksterne lejemål, idet en række opmagasinerede sporvogne, busser, reservedele, udstillingsgenstande og arkivalier blev flyttet til museet fra 2015 og frem. Efterfølgende er der så blevet arbejdet med at få de mange ting på plads og få dem sorteret.<ref>Christensen og Hørsted, s. 27-33.</ref> En del af Tramtaget blev også revet ned for at give plads til de nye gadeanlæg, idet nogle af de vogne, der havde været opstillet der, også blev flyttet til de nye bygninger.<ref name="
Da arbejdet med udvidelserne gik i gang i 2014 forventedes det, at Remise 3 ville koste ca. 8 mio. kr., og at bushallen og magasinet ville koste 6-7 mio. kr. Dertil kom jord-, vej- og beplantningsarbejder for ca. 2 mio. kr., Remise 4 samt et værksted og en ankomstbygning på et senere tidspunkt. I alt forventedes det, at udvidelserne ville komme til at koste 30-40 mio. kr. Finansieringen skete på flere måder.<ref name="rammer" /> Det største beløb kom i form af nogle usædvanligt store arvebeløb fra medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab med ca. 4,9 mio. kr. i 2014 og ca. 14 mio. kr. i 2015.<ref>Sporvejshistorisk Selskabs regnskab for 2014, BYtrafik - Interne foreningsmeddelelser 2/2015, s. 2, 4.</ref><ref>Sporvejshistorisk Selskabs regnskab for 2015, BYtrafik - Interne foreningsmeddelelser 2/2016, s. 2, 4.</ref><ref name="længste">[http://www.hauerslev.com/nyheder/2018/sporvejsmuseet/index.htm ''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm - Danmarks Længste Museum''] af Thomas Hauerslev. Hauerslev.com, 20. maj 2018. Besøgt 27. juni 2018.</ref> Foreningen selv havde desuden opsparet ca. 3 mio. kr. i ventetiden.<ref name="rammer" /> Yderligere 10 mio. kr. blev skaffet i 2016 i form af et lån hos [[Kommunekredit]]. Det skal naturligvis afdrages, men det modsvares af, at de nye bygninger som nævnt har gjort det muligt at fraflytte en række eksterne lejemål.<ref>Krog (2018), s. 5.</ref><ref>[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gfex16indk.pdf ''Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling – tirsdag 8. november''], Sporvejsmuseet.dk. Besøgt 12. juli 2018.</ref><ref>[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gfex16ref.pdf ''Referat af den ekstraordinære generalforsamling i Sporvejshistorisk Selskab den 8. november 2016''] af Eilif Ahm-Petersen. Sporvejsmuseet.dk. Besøgt 12. juli 2018.</ref> Ligesom ved opførelsen af Valby Gamle Remise har Sporvejshistorisk Selskab desuden oprettet et anpartsselskab, SHS Ejendomme ApS, for at afløfte byggemomsen på Remise 3 og Magasinet.<ref>[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2015ref.pdf ''Referat af generalforsamlingen i Sporvejshistorisk Selskab den 18. maj 2015''] af Jens Ahm. Sporvejsmuseet.dk. Besøgt 12. juli 2018.</ref><ref name="Resultat 2017">''Resultatopgørelse og Balance 2017 Sporvejshistorisk Selskab og Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm'', vedlagt BYtrafik 2/2018.</ref>
Linje 451:
I 2019 ændredes konceptet med den årlige trafikweekend til et par årlige trafikdage, da det efterhånden kneb med at have tilstrækkeligt med medarbejdere til en optimal dækning af den tætte trafik en hel weekend.<ref>Krog (2020), s. 13-14.</ref> Også på almindelige åbningsdage kan det til tider være småt med medarbejdere, så der må køres med enmandsbetjente sporvogne eller aflukkede bivogne for at spare på konduktørerne. Desuden har museets vokseværk gjort det nødvendigt at overlade visse anlægs- og vedligeholdelsesopgaver til eksterne firmaer i det omfang økonomien tillader. Der lægges dog vægt på, at publikumsbetjeningen og den daglige drift fortsat sker som frivilligt og ulønnet arbejde.<ref>Krog (2020), s. 4.</ref> Og når museet er lukket, er flere grupper flittigt beskæftiget med at fælde træer langs strækningerne, restaurere vogne, sortere arvegods fra afdøde medlemmer og meget andet.<ref>''Redaktørens hjørne'' af Finn Erik Larsen. BYtrafik 4/2020, s. 2.</ref>
Sporvejsmuseets umiddelbare nabo, Skjoldenæsholm Golfcenter, lukkede med udgangen af 2019, da Skjoldenæsholm Golfklub måtte give op som følge af økonomiske problemer og medlemsflugt.<ref name="Nyt årti" /><ref>[https://www.golf.dk/nyhed/skjoldenæsholm-golfklub-lukker ''Skjoldenæsholm Golfklub lukker''] af Henrik Søe. Golf.dk, 20. december 2020.</ref> For Sporvejsmuseet betød det, at man med den medfølgende lukning af golfcentrets Café Spoon ikke længere havde et spisested i umiddelbar nærhed, som man kunne henvise gæsterne til. Desuden ville hele området blive påvirket, hvis golfspillet ikke kom i gang igen. Omvendt gjorde man fra Sporvejsmuseets side sig dog også nogle tanker om supplerende jordkøb, hvis det skulle blive aktuelt.<ref>''Ved årsskiftet'' af Mikael Lund. BYtrafik 1/2020, s. 3.</ref> I første omgang blev golfanlægget imidlertid solgt under et i 2020.<ref>[https://sn.dk/Ringsted/Kaempe-golfcenter-solgt-efter-tre-maaneder/artikel/938692 ''Kæmpe golfcenter solgt efter tre måneder''] af Nikolaj Kennov Rasmussen. Sjællandske Nyheder, 2. maj 2020.</ref> Den nye ejer, Christian Piil Andersen, valgte
I foråret 2020 blev Danmark ramt af [[Coronaviruspandemien i 2019-2020|coronaviruspandemien]], hvilket blandt andet betød, at museer og seværdigheder måtte lukke midlertidigt eller udskyde sæsonåbningen. For Sporvejsmuseet betød det, at den planlagte åbning for sommersæsonen 25. april 2020 måtte udskydes over nogle omgange til 5. juni 2020.<ref>[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/202002.htm ''Sporvejsmuseet udsætter åbningen''], pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 2. april 2020.</ref><ref>[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/202003.htm ''Sporvognene kører igen fra 5. juni''], pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 22. maj 2020.</ref><ref name="I disse">''I disse Corona tider'' af Mikael Lund. BYtrafik 2/2020, s. 3.</ref> Desuden blev stort set alle særarrangementer aflyst, mens antallet af tilstedeværende medarbejdere måtte reduceres til en tredjedel i en periode. Sammenlagt forventedes det, at museet ville få 5.000-10.000 færre besøgende i 2020 med deraf færre indtægter.<ref name="I disse" /><ref>[https://sn.dk/Ringsted/Sporvejsmuseum-skubber-saesonstart/artikel/930675 ''Sporvejsmuseum skubber sæsonstart''], Dagbladet Ringsted, 3. april 2020.</ref><ref>''Sæsonåbning - endelig!'' af Mikael Lund. BYtrafik 3/2020, s. 8-9.</ref> Museet blev imidlertid omfattet af en tilskudsordning fra [[Kulturministeriet]], der gav halv pris på entrébilletter til museer i sommerferien fra 27. juni til 9. august 2020.<ref>[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/202005.htm ''Sporvognsbilletter til halv pris''], pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 25. juni 2020.</ref> Det var med til at give daglige besøgstal på over 600, noget der sjældent var set siden den første sæson i 1978.<ref>[https://sn.dk/Ringsted/Rekordmange-gaester-paa-Sporvejsmuseum/artikel/1338935 ''Rekordmange gæster på Sporvejsmuseum''] af Nikolaj Kennov Rasmussen. sn.dk, 18. juli 2020.</ref>
| |||